|
Titel
3
|
Renæssancen
Dette forløb har haft fokus på renæssancen med udgangspunkt i Italien, herunder samfundsudvikling, idéhistorie og videnskabelige nybrud. Der er arbejdet med Midt- og Norditalien som centrum for kulturel og politisk udvikling samt med humanismen som grundlæggende idé. Forløbet har også behandlet pavekirkens svækkelse og reformationen som udtryk for religiøse og politiske brud. Derudover er der arbejdet med naturvidenskabelige nybrud med fokus på Galilei og konflikten om det heliocentriske verdensbillede. Eleverne har arbejdet med periodisering samt med at diskutere og nuancere opfattelsen af renæssancen som en “lys” periode i kontrast til middelalderen. Endelig er der arbejdet med historiebrug, herunder hvordan antikken blev genoplivet som ideal i renæssancen.
Fokuspunkter i forløbet:
• Periodisering og forståelse af renæssancen som historisk periode
• Midt- og Norditalien som politisk, økonomisk og kulturelt centrum
• Humanismen som idé og menneskesyn
• Politiske styreformer til debat, herunder idealer om magt og stat (fx hos Erasmus og More)
• Opbrud i kirken, herunder kritik af den katolske kirke og reformationens betydning
• Naturvidenskabelig revolution med fokus på Galilei og det heliocentriske verdensbillede
• Kunst og kultur med inspiration fra antikken (fx Rafael)
• Diskussion af renæssancen som “lys” periode vs. middelalderen som “mørk”
• Historiebrug og eftertidens fortolkninger af renæssancen (fx Burckhardt)
Forløbets problemstillinger:
• Hvad kendetegnede renæssancen som periode, og hvordan kan den periodiseres i forhold til middelalderen?
• Hvilken rolle spillede de italienske bystater for renæssancens politiske og kulturelle udvikling?
• Hvad indebar humanismen, og hvordan kommer dens idéer til udtryk hos Erasmus og More?
• Hvordan blev politiske idealer og samfundsvisioner formuleret og kritiseret i renæssancen?
• Hvilke udfordringer rejste reformationen for pavekirken og den religiøse enhed i Europa?
• Hvordan udfordrede naturvidenskabelige nybrud det etablerede verdensbillede, herunder hos Galilei?
• I hvilken grad kan renæssancen forstås som et brud med middelalderen eller som en videreudvikling?
• Hvordan er renæssancen blevet fortolket i eftertiden, fx hos Burckhardt?
• Hvordan blev antikken genanvendt som ideal i renæssancens kunst og tænkning?
Materialer:
Smitt, Thorkill og Christian Vollmond, Verdenshistorie 1 – fra klassisk til førmoderne tid, s. 98-124.
Gruppearbejde om tænkerne: Hobbes, Locke, Machiavelli, Erasmus af Rotterdam, More
”Historiebevidsthed og historiebrug” i Bryld, Carl-Johan og Peter Hansen-Damm: Verdenshistorie til HHX, i-bog, Systime, 2021
Dokumentaren: Europa begynder at tænke, 28-03-2011, DR K
Thiedecke, Johnny, Europa i opbrud 1453-1799, Renæssance, reformationer, oplysningstid og kolonisation, s. 10-14. (Opfattelser af Renæssancen)
Kilder:
Erasmus af Rotterdam. Om Renæssancefyrsten, Uddrag af Tåbelighedens Lovprisning, 1511, i Clausen, Flemming, Skabt til at skabe, 1997, s. 76-77
More, Thomas. Uddrag af Utopia, 1516 i Clausen, Flemming, Skabt til at skabe, 1997, s. 78-80
Øjets opbygning ifølge Ibn al-Haytham
Galileis brev til Kepler, 1610
Nürnbergkrøniken - 1493
Jacob Burckhardt: ”Renæssancekulturen i Italien”, 1860, fra Clausen, Flemming (m.fl.): ”Skabt til at skabe. Renæssancens kultur i Europa”
|