Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Agersnap
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark som kolonimagt
Titel 2 Danmarks historie, 1500-1939
Titel 3 Den amerikanske drøm
Titel 4 Besættelsen
Titel 5 Imperialisme
Titel 6 Vietnamkrigen
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Kinas nyere historie
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Vikinger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark som kolonimagt

Forløbet omhandler Danmark som kolonimagt med særlig fokus på Dansk Vestindien. Perioden strækker sig 1600-tallet og slutter med den aktuelle debat om hvordan vi som nation bør forholde os til vores historie som kolonimagt. Eleverne laver mindre oplæg om livet på Guldkysten med udgangspunkt i materiale fra lægen Paul Isert.
Undervejs behandles følgende indhold.


- Danske besiddelser: Trankebar, Guldkysten, Dansk Vestindien, Færøerne, Island, Grønland, Norge, dele af Sverige
- Formålet med de forskellige besiddelser
- Trekantshandel
- Den florissante periode
- Varetagelsen af den danske kolonipolitik
- Hvem nød godt af kolonihandlen?
- Kolonihandlens opbygning
- Kolonitidens fysiske præg på København
- Konsekvenser af slavehandlen for de vestafrikanske samfund
- Samfundet i Dansk Vestindien
- Abolitionister, Peter Von Scholten og ophævelsen af slaveriet


Materiale
Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: ”Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium", Frydenlund, 2016, s. 21-31 + 49-53 + 81-94 + 123-128

Artikel: Erik Bjergager: ”En meningsløs undskyldning”, i Kristeligt Dagblad d. 8/03-2013

Artikel fra Videnskab.dk: "Så stort har Danmark været"
https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa-stort-har-danmark-vaeret/

Niels Brimmes tekst: "Den danske koloni på Guldkysten 1659-1850", Danmarkshistorien.dk

Maria Kristiansen: ”Paul Erdmann Isert”,  Nationalmuseet.dk

Tekst: "Walter Rodney om virkningerne på Afrika" fra Roland Oliver (red): "Afrikas medeltidshistoria. Falkköbing, 1968

Uddrag fra Jonas Eikas tale ifm modtagelse af Nordisk Råds Pris
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/prisvinder-kritiserer-statsminister-i-takketale

Video fra danmarkshistorien.dk
- Niels Brimmes foredrag: Den blomstrende hovedstad - kolonier og kolonihandel i København i slutningen af 1700-tallet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks historie, 1500-1939

OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN

Danmarkshistorisk overbliksforløb. Forløbet medtager relevante nedslag og har særligt fokus på ændrede magtforhold i samfundet. Undervejs arbejdes der tværfagligt med faget dansk og eleverne slutter af med at skrive dansk-historie opgave (DHO) om emnerne.

1. Den danske arbejderbevægelse
2. Borgerkvinden
3. Fattige på Landet


Forløbet starter op omkring Reformationen i Danmark i 1536 og afrundes ved indførelsen af stemmeret til kvinder i 1915.

Undervejs berøres følgende begivenheder og fænomener:
- Reformationen
- Adelsvældet
- Renæssancekongerne
- Svenskekrigene
- Enevælden
- Kirkens stilling i samfundet
- Oplysningstid
- Krigene mod England 1801 og 1807
- Tabet af Norge
- Grundlovens indførelse 1849
- Treårskrigen 1848-1850
- Krigen 1864
- Industrialisering
- Arbejderbevægelsen
- Forfatningskampen
- Kvindernes stemmeret i 1915
- Politiske srtømninger i 1930'erne


Materiale:
- Lars Peter Visti Hansen, Jakob Buhl Jensen og Bente Thomsen: "Overblik" (1 udg., 3. oplag), 2012, Gyldendal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den amerikanske drøm

Forløbet handler om amerikansk historie og identitet. Periodemæssigt strækker det sig fra ca. 1776 til 2021 med særlige nedslag. Der er naturligvis mange begivenheder der ikke er medtaget. Fokus har været på at belyse hvad der kendetegner den amerikanske identitet gennem undersøgelse af landets historie, med særlig vægt på afro-amerikanernes kamp for lige rettigheder.

