Holdet 2024 ps/2r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Camilla Bindslev
Hold 2024 ps/2r (2r ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskabens mange ansigter
Titel 2 bander, kort fagpakke projekt
Titel 3 betydningen af en tryg tilknytning
Titel 4 ungdomsliv og identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 5 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne
Titel 6 Integration, fordomme og tokulturelidentitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskabens mange ansigter

Socialpsykologien handler om forholdet mellem individet og gruppen. Vi skal i timerne bl.a. beskæftige os med, hvilke gruppedynamikmekanismer der opstår, når vi indgår i en gruppe. Vi skal også beskæftige os med, hvordan mennesker til tider reagerer modsat deres værdier og glemmer deres sunde fornuft, når de udsættes for pres af en autoritet. Vi slutter af med at belyse de psykologiske forklaringer på ondskab og diskuterer om alle mennesker under de rette omstændigheder, kan udøve onde handlinger.


centrale forsøg og begreber:
-Aschs forsøg
-Milgrams forsøg
-Stanford Prison
-Sherifs forsøg
-bobodoll ekperimentet

PSV primært kap 21 og 24 3. udgave.:
375, 380-386, 387 (mobning)-394, 186-187, 411-414, 470-481, .

-artikel normalitetshypotesen
-diverse klip med forsøg youtube

-dokumentar: Når de voksne slås -eksperiment mobning, beordret til voldtægt, Herlufsholm, A class divided (forsøg 3. klasse)
Jones Town/Peoples Temple.

-teori: moralsk frakobling, dehumanisering, ind-udgruppe, fordomme og stereotyper, gruppekonformitet, gruppepres, gruppepolarisering, normalitetshypotesen, kognitiv dissonans mm,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 bander, kort fagpakke projekt

Fagpakkeprojekt: Bander

I samarbjde med samfundsfag, skal vi arbejde med emnet unge og bander og undersøge, hvorfor unge vælger at blive en del af en bande.

doks/cases: Farvel til bandelivet

begreber/teori:
Ziehe- 3 reaktionsmåder (ontologisering, subjektivering, potensering) fra Celle til Selfie s. 100-102
artikel Politiken: Marginaliserede unge søger bander, kriiminalforsorgen
-ontologisk sikkerhed
-ind-og udgrupper, gruppepolarisering, autoritet og lydighed (socialpsykologi PSV)
-mønsterbrud og resiliens fra DFI, samt bogen

dette forløb kan genanvende mange begreber fra socialpsykologien og også integration og fordomme -forløbet (se sidste forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 betydningen af en tryg tilknytning

I dette forløb ser vi på, hvordan mennesket udvikler sin personlighed og individualitet gennem samspillet med miljøet, herunder, hvordan især den tidlige udvikling er med til at forme et menneskes personlighed. Forløbet starter med at I arbejder kort med Freuds teorier, og fortsætter med Freuds efterfølgere John Bowlby og Daniel Stern, er har særlig fokus på vigtigheden af relationen mellem omsorgspersonen og barnet.

Fra fortrinsvis at have arbejdet med barnets sunde udvikling, vil vi i slutningen af forløbet, fokusere på omsorgssvigt og de konsekvenser en manglende tilknytning kan have for barnets udvikling. Vi skal også arbejde med resiliensbegrebet og se på, hvad der trods dårlige odds, gør at nogle personer får et godt liv.


Kap. 16, Freud (skim 277-280. Læs 280- 284),
Kap. 6, Stern, Udviklingspsykologi (læs nederst s 83- 85 eksperimentelle metoder), 85-94,96, 98,  
Bowlby, Ainsworth s. 100-106
Kap. 8, Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt rumænske, børnehjemsbørn s. 117-120, 123-126,
Børns reaktioner på omsorgssvigt s. 126-129,
Læs om risko og resiliens s. 131 (midt)-132 (læs til ved Kauai).

-artikel om Den vigtige tilknytning
-om Psykopati (udleveret materiale) s.23-26 (fokus kun psykopati-ikke narcissisme)
-artikel om mønsterbrud
-James Fallons case (den god psykopat)
-artikler: Simona, case Mohammed
-Artikel om resiliens

doks: Er du mors lille dreng (Jørn), Simona overlever, Lundin- en fremmed vender hjem, børneadvokaten. Prinsesserne på blokken 8 år senere.

Begreber/forsøg:
Freud: personlighedsmodel, lidt om faserne,
Bowlby, selektiv tilknytning, emotionel frakobling
Harlows abeforsøg
Ainsworth og fremmedsituationstesten
rumænske børnehjemsbørn og adoptionsundersøgelser
Reaktioner på omsorgsvigt, psykopati
resiliens, risikofaktorer
mentaliseringsevnen
Stern: affektiv afstemning, ansigtsduetter, understimulering/overstimulering, fejlafstemning, RIGer mm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 ungdomsliv og identitetsdannelse i senmoderniteten



Vi skal i dette emne arbejde med nogle af de udfordringer unge kan møde i ungdomslivet i dag, og vi skal arbejde med teori, der belyser identitetsdannelsesprocessen i ungdomslivet i senmoderniteten.

Vi starter med den mere almene senmoderne psykologiske teori, der fokuserer på, at de unge, i lyset af den kulturelle frisættelse, er blevet mere individualiserede og må forme deres eget liv. Hermed har de unge en masse valgmuligheder, men den selvsamme frihed kan også skabe angst, mistrivsel, usikkerhed og pres. Medierne er fyldt med historier og undersøgelser om unges mistrivsel, og vi skal undersøge, hvorfor eksperterne mener, at denne mistrivsel er stigende.   

Denne usikkerhed forstærkes af de sociale medier og den evige jagt på anerkendelse, som mange unge stræber efter. Vi skal arbejde med digital krænkelse og høre om foraer, hvor intime billeder deles mod de krænkede pigers vilje, men også høre lidt om, hvordan deling af intime billeder i stigende grad er en del af ungdomskulturen.


Psv: 323-328 (ikke s. 325), 328-332, 334 (sociale arenaer), 335-336, 336-339, 447-448

Kap 19:
Begreber/fokus:

kulturel frisættelse, sit eget livs arkitekt,
Bourdieu: habitus og kapitalformer,
Erikson: identitetesforvirring, jeg-og social identitet,
OSN
Giddens: identiteten som et refleksivt projekt, fortælling om os selv
unges mistrivsel, selvrealisering og (ansvarspres, ideal-jeg),
nynarcissisme, medier og iscenesættelse
Ziehe: Potensering, ontologisering, subjektivering    
Digital krænkelse, unge deling af intime billeder  


Artikler om unge og mistrivsel, artikler om digital krænkelse, Eliten er snotforkælet (Bourdieu)

Dokumentar: Ung nøgen og udstillet, Hård udenpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne

I dette forløb skal vi arbejde med bl.a. kriser og krisehåndtering i forbindelse med kriser, især traumatiske kriser. Centrale omdrejningspunkter vil bl.a. være, hvordan bearbejdes kriser, hvordan undgår man at “sidde fast” i traumet, og hvilke faktorer gør et menneske mere modstandsdygtigt/resilient eller sårbart overfor kriser.

Vi skal bl.a. se filmklip fra Utøya -katastrofen og  arbejde med Daniel Ryes case (fange hos ISIS). Vi skal også arbejde med et filmklip med hjemvendte soldater, der har  PTSD. I slutningen af forløbet fokuserer  vi på en populær behandlingsform for fobier og angst: Den kognitive adfærdsterapi .Vi slutter forløbet af med at se på, hvad der sker i hjernen, når vi er udsat for en traumatisk hændelse,

Kap om kriser fra Systime 2. udgave, s. 1-10 (i scan om kriser)

PSV:  199-204, 250- 252, 255, 170-171, 205, 147-148

-scan chokindlæring (se scan fra Celle til Selfie) s.268-271
-artikel Daniel Rye, artikel Nu har jeg det godt (Utøya)

-doks/cases: De hjemvendte, , Tragedien på Utøya  
tvunget af tanker (behandlingsforløb i sommerhus),


  
Vigtige begreber og teorier:
-     Johan Cullbergs defintion af en krise.
-  udviklingskrise, traumatisk og kronisk krise  
- individuelle og kollektive katastrofer
-Kriseforløb
-PTSD
-kognitive skemaer 170, 205
-kognitiv adfærdsterapi, systematisk desensibilisering, sokratisk dialog
-eksperiment: Albert og rotten, klassisk betingning, stimulus generalisering, chokindlæring (scan i celle til selfie)
- triggere, undgåelsesadfærd
-OSN, resiliens, sårbarhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Integration, fordomme og tokulturelidentitet

I dette forløb om identitet og integration skal vi arbejde med, hvad kultur er, og hvordan vores egen kultur præger hvordan vi opfatter andre kulturer.
Vi skal arbejde med, hvilke udfordringer og muligheder, der kan være for folk der skal integreres i det danske samfund.

Vi skal se på forskellene mellem en kollektivistisk og en individualistisk kultur , og se på, hvordan mange unge nydanskere lever i en dobbeltkultur med en form for dobbeltidentitet, hvor de skal pendle mellem værtskulturen og den hjemlige kulturs normer og værdier.

Det er især de nydanske piger, der er underlagt familiens forventninger og ønsker, specielt i forbindelse med seksualitet og partnervalg, mens drengene har lidt friere rammer. Drengene kæmper derimod ofte med stereotyper og fordomme, der vil gøre alle indvandrerdrenge til kriminelle og har lettere end pigerne ved at ende i en modkultur fx i forhold til skole og uddannelse eller i bander.

PSV s. (421- 422),  423-424, 428-435,

teori/begreber:
minoriteter vs. majoriteter
integration, segregation, assimilation
stereotyper og fordomme
Allport: kontaktteorien
komflikttyper (værtskultur, hjemkultur, tokulturel konflikt)
kollektivisme vs. individualisme, kollektive kulturer vs. individualistiske kulturer
etnicitet og køn
tokulturel livsform/identitet


dokumentar: Ali og hans brødre (kriminelle brødre), Mysteriet om Aschraf (pigen der blev for dansk), Det splittede DK (kulturmøder).

Forløbet kan knyttes til fagpakkeprojektet om bandeliv.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer