Holdet 2024 Ng/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Anne Andersen, Malene Schultz
Hold 2024 Ng/3 (3g Ng/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima og geologi på Bornholm
Titel 2 Efter festen
Titel 3 Tøjkrise
Titel 4 Anomali - hvad er normalt vejr?
Titel 5 Fremtidens landbrug
Titel 6 Kampen om arealerne
Titel 7 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima og geologi på Bornholm

Vi startede med at repetere pladetektonik ud fra centrale figurer. Vi arbejdede med bjergkædedannelse samt isostatisk landhævning i forbindelse med udviklingen fra ung foldebjergkæde til nedslidt peneplan.
Dernæst arbejdede vi med Det geologiske kredsløb. Vi gennemgik de tre bjergartsgrupper en ad gangen, og eleverne tegnede i processen deres egen model af kredsløbet.
Som forberedelse til vores tur til Bornholm, lavede eleverne tegneserier , der skulle fokusere på de vigtigste geologiske begivenheder i Danmarks geologiske udvikling i perioderne Prækambrium, Kambrium, Ordovicium, Silur, Karbon, Perm, Trias, Jura og Kridt. Vi arbejdede med Bornholms geologiske udvikling samt hvordan man kan aldersdatere bjergarter.
Vi arbejdede med råstoffer i Danmark og om der er en fremtid for minedrift på Bornholm, vi koblede cirkulær økonomi på dette.

Dernæst gik vi over til klimaet på Bornholm, hvad kendetegner klimaet på Bornholm og hvorfor adskiller klimaet på Bornholm sig fra klimaet i det øvrige Danmark? Vi startede med at slå fast, hvad forskellen på vejr og klima er. Vi kiggede på klimadata for Bornholm og Billund, samt på hydrotermfigurer. Vi lavede forsøg, hvor vi undersøgte temperaturudviklingen i sand og vand for at forklare de klimatiske forskelle på kyst- og fastlandsklima.

MATERIALE:
Pladetektonik: Naturgeografi – Jorden og mennesket (NGJM) s. 84-89
Bjergkædedannelse og isostasi: NGJM s. 90-91 samt figurer om en bjergkædes udvikling fra ung foldebjergkæde til grundfjeld og isostasi fra MiMa kap 19.
Det geologiske kredsløb, bjergarter og mineraler: NGJM s. 92-97
Oversigt over Jordens og livets udvikling, NGJM s. 30-31
Danmarks geologiske udvikling, NGJM s. 98-101
Danmarks Geologiske udvikling: Geoviden nr. 2 2010, Geocenter Danmark
Aldersdatering: Dokument primært om relativ aldersdatering
Bornholms geologi: Geodetektiven s. 137-143
Råstofffer: NGJM s. 36-39, Geodetektiven s. 143-148, Statistikbanken, ’Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation’, GEUS 2020, kapitel 8: ’Cirkulær økonomi’
Nedbør: NGJM s. 147-150 samt side 162, konvektions- og stigningsregn
Figurer fra DMI (summeret solskin 2023, årsnedbør 1991-2009, summeret nedbør 2021)

Links:
https://www.youtube.com/watch?v=q-ng6YpxHxU&t=2s Plate tectonics
https://www.youtube.com/watch?v=hReZE6fCupI Undervisningslokalet, Det geologiske kredsløb)
https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html (Bjergarter, Kåre Ullerød)
https://media.hhmi.org/biointeractive/earthviewer_web/earthviewer.html (Earth Viewer, animation af kontinenternes placering i geologiske perioder)

ØVELSER/EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
- Forsøg: Densitet bjergarter (granit, basalt og eklogit)
-Øvelse: Google Earth, højdeprofiler af ung, moden og gammel bjergkæde
-Øvelse: Mineral- og bjergartsbestemmelse (9 mineraler og 9 bjergarter)
-Øvelse: Bornholm set fra oven, MiljøGis og Google Earth, skyggebillede samt højdeprofiler af Bornholm
-Undersøgelse: Industri- og byggeråstoffer i Danmark
-Forsøg: Hav og land, forsøg hvor reagensglas med sand og vand opvarmes
-Opgave: Bornholm (kobling mellem det gennemgåede indhold (det geologiske kredsløb, bjergarter og mineraler, aldersdatering og Bornholms geologiske udvikling) samt observationer på lokaliteterne)

EKSKURSION:
Vi var på en tre dages cykeltur til Bornholm, hvor vi besøgte følgende lokaliteter: Galøkken, Læsåen, Listed, Frederiks stenbrud, Sose Bugt, Paradisbakkerne samt NaturBornholm
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse mineraler og bjergarter 27-08-2024
Rapport densitet bjergarter 30-08-2024
Bornholm 20-10-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Efter festen

Undervisningsbeskrivelse
Dette forløb er bygget op om udfordringen ”Hvordan skal vi løse fremtidens energibehov?”, med et benspænd der lød på at vi skal sige farvel til fossile brændstoffer pga. deres påvirkning af drivhuseffekten. Vi startede med at undersøge det nuværende globale energiforbrug og -produktion og hvordan kul, olie og gas er dannet. Derefter undersøgte vi potentialet af en række energiteknologier: solenergi, vindenergi, power-to-x, atomkraft, geotermi til at dække energibehovet og finde et passende energimix. Vi undersøgte også udfordringerne i forhold til energi til og CO2-belastning af transport – både hverdagspendling, flyveturen og transport af varer. Afslutningsvist undersøgte vi hvad vi kan gøre for at mindske vores energiforbrug, på varme, strøm og privat forbrug.
Forløbet ledet op til et tværfagligt klimatopmøde med samfundsfag. Klimatopmødet efterlignede et COP-møde hvor verdens lande skulle blive enige om at afsætte penge til omstillingen af energisektoren og fordelingen af støtte til forskellige energiformer.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Drivhuseffekten, olie, kul og gasdannelse, dominerende vindretning, overfladeruhed, friktion, vindrose, solindstrålingsvinkel, fossil energi, vedvarende energi, pålidelig energikilde, geotermi, porøsitet, gassum formationen, power-to-x, elektrolyse, brændselsceller, atomkraft (fissionsenergi), radioaktivt, uran, hydrotermal forekomst, halveringstid, livscyklus, CO2-belastning.  

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Undersøgelse af hvor vi skal stille vindmøllerne (energidata.maps.arcgid.com og globalwindatlas.info, kortanalyse), Betydningen af solindstrålingsvinklen for solenergien (forsøg), elektrolyse og brændselsceller (forsøg), undersøgelse af geotermipotentialet i Hillerød (data.geus.dk/geoterm/, andet empiribaseret arbejde), klimatopmøde (rollespil), beregninger af CO2-belastning af klassens studietur, undersøgelse af hvordan vi kan mindske energiforbruget (spar sparenergi.dk og ourworldindata.org, andet empiribaseret arbejde)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvor skal energien komme fra? 21-11-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tøjkrise

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb følger vi vores tøj gennem dets livscyklus, fra dyrkningen af bomuld på marker i Usbekistan og oliedannelse, over produktionen på fabrikker til forbrugeren og dets videre rejse herfra til genbrug og/eller affald. Forløbet har fokus på tøjets miljøbelastning og ressourceforbrug, på social bæredygtighed i produktionsfasen, på problematikker i forhold til genbrug og genanvendelse, når forbrugeren er færdig med at bruge tøjet, samt på mulige løsninger på problematikkerne. Forløbet dækker områder som lineær og cirkulær økonomi, affaldshierarkiet, global ulighed og arbejdsdeling, erhvervsfordeling, globale forsyningskæder, økologisk fodaftryk, og trækker desuden på viden om vandets kredsløb, kulstofkredsløbet og drivhuseffekten, og klimazoner, herunder klimaets betydning for produktionen. Certificeringsordninger og innovative genanvendelsesteknologier inddrages også som eksempler på, hvordan tøjets fodaftryk kan mindskes. I løbet af forløbet trænes eleverne i at identificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge, anvende digitale kort, indkredse geofaglige problemstillinger og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Lineær og cirkulær økonomi, affaldshierarkiet, global ulighed, international arbejdsdeling, erhvervsfordeling (primær, sekundær og tertiær), globale forsyningskæder, økologisk fodaftryk, bæredygtighed, planetære grænser, doughnutmodel, vandets kredsløb, vandbalance, klimazoner, herunder klimaets betydning for produktionen, oliedannelse og -produktion, kulstofkredsløbet og drivhuseffekten, livscyklus, mikroplast, certificeringsordninger, fast fashion, greenwashing,

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Forsyningskæde for hvid t-shirt (andet empiribaseret arbejde), Aralsøens forsvinden (kortanalyse, andet empiribaseret arbejde), beregninger af klimabelastningen af en t-shirt i hele livscyklus (databehandling), undersøgelse og sammenligning af landefakta for Bangladesh og Colombia (andet empiribaseret arbejde), affaldshierarkiet (praktisk øvelse), en bedre tekstilindustri (rollespil)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tøjkrise 13-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Anomali - hvad er normalt vejr?

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb har vi arbejdet med vejr og klimas betydning for menneskets livsvilkår på Jorden og ændringer over forskellige tidsskalaer. Vi har analyseret og klassificeret skyer for at kunne forudsige vejret, vi har analyseret vejrkort og ændringer i klimanormalerne over tid. VI har undersøgt hvordan vinde opstår og blæser, samt betydningen af overfladen for strålingsbalancen.
Vi har inddraget klimavariationer som ENSO, NAO og Milankovitch-cykler, og arbejdet med hvordan man kan bruge direkte målinger og proxydata til at analysere fortidens klima, samt klimamodeller og scenarier. Afslutningsvist har vi arbejdet med klimaforandringer relateret til havet, havstigninger, forsuring af verdenshavet, svækkelse af golfstrømmen og øgning af stormfloder.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Det globale tryk- og vindsystem, corioliseffekt, vandrende lavtryk, frontregn, varmfront, koldfront, isobarer, atmosfærens opbygning, lokale vinde (sø- og landbrise, føhnvind, dal- og bjergvind), strålingsbalance, klimanormaler, anomali, Milankovitch cykler, istider og mellemistider, klimavariationer (NAO og ENSO), klimascenarier og klimamodeller, den termohaline cirkulation, golfstrømmen, atol-øer, havstigninger, 20- og 100-års hændelser, stormflod.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Iagttagelse og klassificering af skyer (feltarbejde), analyse af aktuelle vejrkort (windy.com), studentergildet (kortanalyse), strålingsbalance (forsøg), hvordan opstår vinde? (konvektionskammer, forsøg), analyse af iskernedata fra Vokstok og Dome C (https://sites.google.com/view/iskerner/home , andet empiribaseret arbejde), analyse af iskerner (forsøg), Build your own world (http://www.buildyourownearth.com/, model), havet kommer (design og udførsel af forsøg), grønlandspumpe (kvalitativt forsøg).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Iskerner og klimaforandringer 24-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fremtidens landbrug

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb har vi arbejdet med naturgrundlagets betydning for landbruget i Danmark og landbrugets påvirkning af natur, miljø og klima. Forløbet har kræset om spørgsmålet ”Er der en fremtid for dansk landbrug?”. Vi har undersøgt forskelle i naturgrundlag mellem Øst- og Vestdanmark, og hvordan landbruget gennem tiden har løsrevet sig fra flere og flere parametre. Vi har undersøgt landbrugets påvirkning af kulstofkredsløbet, kvælstofkredsløbet og vandets kredsløb, og bl.a. undersøgt nærings- og kulstofindholdet i jord fra hhv. Øst- og Vestdanmark og permanent græs vs. en græsmark. Vi har undersøgt jordens betydning for grundvandsdannelsen og landbrugets påvirkning af drikkevandet (nitrat og pesticider). Afslutningsvist har vi undersøgt hvilke afgrøder og dyrkningsformer vi skal dyrke i fremtiden for at mindske landbrugets ressourceaftryk og vende landbruget fra at være netto CO2-udleder til at optage CO2 ved landbrugsproduktionen.
I det allersidste modul fik vi besøg af en grundvandsekspert fra Region H der fortalte om det nye potentialekort som er underudarbejdelse og regionens arbejde med forurening af grundvandet.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Naturgrundlaget, kulstofkredsløb, kvælstofkredsløb, vandets kredsløb, vandbalanceligning, jordtyper (ler, sand), smeltevandsslette, morænejord, permeabilitet, porøsitet, grundvandsdannelse, grundvandsforurening (flade og punktforurening), klimaaftryk, virtuelt vand, skovagerbrug, skovgræsning, pløjefri dyrkning, allédyrkning, regenerativt jordbrug.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Naturgrundlaget (Danmarks Geologiportal, kortanalyse), Hvad og hvor meget produceres? (Danmarks statistik, andet empiribaseret arbejde), kulstof og næringsindhold i jorden (forsøg), porøsitet og permeabilitet af forskellige jordtyper (forsøg), fødevarernes fodaftryk (beregninger og andet empiribaseret arbejde).

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremtidens landbrug 28-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kampen om arealerne

Undervisningsbeskrivelse
Projektarbejde i grupper under overskriften "Kampen om arealerne!" Opgaven går ud på at løse den arealudfordring der er i Danmark med at få plads til alle de forskellige behov vi skal have dækket på vores landareal f.eks. landbrug, skovbrug, skovrejsning, landskabsværdier, kystområder, våde områder, energiproduktion, råstofindvinding, feriehuse, drikkevandsinteresser, forsvarsinteresser m.fl.
Grupperne skal udvælge et specifikt område i Hillerød Kommune (eller andet sted i Danmark) og komme med forslag til et multifunktionelt landskab. Der skal inddrages kortmateriale fra en eller flere af databaserne herunder.

Projektarbejdet afsluttes med fremlæggelser for klassen.

Kortanalyse - inddragelse af kort fra udvalgte databaser:
Plandata: https://kort.plandata.dk/spatialmap
Areal information miljøportalen: https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/  
Data: https://dataforsyningen.dk/data
Vejrarkiv: https://www.dmi.dk/vejrarkiv/  
Hydrologisk Informations- og Prognosesystem: https://hip.dataforsyningen.dk/
Danske kort: https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/danske-kort   
Vandportalen: https://vandportalen.dk/
Geus Jupiter: https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kampen om arealerne 11-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer