Holdet 2024 ps/2g/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Helle Sehested
Hold 2024 ps/2g/1 (2g ps/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opdragelse
Titel 2 Ondskab
Titel 3 Barndommens betydning for et godt liv
Titel 4 Sociale relationer, venner og ensomhed
Titel 5 At blive god i skolen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opdragelse

Opdragelse
I dette forløb er der fokus på hvordan forældres opdragelse er med til at forme barnet. Ud fra en indkredsning af begrebet opdragelse, arbejder I med forskellige opdragelsesmetoders karakteristika og konsekvenser for individet.
Der opnås indblik i forskellige psykologiske teoriers forskellige perspektiver på dét at være menneske, hvilke forventninger kan man have til hvad et menneske SELV er ansvarlig for ligesom vi taler om hvad teorierne siger om, hvad der former - og hvornår et menneske formes af sine omgivelser.

Du forventes at kunne
- redegøre for forskellige opdragelsesformer
- redegøre for viden om opdragelsesformers betydning
- demonstrere viden om forskellige psykologiske perspektiver og deres betydning for hvilke forventninger der er til opdragelse
- bruge begreberne kvalificeret i analyse og diskussion
. herunder besvare spørgsmål som
* Hvad er god opdragelse?
* Hvordan kan vi "slippe fri" af vores opdragelse?
* Hvilken betydning kan opdragelse have for et menneske på lang sigt?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ondskab

I dette forløb skal I lære om, hvordan mennesker og de sociale miljøer og grupper de er en del af gensidigt påvirker hinanden. I vil vi komme ind på mobning og ondskab, som handlinger, mnsk bruger for at bevare eller få status og magt i gruppen.
Indledningsvist bliver begrebet gruppe defineret, herunder roller og forskellige typer af grupper. I skal desuden læse om forskellige dynamikker, som gør sig gældende – man kan næsten! tale om en slags ’følelsesmæssig naturlov’ -for mennesker, som er i eller ønsker at være i en (bestemt) gruppe.
Mnsk er et socialt væsen, - vi har brug for hinanden, så derfor vil vi helt automatisk forsøge at skabe eller fastholde relationer til andre. – det er her ”naturlovene” opstår.
Forskellige socialpsykologiske forsøg har underbygger disse ”menneskelige naturlove”. Disse forsøg skal I også kende.
I en gruppe opstår hierarki. I kampen om magten eller for at bevare den, bliver menneskets handlinger til det der beskrives som mobning – og nogle gange udvikler mobningen sig og bliver til ondskab.
Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:
• "hvad en gruppe er?" (definition, primær/sekundær gruppe, formelle/uformelle grupper, ind-/udgrupper)
• Rollebegrebet, rolleforventninger og betydningen af disse forventninger
• gruppedynamiske processer; gruppepres, - tænkning og -polarisering
• opvækstens betydning
• stereotyper og fordomme
• moralsk frakobling og kognitiv dissonans
• mobning; mobber, mobbeoffer, flokmentalitet
• årsager til og typer af ondskab (Svendsen)

Du skal kende til de store klassiske eksperimenter og betydningen af deres konklusion
• Aschs konformitetsforsøg
• Milgrams lydighedsforsøg
• Zimbardos fængselsforsøg
• Sherifs ind-/ud-gruppe-forsøg
• Banduras Bobo-doll-experiment


På den baggrund forventes det, at du kan diskutere
• hvad der karakteriserer ”onde handlinger”
• hvorfor nogle bliver medlem af en bande
• hvorfor nogle mobber andre
• forskellige forklaringer på hvor ondskaben kommer fra
• hvilken betydning individuelle faktorer og gruppen har for om individet udfører ondskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Barndommens betydning for et godt liv

I dette forløb arbejder vi frem mod at kunne besvare spørgsmålet om”Hvordan børn får det bedste fundament for et godt liv?” Vi arbejder med den pind i læreplanen der hedder: tilknytning, sårbarhed og resiliens.

Du skal kunne redegøre for de gængse teorier om børns udvikling:
• Freud (personlighedsmodel (ægget), forsvarsmekanismer, psyko-seksuel udvikling)
• Erikson (livslang udvikling, ”hver-fase-sin-krise”, moratorium, psykosocial udvikling)
• Stern (lagdelt udviklingsmodel, det kompetente barn), ansigtsduetter, affektiv afstemning, RIG'er
• Bowlby (tilknytning) /Ainsworth (tilknytningstyper)
Du skal kunne redegøre for og analysere konsekvenserne af en barndom, hvor forældre ikke har været i stand til at tage sig godt nok af deres børn – dér hvor vi taler om omsorgssvigt.
Som forudsætning for dette forventes det at du kender til:
• De forhold og betingelser, der giver en ”god” udvikling (jfr teorierne om børns udvikling)
• Typer af omsorgssvigt
• Reaktioner på omsorgssvigt
• Beskyttelses- og risikofaktorer
• Tilknytningsmønstre og betydningen af at have oplevet voldsomme svigt i barndommen
Det forventes, at du kan besvare og diskutere bla disse spørgsmål:
• Hvad karakteriserer den gode og hensigtsmæssige udvikling i barndommen?
• Hvad er konsekvenser af omsorgssvigt?
• Hvilke muligheder er der for at gøre noget for omsorgssvigtede børn – påvirke negativ social arv?

gennemgået stof:
PV1: 73-75 (Erikson), 80-89 (Stern), 122-126 (reaktioner på omsorgssvigt),
CtS (kopi): 11-18 (god omsorg, omsorgssvigt, risiko-og beskyttelsesfaktorer),
Temaer til Psykologi (kopi): 93-96 (De vigtige relationer - tilknytning), 103-105 (Digitalt og offentligt omsorgssvigt),
Psyk C (kopi): s. køn og kønsidentitet
ppt: Mønsterbrud og resiliens,
Videoklip: 0-2mdr, Ansigtsduetters betydning (2 klip), Harlow's aber, Strange Situation, Lisbeth Zornig-klip, Rumænske børnehjemsbørn, Simona overlever, Vincent vil ikke sættes i bås, Daginstitutioner bag faciaden,
metode: us om rumænske børnehjemsbørn,  
case: Dit ansigt er dit barns bedste legetøj, Michael (fra CtS), Pia blev misbrugt, Stephanie en mønsterbryder, At gå i skole er ikke det samme for en dreng som for en pige, Uopmærksomhed i uv, Forældreløs og tæsket,  Heidi 2 år, PIgerne på kanten,  Du er grim og dum,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sociale relationer, venner og ensomhed

I dette forløb lærer I om sociale relationers betydning  Med afæst i tidligere forløb arbejdes i dette, med betydningen af sociale relationer for den unge i form af venskaber. og når relationer er vanskelige, ikke eksisterende eller forsvinger - og ensomhed opstår. Undervejs undersøges hvilken betydning personlighedstypen har for etablering af venskab eller risiko for ensomhed.

Det forventes, at I kan redegøre for
- behovet for og betydningen af at have sociale relationer, herunder betydning af den tidlige barndoms tilknytnings betydning.
- begrebet ensomhed - herunder definition og typer, forekomst.

At I kan anvende teori og begreber i en analyse, samt at I kan diskutere relevante problemstillinger vedrørende ......

Som materiale anvendes sider fra
Temaer i Psykologi; Systime, Christioan S Pedersen
Psykololigens veje, The Big Five
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 At blive god i skolen

Hvordan bliver man god i skolen?
I vores kultur bruger vi i barndommen og ungdommen en meget stor del af vores vågne timer ét bestemt sted: i skolen. Her læres både tavs og explicit faglig viden og færdigheder, som skal klæde os på til et spændende liv med høj trivsel og til at begå os i samfundet. Og netop det, at vi bruger så mange år på at gå i skole, er et udtryk for, at denne læring af fagligt stof ikke bare sker af sig selv og at samfundet ønsker at læringen skal være at høj kvalitet og foregå effektivt.
Fokus i dette forløb er hvordan mennesket lærer, hvad det lærer, hvad individet kan gøre for at lære, hvad omgivelserne kan gøre for at fremme læringen og hvordan vi husker det vi har lært. Piaget og Vygotskys teorier gennemgås, ligesom motivation, flow, kønsforskelle i læring, fordele og ulemper ved brug af AI indgår i forløbet.


Piaget
Vygotsky
Behaviorisme
Social indlæringsteori (Bandura)
Maslow (menneskets selvrealisering)
AI's rolle / betydning for læring
hukommelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer