Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Johan Elias Vibenholt
|
|
Hold
|
2023 Ke/u (1u Ke, 1u Kex, 2u Ke, 2u Kex)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomer og bindinger
Gennemgang af
Atomets opbygning og elementarpartikler
Forskellen mellem grundstof og atom (makroskopisk og mikroskopisk)
Iondannelse og simple ioner
Bindingsdannelse gennem delte elektronpar.
Elektronegativitet og polaritetsbegrebet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ioner og salte
Konceptet ioner dannet fra atomer og molekyler
Simple ioner og sammensatte ioner
Saltdannelse og afstemning af fældningsreaktioner.
Tilstandsformer
Laboratoriesikkerhed og affaldshåndtering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mængder i kemi
Mængder generelt og konceptet stofmængder.
Molbegrebet og molforhold (afstemning af reaktionsskemaer)
Masse og vægt
Atommasse og molarmasse
Reaktionsligning som reaktionsskema
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Idealgasloven
Gas som tilstandsform
Definitionen af tryk
Boyles lov og idealgasloven (Definition af ideelle gasser)
Sikkerhed ved arbejde med gasser (brandbare gasser)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Titrering
Kemiske analyse metoder og videnskabsteori
Koncentrationsbegrebet og stofmængdekoncentration
Volumen i kemi
Titreringsanalyse
Ækvivalenspunkt og molforhold
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Syrer og baser
Introduktion til syrer og baser
Definition af syrer og baser
Kolorometrisk titrering og indikatorer
Mineralsyre og organiske syre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Spændingsrækken
Definition af oxidation og reduktion
Elektronoverførelsesreaktion
Oxidationstal for grundstoffer, simple ioner og sammensatte ioner
Afstemning af redoxligninger
Redoxtitrering og molforhold
Spændingsrækken som metaller og som ioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Reaktionshastighed
Definition af reaktionshastighed
Bestemmelse af reaktionshastighed
Hvad der har betydning for reaktionshastigheder
Elementarreaktioner
Energiprofiler
kort om reaktionsorden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Ligevægte
Reaktionsforløb
Om aktiveringsenergiens betydning
Ligevægt og før-ligevægt
Le Chatelier's princip og indgreb i en ligevægt
homogene og heterogene ligevægte
Ligevægtskonstanter og reaktionsbrøker
Tilstandsformens betydning i reaktionsbrøker
Exoterme og endoterme retninger i en ligevægt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Spektrofotometri
Lambert-Beers lov
Hvorfor molekyler har farve (konjugerede dobbeltbindinger)
Chromoforer og Auxochromoforer
Spektrofotometri i praksis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
intermolekylære kræfter
Elektrostatiske kræfter
Polaritet og intermolekylære interaktioner
intra- vs intermolekylær
Interaktioner såsom inducerede dipol-dipol vekselvirkning, dipol-dipol vekselvirkning, dipol-ion vekselvirkning og hydrogenbindinger.
chromatografi (kursorisk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Syre base kemi
Polaritetsbegrebet og en syres evne til at afgive en hydron
Syrebase ligevægte
Syrekonstanter og syreeksponenter (og deres pendant for baser)
Pufferligningen
Syrebase titreringer
Bjerrumdiagrammer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
organisk kemi
I undervisninger er der berørt følgende stofklasser:
Alkaner, alkener og aromater
Alkoholer
Aldehyder og ketoner
carboxylsyrer og carboxylater
Estere
Aminer og amider
Reaktionstyper: oxidation, substitution, elimination og kondensation/hydrolyse
Strukturisomeri
Stereoisomeri (geometrisk isomeri)
Intermolekylære kræfter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Ølbrygning
Mono, di, oligo og polysaccharider
Stereoisomeri (spejlbilledeisomeri)
Fischerprojektion og Haworthprojektion (samt LURD-reglen)
Tetroser, pentoser og hexoser
Aldoser og ketoser
Betydning for smagen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60290580348",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60290580348",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60290580348"
}