Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Helle Sehested
|
|
Hold
|
2024 ps/3g/3 (3g ps/3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Opdragelse
Opdragelse
I dette forløb er der fokus på hvordan forældres opdragelse er med til at forme barnet. Ud fra en indkredsning af begrebet opdragelse, arbejder I med forskellige opdragelsesmetoders karakteristika og konsekvenser for individet.
Der opnås indblik i forskellige psykologiske teoriers forskellige perspektiver på dét at være menneske, hvilke forventninger kan man have til hvad et menneske SELV er ansvarlig for ligesom vi taler om hvad teorierne siger om, hvad der former - og hvornår et menneske formes af sine omgivelser.
Du forventes at kunne
- redegøre for forskellige opdragelsesformer
- redegøre for viden om opdragelsesformers betydning
- demonstrere viden om forskellige psykologiske perspektiver og deres betydning for hvilke forventninger der er til opdragelse
- bruge begreberne kvalificeret i analyse og diskussion
. herunder besvare spørgsmål som
* Hvad er god opdragelse?
* Hvordan kan vi "slippe fri" af vores opdragelse?
* Hvilken betydning kan opdragelse have for et menneske på lang sigt?
MATERIALE:
video: Den mangfoldige psykologi
cases: Opdragelse - Frederik og Mary//Karen Hans Lasse// Modgang gør svag// Når børn bliver projekter//Børn og forpligtende fællesskaber i skolen// vinkler på opdragelse
PV3: 155-158 (Opdragelse, familie og daginstitution), 158-164 (Opdragelsesidealer og -stile, Det senmoderne barn)
metode: egen us om opdragelsesidealer
Rapport fra VIVE om opdragelse i DK - s.18-19 (cultivated conservation/natural growth), noter til rapporten incl. figur
TV: Den perfekte opdragelse? 1. udsendelse - vores metode TV2, 2017
Artikler
metode:
video: research methods
videnskabelige metoder - sådan arbejder en forsker, hvad er er paradigme
metodisk analyse af Still Face, Asch, andre us
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den (u-)lykkelige barndom
Hvad er den lykkelige barndom? Hvad karakteriserer den gode og hensigtsmæssige udvikling i barndommen? Hvad siger forskellige teoretikere om, hvad der skaber den ”gode” barndom. Hvad skal der til fra fostertilstand og spædalder for at skabe den gode eller lykkelige barndom? Hvad er god og dårlig omsorg? Hvad er omsorgssvigt? Hvilken påvirkning/betydning har forældre og andre omsorgspersoner for dette? Hvilken betydning/påvirkning har de institutioner som børnene befinder sig i? Hvilke andre faktorer spiller ind?
Teoretikere i forløbet:
Sigmund og Anna Freud (Psykoanalysen, personlighedsmodellen, udviklingsteorien og forsvarsmekanismerne).
Erikson (hver-fase-sin-krise, identitet)
Daniel Stern (Udviklingteori, domæner, RIG-skemaer, fremkaldt ledsager, affektiv afstemning, ansigtsduetter).
John Bowlby, Harry Harlow & Mary Ainsworth (Tilknytning, tilknytningsforstyrrelser, tilknytningsadfærd, udforskningsadfærd, separationsangst).
Abraham Maslow (Behovspyramide).
Fælles for alle disse er diskussionen om arv/miljø samt diskussionen af god/dårlig omsorgs og dets betydning for udvikling/tilknytning og god/lykkelig barndom.
PV 3: s. 75-77 (Erikson), 100-105 (Bowlby og Ainsworth), 280-288 (Freud, udv og personlighedsmodellen),
kopier: kritik af Freud, intro til Stern (Celle til Selfie/CtS)), udviklingsdomæner, omsorgssvigt (CtS), Typer af omsorgssvigt (CtS), Risiko-og beskyttelsesfaktorer (CtS)
ppt's: Den ulykkelige barndom, Sterns teori,
us: hvordan gik det de rumænske børn,
Video: Konrad Lorenz, Strange Situation, Er du mors lille dreng (klip),
øvelse: psykologernes pjeceværksted
case: Fortællingen om en mønsterbryder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Identitet i ungdomstiden
Fra et fokus på barndommen, bevæger vi os nu over til ungdommen og voksenlivet. I dette forløb skal vi på forskellig vis anskue hvordan det er at være ungt menneske i dag. Hvilken betydning får det for den unge at vi har bevæget os fra det traditionelle til det posttraditionelle-/senmoderne-/højhastigheds- og konkurrencesamfund? Hvad betyder den kulturelle frisættelse og aftraditionaliseringen for den unge som ikke længere kan bruge traditionerne som faste orienteringspunkter? Hvordan kan det føre til selvkritik og narcissisme at den unge bliver dets eget livs arkitekt? De mange valgmuligheder giver de unge frihed til at skabe og forme sin egen identitet, men kan også skabe angst og usikkerhed. Teorierne kan bruges til at forstå hvordan unges identitet er fleksibel, påvirkelig og formbar, samt hvordan brugen af sociale medier kan være et medium hertil. Anerkendelsesbehovet kan imidlertid føre til en overdreven selviscenesættelse i en perfekthedskultur og føre til en narcissistisk personlighedskarakter. I sidste del af forløbet skal vi arbejde med stress og overstimulering, som et resultat af netop denne tempoforøgelse i det senmoderne samfund.
Teoretikere i forløbet:
Erik Erikson - De psykosociale faser (og udviklingskriser), moratorium
Thomas Ziehe - Senmoderne samfund. Aftraditionalisering.
Pierre Bourdieu - Habitus, felt, social-, kulturel- og økonomisk kapital.
Hartmut Rosa - Højhastighedssamfundet. Accelerationssamfundet. Fremmedgørelse. Social acceleration.
Rasmus Willig og Ove Kaj Pedersen: Konkurrencesamfundet og selvkritik
Aaron Antonovsky - Oplevelse af sammenhæng (OAS)
Henrik Høgh-Olesen - Optimalt stimuli niveau (OSN)
materiale:
PV3: 77 (Eriksons udv), 326-328 (kapital og habitus), 328-333 (Identitet, krop, køn), 442-448 (indre og ydre faktorer stress),
Kopier: Erikson's moratorium, Ziehe (subjektivering, ontologisering, potensering), spornoseksualitet (Cts), Hartmut Rosa
øvelse: Hvem er jeg (fra Psyk us)
case: Jeg binge-watcher reality-TV, Lipfillers med Camilla Frederikke, rekordfå i uddannelse direkte efter gym, sabbatår, læserbrev om stress,
artikel: sådan bekæmper du stress i gym
ppt's: Ziehe og narcissisme, Accellerationssamfundet, akut og kronisk stress, stress del 2,
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvordan bliver man go' i skolen?
Hvordan bliver man god i skolen?
I vores kultur bruger vi i barndommen og ungdommen en meget stor del af vores vågne timer ét bestemt sted: i skolen. Her læres både tavs og explicit faglig viden og færdigheder, som skal klæde os på til et spændende liv med høj trivsel og til at begå os i samfundet. Og netop det, at vi bruger så mange år på at gå i skole, er et udtryk for, at denne læring af fagligt stof ikke bare sker af sig selv og at samfundet ønsker at læringen skal være at høj kvalitet og foregå effektivt.
Fokus i dette forløb er hvordan mennesket lærer, hvad det lærer, hvad individet kan gøre for at lære, hvad omgivelserne kan gøre for at fremme læringen. Piaget og Vygotskys teorier gennemgås, ligesom motivation, flow, kønsforskelle i læring. AI's rolle (fordele og ulemper ved brug) i læringsprocessen og diskussion om hvornår det er en fordel hhv udfordring at benytte AI.
Materiale i forløbet:
PV3: 306-308 (Flow), 213(Piaget forsøg), 227-230 (vidensformer), 233-236 (Vygotsky/ZNU/mesterlære),
note: hvorfor får elever forskelligt udbytte af undervisning
kopi CtS: Piaget skema
kopi Temaer til psyk: motivation
kopi Anvendt psyk: Piaget kognitiv udvikling + kritik af Piagets teori
kopi Psyk C: Piaget vs Vygotsky,
pptx: intro til hvordan bliver man god i skolen// Flow, motivation og selvbestemmelse//Drengene efter pigerne
videoklip af Piaget'test' 3. og 4. stadie, Bobo-doll (social indlæring), klassisk og opereant betingning
artikler: AI i skolen, Dummere eller klogere med AI,
case: ex-spm: Læring i naturen,
øvelse: case-besvarelse med og uden AI, gode og dårlige prompts
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ondskab
I dette forløb skal I lære om, hvordan mennesker og de sociale miljøer og grupper de er en del af gensidigt påvirker hinanden. I vil vi komme ind på ondskab, som handlinger, mnsk bruger for at bevare eller få status og magt i gruppen.
Indledningsvist bliver begrebet gruppe defineret, herunder roller og forskellige typer af grupper. I skal desuden læse om forskellige dynamikker, som gør sig gældende – man kan næsten! tale om en slags ’følelsesmæssig naturlov’ -for mennesker, som er i eller ønsker at være i en (bestemt) gruppe.
Mnsk er et socialt væsen, - vi har brug for hinanden, så derfor vil vi helt automatisk forsøge at skabe eller fastholde relationer til andre. – det er her ”naturlovene” opstår.
Forskellige socialpsykologiske forsøg har underbygger disse ”menneskelige naturlove”. Disse forsøg skal I også kende.
Efter undervisning i dette forløb forventes du at kunne redegøre for:
• "hvad en gruppe er?" (definition, primær/sekundær gruppe, formelle/uformelle grupper, ind-/udgrupper)
• Rollebegrebet, rolleforventninger og betydningen af disse forventninger
• gruppedynamiske processer; gruppepres, - tænkning og -polarisering
• opvækstens betydning
• stereotyper og fordomme
• moralsk frakobling og kognitiv dissonans
• årsager til og typer af ondskab (Svendsen)
Du skal kende til de store klassiske eksperimenter og betydningen af deres konklusion
• Aschs konformitetsforsøg
• Milgrams lydighedsforsøg
• Zimbardos fængselsforsøg
• Sherifs ind-/ud-gruppe-forsøg
• Banduras Bobo-doll-experiment
På den baggrund forventes det, at du kan diskutere
• hvad der karakteriserer ”onde handlinger”
• hvorfor nogle bliver medlem af en bande
• forskellige forklaringer på hvor ondskaben kommer fra
• hvilken betydning individuelle faktorer og gruppen har for om individet udfører ondskab
MATERIALE:
PV3: 378-386 (gruppedef, gruppepres/Asch, - tænkning, -polarisering), 391-395 (intergruppekonflikter, robbers cave, Tajfel, Social identitetsteori), 396-400 (Roller), 477-481 (moralsk frakobling), 412 (kognitiv dissonans),
ppt: mennesket i gruppen - gruppen i mennesket //Stanford// opvækst empati selvkontrol
kopi: Tilskuerligegyldighed, Milgram,
videoklip: Lydighedens Dilemma (Milgram), Menneskedyret (afsn 1), Bobo-doll
artikel: ond ondere ondest
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64483627398",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64483627398",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64483627398"
}