Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Helle Sehested
|
|
Hold
|
2024 ps/3g/1 (3g ps/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Opdragelse
Opdragelse
I dette forløb er der fokus på hvordan forældres opdragelse er med til at forme barnet. Ud fra en indkredsning af begrebet opdragelse, arbejder I med forskellige opdragelsesmetoders karakteristika og konsekvenser for individet.
Der opnås indblik i forskellige psykologiske teoriers forskellige perspektiver på dét at være menneske, hvilke forventninger kan man have til hvad et menneske SELV er ansvarlig for ligesom vi taler om hvad teorierne siger om, hvad der former - og hvornår et menneske formes af sine omgivelser.
Du forventes at kunne
- redegøre for forskellige opdragelsesformer
- redegøre for viden om opdragelsesformers betydning
- demonstrere viden om forskellige psykologiske perspektiver og deres betydning for hvilke forventninger der er til opdragelse
- bruge begreberne kvalificeret i analyse og diskussion
. herunder besvare spørgsmål som
* Hvad er god opdragelse?
* Hvordan kan vi "slippe fri" af vores opdragelse?
* Hvilken betydning kan opdragelse have for et menneske på lang sigt?
video: Den mangfoldige psykologi
cases: Opdragelse - Frederik og Mary//Karen Hans Lasse// Modgang gør svag// Når børn bliver projekter//Børn og forpligtende fællesskaber i skolen
PV1: 143-151 - Opdragelse, familie og daginstitution
metode: egen us om opdragelsesidealer
Rapport fra VIVE om opdragelse i DK
TV: Den perfekte opdragelse? 1. udsendelse - vores metode TV2, 2017
Artikler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ondskab
I dette forløb skal I lære om, hvordan mennesker og de sociale miljøer og grupper de er en del af gensidigt påvirker hinanden. I vil vi komme ind på mobning og ondskab, som handlinger, mnsk bruger for at bevare eller få status og magt i gruppen.
Indledningsvist bliver begrebet gruppe defineret, herunder roller og forskellige typer af grupper. I skal desuden læse om forskellige dynamikker, som gør sig gældende – man kan næsten! tale om en slags ’følelsesmæssig naturlov’ -for mennesker, som er i eller ønsker at være i en (bestemt) gruppe.
Mnsk er et socialt væsen, - vi har brug for hinanden, så derfor vil vi helt automatisk forsøge at skabe eller fastholde relationer til andre. – det er her ”naturlovene” opstår.
Forskellige socialpsykologiske forsøg har underbygger disse ”menneskelige naturlove”. Disse forsøg skal I også kende.
I en gruppe opstår hierarki. I kampen om magten eller for at bevare den, bliver menneskets handlinger til det der beskrives som mobning – og nogle gange udvikler mobningen sig og bliver til ondskab.
Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:
• "hvad en gruppe er?" (definition, primær/sekundær gruppe, formelle/uformelle grupper, ind-/udgrupper)
• Rollebegrebet, rolleforventninger og betydningen af disse forventninger (s.397 i pv/3)
• gruppedynamiske processer; gruppepres, - tænkning og -polarisering
• opvækstens betydning
• stereotyper og fordomme
• moralsk frakobling og kognitiv dissonans
• mobning; mobber, mobbeoffer, flokmentalitet, tilskuerligegyldighed
• årsager til og typer af ondskab (Svendsen)
Du skal kende til de store klassiske eksperimenter og betydningen af deres konklusion
• Aschs konformitetsforsøg
• Milgrams lydighedsforsøg
• Zimbardos fængselsforsøg
• Sherifs ind-/ud-gruppe-forsøg
• Banduras Bobo-doll-experiment
På den baggrund forventes det, at du bl.a kan diskutere
• hvad der karakteriserer ”onde handlinger”
• hvorfor nogle bliver medlem af en bande
• hvorfor nogle mobber andre
• forskellige forklaringer på hvor ondskaben kommer fra
• hvilken betydning individuelle faktorer og gruppen har for om individet udfører ondskab
Case: Kastede sten fra motorvejsbro..//Soldaters ondskab
PV1: 350-358 (Psykologi om grupper + Asch), 361-365 (Roller)
PV3: (kopier) 474-477 (Zimbardo), 477-481 (moralsk frakobling),
Celle til Selfie: 230-232(ondskab), 226-228, (Milgram), 156-157 (social kognition),
Psykologiske Experimenter:(kopi) kritik af Zimbardo (66-72)
Ondskabens psykologi (kopi) - Normalitetshypotesen (43-44)
artikel: Kritik af Milgram
ppt om Social Identitetsteori og individual psykologiske årsager til ondskab (Goldberg, Baron-Cohen, Hierschi)
kopi om Tilskuerligegyldighed
video: Asch's forsøg//Robbers cave//Lydighedens dilemma//Zimbardo//TED talk: The Psychology of the Evil//Bobo-doll//
TV: Bag om rygmærkerne// Peoples Temple
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den gode barndom
I dette forløb arbejder vi frem mod at kunne besvare spørgsmålet om
”Hvordan børn får det bedste fundament for et godt liv?” Vi arbejder med den pind i læreplanen der hedder: tilknytning, sårbarhed og resiliens.
Du skal kunne redegøre for de gængse teorier om børns - gode - udvikling:
Freud (personlighedsmodel (ægget), forsvarsmekanismer, psyko-seksuel udvikling)
Erikson (livslang udvikling, ”hver-fase-sin-krise”, moratorium, psykosocial udvikling)
Stern (lagdelt udviklingsmodel, det kompetente barn)
Bowlby og Ainsworth (tilknytning)
Du skal kunne redegøre for og analysere konsekvenserne af en barndom, hvor forældre ikke har været i stand til at tage sig godt nok af deres børn – dér hvor vi taler om omsorgssvigt.
Som forudsætning for dette forventes det at du kender til
De forhold og betingelser, der giver en ”god” udvikling, herunder beskyttelsesfaktorer
Typer af omsorgssvigt
Risikofaktorer samt reaktioner på omsorgssvigt
Tilknytningsmønstre og betydningen af at have oplevet voldsomme svigt i barndommen.
Det forventes, at du kan besvare og diskutere bla disse spørgsmål:
Hvad karakteriserer den gode og hensigtsmæssige udvikling i barndommen?
Hvad er konsekvenser af omsorgssvigt?
Hvilke muligheder er der for at gøre noget for omsorgssvigtede børn – påvirke negativ social arv?
tekst/kopi: Kritik af Freud
PV1: 47-48 (Freud), 50-59 (udv+forsvarsmeka), 73-75 (Erikson), 96-100 (Bowlby)
Video: Konrad Lorenz (gæs), The strange Situation (Ainaworh tilknytningstyper), Emotional deprivation , Spirz (konsekvenser af mgl omsorg), klip fra DR-dok: Daginstitutioner bag facaden; The still face experiment, + klip af ex med ældre børn, Er du Mors lille dreng (klip)
ppt: Stern
Celle til Selfie (kopi s. 28-29) Stern, (kopi s. 12-14+16) Omsorgssvigt+typer af os
PV1: 122-126 - reaktioner på os
Case: Michael fra Charlottenlund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
sociale relationer; ensomhed og venner
I dette forløb lærer I om sociale relationers betydning Med afæst i tidligere forløb arbejdes i dette, med betydningen af sociale relationer for den unge i form af venskaber. og når relationer er vanskelige, ikke eksisterende eller forsvinger - og ensomhed opstår. Undervejs undersøges hvilken betydning personlighedstypen har for etablering af venskab eller risiko for ensomhed.
Det forventes, at I kan redegøre for
- behovet for og betydningen af at have sociale relationer, herunder betydning af den tidlige barndoms tilknytnings betydning.
- begrebet ensomhed - herunder definition og typer, forekomst.
At I kan anvende teori og begreber i en analyse, samt at I kan diskutere relevante problemstillinger vedrørende ......
PV3: (kopi) 310-312 (Big Five)
Temaer til Psykologi (kopi): 110115( venskaber), 91-97 (tidlige relationer), us om venskaber (116-118), 118-122 (ensomhed), 123-124 (Virtuelt samvær/SOME), 127-130 (Identitet) - Metode (27--33)
Diverse videoklip
udformning af egen undersøgelse om venskaber/ensomhed
Dok : Prinsesserne på blokken afsn 1
Div. artikler/cases - se modulplanerne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan bliver man go' i skolen?
Hvordan bliver man go' i skolen?
I vores kultur bruger vi i barndommen og ungdommen en meget stor del af vores vågne timer ét bestemt sted: i skolen. Her læres både tavs og explicit faglig viden og færdigheder, som skal klæde os på til et spændende liv med høj trivsel og til at begå os i samfundet. Og netop det, at vi bruger så mange år på at gå i skole, er et udtryk for, at denne læring af fagligt stof ikke bare sker af sig selv og at samfundet ønsker at læringen skal være at høj kvalitet og foregå effektivt.
Fokus i dette forløb er hvordan mennesket lærer, hvad det lærer, hvad individet kan gøre for at lære, hvad omgivelserne kan gøre for at fremme læringen, og hvordan vi husker det vi har lært.. Piaget og Vygotskys teorier gennemgås, ligesom motivation, flow, kønsforskelle i læring, fordele og ulemper ved brug af AI indgår i forløbet.
Temaer til psykologi: s.60-65 (motivation)
Celle til Selfie; s.278-279 (skemaer)
PV1: 168-173 (hukommelse), 273-275 (flow)
Psyk C: s. 132 (smlign Piaget og Vygotsky)
arikler: Drengene efter Pigerne, AI i skolen,
oversigt: "dummere eller klogere med AI"
ppt's - se under modulerne (bla om vidensformer, hukommelse mv9
Video: intro til Vygotsky
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64483595159",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64483595159",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64483595159"
}