Centrale nedslag og fænomener:
- Den amerikanske forfatning (1776)
- Den amerikanske drøm
- Frontier tesen
- Manifest Destiny
- Immigranter
- Amerikansk identitet
- Den amerikanske borgerkrig
- Portrættering af amerikansk historie
- Cowboy-myten
- Etniciteter
- En eller flere kulturer i USA?
- Den reviderede historie
- Borgerrettighedsbevægelsen
-       Martin Luther King og Malcolm X
- Voting Rights Act og Civil Rights Act
- Den nationale mytologi
- Vietnam-film
- Ku Klux Klan
- Jim Crow-love
- Black Lives Matter
- Obama og Trump

Bøger
- Niels Bjerre-Poulsen: "USA - Historie og identitet", Systime, 2010
s. 9-31 + 33-45 + 50-57

Dokumentarfilm:
”I am not your negro”

Podcast: "Massakren i Black Wall Street", DR LYD

Kilder:
"The ballot or the bullet" (1964) - Malcolm X (uddrag)
I "USA - historie og identitet" er der løbende flettet små kildeuddrag ind
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsen

Forløbet tager udgangspunkt i besættelsen af Danmark 9. april 1940 og undersøger på forskellig vis resten af tiden hen til befrielsen 5. maj 1945. Undervejs er der særligt fokus på samarbejdspolitikken og modstandsbeægelsen. Til sidst undersøges eftertidens forskellige syn på besættelsen og særligt dilemmaerne ved det udførte modstandsarbejde.


Centralt indhold:
- Danmark besættes
- Samarbejdspolitikken (Indhold og sammenbrud, samt forsvar og kritik. Wilhelm Buhl og John Christmas.Møller)
- De danske kommunister
- Augustoprøret 1943
- Modstandskampen
         o Udvikling under besættelsen
         o Modstandsgrupper (Særligt Holger Danske og BOPA)
         o Former for modstand
         o Udfordringer ved modstandsarbejdet
         o Danskernes syn på modstandskampen
         o Frihedsrådet
         o Eftertidens opfattelser af modstandskampen – Konsensusmyten og udfordringer af denne (bl.a. Anders Fogh Rasmussen og Peter Øvig Knudsen)


Materiale

Sørensen, Jakob: "Modstandsbevægelsen", Systime, 2019
s. 23-35 + 51-57 + 77-85 + 107-117 + 179-184

"Besættelsen", fra Faktalink

Film: "Flammen og Citronen" af Ole Christian Madsen, 2008

Dokumentar: "Med ret til at dræbe"Morten Henriksen, Peter Øvig Knudsen, 2003

Podcast: ”Modstandsbevægelsen – mellem myte og virkelighed” fra serien "Kampen om historien", DR LYD

Kilder
”Aktion i sabotagens barndom” af Børge Thing (s. 58-60 i "Modstandsbevægelsen")

”Sabotage mod uniformsskrædderi, april 1942” (s. 61-62 i "Modstandsbevægelsen")

Uddrag af Gunnar Dyrbergs ”De ensomme ulve” (2009) (s. 122" i Modstandsbevægelsen")

Uddrag af Peter Birkelunds ”Holger Danske – Sabotage og likvidering 1943-1945 (2008) (s. 123-124 i "Modstandsbevægelsen")

”Modsvar til Emil Arenholt Mosekjær: Poul Falk-Jensen begik modbydelige drab”, )s. 193-195 i Modstandsbevægelsen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme

Forløbet fokuserer på perioden 1880-1914 og berører de områder hvor europæerne nåede ud.
I starten diskuteres begrebet "imperialisme" og hvilke faser imperialismen kan opdeles i. Dernæst undersøges baggrunden for europæernes ekspansion og hvorfor det kunne lade sig gøre at underlægge sig så store dele af verden.
Undervejs diskuteres det også hvordan imperialismen kan forsvares og kritiseres.

Centrale emner der belyses:
- Teknologisk udvikling
- Baggrund for imperialismen
- Betydning af fænomenet "civilisation"
- Omfanget af den europæiske imperialisme


Via elevoplæg undersøges følgende områder:
Emnerne er som følger:
1. Indien
2. Kina
3. Afrika
4. Latinamerika
5. Mellemøsten
6. Kritik af imperialismen

Materiale:
- Andersen, Nina Trige: "Imperialisme", faktalink, 2015

- Holten, Birgitte: "Imperialismen" i "Fokus 3 - kernestof i historie", Gyldendal, 2007
s. 170-174

Morten Hilligsø Munk og Susanne Ørnstrøm: Vestens dominans og imperialisme, Systime, 2022, iBog
Kapitel: "Europæernes motiver"

Kilder:
Niall Ferguson: Hvordan Storbritannien skabte den moderne verden (2003)
Lenin: Imperialismen som kapitalismens højeste stadium
M. Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885

Materiale til elevoplæg:
Materialet stammer fra følgende bøger:
- Grubb, Ulrik og Karl-Johann Hemmersam (red.): Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal, 2019
- Halberg, Rikke Lie og Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien – fra koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2022
- Hassani, Iman: Danmarks kulturmøder med Mellemøsten, Frydenlund, 2023
- Munk, Morten Hilligsø og Susanne Ørnstrøm: Vestens dominans og imperialisme, Systime, 2021
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vietnamkrigen

Forløbet starter med Geneve-konferencen i 1954 og slutter med den formelle genforening af Nord- og Sydvietnam i 1976.
Undervejs berøres følgende aspekter.


- Indokinakrigen, 1946-1954
- Geneveaftalen i 1954
- Nordvietnams styre
- Front National de Liberation (FNL)
- Sydvietnams styre
- USA’s engagement i Vietnam
      o Hvorfor bliver USA involveret?
      o Hvordan forsøger USA at vinde krigen?
      o Udfordringer ved USA’s krigsindsats
- Synet på Vietnamkrigen i USA
- Hvordan udkæmpes Vietnamkrigen?
- Afslutningen på Vietnamkrigen
- Vietnamkrigen og Den kolde krig


Fremstillingstekst
Frederiksen, Peter: "Vietnam - fra Drage til tiger", Systime, 1997
s. 33-34 + 41-45 + 53-56 + 63-65 + 91-93 + 105-107 + 115-116

Dokumentar: "Vietnamkrigen", Geoffrey C. Ward, Ken Burns, Lynn Novick, 2008
Afsnit 2

Kilder
"Premierminister Diems erklæring"
"Præsident Ho Chi Minhs erklæring"
"McNamaras vurdering 1965"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig

Forløbet dækker perioden 1945-1991, men har mest fokus på perioden 1945-1949. Den resterende periode dækkes af elevoplæg for at klassen samlet får et indtryk af Den Kolde Krigs store omfang. Til sidst rundes forløbet af med at se på grundene til Den Kolde Krigs ophør.

Emner der berøres:
- Afslutningen på 2. Verdenskrig
- Konferencerne i Jalta og Potsdam
- Sovjetunionen og de besatte områder (folkedemokratisering)
- Delingen af Tyskland
- Marshall-hjælp og Truman-doktrin
- Oprettelsen af NATO
- Bipolaritet
- Strukturelle problemer i Sovjetunionen
- Forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen i 1980'erne

Elevoplæggenes emner:
1. Mellem afspænding og kriser, 1953-1962
Indhold: USA’s holdning skærpes, Den sovjetiske fredsoffensiv, Sovjetblokkens kriser 1956, En aggressiv sovjetisk kurs, Berlinproblemet, Raketkløften og flexible response, Cuba-krisen

2. Ustabil balance, 1962-1975
Indhold: Den løse bipolaritet, Aftaler om rustningsbegrænsninger, Afspænding i Europa, Nye fronter: Sovjet – Kina – USA

3. Kold krig på ny 1975-1985 I
Indhold: USA i defensiven, Sovjets fremstød i Afrika, Irans revolution – Den første Golfkrig

4. Kold krig på ny 1975-1985 II
Indhold: Afghanistan og den nye kolde krig, Våbenkapløb og forhandlinger, Reagans oprustning, USA’s offensiv i den tredje verden

5. Vesttyskland, 1949-1973
Indhold: Vesttyskland 1949-61, Det vesteuropæiske samarbejde, Vesttyskland 1961-73

6. Sovjetunionen 1945-1985
Indhold: Sovjetstaten under Stalin, Tøbrud og reformforsøg, 1953-1964, Stabilitet eller stagnation? 1964-1985, Politisk demoralisering

7. Østeuropa 1945-1985
Indhold: DDR – En folkerepublik, Oprør i Østeuropa 1953 og 1956, Mellem Sovjet og Vesten 1961-1973, DDR og Østeuropa 1973-1985

Fremstillingstekster:
- Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: "Den nye verden 1945-1995", Systime, 1995
s. 9-28 + s. 108-112

Dokumentar: Emilie Lancon "Fra verdenskrig til kold krig" 2018

Kilder:
"Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946"
Uddrag af Winston Churchills ”jerntæppetale” (1946)
Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie (1960)
Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig (1964)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kinas nyere historie

Forløbet starter i 1949 med oprettelsen af Folkerepublikken Kina, og stopper omkring "Massakren på Den himmelske fredsplads" i 1989.
Af politiske skikkelser har der været fokus på Mao Zedong og Deng Xiaopeng med fokus på forskelle omkring ideologi, økonomisk system og syn på omverdenen.
I det sidste modul trækkes der tråde til nutiden ved at undersøge i hvor høj grad Xi Jinping repræsenterer et brud eller en fortsættelse af det kommunistiske Kina, som Mao byggede op.

Undervejs kommer vi bl.a. omkring følgende personer, begivenheder og temaer:

- Sociale og økonomiske forhold i Kina i 1949
- Mao Zedong
- Planøkonomi og Femårsplaner
- Koreakrigen
- Forholdet til Sovjetunionen (overordnet)
- Politiske kampagner i 1950'erne
- Det store spring fremad
- Kulturrevolutionen
- Deng Xiaoping og økonomisk reform
- Demokratibevægelser i Kina
- Massakren på Den himmelske fredsplads


Fremstillingstekster
Nielsen, Christian, Lene Sønderby Bech & Signe Lang Holmgaard:
"Kina - Temaer i moderne kinesisk historie", Systime, iBog 2022
Kapitel 5. Kinas moderne historie 1949 til i dag (uddrag)

Kilder:
- Dai Xiaoai: Rødgardist under Kulturrevolutionen. Ukendt oprindelsesårstal
- Xianfeng Wang: Det store Spring fremad

Artikel:
- KJELDTOFT, SEBASTIAN STRYHN: "De mystiske udrensninger", Politiken, 13. juni 2025

Dokumentar
"Mao Zedong", BBC
o Fra serien: Ondskabens ansigter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Formål:
I dette forløb beskæftiger vi os med Romerriget, som var et mægtigt rige i den historiske periode, man kalder for Antikken. Vi starter forløbet med kort at undersøge, hvordan Romerriget skildres i nutidens film og sætter derefter særligt fokus på Romerrigets opståen og udvikling fra en republik til et kejserdømme, på Augustus som kejser, slavernes betydning og Romerrigets fald.

De centrale problemstillinger i forløbet er:
• Hvordan opstår Romerriget, og hvordan udvikler det sig fra at være en republik og til at blive et kejserdømme?
• Hvordan kendetegner den romerske republik herunder det politiske system?
• Hvem var Augustus, og hvorfor indtager han en særlig plads i Romerrigets historie?
• Hvilken betydning havde slaverne for Romerriget?
• Hvad karakteriserer den romerske familie?
• Hvilke årsager er der til Romerrigets fald?

Materiale:
Kristian Jepsen Steg: Romerriget. Lindhardt og Ringhof (2015); sider: 6-21, 28-33, 39-43, 49-53, 61-64, 71-74, 80-86, 97-101, 111-113
Om historiebrug: I-bog: Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog, kap. 1.3.1
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186
Anslaget til tv-serien: Apted, Micheal: ”Rome”, sæson 1 afsnit 1 (2005)
Anslaget til filmen:  Scott, Ridley: ”Gladiator” (2000)


Fælles kilder fra bogen:
• Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
• Res Gestæ
• Varro: Om landbrugets slaver
• Cato om slaverationer
• Seneca om slaveri
• Grundplan for Villa Boscoreale

Kilder i gruppearbejde
• Tema 1: Kønsroller: ” Plinius, Om min hustru” og ” Plinius, Anbefaling af en ung mand” fra Jesper Carlsens: Romerriget. Systime. 1 udgaven (2001), side 52-54
• Tema 2: Uddannelse: ”Quintillians uddannelsesidealer” og ”Glimt fra Pompejis skoleliv” fra Arendse Thiedecke: "Ansigt til ansigt med romerne", side 71-72
• Tema 3: Kærlighed og sex: ”Dupont om ægteskab og kærlighed i Rom” og ”Citater om romersk kærlighed og sex” fra Arendse Thiedecke: "Ansigt til ansigt med romerne", side 65-69 og 83

Begreber:
• Romulus og Remus
• Årsager til Romerrigets udbredelse
• Pax Romana
• De puniske krige 264-241, 218-202, 149-146 f.v.t
• Mare Nostrum
• Forbundsfæller, bystater, provinser
• Klientsystemet: Patron, klient
• Den romerske republik: Konsul, Prætor, Ædil, Kvæstor, Senatet, folketribuner, folkeforsamlinger
• Octavian/Augustus
• Brød og skuespil
• Slavetyper og slavernes funktion
• Årsager til Romerrigets fald
• Historiebrug
• Materialistisk historieskrivning vs. Idealistisk historieskrivning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vikinger

Forløbet omhandler perioden 800-1050, som kendes som Vikingetiden i Danmark. Derudover undersøges Vikingetidens betydning for den danske identitet, samt forskellige former for historiebrug gennem tiden.

Emner der behandles
- Vikingetidens samfund
- Togter, handel og bosættelser
- Harald Blåtand, Jellingstenen, trelleborge
- Overgangen til kristendom
- Omverdens opfattelse af vikingerne

Eleverne har lavet oplæg i grupper ud fra følgende temaer i antologien "Vinkler på vikingetiden", Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013:
1. Vikingen bliver til
2. Vikingerne og deres togter
3. Omverdenens syn på vikingerne
4. Vikingetidens langskib og eksperimentel arkæologi
5. Nordisk religion og overgangen til kristendom
6. Vikingerne lever


Materiale

- Berg, Laura Luise Løkke og Lykke Jensen: "Historiebrug af vikingetiden" fra danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/

- Dobat, Andres S: "Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark", i Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013

- Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2012

- Pedersen, Niels: "Vikingerne lever" i Politiken 25. juni 2021

Dokumentar: "Historien om Danmark", afsnittet om Vikinger, DR, 2017

Kilder
- ”Widukind om Haralds overgang til kristendommen” i Grundbog til Danmarkshistorien, 2012
- ”Vikingerne ved Volga” i Grundbog til Danmarkshistorien, 2012
- PEDERSEN, NIELS : "Vikingerne lever" i Politiken, 25. jun. 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer