Holdet 2024 ps/2g3g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Camilla Bindslev
Hold 2024 ps/2g3g (2g3g ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskabens mange ansigter
Titel 2 betydningen af en tryg tilknytning
Titel 3 ungdom og identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 4 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne
Titel 5 Køn og partnervalg

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskabens mange ansigter

Indenfor temaet Ondskab (primært fokus på socialpsykologi), skal vi bl.a. beskæftige os med hvilke gruppedynamikmekanismer, der opstår, når vi indgår i en gruppe og fx. lader os presse til handlinger vi ellers ikke ville gøre. Vi skal også beskæftige os med, hvordan mennesker til tider reagerer modsat deres værdier og glemmer deres sunde fornuft, når de udsættes for pres af en autoritet. Vi slutter af med at belyse de psykologiske forklaringer på ondskab og diskuterer om alle mennesker under de rette omstændigheder, kan udøve onde handlinger.

centrale forsøg og begreber:
-Aschs forsøg
-Milgrams forsøg
-Stanford Prison
-Sherifs forsøg Robbers cave
-- bobodoll-forsøg
-a class diveded (forsøg 3. klasse)


PSV primært kap 21 og 24 3. udgave.:
380 (ned)-386, 387 (ned, mobning)-394, 186-187 (stereotyper), 411-414 (kognitiv dissonans), 470-481 (Milgram, Zimbardo, moralsk frakobling), 150-151 (bobodoll).

-normalitetshypotesen (scan)
-diverse klip med forsøg youtube
- Dokumentar: Peoples temple,
- Dokumentar fra Herlufsholm
- artikel om mobning: Mobning er et symptom på social angst. videnskab.dk   

-teori: moralsk frakobling, gruppekonformitet, dehumanisering, ind-udgruppe, fordomme og stereotyper, gruppepres, normalitetshypotesen, kognitiv dissonans, autoritet og lydighed/ansvarsfralæggelse mm,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 betydningen af en tryg tilknytning


I dette forløb ser vi på, hvordan mennesket udvikler sin personlighed og individualitet gennem samspillet med miljøet, herunder, hvordan især den tidlige udvikling er med til at forme et menneskes personlighed. Forløbet starter med et fokus på psykologiens fader, Freud, og fortsætter med den psykoanalytiske traditions efterfølgere John Bowlby og Daniel Stern. Freuds efterfølgere har alle fokus på vigtigheden af relationen mellem omsorgspersonen og barnet.

Fra fortrinsvis at have arbejdet med den sunde udvikling, vil vi i slutningen af forløbet, fokusere på omsorgssvigt og de konsekvenser en manglende tilknytning kan have for barnets udvikling. I denne sammenhæng skal vi bl.a. arbejde med cases, der peger på, at en problematisk opvækst kan være en medvirkende årsag til udviklingen af psykopati.
Vi skal også arbejde med resiliensbegrebet og se på, hvad der trods de dårlige odds, gør at nogle personer får et godt liv. Vi slutter af med at se lidt på epigenetikken og på en undersøgelse af varme og kolde rottemødre, hvor resultatet viser at  miljøet også spiller en afgørende rolle.  

Kap. 4, Freud og Psykoanalysen (s. 280-284)
Kap. 6 Udviklingspsykologi (Stern-læs fra s.83 -96), om falsk selv s. 98.
Kap. 8, Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt, Bowlby, Ainsworth, rumænske bh, Spitz   læs 101 nederst -106, 117- 124,
Kari Killen, reaktioner på svigt, resiliens, læs 125- 129, skema 134.

-se scan om resiliens, systime
-om Psykopati (udleveret materiale) s.23-26 (fokus kun psykopati-ikke narcissisme)
- artikel Den vigtige tilknytning
- Det koldeste hjerte (case, Drengen der voksede op som hund)
scan om epigenetik

vigtige begreber/forsøg:
Freud: (lidt om forsvarsmekanismer), personlighedsmodel  
Bowlby, selektiv tilknytning, emotionel frakobling
Harlows abeforsøg
Ainsworth og fremmedsituationstesten
rumænske børnehjemsbørn og adoptionsundersøgelser
reaktioner på omsorgsvigt/Kari Killen, psykopati
resiliens, risikofaktorer
mentaliseringsevnen
Stern: affektiv afstemning, ansigtsduetter, understimulering/overstimulering, fejlafstemning, RIGer mm
james Fallns case (scan systime)
-epigenetik (scan)

klip: Simona overlever
klip: Er du mors lille dreng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 ungdom og identitetsdannelse i senmoderniteten



Vi skal i dette emne arbejde med nogle af de udfordringer unge kan møde i ungdomslivet i dag, og vi skal arbejde med teori, der belyser identitetsdannelsesprocessen i ungdomslivet i senmoderniteten. Vi starter med den mere almene senmoderne psykologiske teori, der fokuserer på, at de unge, i lyset af den kulturelle frisættelse, er blevet mere individualiserede og må forme deres eget liv og blive deres eget livs arkitekter.
Hermed har de unge en masse valgmuligheder, men den selvsamme frihed kan også skabe angst og usikkerhed og pres. Denne usikkerhed forstærkes af de sociale medier og den evige jagt på anerkendelse, som mange unge stræber efter.  

Vi skal se Alt for Kliken, der er optaget på FG og handler om behovet for at passe ind.
Vi skal se Hård udenpå, hvor vi følger unge mænd der fitnesstræner og måske udadtil virker som om de har styr på tingene, men indadtil slås med mindreværd.

Vi skal arbejde med artikler, der forsøger at forklare, hvorfor unges mistrivsel er konstant stigende.
Vi skal arbejde med digital krænkelse og høre om foraer, hvor intime billeder deles mod de krænkede pigers vilje, men også høre lidt om, hvordan deling af intime billeder i stigende grad er en del af ungdomskulturen.

Kap 19:
læs s. 323-332,334 (sociale arenaer), 335-341.
artikler om digital krænkelse

Begreber/fokus:

kulturel frisættelse, sit eget livs arkitekt,
Bourdieu: habitus og kapitalformer,
Erikson: Identitetesforvirring, jeg-og social identitet,
Giddens: Identiteten som et refleksivt projekt, fortælling om os selv,
unges mistrivsel, selvrealisering og ansvarspres, konkurrencestat, ideal-jeg,
nynarcissisme, medier og iscenesættelse
Ziehe: Potensering, ontologisering, subjektivering    
Digital krænkelse, unge deling af intime billeder  
OSN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne


I dette forløb skal vi arbejde med bl.a. kriser og krisehåndtering i forbindelse med især traumatiske kriser og PTSD. Centrale omdrejningspunkter vil bl.a. være, hvordan bearbejdes kriser, hvordan undgår man at “sidde fast” i traumet, og hvilke faktorer gør et menneske mere modstandsdygtigt/resilient eller sårbart overfor kriser.

Vi skal bl.a. se filmklip fra Utøya -katastrofen og  arbejde med Daniel Ryes case (fange hos ISIS). Vi skal også arbejde med et filmklip med hjemvendte soldater, der har  PTSD. I slutningen af forløbet fokuserer  vi på en populær behandlingsform for fobier og angst: Den kognitive adfærdsterapi .Vi slutter forløbet af med at se på, hvad der sker i hjernen, når vi er udsat for en traumatisk hændelse,

Kap: fra Systime Psykologiens Veje udgave 2, Kap 28 Kriser og kollektive katastrofer (scan): s. 1-10,
i bogen PSV s. 199-204, 250- 252, 255 (øv), 170-172 (kognitive skemaer), 205.
-scan Chokindlæring , fra celle til selfie
- scan om PTSD
-artikel om Daniel Rye

-artikel, Utøya case, Nu har jeg det godt
-dokumentar De hjemvendte

Vigtige begreber og teorier:
-     Johan Cullbergs definition af en krise.
-  kriser: udviklingskrise, akut traumatisk og kronisk krise  
- individuelle og kollektive katastrofer
-Kriseforløb- Cullberg
-PTSD
-kognitive skemaer, akkommodation og assimilation
-kognitiv adfærdsterapi: systematisk desensibilisering, kognitiv omstrukturering/sokratisk dialog
-Albert og rottenforsøget, klassisk betingning, stimulus generalisering
- bassale antagelser
-/chokindlæring/frygtens nødsrute, amygdala triggere, undgåelsesadfærd
-OSN, resiliens og sårbahedsfaktorer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og partnervalg

I dette forløb skal vi arbejde med forskellige teoriers syn på partnervalget. Vi starter med at beskæftige os med den sociokulturelle teori (Giddens, Bech), der peger på at  vi i det senmoderne samfund har en mere flydende/ plastisk seksualitet.
Vi skal også arbejde med en mere psykoanalytisk orienteret tilknytningsteoriteori, der peger på en sammenhæng mellem de tidlige tilknytningstyper i barndommen og voksenlivets kærlighedsrelationer.  
Herefter bevæger vi os over i  evolutionspsykologien, der mener at menneskets partnervalg er evolutionært- forprogrammeret.
Vi slutter af med at beskæftige os lidt med nyere tendenser på datingmarkedet, og vi skal se klip med folk, der cougardater og har flere partnere og gør op med de fasttømrede normer og forventninger til kønnenes seksuelle strategier.
Vi skal diskutere, om vi dater anderledes og har andre kriterier for partnervalg i det senmoderne samfund eller om vi basalt set stadig har de samme mønstre og adfærd som for 200 år siden, på trods af p-piller , ligestilling og det faktum, at reproduktionen ikke længere behøver at være i fokus, når vi skal vælge en partner.

(se scan, systime)

Fokus:
Giddens: Det rene forhold, Plastisk seksualitet, kærlighed som en religion, serielt monogami, individualisering,
Ainsworth fremmedsituationstesten, Hazan og Shavers undersøgelse af tilknytning.  
evolutionær teori om partnervalg s. Buss undersøgelse af kønnenes partnerpræferencer, Høeh Olesen undersøgelse: Vil du gå i seng,
Eagly og wood undersøgelse af Buss data.
diverse artikler om moderne dating/tinderdating.

dokumentar: Gift ved 1. blik
Dokumentar: Cougardating

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer