Titel
2
|
Personlighed- arv og miljø
I dette forløb om personlighed - arv og miljø skal vi beskæftige os med spørgsmål som, hvad personlighed er for en størrelse, og hvad gør os til dem vi er, hvordan spiller arv og miljø sammen, og hvad gør nogle mennesker i stand til at bryde med den sociale arv.
Vi skal arbejde med trækteorien/The big five og reflektere over, hvad personligheden er for en størrelse, og hvordan man forsøger at måle den. Vi skal arbejde med en række teorier, der på forskellig vis ser på dobbeltheden i den menneskelige natur og hvorfor nogle mennesker er hhv. mere risikovillige typer eller mere forsigtige typer.
Vi skal også diskutere arv/miljø-problematikken bla.i forbindelse med filmen Min indre Kode med Lone Frank, der gennem sin forskning og sin egen personlige historie, belyser, hvad personligheden er for en størrelse, og stiller spørgsmålet om arv og miljø, og om vi kan forandre vores personlighed og den vi er.
Senere i forløbet skal vi arbejde med begrebet mentalisering, og se på, hvad tilknytningen betyder for den emotionelle hjerne og for barnets evne til at aflæse egne og andres følelser samt regulere egne følelser.
Afslutningsvis skal vi se på forskning i de rumænske børnehjemsbørn, der var udsat for massiv institutionel svigt, og se på hvordan de har klaret sig. Vi skal perspektivere til anbragte børn i Danmark og arbejde med teori der belyser, hvorfor nogle mennesker er i stand til at bryde den sociale arv- har de en særlig personlighed? kan man tale om en særlig resiliens?
|