|
Titel
3
|
Ungdom og identitet i senmoderniteten
I dette forløb skal vi arbejde med, hvordan det er at være et ungt menneske i dag. Vi skal arbejde med nogle af de udfordringer unge kan møde i ungdomslivet, og vi skal arbejde med teori, der belyser identitetsdannelsesprocessen i ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Vi starter med den mere almene senmoderne psykologiske teori, der fokuserer på, at mennesket i lyset af den kulturelle frisættelse, er blevet mere individualiserede og må forme deres eget liv og blive deres eget livs arkitekter. Vi skal belyse spørgsmål som; Hvilken betydning får det for den unge at vi har bevæget os fra det traditionelle til det posttraditionelle og senmoderne samfund? Hvad betyder den kulturelle frisættelse og aftraditionalisering for unge som ikke længere kan bruge traditionerne som faste orienteringspunkter?
De mange valgmuligheder giver unge frihed til at skabe og forme egen identitet, men kan også skabe angst og usikkerhed. Teorierne kan bruges til at forstå hvordan unges identitet er fleksibel, påvirkelig og formbar, samt hvordan brugen af sociale medier kan være et medium hertil. Anerkendelsesbehovet kan imidlertid føre til en overdreven selviscenesættelse i en perfekthedskultur og føre til en narcissistisk personlighedskarakter. I sidste del af forløbet skal vi arbejde med stress og overstimulering, som et resultat af netop denne tempoforøgelse i det senmoderne samfund.
Vi skal arbejde med artikler, der forsøger at forklare, hvorfor unges mistrivsel er konstant stigende og selv lave en lille spørgeskemaundersøgelse, der undersøger det samme.
Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:
• Identitetsudvikling og identitetsforvirring
• Opdragelse, opdragelsesstile og værdier
• Ungdomsliv, muligheder, sociale arenaer, roller
• Udfordringer i senmoderniteten
• Krop og selviscenesættelse
• Mistrivsel, stress (akut og kronisk), indre og ydre faktorer og cpoingstrategier
Vigtige begreber;
Akut og kronisk stress
Indre og ydre faktorer
Krav-kontrol modellen
Stressmodel
OSN -Optimale stimulationsniveau
Copingstrategier
Centrale teoretikere, forsøg og begreber:
• Erik Erikson - De psykosociale faser (og udviklingskriser). Jeg-identitet og social identitet.
• Diana Baumrind - De fire opdragelsesstile.
• Thomas Ziehe - Kulturel frisættelse, aftraditionalisering, otensering, ontologisering, subjektivering
• Anthony Giddens - Posttraditionelle samfund. Reflektivt projekt. Ontologisk sikkerhed.
• Pierre Bourdieu - Habitus, felt, social-, kulturel- og økonomisk kapital.
• Henrik Høgh-Olesen - Optimalt stimulationsniveau (OSN)
Diverse klip, film og dokumentarer;
• Uddrag af dokumentaren: "Alt for kliken" (2019, Episode 3, optaget på FG, der handler om behovet for at passe ind)
• Uddrag af reportagen "Hård udenpå" (Episode 2, om unge mænd der fitnesstræner og måske udadtil virker som om de har styr på tingene, men indadtil slås med mindreværd.)
• Uddrag af dokumentarserie "Den perfekte opdragelse" (Episode 1, Episode 6)
• Diverse Youtubeklip med forsøg, eksperimenter, eksempler og ekspertviden.
• Artikler om unge og mistrivsel
• VIVE, uddrag af rapport om opdragelse
Psykologiens Veje (2018, 3. udg.); primært uddrag i kap. 19:
S. 75-77 (Erikson og psykosociale faser), 160-164 (opdragelsesstile), 316 (OSN), 321-324, 326-328 (kapital og habitus), 328-329, 334-336 (sociale arenaer, roller og identitet), 336-339, 439-442 (stress og coping), 455-457 (coping),
Fra celle til selfie (2017, 1.udg., 2.oplag); s. 97-102 (Thomas Ziehe; Den narcissistiske socialisationstype)
s. 161-164 ("Hvem er du?")
|