Holdet 2024 ps/2p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Helle Sehested
Hold 2024 ps/2p (2p ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opdragelse
Titel 2 Ondskab
Titel 3 "Barndommens betydning for voksenlivet"
Titel 4 Hvordan bliver man god i skolen?
Titel 5 afrunding, repetition, eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opdragelse

Opdragelse
I dette forløb er der fokus på hvordan forældres opdragelse er med til at forme barnet. Ud fra en indkredsning af begrebet opdragelse, arbejder I med forskellige opdragelsesmetoders karakteristika og konsekvenser for individet.
Der opnås indblik i forskellige psykologiske teoriers forskellige perspektiver på dét at være menneske, hvilke forventninger kan man have til hvad et menneske SELV er ansvarlig for ligesom vi taler om hvad teorierne siger om, hvad der former - og hvornår et menneske formes af sine omgivelser.

Du forventes at kunne
- redegøre for forskellige opdragelsesformer
- redegøre for viden om opdragelsesformers betydning
- demonstrere viden om forskellige psykologiske perspektiver og deres betydning for hvilke forventninger der er til opdragelse
- bruge begreberne kvalificeret i analyse og diskussion
. herunder besvare spørgsmål som
* Hvad er god opdragelse?
* Hvordan kan vi "slippe fri" af vores opdragelse?
* Hvilken betydning kan opdragelse have for et menneske på lang sigt?

Gennemgået stof:
video/dokumentar: den mangfoldige psykologi, Den Perfekte Opdragelse afsn 1
cases: Frederik og Mary, Karen Hans Lasse, Når børn bliver til projekter (eks.spm-træning)
Psykologiens veje udg 1: 143-151: opdragelse, familie daginstitution
metode: Egen us om opdragelsesidealer - ("kvalitativ/Kvantitativ")
uddrag af Rapport om Opdragelse /VIVE (us om opdragelse - (metode: statistik))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ondskab

I dette forløb skal I lære om, hvordan mennesker og de sociale miljøer og grupper de er en del af gensidigt påvirker hinanden. I vil komme ind på mobning og ondskab, som handlinger, mnsk bruger for at bevare eller få status og magt i gruppen.
Indledningsvist bliver begrebet gruppe defineret, herunder roller og forskellige typer af grupper. I skal desuden læse om forskellige dynamikker, som gør sig gældende – man kan næsten! tale om en slags ’følelsesmæssig naturlov’ -for mennesker, som er i eller ønsker at være i en (bestemt) gruppe.
Mnsk er et socialt væsen, - vi har brug for hinanden, så derfor vil vi helt automatisk forsøge at skabe eller fastholde relationer til andre. – det er her ”naturlovene” opstår.
Forskellige socialpsykologiske forsøg har underbygger disse ”menneskelige naturlove”. Disse forsøg skal I også kende.
I en gruppe opstår hierarki. I kampen om magten eller for at bevare den, bliver menneskets handlinger til det der beskrives som mobning – og nogle gange udvikler mobningen sig og bliver til ondskab.
Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:
• "hvad en gruppe er?" (definition, primær/sekundær gruppe, formelle/uformelle grupper, ind-/udgrupper)
• Rollebegrebet, rolleforventninger og betydningen af disse forventninger
• gruppedynamiske processer; gruppepres, - tænkning og -polarisering
• opvækstens betydning
• stereotyper og fordomme
• moralsk frakobling og kognitiv dissonans
• mobning; mobber, mobbeoffer, flokmentalitet
• årsager til og typer af ondskab (Svendsen)

Du skal kende til de store klassiske eksperimenter og betydningen af deres konklusion
• Aschs konformitetsforsøg
• Milgrams lydighedsforsøg
• Zimbardos fængselsforsøg
• Sherifs ind-/ud-gruppe-forsøg
• Banduras Bobo-doll-experiment

På den baggrund forventes det, at du kan diskutere
• hvad der karakteriserer ”onde handlinger”
• hvorfor nogle bliver medlem af en bande
• hvorfor nogle mobber andre
• forskellige forklaringer på hvor ondskaben kommer fra
• hvilken betydning individuelle faktorer og gruppen har for om individet udfører ondskab

Gennemgået stof:
Celle til Selfie: Ondskab 230-232; Milgram s. 226-228, Zimbardo 195-200,
PV1: 166-168  (Social perception, stereotyper), 347 (socialpsykologi), 350-358 (hvad er en gruppe, gruppepåvirkning, Asch's forsøg), 386 (stereotyper og fordomme), 361-365 (roller)
Kopi: tilskuderligegyldighed (fra Socailpsykologi),  Moralsk frakobling (PV3.udg),
artikeler: Kritik af Milgram, kritik af Stanford, Gaden give raccept og fællesskab, Bobodoll (PV4 udg)
youtube-klip/dok: Stanford, Asch, Milgram, Robbers Cave, Bag om Rygmærkerne, Bandekrigerne, Socail indlæringsteori, Bobodoll,
cases: Nazibødler festede, Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge?,
Øvelse: Blondiner vs Brunetter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 "Barndommens betydning for voksenlivet"

I dette forløb arbejder vi frem mod at kunne besvare spørgsmålet om”Hvordan børn får det bedste fundament for et godt liv?” Vi arbejder med den pind i læreplanen der hedder: tilknytning, sårbarhed og resiliens.
Du skal kunne redegøre for spørgsmål som:
Hvad er en god barndom?
Hvad bør/skal forældre gøre for at skabe en god barndom?
Hvem har ansvaret fo at et barn få en god barndom?
Hvorfor er barndommen så vigtig for at få et godt voksenliv?
I vil lære om gængse teorier om børns udvikling:
• Erikson (livslang udvikling, ”hver-fase-sin-krise”, moratorium, psykosocial udvikling)
• Stern (lagdelt udviklingsmodel, det kompetente barn), ansigtsduetter, affektiv afstemning, RIG'er
• Bowlby (tilknytning) /Ainsworth (tilknytningstyper)
Du skal kunne redegøre for og analysere konsekvenserne af en barndom, hvor forældre ikke har været i stand til at tage sig godt nok af deres børn – dér hvor vi taler om omsorgssvigt.
Som forudsætning for dette forventes det at du kender til:
• De forhold og betingelser, der giver en ”god” udvikling (jfr teorierne om børns udvikling)
• Typer af omsorgssvigt
• Reaktioner på omsorgssvigt
• Beskyttelses- og risikofaktorer
• Tilknytningsmønstre og betydningen af at have oplevet voldsomme svigt i barndommen
Det forventes, at du kan besvare og diskutere bla disse spørgsmål:
• Hvad karakteriserer den gode og hensigtsmæssige udvikling i barndommen?
• Hvad er konsekvenser af omsorgssvigt?
• Hvilke muligheder er der for at gøre noget for omsorgssvigtede børn – påvirke negativ social arv?

ANVENDT STOF:
PV1: 73-75 (Erikson), 80-89 (Stern), 122-126 (Reaktioner på omsorgssvigt),
Ct Selfie: god11-18 (omsorg, omsorgssvigt, beskyttelses- og risikofaktorer),
Temaer til Psykologi (kopi): 93-96 (tidlige relationer: tilknytning/-sadfærd og -mønstre), 103-105 (digitalt omsorgssvigt)
Psyk C: (kopi) Køn og kønsidentitet,
ppt: mønsterbrud og resiliens
video/dok's: 0-2 mdr,  Ansigtsduetters betydning (2 klip), Harlow's aber, Strange situation, Rumænske børnehjem, Simona - en overlever, Vincent vil ikke sættes i bås, Daginsitutioner bag facaden, klip m Lisbet Zornig,

case: Dit ansigt er dit barns bedste legetøj, Michael ,  At gå i skole er ikke det samme for en dreng og en pige, Uopmærksomhed i uv, Forældreløs og tæsket,  Heii 2 år, Pigerne på kanten, du er girm og dum, Pia blev misbrugt, Mønsterbryder,
us: (kopi)  Hvordan gik det de rumænske børn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvordan bliver man god i skolen?

HVORDAN BLIVER MAN GOD I SKOLEN?
I vores kultur bruger vi i barndommen og ungdommen en meget stor del af vores vågne timer ét bestemt sted: i skolen. Her læres både tavs og explicit faglig viden og færdigheder, som skal klæde os på til et spændende liv med høj trivsel og til at begå os i samfundet. Og netop det, at vi bruger så mange år på at gå i skole, er et udtryk for, at denne læring af fagligt stof ikke bare sker af sig selv og at samfundet ønsker at læringen skal være at høj kvalitet og foregå effektivt.
Fokus i dette forløb er hvordan mennesket lærer, hvad det lærer, hvad individet kan gøre for at lære, hvad omgivelserne kan gøre for at fremme læringen og hvordan vi husker det vi har lært. Piaget og Vygotskys teorier gennemgås, ligesom motivation, flow, kønsforskelle i læring, fordele og ulemper ved brug af AI indgår i forløbet.
Piaget
Vygotsky
Behaviorisme
Social indlæringsteori (Bandura)
Maslow (menneskets selvrealisering, flow)
AI's rolle / betydning for læring
hukommelse

ANVENDT STOF:
PV1: 204-207 (vidensformer)
PV3: (kopi - rep) 149-151 (social indlæringsteori,/Bobo)
Celle ts: (kopi): 278-279 (Skemaer),
ppt: Intro til forløb, Vidensformer, Dårlig prompt's, Hukommelse,
Temaer til Psykologi (kopi): 60-67 (motivation)
Anvendt Psykologi (kopi): 209-213 (Piaget, kognitiv udvikling + kritik af teori)
Psyk C: 132-133ø (smligning Piaget og Vygotsky)
Video: diverse klip der illustrerer Piagets kognitive udvikling hos børn, Introduktion til Vygotsky,
Artikel: AI i skolen
oversigt: Dum eller klogere med AI
Case: Læring i naturen (eks spm), Drenge larmer - piger er ordentlige,
note: "kan AI hjælpe os med at lære":  klassisk og operant betingning
Case: Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer