Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Jakob Markvard Knudsen
Hold	2023 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Sociologi 1: Identitetsdannelse i dag
Titel 2	Politik 1: Introduktion til det politiske forløb
Titel 3	Økonomi 1: introduktion til økonomi
Titel 4	Politik 2: EU-valg 2024
Titel 5	Sociologi2: Køn og ligestilling
Titel 6	Valg i USA
Titel 7	International politik 1:
Titel 8	Sociologi 3 (og politik): Ulighed i Danmark/SRO
Titel 9	Økonomi 2: Dansk og international økonomi
Titel 10	Politik 3: Dansk politik og kommunalpolitik
Titel 11	International politik 2: IP, dansk udenrigspolitik
Titel 12	Politik 4: politik og medier og EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Sociologi 1: Identitetsdannelse i dag Fokus i forløbet har været at se på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. I forløbet har eleverne arbejdet med sociologi med særligt fokus på identitetsdannelse, socialisering, normer, roller, anerkendelse og det moderne/senmoderne samfund. Eleverne har løbende koblet sociologiske teorier og begreber til deres eget liv, gymnasiet som social arena, film, artikler og ekskursionen til Louisiana med udstillingen om Pussy Riot. Forløbet har haft fokus på, hvordan individets identitet skabes i samspil med familie, skole, venner, sociale medier, samfundets normer og kulturelle fællesskaber. Centrale teorier og begreber i forløbet Socialisering Primær, sekundær og dobbelt socialisering Socialiseringsarenaer Normer og sanktioner Formelle og uformelle normer Sociale roller og rollekonflikter Sociale grupper Primærgrupper, sekundærgrupper og referencegrupper Hofstedes identitetsmodel Nation, national identitet og forestillet fællesskab Sammenhængskraft Axel Honneths anerkendelsesteori Erving Goffmans teori om social interaktion Det traditionelle samfund Det moderne samfund Det senmoderne samfund Anthony Giddens Thomas Ziehe Ulrich Beck Social arv Relativ og absolut fattigdom Pierre Bourdieu Andet litteratur: Barnets socialiseringsarenaer danmarks statistik 2017 jagten på det perfekte får unge til at mistrives berlingske 21/2-18 Tarek Ziad Hussein: Vi er generationen uden identitet altinget 28/4-18 https://uddannelsesbladet.dk/artikel/den-sociale-arv-tynger-igen Blandet statistik om social arv Debat: TikTok er en ven, jeg hader 25/4-23 Politiken Sektion ANNIKA LYKKE EILERSEN HANSEN
Indhold	Kernestof: luk samfundet op 3. udgave; sider: 30-81, 98-105 Metro-fagene - Undersøg Supplerende stof: I skal ikke læse den gule boks side 32-33 Barnets socialiseringsarenaer.docx description Hvilke særlige normer (formelle og uformelle) findes på FG, samt hvilke sanktioner anvender skolen og lærerne overfor eleverne? jagten på det perfekte får de unge til at mistrives (modul 2).docx description Læsespørgsmål: Beskriv de tre former for anerkendelse, samt hvorfor de er vigtige for individer Tarek Ziad Hussein Vi er generationen uden identitet (1).docx description Beskriv begreberne personlig og social identitet samt brand og image. Sæt begreber på filmen. I skal forstå og skrive noter til hovedtrækkene i det traditionelle og moderne samfund. Myren, sneglen og kamæleonen samt gemeinschaft og gesellschaft. Opgave Giddens.docx description I skal kunne redegøre for begreberne kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering. opgaver Ziehe[66].docx description Læs her om udstillingen: Pussy Riot social arv.docx description I skal beskrive social mobilitet, herunder karriere og generationsmobilitet, positiv og negativ social arv, mønsterbryder samt relativ og absolut fattigdom. Beskriv de kapitaler, som vi ser i filmen, og hvilken konsekvens det har for hendes søskende.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik 1: Introduktion til det politiske forløb Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med politik, demokrati, magt, partier, EU, medborgerskab og politisk deltagelse. Eleverne har undersøgt, hvordan det danske demokrati fungerer, og hvordan borgere kan få indflydelse på samfundet. Der har været fokus på politiske beslutningsprocesser, Eastons model, lovgivningsprocessen og parlamentarisme. Eleverne har arbejdet med forskellige demokratiformer, valgsystemer og former for politisk deltagelse. De har også undersøgt partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser samt partiernes placering i fordelings- og værdipolitik. I EU-delen har eleverne arbejdet med suverænitet, overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde samt forsvarsforbeholdet. Forløbet har desuden behandlet statsborgerskab, medborgerskab, rettigheder, pligter og diskrimination. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med demokratisk tillid, valgdeltagelse, vælgeradfærd og aktuelle politiske cases. Begreber og teorier, vi har gennemgået Politik og det politiske system Politik som fordeling af værdier Materielle og immaterielle værdier Eastons model Input, output og feedback Krav og støtte i det politiske system Demokrati og styreformer Demokrati Autokrati Teokrati Direkte demokrati Repræsentativt demokrati Ytringsfrihed Forsamlingsfrihed Konkurrencedemokrati Deltagelsesdemokrati Demokratisk deltagelse Valg og vælgere Forholdstalsvalg Flertalsvalg i enkeltmandskredse Kernevælger Marginalvælger Vælgeradfærd Valgdeltagelse Unges politiske deltagelse Lav valgdeltagelse blandt unge Partier og politiske aktører Politiske partier Interesseorganisationer Græsrodsbevægelser Klassepartier Catch-all-partier Regeringspartier Støttepartier Oppositionspartier Molins model Partiernes typiske vælgere Aktuelle partiers placering politisk Fordelingspolitik Værdipolitik Velfærdsstaten Skat Arbejdsløshed Magt og politiske beslutninger Direkte magt Indirekte magt Bevidsthedskontrollerende magt Diskursiv magt Institutionel magt Magtens tredeling Lovgivningsprocessen Parlamentarisme Positiv parlamentarisme Negativ parlamentarisme Mindretalsregering Statsborgerskab og medborgerskab Statsborger Medborger Modborger Rettigheder og pligter Citizenship T.H. Marshalls citizenship-begreb Politisk deltagelse Mægtiggørelse Myndiggørelse Diskrimination Indfødsret Indfødsretsprøven Tillid og demokratisk deltagelse Demokratisk tillid Tillid til politikere Tillid til demokratiske institutioner Partihop Løftebrud Mediernes konfliktfokus Politiske skandaler Politisk forbruger Hverdagsmager Andet litteratur: DUF: Demokratianalysen 2023 https://gron.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/debatfilm/#c41744 https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/hvis-danmark-havde-usas-valgsystem-ville-folketinget-bestaa-af-78 https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY https://deo.dk/folkeafstemning-om-forsvarsforbeholdet/ https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-vaebnet-til-fred_303659 (uddrag) https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/vaelgerprofiler-saadan-ser-partiernes-typiske-vaelgere-ud https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tilliden-til-politikerne-topper-under-corona https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/ulovlig-minkordre-taerer-paa-tilliden-til-regeringen https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen/slotsholmen-2024/slotsholmen-3-592-822-krydser-kort-fortalt-11802443116 (uddrag)
Indhold	Kernestof: luk samfundet op 3. udgave; sider: 125-142, 147-158 Supplerende stof: Opgave 1 kommentarer.pptx description Opgave: Vurder følgende grupper og om de er et parti, en græsrodsbevægelse eller en interesseorganisation: koranloven.docx description Gruppe 1 Læsespørgsmål: Indfødsretsprøve 2024: Tag en gratis simulation af prøven. Partiopgave.docx description I skal lave et fagligt oplæg om følgende seværdigheder i København. Group 1 Vi læser lektien i modulet, den skal ikke læses inden. »Deprimerende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet markant Slotsholmen \| 3.592.822 krydser kort fortalt \| DR LYD
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi 1: introduktion til økonomi Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med samfundsøkonomi, velfærd og statens rolle i samfundet. Eleverne har undersøgt forholdet mellem stat, marked og civilsamfund samt deres betydning i hverdagen. Der har været fokus på de samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb og dansk økonomi. Eleverne har arbejdet med finanspolitik, finansloven og politiske prioriteringer i økonomisk politik. Forløbet har også behandlet reformer og vurdering af, om en reform er god eller hensigtsmæssig. Eleverne har arbejdet med de tre velfærdsmodeller og udfordringer for den danske velfærdsstat. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med konkurrencestaten og Mette Frederiksens syn på arbejdsmoral. Eleverne har løbende brugt teori og begreber på aktuelle politiske og økonomiske eksempler. 2. Begreber og teorier, vi har gennemgået Stat, marked og civilsamfund Stat Marked Civilsamfund Behov Offentlige ydelser Private ydelser Frivillige fællesskaber Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Lav arbejdsløshed Lav inflation Betalingsbalance Bæredygtig økonomi Social lighed Det økonomiske kredsløb Husholdninger Virksomheder Den offentlige sektor Økonomisk politik Finanspolitik Ekspansiv finanspolitik Kontraktiv finanspolitik Finansloven Offentlige indtægter og udgifter Skat Offentligt forbrug Overførselsindkomster Politiske prioriteringer Reformer Reform Reformvurdering Politiske løsninger Partiernes økonomiske prioriteringer Ideologi og økonomisk politik Velfærd Velfærdsstat Den universelle velfærdsmodel Den residuale velfærdsmodel Den korporative velfærdsmodel Udfordringer for velfærdsstaten Demografisk udfordring Forsørgerbyrde Arbejdsudbud Velfærdsydelser Konkurrencestat Supplerende materiale: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi# https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-11-27-overblik-her-er-finansloven-for-2024 https://www.dr.dk/stories/1288510966/hvorfor-er-finansloven-historisk https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-er-ikke-faerdig-med-tale-om-danskernes-arbejdsmoral-jeg-forstaar
Indhold	Kernestof: luk samfundet op 3. udgave; sider: 177-200, 205-220 finanslov Bredt reformforlig sikrer milliardinvestering i uddannelse Supplerende stof: Lav en liste over steder, hvor I er en del af civilsamfundet, samt hvordan det giver glæde til jeres hverdag. I skal redegøre for alle de samfundsøkonomiske mål. Et overblik over dansk økonomi Det økonomiske kredsløb.docx description Redegør for finanspolitik, samt hvad ekspansiv og kontraktiv finanspolitik er. Hvorfor er finansloven historisk? Redegør for finansloven, og peg på områder i finansloven som opfylder henholdsvis venstre, moderaterne og socialdemokratiets behov. Redegør for reformen. Hvad kendetegner henholdsvis den universelle, residuale og korporative velfærdsmodel? I skal i grupper laver jeres eget udspil til en reform, som løser nogle af de udfordringer vi ser i det danske samfund. Beskriv konkurrencestatens fire karakteristika Mette Frederiksen er ikke færdig med at tale om danskernes arbejdsmoral: 'Jeg forstår faktisk ikke, det er kontroversielt' Redegør for artiklens vigtigste pointe.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Politik 2: EU-valg 2024 Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med EU som politisk institution, EU’s historie og EU’s betydning for Danmark og Europa. Eleverne har undersøgt forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde samt EU’s institutioner og lovgivning. Der har været fokus på EU’s udvikling fra Kul- og Stålunionen til nutidens EU. VI har i forløbet primært arbejdet med EU-valget med fokus på partierne. Begreber og teorier, vi har gennemgået EU som institution EU EU’s institutioner Magtens tredeling i EU Europa-Parlamentet Ministerrådet Kommissionen EU-Domstolen EU-lovgivning Mellemstatsligt samarbejde Overstatsligt samarbejde Suverænitet Kvalificeret flertal EU’s historie og udvikling EU, demokrati og partier Europaparlamentsvalg Europæiske partigrupper Udvalgte partiers EU-holdninger Supplerende materiale: https://www.altinget.dk/kandidattest https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm#12C7722E75C54E51B43BA6716BC8D83C https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet#36372E9BADCB4E38B18A206BCC26D86F https://www.altinget.dk/eu/artikel/en-maaned-foer-eu-valget-ved-danskerne-ikke-hvor-de-skal-saette-krydset Hvad gør EU for mig om skovbrug. Tv2 Nord 2024 https://www.dr.dk/drtv/se/eu_valg-2024_-moed-partierne_-sf_452698 https://www.dr.dk/drtv/se/eu_valg-2024_-moed-partierne_-dansk-folkeparti_452705
Indhold	Kernestof: EU%27s Institutioner (2).pdf description lineær regression.pptx description EU's historie eu partier Statistisk usikkerhed.docx description Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg Vælgeradfærd eu paa kryds og tvaers.pdf Supplerende stof: eu som institution og aflevering kommentarer.pptx description Kandidattesten – Tag Altingets valgtest – Altinget.dk Én måned før EU-valget ved mange danskere ikke, hvor de skal sætte deres kryds I skal læse dokumentet, men ikke lave opgaverne. valgopgHL.htm Hvad er Danmarksdemokraternes holdning generelt til EU? Opstil-hypotese.docx hypoteser.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Sociologi2: Køn og ligestilling Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med køn, ligestilling, familie, arbejdsdeling, uddannelse og feminisme. Eleverne har undersøgt, hvordan kønsroller skabes og forandres gennem socialisering, normer, familie, skole og arbejdsmarked. Der har været fokus på forskelle mellem formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Eleverne har arbejdet med teorier om biologisk og socialt køn, patriarkat, diskurser, intersektionalitet og maskulinitet. Forløbet har også behandlet aktuelle debatter om barsel, løn, kønsneutral opdragelse, skole, mental load og ligestilling i arbejdslivet. Metodisk har eleverne arbejdet med kvantitativ og kvalitativ metode, lineær regression, statistisk usikkerhed og interviews, og har afsluttet forløbet med en selvvalgt undersøgelse. Begreber og teorier, vi har gennemgået Lighed og ligestilling Formel lighed Chancelighed Resultatlighed Ligestilling Forskelsdilemmaet Struktur og aktør Familie, arbejdsdeling og kønsroller Familien som social institution Kønsroller Normer og sanktioner Reproduktive system Arbejdsmarkedssystemet Funktionalisme Marxistisk inspireret perspektiv på familien Dobbeltforsørgerfamilien Køn og socialisering Primær socialisering Sekundær socialisering Dobbelt socialisering Kønssocialisering Kønsneutral opdragelse Biologisk køn Socialt køn Biologisk determinisme Køn som social konstruktion Kønsteorier Simone de Beauvoir Patriarkatet Judith Butler Diskursivt køn Intersektionalitet Det valgfrie køn Michael Kimmel Maskulinitet Magt og privilegier Feminisme Første bølge feminisme Anden bølge feminisme Tredje bølge feminisme Fjerde bølge feminisme Køn, uddannelse og arbejdsmarked Magt og køn Direkte magt Indirekte magt Bevidsthedskontrollerende magt Diskursiv magt Symbolsk vold Supplerende litteratur: Alle hader feminister dr.dk https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Alle%20hader%20feminister&orderby=title&SearchID=0a0b422a-755a-4b9c-896b-874a5d2f94d8&index=2 Debatten: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031512192300 Kønsneutral opdragelse: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031512192300 https://www.youtube.com/watch?v=uX3mfbAxolc struktur/aktørteori Debatten https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-langt-fra-ligestilling_441823 debat mental load: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?faust=CFUTV1138438 https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201#c700 “Karaktergab i hundrede år” Pia Kjærsgaard, “Mændene er blevet det svage køn”, Politiken, 18. oktober 2020. Det vi taler om: Fotoeleven om forhold til 51-årig kvindelig/mandlig studievært: ‘Det var et ligeværdigt forhold’”, Det vi taler om / Ekstra Bladet-case omskrevet til undervisningen
Indhold	Kernestof: Køn og ligestilling Køn og ligestilling 1. udgave; sider: 13-38, 61-72, 81-91 Hansen, Ditlevsen og Studstrup Metro-fagene - Diskussion Stat, marked og civilsamfund version 1.01 Metodebogen; sider: 36-39, 64-66, 82-84, 101-103, 105-115, 128-129 Af Vibeke Allerup Petersen, Anders Hassing og Per Henriksen Supplerende stof: Øvelse - Lighed, ulighed og køn.docx description Mandeforsker: Lærerne vil helst snakke med pigerne I skal ikke læse boksene side 14, 19, 22, 23 og 24 Beskriv en social institution, det reproduktive system og arbejdsmarkedsssystemet samt det marxistisk inspirerede perspektiv på familien. Opstil på baggrund af tabel 1,1 figur 1,4 og tabel 1,2 tre hypoteser, som kan forklare nogle af tendenserne Hvorfor er piger prinsesser ifølge lektien? Hvorfor er kvoter og plan for ligestilling på arbejdspladserne en god ide ifølge klippet? Beskriv forskellene mellem mænd og kvinders uddannelsesniveau. køn og uddannelse.docx description I får udleveret en diskussion, og vi ser på arbejdet på diskussionen fra sidst. Hjerneforsker: Nej, drenges hjerne er ikke bagefter pigernes eksempel diskussion.docx description Kan biologisk determinisme eller De Beauvoir forklare artiklens pointer? Redegør for Simone De Beauvoirs teori om køn som social konstruktion.Forklar begrebet biologisk determinisme,Redegør for tankerne om køn set ud fra teorier om patriarkatet.Forklar, hvad Judith Butler mener med at gøre køn og kønningsprocesser. Giv ek Redegør for de tre første feminisme bølger og hvordan de adskiller sig fra hinanden arbejdsdeling.docx description Hvilken teori kan forklare årsagerne til ”the mental load” Forklar forskellen på direkte, indirekte og strukturel magt. Læsespørgsmål: Hvad er kvalitativ empiri velegnet til at undersøge? undersøgelse modul 6.docx I skal læse lektien, men ikke skrive noter interview forberedelse.docx description I skal nu bearbejde jeres interview. I skal være færdige med jeres interviews inden modulet, så I kun mangler at efterbearbejde dem.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Valg i USA Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med USA’s politiske system, demokrati, partisystem og præsidentvalg. Der har været fokus på USA som føderation, magtens tredeling, præsidentielt system og liberalt konstitutionelt demokrati. Eleverne har undersøgt forskellen på Demokraterne og Republikanerne samt arbejdet med liberal, progressive og conservative i amerikansk politik. Forløbet har også behandlet valgsystemet, valgmandskollegiet, svingstater og forskellen på forholdstalsvalg og flertalsvalg. Eleverne har arbejdet med polarisering, negativ partisanship, kampagnestrategier og vælgeradfærd. Derudover har eleverne analyseret aktuelle valgvideoer, meningsmålinger, svingstater og vælgergrupper. Afslutningsvis har eleverne forklaret valgresultatet med brug af teori om vælgeradfærd, polarisering, issues og kandidaternes strategier. Begreber og teorier, vi har gennemgået USA’s politiske system Føderation Delstater Føderalt niveau Præsidentielt system Republik Liberalt konstitutionelt demokrati Checks and balances Magtens tredeling Kongressen Præsidenten Højesteret Partier og ideologi Topartisystem Demokraterne Republikanerne Liberal Progressive Conservative Fordelingspolitik Værdipolitik Catch-all-partier Gerrymandering Valg og valgsystem Forholdstalsvalg Flertalsvalg i enkeltmandskredse Valgmand Valgmandskollegiet Winner takes all Svingstat Battleground State Toss-up State Kernevælger Svingvælger Valgdeltagelse Polarisering og kampagner Polarisering Tribalisme Negativ voting Negativ partisanship Negativ campaigning Fastholdelseskommunikation, Erobringskommunikation, Fake news Mediepolarisering Vælgeradfærd Downs’ medianvælgerteori Medianvælger Rational choice Pocketbook voting Michiganmodellen Nærhedsprincippet Retningsprincippet Issue voting Rachel Bitecofers teori om mobilisering Vælgergrupper og politiske skillelinjer Supplerende materiale: DR, “Explainer: Er USA’s demokrati truet?”, DR TV, 2022. TV 2 / David Trads, TV 2 Play-klip om USA-valget, vælgere og forskelle mellem Demokraterne og Republikanerne, TV 2 Maya Nissen, “USA’s Højesteret omstøder historisk abortafgørelse”, DR Nyheder, 24. juni 2022. ABC News / 538, “2024 Electoral Interactive Map”, ABC News / 538, 2024. 270toWin, “2024 Presidential Election Polls: Harris vs. Trump”, 270toWin, 2024. DR, “Jeg vil gerne have, han bygger mere mur: Trump-vælgere om hvorfor han kan…”, DR Nyheder, 2024. DR, “DR mødte tre vælgere til ‘early voting’ i Tennessee – ét emne overskygger alt andet”, DR Nyheder, 19. oktober 2024. Pew Research Center, “How Voters Expect Harris’ and Trump’s Policies to Affect Different Groups in Society”, Pew Research Center, 25. september 2024. Eric Levitz, “Can Kamala Harris overcome her campaign’s biggest challenge?”, Vox, 19. august 2024. Luis Noé-Bustamante, Jens Manuel Krogstad og Mark Hugo Lopez, “How Latino voters view the 2024 presidential election”, Pew Research Center, 19. juli 2024. Mark Hugo Lopez og Luis Noé-Bustamante, “In Tight U.S. Presidential Race, Latino Voters’ Preferences Mirror 2020”, Pew Research Center, 24. september 2024. DR P1 Morgen / Bjarne Steensbeck og Pernille Rudbæk, P1 Morgen, DR Lyd, 30. oktober 2024. Jennifer Agiesta, “Trump no longer leads in a state he carried twice, according to new Iowa Poll”, CNN, 2. november 2024. Trump Campaign, “2024 Trump Campaign Ad: Are You Better Off?”, YouTube, 2024.
Indhold	Kernestof: USA's udfordringer 3. udgave; sider: 50-56, 84-92, 102-112, 115-119, 122, 124-129 Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen SkrivNotat.docx How 5 key demographic groups voted in 2024: AP VoteCast USA's valg: Hvad nu, Demokrater? Trumps genvalg giver Europas ledere en oplagt chance Er de stærke nok til at gribe den (1).docx description Supplerende stof: Hvorfor er det politiske klima blevet ændret i USA? USAs Højesteret omstøder historisk abortafgørelse hvorfor kan det føderale niveau ikke bestemme abortlovgivningen i USA ifølge artiklen? Læsespørgsmål: opgave 2 (1).pdf Excel i samfundsfag Skriv et notat - Sådan gør du (med eksempel).pdf description Hvordan er valgmandskollegiet sammensat? (ikke detaljeret) Gruppe 1 Notat eksempel Corona-opgaven.docx Stjerner og striber \| DR LYD Hvordan agerer man ifølge Downs? Samme lektie som torsdag I skal analysere valgresultatet, og lave en fremlæggelse, som forklarer valgresultatet. I skal være klar til at fremlægge i næste modul.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	International politik 1: Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med international politik med fokus på magt, stater, sikkerhed og internationale konflikter. Eleverne har undersøgt forskellen på national, regional og international magt samt forskellen på småstater, stormagter og supermagter. Der har været fokus på hård og blød magt, kapabiliteter, polaritet og magtens fordeling i det internationale system. Eleverne har arbejdet med centrale teorier i international politik, især realisme, idealisme/liberalisme og deres syn på krig, samarbejde og internationale organisationer. Forløbet har også behandlet det snævre og brede sikkerhedsbegreb samt nye sikkerhedstrusler som klima, migration, cybertrusler og demokratiske trusler. Eleverne har koblet teorierne til aktuelle problemstillinger, blandt andet Trump, Ukraine, Rusland, Estland og Europas sikkerhedspolitiske situation. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med Estland som case i forbindelse med studieturen. Magt i international politik National magt International magt Regional magt Småstater Stormagter Supermagter Kapabiliteter Hård magt Blød magt Polaritet Unipolaritet Bipolaritet Multipolaritet Realisme Idealisme Magtbalance Anarki Sikkerhedsdilemma Internationalt samarbejde Internationale organisationer Demokrati og fred Normer og værdier i international politik Sikkerhedspolitik Snævert sikkerhedsbegreb Bredt sikkerhedsbegreb Supplerende materialer: https://milex.sipri.org/sipri https://www.sipri.org/media/press-release/2018/modernization-nuclear-weapons-continues-number-peacekeepers-declines-new-sipri-yearbook-out-now Joseph S. Nye Jr.: Før invasionen af Ukraine erklærede Kina, at østenvinden blæste stærkere end vestenvinden. Sådan ser det ikke ud i dag. Berlingske 7/5 2022 Francis Fukuyama: Klimakrisen har afsløret det liberale demokratis store svaghed 17. maj 2024 Information.dk Jesse Jacob, Rune Lykkeberg https://www.magasinetroest.dk/den-anden-monumentkrig/ Estlands Kallas er kendt for sin skarpe holdning til Rusland. Nu er hun EU's udenrigschef 21. juli 2024 Information.dk Nina Branner, Kenzo Tribouillard
Indhold	Kernestof: Global politik 4. udgave; sider: 40-42, 47-62, 77, 80-82, 84-85 Den anden monumentkrig Estlands Kallas er kendt for sin skarpe holdning til Rusland. Nu er hun EU's udenrigschef.docx description Supplerende stof: Læsespørgsmål: kapabiliteter hård og blød magt.docx description Francis Fukuyama Klimakrisen har afsløret det liberale demokratis store svaghed.docx description Vi skal se på de to absolutte hovedteorier indenfor international politik. Hvordan agerer stater i det internationale system og hvilken betydning har magt? opgave realisme og liberalisme.docx description hej, kan du give mig aktuelle spørgsmål om teorierne idealisme og realisme. For at besvare spørgsmålene, skal jeg vise viden om begreberne fra teorien, og du må først stille mig et nyt spørgsmål, når jeg har besvaret spørgsmålet korrekt og fyldetsgør Læsespørgsmål Skal Trump ses som en bred sikkerhedstrussel ifølge Libak og Nielsen, og hvorfor er de ikke nødvendigvis enige? estland 2.i.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Sociologi 3 (og politik): Ulighed i Danmark/SRO Forløbsbeskrivelse I forløbet har eleverne arbejdet med ulighed i Danmark som optakt til SRO. Eleverne har undersøgt forskelle mellem land og by med fokus på boligpriser, uddannelse, indkomst og livskvalitet. Der har været fokus på både gammel og ny ulighed samt på, hvordan ulighed kan måles og forklares. Eleverne har arbejdet med Gini-koefficienten, social arv, social mobilitet, social kapital og sammenhængskraft. Forløbet har også behandlet ideologiske syn på ulighed med særligt fokus på liberalisme, socialliberalisme og socialdemokratisme. Eleverne har arbejdet med konkrete cases, artikler, data fra Statistikbanken og tv-/tekstmateriale om udsatte borgere. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med metode og litteratursøgning i forbindelse med SRO. Teori og fokuspunkter: Gammel og ny ulighed Ulighed mellem land og by Gini-koefficienten Indkomstulighed Social arv og mønsterbrud Social kapital Sammenhængskraft Tillid i Danmark Foreningsliv og deltagelse Ideologiske syn på ulighed Liberalisme Socialliberalisme Socialdemokratisme Nozick og berettigelsesteorien Hayek og negativ frihed Rawls og positiv frihed Ressourcebeholdere Supplerende materiale: https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-kortet-afstanden-mellem-land-og-tager-til https://cepos.dk/artikler/efter-rod-reform-kontanthjaelpsmodtagere-far-21-300-kroner-udbetalt-efter-skat/ Efter rød reform: Kontanthjælpsmodtagere får 21.300 kroner udbetalt efter skat https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/cbs-oekonom-stigende-ulighed-faar-os-til-at-miste-forstaaelsen-for-hinandens-liv (uddrag) Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: "Vi mister forståelsen for hinandens liv" https://www.statistikbanken.dk/idrfor01
Indhold	Kernestof: Se kortet: Afstanden mellem land og by tager til Ulighedens mange ansigter; sider: 53-61, 126-133, 137-148, 201-205 2. udgave Supplerende stof: Er livskvaliteten bedst på landet eller i byen? Nyt kort giver måske svaret Præsentation_Litteraturliste_2025.SRO.ppt description Hvad tæller med i gini og hvad tæller ikke med. Efter rød reform Kontanthjælpsmodtagere får 21.300 kroner udbetalt efter skat.docx Hvad er Putnams definition på social kapital, og hvordan hænger det sammen med sammenhængskraften? Titel Forklar berettigelsesteorien, samt Hayeks syn på hvorfor der skal være minimalindblanding. Analyser to-tre personers ressourcebeholdere. Afsnit Hvordan kan vi ideologisk se, at Bille er liberal og Hummelgaard er socialdemokrat. metodeeksempel.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Økonomi 2: Dansk og international økonomi Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med dansk økonomi, samfundsøkonomiske mål, økonomisk politik, arbejdsmarked og international handel. Eleverne har undersøgt, hvordan BNP, betalingsbalance, inflation, renter, arbejdsløshed og finanspolitik påvirker samfundsøkonomien. Der har været fokus på forskellen mellem keynesianisme og monetarisme samt på finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. Eleverne har arbejdet med aktuelle økonomiske cases om råderum, finanslov, inflation, Nationalbanken, arbejdsmarkedets udfordringer og toldpolitik. Forløbet har også behandlet handelsteorier og globalisering med fokus på frihandel, protektionisme og Trumps toldpolitik. Samfundsøkonomi Samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Lav inflation Betalingsbalance Social lighed Miljøhensyn BNP Årets priser og faste priser Multiplikatorvirkningen Råderum Økonomisk politik Finanspolitik Pengepolitik Strukturpolitik Økonomiske teorier Merkantilisme Keynesianisme Monetarisme Arbejdsmarked Konjunkturarbejdsløshed Strukturarbejdsløshed Skiftearbejdsløshed Sæsonarbejdsløshed Flaskehalsproblemer Aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik Flexicurity Lønspredningsmodellen Opkvalificering Social dumping Indkomstpolitik International handel Import og eksport Merkantilisme Absolutte fordele Relative fordele Faktorudrustningsteorien Linders teori Krugmans handelsteori Konkurrenceevne Globalisering Supplerende materiale: DR, “Wammen gør det igen: Mange flere penge i statskassen”, DR Nyheder, CEPOS, “Den høje inflation er en forsinket omkostning ved coronanedlukninger”, CEPOS, 18. maj 2022. Nationalbanken, “Inflation”, Nationalbanken, Nationalbanken, “Svagere verdenshandel dæmper væksten i Danmark”, Nationalbanken, 2025. Anna Danielsen Gille, “Overblik: Her er otte vigtige punkter i finansloven”, DR.dk, 22. november 2024. Emil Eire Frerk Olsen, “Topøkonom fælder dom over forslag om lavere selskabsskat: ‘Jeg bliver så træt’”, Berlingske.dk, 24. marts 2025. Kommunernes Landsforening, “Fremtidens arbejdsmarked kalder!”, KL, Fagbevægelsens Hovedorganisation, “Bekæmp social dumping”, FH, Jens Ladefoged Mortensen, “Toldpolitik uden strategi”, Børsen, 21. juli 2025. Dansk Industri, “Told på dansk eksport”, Dansk Industri
Indhold	Kernestof: Økonominu; sider: 22-25, 28-30, 38-44, 75-78, 80-86, 92-99, 128-139, 177-187, 225-230, 235-240, 267-279 3. udgave fagforeningen og arbejdsgiverforeninger (1).docx description Det indre marked i EU fagforeningen og arbejdsgiverforeninger (1) (1).docx description Den danske model Supplerende stof: Ny beregning afsløret: Kæmpe stigning i det økonomiske råderum Redegør for artiklen. samfundsøkonomiske mål og told.docx description Læsespørgsmål: opgave vismandsspillet.docx description Hvad er finanspolitik, og hvad er fordelene og ulemperne ved stram og lempelig finanspolitik? opgave modul 4 .docx description pengepolitik opgave.docx description Uddrag Fremtidens arbedsmarked kalder.docx description Forklar teorierne: Straftold på eksport fra Danmark til USA \| Få overblikket - DI Handel EU Løvens hule - velkommen til virkeligheden Hvordan påvirker EU jer? handelsteorier.docx description Solidaritet LA plan Podcast:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Politik 3: Dansk politik og kommunalpolitik Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med kommunalvalg, lokalpolitik, partier, vælgeradfærd og politisk kommunikation. Der har været fokus på kommunalvalget 2025, særligt i Hillerød og Fredensborg Kommune. Eleverne har undersøgt lokale partier, kandidater, valgforbund, borgmesterkandidater og centrale lokale mærkesager. Forløbet har koblet lokalpolitik til ideologi, skillelinjer, partityper og Molins model. Eleverne har også arbejdet med mediernes rolle i politik, nyhedskriterier, medialisering, politisk spin, framing, priming og wedge issues. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med Habermas og sociale mediers betydning for den demokratiske samtale. Begreber og teorier, vi har gennemgået Kommunalvalg og lokalpolitik Kommunalvalg Regionsrådsvalg Valgforbund Personlige stemmer Lokale mærkesager Konstituering Partier og partiadfærd Ideologi Fordelingspolitik Værdipolitik Skillelinjer Partityper Molins model Kåre Strøms model Vælgeradfærd Kernevælgere Marginalvælgere Sociologisk vælgeradfærd Issue voting Nærhedsmodellen og retningsmodellen Valens issues Positions issues Personfaktoren Medier og politisk kommunikation Medier Massemedier og Sociale medier Politisk kommunikation Den fjerde statsmagt Gatekeeper Vagthund, Jagthund, Hyrdehund, Redningshund Mediernes logik og Medialisering Nyhedskriterier Politisk dagsorden Kampagner og spin Priming Framing Wedge issues Diskurs Hegemonisk diskurs Politisk spin Offensivt spin Defensivt spin Politisk kampagne Sociale medier i valgkamp Habermas og demokrati Supplerende materiale: Hillerød Kommune, “Kandidatfortegnelse kommunalvalget 2025”, Hillerød Kommune, 2025. TV 2 Kosmopol, “Overblik: Her er alt du skal vide om kommunalvalget i Hillerød”, TV 2 Kosmopol, 2025. DR, “Kandidattest kommunalvalg”, DR, 2025. TV 2 Kosmopol, “Kampen om krydset: Hillerød”, TV 2 Kosmopol, 2025. TV 2, “Overblik: Her er de største punkter på næste års finanslov”, TV 2 Nyhederne, 23. oktober 2025. Konservative, “Konservative.dk”, Det Konservative Folkeparti, konservative.dk SF, “Det vil vi”, Socialistisk Folkeparti, sf.dk Venstre, “Mærkesager”, Venstre.dk Forlaget Columbus, “Politikerne sætter ord på”, Vores Samfund / Forlaget Columbus,. Martin Lidegaard, Facebook-opslag om Dansk Folkeparti og remigration, Facebook, Morten Messerschmidt, Facebook-opslag om Dansk Folkeparti og udlændingepolitik, Facebook, Otte år efter katastrofevalg er Konservative tilbage som byrådets største parti Janne Mulvad20. november 2025, sn.dk Partiernes hjemmesider
Indhold	Kernestof: Kommunal- og regionsrådsvalg intro.docx description Overblik: Her er alt, du skal vide om kommunalvalget i Hillerød skillelinjer.docx description politikbogen.docx finanslov Politikbogen, Jensby og Brøndum; sider: 124-126, 133-137, 143-154, 158-162 For otte år siden var de helt i knæ - nu er de byrådets største parti Ny aftale på plads - blå borgmester vil skifte retning Habermas_forstår_hvorfor_debatten_dør_online.m4a description Habermas helt kort fortalt.docx partiresumeer.docx description Supplerende stof: kommunalvalgsopgave.docx description Hvad er en skillelinje, hvilke skillelinjer har vi haft historisk ifølge Rokkn og Lipset Redegør for finansloven. Læsespørgsmål: Spørgsmål: spg lidegaard I skal have jeres fremlæggelse om kommunalvalg klar, og vi tager nogle grupper der fremlægger. Habermas helt kort fortalt.docx Undersøg: Opgave partier.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	International politik 2: IP, dansk udenrigspolitik Generel beskrivelse af forløbet I forløbet har eleverne arbejdet med international politik med fokus på sikkerhed, magt og Danmarks handlemuligheder som småstat. Eleverne har undersøgt aktuelle internationale konflikter og trusler, blandt andet Venezuela, USA, Grønland og dansk udenrigspolitik. Forløbet har haft fokus på realisme, idealisme, neorealisme og den engelske skole. Eleverne har arbejdet med det brede og snævre sikkerhedsbegreb, sikkerhedsliggørelse og forskellige typer af trusler. Der har også været fokus på folkeretten, FN, Sikkerhedsrådet og spørgsmålet om, hvornår stater må bruge militær magt. Eleverne har analyseret Danmarks udenrigspolitiske mål, muligheder og instrumenter med særligt fokus på småstatsteori, EU og Grønland. Begreber og teorier, vi har gennemgået Magt og international politik National magt, International magt og Regional magt Småstater, Stormagter og Supermagter Kapabiliteter, Determinanter og Instrumenter Hård magt og Blød magt Polaritet Unipolaritet Bipolaritet Multipolaritet IP-teorier Realisme Idealisme Liberalisme Neorealisme Defensiv realisme Offensiv realisme Konstruktivisme Den engelske skole Sikkerhedspolitik Snævert sikkerhedsbegreb Bredt sikkerhedsbegreb FN Dansk udenrigspolitik Danmark som småstat Mål og muligheder i dansk udenrigspolitik Supplerende materiale: Mette Frederiksen, “Statsministerens nytårstale”, Statsministeriet/DR, 1. januar 2026. Realisme og idealisme https://www.youtube.com/watch?v=tZbDMUaqwE8 https://www.youtube.com/watch?v=NSBnikioXSM&list=PLE100ED3CD8BE422F&index=7 https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/magtanvendelse-og-den-humanitaere-folkeret https://un.dk/da/maduro-beslaglagt-normer-testet-sikkerhedsraadet-er-splittet-mens-venezuela-krisen-uddybes/ Kampen om USA 5. januar 2026 tv2 https://www.raeson.dk/2026/kasper-junge-wester-efter-venezuela-hvad-skulle-afholde-usa-fra-at-tilrane-sig-groenland-i-2026/ https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-der-er-tre-formaal-med-soldaterne-i-groenland-groenlandsk-tryghed-modsvar-til-trumps-falske
Indhold	Kernestof: USA beskrives på ny måde i trusselsvurdering: 'Noget af det mest følsomme og opsigtsvækkende' Uddrag om FN.docx description Global politik 4. udgave; sider: 55-62, 83, 188, 194-195, 242-245, 253-260 Metro-fagene - Synopsis for samfundsfag Supplerende stof: Nytårstalen: FE-rapport: Læsespørgsmål: un venezuela I skal kunne forklare hovedbegreberne i de to teorier. spørgsmål The Theory That Gives Trump a Blank Check for Aggression.docx description Analyse: Der er tre formål med soldaterne i Grønland: grønlandsk tryghed, modsvar til Trumps falske fortællinger og afskrækkelse Grønlandkrisen viser, at stormagtspolitik er tragisk.docx description Mundtlig fremlæggelse og synopsistræning.pptx description I skal læse bilagssættet til synopsisskrivningen: Spørgsmål 2 International politik og udenrigspolitik i en ny verden.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Politik 4: politik og medier og EU I forløbet har eleverne arbejdet videre med EU med fokus på integrationsteorier, EU’s klimapolitik og bæredygtig udvikling. Eleverne har genopfrisket EU’s vigtigste institutioner og arbejdet med forskellen på deskriptive og normative teorier. Der har været fokus på funktionalisme, neofunktionalisme, føderalisme og intergovernmentalisme. Eleverne har brugt teorierne til at forklare, hvordan EU-samarbejdet udvikler sig, og hvorfor integration kan ske på forskellige måder. Forløbet har også behandlet EU’s klimalov og EU’s arbejde med bæredygtighed. Eleverne har undersøgt, hvordan EU forsøger at nå sine klimamål gennem regulering, teknologi, afgifter, kvoter og støtteordninger. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med markedet, grøn vækst og vækstkritik som forskellige veje til et bæredygtigt samfund. Begreber og teorier, vi har gennemgået EU og integration EU’s institutioner Deskriptiv teori Normativ teori Funktionalisme Neofunktionalisme Føderalisme Intergovernmentalisme Overstatsligt samarbejde Mellemstatsligt samarbejde EU og klima EU’s klimalov Bæredygtighed og økonomi Bæredygtig udvikling Markedsløsninger Grøn vækst Vækstkritik Doughnut-økonomi Supplerende materiale: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/climate-change/ https://www.youtube.com/watch?v=xsimQozHXGY&t=66s https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3632
Indhold	Kernestof: Parlamentet integrationsteorier i eu.docx vores samfund bæredygtigt samfund.docx klima Integrationsteorier fra Det politsike Europa.docx markedet.PNG Undersøgelse EU integration.docx Spørgsmål 3 dansk økonomi i en globaliseret verden.docx description leksikon.docx description eksamensspørgsmål skriftlig.docx description struktur/aktør Medborgerskab og rettigheder og pligter Supplerende stof: Det vigtige er, at I forstår hvem der er den lovgivende og udøvende magt, detaljerne forklarer jeg i modulet. Udled og statistisk usikkerhed EU.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb