Holdet 2024 ps/2g/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Katrine Hody Mortensen
Hold 2024 ps/2g/3 (2g ps/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Grupper, ondskab og mobning
Titel 3 Barndom og tilknytning
Titel 4 Ungdom og identitet i senmoderniteten
Titel 5 Hjernen -om tænkning og adfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grupper, ondskab og mobning

Dette forløb tager udgangspunkt i, hvordan mennesket agerer og handler i samspil med andre. Med afsæt i socialpsykologien, skal vi arbejde med, hvordan mennesker i deres sociale netværk, miljøer og grupper både påvirker og påvirkes af hinanden. Vi skal i timerne bl.a. beskæftige os med, hvilke gruppedynamiske mekanismer der opstår, når vi indgår i en gruppe. Vi skal også arbejde os med, hvordan mennesker til tider reagerer modsat deres værdier og glemmer deres sunde fornuft, når de udsættes for pres af en autoritet. Temaer om mobning, ondskab, status, roller, konformitet og magt i grupper belyses gennem både teoretiske begreber, cases, dokumentarer og forsøg/eksperimenter.


Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:

• Hvad en gruppe er (definition, primær/sekundær gruppe, formelle/uformelle grupper, ind-/udgrupper)
• Rollebegrebet, rolleforventninger og betydningen af disse forventninger
• Gruppedynamiske processer; gruppepres, - tænkning,  -polarisering og -konformitet
• Stereotyper og fordomme
• Lydighed og autoritet
• Moralsk frakobling og kognitiv dissonans
• Dehumanisering og normalitetshypotesen
• Mobning; mobber og mobbeoffer, flokmentalitet
• Ondskab og årsager til og typer af ondskab og onde handlinger

Centrale forsøg og begreber:

• Solomon Asch's konformitetsforsøg
• Stanley Milgrams forsøg om autoritet og lydighed (Lydighedens dilemma)
• Philip Zimbardos fængselsforsøg; Stanford Prison
• Muzafer Sherifs forsøg "Robbers Cave" om intergruppekonflikter og den realistiske konflikteori
• Henri Tajfel & John Turner Minimalgruppeeksperimenter og den sociale identitetsteori  
• Albert Banduras Bobo-doll forsøg om modelindlæring og imitation
• Jane Elliots forsøg "A class diveded, Blue eyes - Brown eyes" om fordomme, stereotyper og racisme
• Lars Svendsen - 4 ondskabstypologier
• Carl Goldberg - Opvækstens betydning
• Simon Baron-Cohen - Fravær af empati

Psykologiens Veje (2018, 3. udg.); primært kap. 21 og 24.:
S. 149-151 (Bobo-doll), 186-188 (stereotyper), 380-386, 387 (mobning)-395, 396-400 (roller), 412-414, 470-473, 474-481.

Fra celle til selfie (2017, 1.udg., 2.oplag); "Ondskab" s. 230-232

Ca. 45 sider i alt

Diverse klip, film og dokumentarer;

• Uddrag af dokumentaren: "Peoples Temple; massakren I Jonestown"
• Uddrag af dokumentaren "Herlufsholms Hemmeligheder"
• Uddrag af "Eksperiment mobning -når de voksne slås"
• Uddrag af "Menneskedyret" -om autoriteter og magt
• Youtubeklip med forsøg, eksperimenter, eksempler og ekspertviden.
• Artikel om mobning: Mobning er et symptom på social angst. videnskab.dk   

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Barndom og tilknytning

Dette forløb handler om menneskets udvikling særligt i barndommen og de første leveår. Vi arbejder med hvordan den tidlige udvikling er med til at forme menneskets personlighed og individualitet gennem samspillet med miljøet, samt undersøger betydningen af arv, miljø, og kultur, samt tilknytning, omsorg, svigt, sårbarhed og resiliens.
Vi vil arbejde med den sunde udvikling og opvækst, og hvilken betydning forældre eller andre omsorgspersoner, samt institutioner har for dette. Derudover vil vi også arbejde med konskvenser af manglende tilknytning, sårbarhed og omsorgssvigt, og hvordan resiliensbegrebet kan bruges til at forstå, hvorfor svære vilkår, muligheder og miljø alligevel kan føre til, at nogle personer får et godt liv.

Temaer om barndom, opvækst, behov, svigt og social arv belyses gennem både teoretiske begreber, cases, dokumentarer og forsøg/eksperimenter.

Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:

• Tilknytning, herunder tilknytningsmønstre og - forstyrrelser
• Seperationsreaktioner
• De forhold og betingelser, der kan give en hensigtsmæssig og "sund" udvikling (teorier om børns udvikling og relationer)
• Begrebet omsorgssvigt og typer af svigt
• Reaktioner på omsorgssvigt
• Beskyttelses- og risikofaktorer, samt resiliens
• Epigenetik, arv og miljø

Centrale teoretikere, forsøg og begreber:

• "Still face" eksperimentet.
• Mary Ainsworth "The Strange Situation" (Fremmedsituationstesten)
• John Bowlby
• Daniel Stern
• Harry Harlow "Eksperiment med abeunger"
• Rene Spitz & Michael Rutter "De rumænske børnehjemsbørn" om hospitalisme og spædbarnsdepression
• Kari Killén "Reaktioner på svigt"

Diverse klip, film og dokumentarer;

• Uddrag af dokumentaren: "Er du mors lille dreng"
• Uddrag af reportagen "Simona overlever", samt "Prinsesser fra Blokken -otte år senere"
• Uddrag af dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden"
• Diverse Youtubeklip med forsøg, eksperimenter, eksempler og ekspertviden.
• Artikler om mønsterbrydere

Psykologiens Veje (2018, 3. udg.); primært uddrag i kap. 6 og 8.:
S. 85-99 (Stern; udviklingsdomæner og selv), 100-106 (Bowlby & Ainsworth; tilknytning og tilknytningstyper), 117-120 (seperationsreaktioner) 120-129, 131-132, 164-166


Psyk B; Beskyttelses -og risikofaktorer
"Kærlighed i børnehaven" s. 158-161 af Per Schultz Jørgensen, fra "Styrk dit barns karakter"
Kap. 7 Epigenetik fra bogen "Forældre forfra"
Artikel; "Epigenetik: Sådan kan miljøpåvirkning ‘tænde’ og ‘slukke’ for dine gener" fra "Forskerne formidler"
Artikel; "Fra baby til midaldrende -verdens længste studie (Dunedin undersøgelsen)" fra "Forskning"
Uddrag af artikel; "Voksnes definitionsmagt og børns selvopfattelse" af Berit Bae, fra "Social Kritik"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ungdom og identitet i senmoderniteten

I dette forløb skal vi arbejde med, hvordan det er at være et ungt menneske i dag. Vi skal arbejde med nogle af de udfordringer unge kan møde i ungdomslivet, og vi skal arbejde med teori, der belyser identitetsdannelsesprocessen i ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Vi starter med den mere almene senmoderne psykologiske teori, der fokuserer på, at mennesket i lyset af den kulturelle frisættelse, er blevet mere individualiserede og må forme deres eget liv og blive deres eget livs arkitekter. Vi skal belyse spørgsmål som; Hvilken betydning får det for den unge at vi har bevæget os fra det traditionelle til det posttraditionelle og senmoderne samfund? Hvad betyder den kulturelle frisættelse og aftraditionalisering for unge som ikke længere kan bruge traditionerne som faste orienteringspunkter?

De mange valgmuligheder giver unge frihed til at skabe og forme egen identitet,  men kan også skabe angst og usikkerhed. Teorierne kan bruges til at forstå hvordan unges identitet er fleksibel, påvirkelig og formbar, samt hvordan brugen af sociale medier kan være et medium hertil. Anerkendelsesbehovet kan imidlertid føre til en overdreven selviscenesættelse i en perfekthedskultur og føre til en narcissistisk personlighedskarakter. I sidste del af forløbet skal vi arbejde med stress og overstimulering, som et resultat af netop denne tempoforøgelse i det senmoderne samfund.

Vi skal arbejde med artikler, der forsøger at forklare, hvorfor unges mistrivsel er konstant stigende og selv lave en lille spørgeskemaundersøgelse, der undersøger det samme.

Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:

• Identitetsudvikling og identitetsforvirring
• Opdragelse, opdragelsesstile og værdier
• Ungdomsliv, muligheder, sociale arenaer, roller
• Udfordringer i senmoderniteten
• Krop og selviscenesættelse
• Mistrivsel, stress og copingstrategier

Centrale teoretikere, forsøg og begreber:

• Erik Erikson - De psykosociale faser (og udviklingskriser). Jeg-identitet og social identitet.
• Diana Baumrind - De fire opdragelsesstile.
• Thomas Ziehe - Kulturel frisættelse,  aftraditionalisering, potensering, ontologisering, subjektivering    
• Anthony Giddens - Posttraditionelle samfund. Refleksivt projekt. Ontologisk sikkerhed.
• Pierre Bourdieu - Habitus, felt, social-, kulturel- og økonomisk kapital.
• Henrik Høgh-Olesen - Optimalt stimulationsniveau (OSN)

Diverse klip, film og dokumentarer;

• Uddrag af dokumentaren: "Alt for kliken" (2019, Episode 3, optaget på FG, der handler om behovet for at passe ind)
• Uddrag af reportagen "Hård udenpå" (Episode 2, om unge mænd der fitnesstræner og måske udadtil virker som om de har styr på tingene, men indadtil slås med mindreværd.)
• Uddrag af dokumentarserie "Den perfekte opdragelse" (Episode 1, Episode 6)
• Diverse Youtubeklip med forsøg, eksperimenter, eksempler og ekspertviden.
• Artikler om unge og mistrivsel
• VIVE, uddrag af rapport om opdragelse

Psykologiens Veje (2018, 3. udg.); primært uddrag i kap. 19:
S. 75-77 (Erikson og psykosociale faser), 160-164 (opdragelsesstile), 316 (OSN), 321-324, 326-328 (kapital og habitus), 328-329, 334-336 (sociale arenaer, roller og identitet), 336-339, 439-442 (stress og coping), 455-457 (coping),

Fra celle til selfie (2017, 1.udg., 2.oplag); s. 97-102 (Thomas Ziehe; Den narcissistiske socialisationstype)
161-164 ("Hvem er du?")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hjernen -om tænkning og adfærd

I dette forløb skal vi blive klogere på vores hjernes betydning for vores adfærd, tænkning og læring, samt hvordan perception påvirker menneskets forståelse af sig selv og omverdenen.

Vi skal både arbejde med hvordan den adfærd eller de valg, som vi træffer og umiddelbart antager er fornuftbaseret, også vigtige at anskue og forstå ud fra den biologiske baggrund.

På den måde vil vi kunne nærme os en forståelse for, hvordan menneskets tanker, følelser og adfærd forklares ud fra viden om, hvordan hjernen fungerer. Hvorfor er der nogen der både lærer og husker bedre end andre? Kan vi stole på det vi husker? Hvorfor og hvordan kan hjernen snyde os til at blive afhængige af forskellige ting, som vi godt ved ikke er gode for os? Vi skal både kigge på hvad der sker i vores inderste indre, ud fra et ydre perspektiv som kan iagttages udefra og måles (behaviorismen), fra et intrapsykologisk perspektiv (kognitiv psykologi) samt en masse nyere neuropsykologiske analyser og undersøgelser!

Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:

• Behaviorisme; Adfærd, stimuli, respons og reaktion
• Kognition; tænkning, hukommelse, glemsel,
• Vidnepsykologi; genkaldelse, falsk erindring, recovered memories, fortrængning
• Opmærksomhed og perception
• Neuropsykologi; hjernens opbygning og belønningssystem
• Læring; adaptation, assimilation, akkomodation, stilladsering og ZNU
• Samspils -og motivationsprocesser, selvbestemmelsesteorien, mesterlære


Centrale teoretikere, forsøg og begreber:

• John B. Watson; behaviorisme, indlæringspsykologi, stimuli og respons. "Albert og den hvide rotte"
• Ivan P. Pavlov; Klassisk betingning, forsøget "Pavlovs hunde", betinget og ubetinget reaktion
•  Edward Lee Thorndike; Trial and error
• B. F. Skinner; Operant betingning, forstærkning, straf og belønning. "Skinner-boksen"
• Albert Bandura; Social indlæringsteori, social-kognitiv læringsteori, modelindlæring
• Herman Ebbinghaus; hukommelse og glemsel. Magiske nr. 7 +/- 2
• Frederic Bartlett; hukommelse og mening, kognitive skemaer
• Max Wertheimer; gestaltpsykologien og helheder
• Atkinsons & Shiffrins hukommelsesmodel; sensorisk hukommelse, korttids -og langtidshukommelsen
• Elisabeth Loftus' eksperiment om øjenvidners forklaring, "Car crash" og "Lost in the mall"
• Jean Piaget; kognitiv læringsteori
• Lev Vygotsky; samspilsprocesser, zonen for nærmeste udvikling
• Lars Qvortrup (ud fra G. Bateson); vidensformer, kvalifikationer, kompetencer og kreativitet
• Deci & Ryan; selvbestemmelsesteorien, kompetence, autonomi og samhørighed

Diverse klip, film og dokumentarer;
• Uddrag af dokumentaren: "Farlige forklaringer"
• Uddrag af dokumentaren "Hjernevask"
• Uddrag af dokumentaren "Din forunderlige hjerne"
• Diverse Youtubeklip med forsøg, eksperimenter, eksempler og ekspertviden.
• Case "9.z mod Kina"
• Arbejdsperspektiv med AI og læring

Psykologiens Veje (2018, 3. udg.); primært uddrag i kap. 9, 11 og 13:
S. 137-146 (Behaviorisme), 167-176 (Kognitiv psykologi), 189-195 (Hukommelse), 195-199 (genkaldelse og glemsel) , 227-230 (kognitiv læringsteori), 232-238 (mening, ZNU og mesterlære), 244-246 (hjernens opbygning), 255-258 (hjernens belønningssystem),

Fra temaer til psykologi; grundbog til psykologi C; om indre/ydre motivation, selvbestemmelsesteorien

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer