Holdet 2024 Sa/2p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Rune Weber
Hold 2024 Sa/2p (2p Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Udlændinge og integration
Titel 2 Forbrydelse og straf
Titel 3 Politik under forandring
Titel 4 Køn og ligestilling
Titel 5 Et bæredygtigt samfund
Titel 6 Demokratiets udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Udlændinge og integration

Forløbet beskæftiger sig med:
- Flygtninge i Danmark: Omfang, årsager og konsekvenser.
- Integrationsstrategier
- Dansk udlændinge og integrationspolitik og politologiske forklaringer herpå
- Socialisering og identitetsdannelse blandt indvandrere og efterkommere.
- Karakteren og betydningen af fordomme overfor indvandrere
- Betydningen af social arv på integrationsområdet.
- Diskursanalyse af indvandrerdebatten.
- Integration på arbejdsmarkedet og indvandringens økonomiske konsekvenser.
- EU og flygtningekrisen

Faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i fokus
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:
- Thorndahl, Morten Hansen: "Ærke dansker, perker dansker". Columbus (2013); sider: 10-16, 18-22, 29-31, 34-37, 44-49, 70-82, 85-92, 116-122
- Oliver Skov (m.fl): "Samf. på B". Columbus. 2 udgaven (2018): side 58-64
- Ole Hedegaard Jensen: ”Hvornår er det samfundsfag?”, i Samfundsfag B. Systime (2022)
- Uddrag af DR-udsendelse: Adam & Eva ( 8 ) "Pas på Islam?"
- DR- dokumentar: Ghettodrenge – våben og maskeringer (2022)
- Udvalgte dele af Det Nationale Integrationsbarometer: https://integrationsbarometer.dk/barometer
- Susan Knorrenborg: ”I nationen Nørrebro går dagene med hyggesnak, fodbold, joints, vold og kriminalitet” i Politiken d. 20. november 2021.
- Emma Sennels og Mikkel Jensen: "Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere får bedre karakterer end for 10 år siden - men udviklingen er ikke kun positiv", fra avisendanmark.dk d. 05.01.2022.
- Laura Gillian: "Minoritetsdanske drenge føler sig forskelsbehandlet i skolen", fra forskerzonen.dk d. 20.02.2019
- Pia Olsen Dyhr: ”Integrationen er for vigtig til at blive glemt” i Jyllandsposten d. 16. marts 2023
- Marie Møller Munksgaard: ”EU-Kommissionen advarer: Så snart Danmark sender asylansøgere til Rwanda, kommer der et juridisk efterspil”, i Altinget.dk d. 2. september 2022
- Folketingets EU-oplysning: "Asyl og flygtninge i EU" https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu

Omfang: 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forbrydelse og straf

Forløbet beskæftiger sig med:

- Magtens tredeling og retsvæsenet opbygning.
- Retssikkerhed, bevis og vidner.
- Varetægtsfængslinger.
- Generelle teorier om straf: Den retfærdige og nyttige straf.
- Årsager til at straffe: Generalpræventiv effekt, individuelpræventiv effekt, uskadeliggøre gerningsmanden, hævn, retfærdighed og hindre selvtægt og mulighed for soning.
- Kriminalitetsteorier: Kontrolteorien, kulturteorien, og motivationsteorien.
- Hvordan måler vi kriminalitet og hvad er mørketal?
- Hvem er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne?
- Partiernes retspolitik.


Faglige mål i fokus
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof i fokus:
̶ social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
̶ politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
̶ magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- I Ravnkilde, Lise:  Ret og rimelighed – retssystem, retfærdighed og kriminalitet, iBog fra Forlaget Systime. (2013):
Under kapitlet om ”Retssystemets opbygning:
"Magtens tredeling”
”Domstolene som statsmagt”
”Domstolene som konfliktløser”
”Instanssystemet”
”Når domstolene pålægger straf”
Under kapitlet ”Bevis og vidner” læser I:
”Forskellige former for beviser”
”Bevisbyrde”
Under kapitlet ”Uskyldighedsformodning og varetægtsfængsling”:
”Frihedsberøvelse inden dom”
”Betingelser for varetægtsfængsling”
”Danmark i konflikt med menneskerettighederne”
Under kapitlet om "Straf":
”Straf og etik”
”Formålet med straf”
”De forskellige typer af straf”
”Betingelserne for straf – straffeloven”
Under kapitlet ”Kriminalitet”:
”Samfundets syn på kriminalitet”
”Kriminologi”
”Hvordan måles kriminalitet?”
”teorier om kriminalitet”

- Kend din Ret:
https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-2/
https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-3/
https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-4/

- Marlene Duus: "Får offeret også en chance til?" i Politiken d. 20. februar 2012
- Abelone Koppel: "At tilgive er at befri sig selv", berlingske.dk 02.12.2011.
- DR-udsendelse: Adam og Eva - straf!
- DR- udsendelse: TV!TV!TV! ( 28 ) Kriminalmagasiner
- Med døden til følge (Dansk dokumentar fra 2011, 58 minutter)
Rasmus Bragh Schulz: ”Justitsministeren siger, at hårdere straffe giver mindre kriminalitet. Justitsministeriet konkluderer det stik modsatte”, i Berlingske.dk d. 05. april 2023
- Christian Birk: “Kultur kan forklare indvandreres kriminalitet” Kristeligt Dagblad d. 30. November 2017
- Britta Søndergaard: “Ny rapport sår tvivl om kriminalitet blandt indvandrere”I Kristeligt Dagblad d. 12. marts 2019
- Christian Birk: ”Politisk flertal: Domstole skal straffe hårdere” i Kristeligt Dagblad d. 01.02.2019
- Tabel 2.4 og 2.5 om straffeovertrædelser for forskellige grupper. Hentet på ret om rimelighed.


Omfang: 80 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik under forandring

Forløbet tager udgangspunkt i folketingsvalget og beskæftiger sig med:
- De klassiske ideologier, den grønne ideologi og populisme.
- Modeller for partiadfærd (Downs, Strøms og Molins model)
- Vælgeradfærd (herunder om partiidentifikation, rational choice modellen, den sociologiske model samt class-voting vs. issue-voting)
- Partiadfærd
- Kendetegn ved folketingsvalg og resultatet af det seneste folketingsvalg i 2022.

Faglige mål i fokus:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i fokus:
-  politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og
EU.

Materiale:
- Oliver Skov (m.fl): "Samf. på B". Columbus. 2 udgaven (2018); sider: 147-158, 192-202, 205-208
- Kjeld Mazanti Sørensen: "Ideologier og diskurser", Columbus 2010, s. 88-91
- Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard: Teorier om Ideologiernes død” i Demokrati, magt og politik i Danmark, Systime (2022)
- Carolina M. Maier: Har vi stadig brug for ideologier? i Altinget.dk d. 11. november 2019
- Udvalgte statistikker om partiernes vælgere fra Samfundsstatistik 2024:
- Folketinget.dk "Folketingsvalg", https://www.ft.dk/da/folkestyret/valg-og-afstemninger/folketingsvalg
- Folketinget.dk:
https://www.ft.dk/da/folkestyret/valg-og-afstemninger/folketingsvalg
https://www.ft.dk/da/folkestyret/regeringen/saadan-dannes-en-regering
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
- Chris Kjær Jessen: ”Regeringen fejrer toårs fødselsdag med ny katastrofemåling. Men Mette Frederiksen kan glæde sig over én ting”, 15. december 2024 Berlingske.dk
- Partiernes medlemstal 1960-2019. Hentet på ft.dk d. 01.02.2021
Figur over valgresultatet i 2022 sammenlignet med valgresultatet i 2019. Hentet på dr.dk d. 13. januar 2025
- Figur: Meningsmålinger om vælgernes vigtigste politikområde i henholdsvis januar 2019 og december 2024, hentet på Altinget.dk den 13. januar 2025
- Dansk Folkeparti brutto til- og fragang af vælgere fra folketingsvalget 2015 til november 2018. Hentet på b.dk d. 10. december 2020
- Anders Bæksgaard: ”Morten Messerschmidt om DF's krise: Jeg kan måske være en del af redningen” i Politiken d. 30. julie 2020
Faglige mål i fokus
- Søren Søndergaard: Dansk Folkeparti var selv skyld i vælgertæsk, Altinget.dk 27. september 2024

Omfang: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Køn og ligestilling

I forløbet er der blevet arbejdet med:
- Anthony Giddens, Thomas Ziehes og Erving Goffmans beskrivelse af det senmoderne samfund og menneske.
- Forskellige forestillinger og teorier om køn: Biologisk opfattelse af køn samt Simone de Beauvoir og Judith Butlers syn på køn.
- Køn og politik – feminismens 4 bølger!
- Mål og midler i ligestillingspolitikken: Formel lighed vs. Resultatlighed, holdninger til positiv særbehandling og kønskvoter.
- Køn, demokrati og politik: Deskriptiv repræsentation vs. mandatmodellen, forskellige former for demokratisk deltagelse, kvinder og mænds forskellige stemmeadfærd.  
- Køn og økonomi: Kønnets betydning for den vertikale og horisontale arbejdsdeling.
- Køn og velfærd: Den danske velfærdsstat som en svag forsørgerstat og kvindevenlig, velfærdsstatens udfordringer set i et ligestillingsperspektiv.


Forløbet afsluttes med en eksamensøvelse!

Faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet i fokus:
- identitetsdannelse og socialisering
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:
- Tine Studstrup (m.fl): "Køn og ligestilling - samfundsfagligt perspektiv". Columbus (2017); sider: 35-40, 62-70, 81-87, 91-99, 101-103, 124-129, 139-149, 163-165
Afsnit
- Debatten – Langt fra ligestilling?. DR d. 7 marts 2024
- Oliver Skov (m.fl): "Samf. på B". Columbus. 2 udgaven (2018); sider: 35-40, 51-54
- Mette Fugl: "Afklædt feminisme" i Politiken d. 7.01.2017
- Aalborg Universitets Surveybank, https://www.surveybanken.aau.dk/
- Bodil Maria Pedersen: ”Børn, der skifter personnummer, bliver bare tvunget ned i en ny snærende kønsbås”, i Information d. 08.09.2020
- Amalie Louise Larsen: ”Status på ligestilling: ’Man kan godt tænke: Hold da kæft, er der ikke sket mere’”, i Alt.dk d. 08/03-2020
- Udvalgte statistikker fra Danmarks Statistik!, hentet på dst.dk d. 19/11-2020
- Rasmus Brygger: ”Vi liberale ignorerer behovet for ligestilling”, I Infomation d. 01.09.2014

Herudover et nedenstående temaer og sider i  "Køn og ligestilling - samfundsfagligt perspektiv" gennemgået som matrixarbejde:
1) Køn og familien (s. 21-25):
2) Køn og uddannelse (s. 30-32 og 35-38):
3) Køn og vold (s. 46-51):
4) Køn, krop og seksualitet (51-57):
5) Køn og medier (108-111):


Omfang: 95 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Et bæredygtigt samfund

Forløbet arbejder med bæredygtighed i bred forstand. Hvordan skaber man et samfund, som både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt , og i hvor høj grad er dette lykkedes for Danmark?
I forlængelse heraf ser vi på, i hvor høj grad EU og globaliseringen er en med eller modspiller i ønsket om at skabe et bæredygtigt samfund!

Forløbet vil inddrage:
- Kendetegn ved markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi.
-  Økonomiske konjunkturer
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske målsætninger i Danmark
- Økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik)
- Arbejdsmarkedspolitik: Stramnings og opkvalificeringsstrategien.
- Økonomiske skoler (keynesianismen vs. den neoklassiske teori)
- Grøn vækst og miljø- og klimapolitik (herunder inddrages negative eksternaliteter, fangernes dilemma og freeriderproblemet knyttet til offentlige goder)
- EU´s indsats på miljøområdet (herunder EU´s kvotehandelssystem)


Faglige mål i fokus:̶
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i fokus:
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.

Materiale:
- Oliver Skov (m.fl): "Samf. på B". Columbus. 2 udgaven (2018); sider: 214-247, 249-252, 262-267
- Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl: Samfundsfag til HF. Systime (2018), s. 347-359
- Jeppe Boysen Karlsson: ”Vismænd: Dansk økonomi er bomstærk - men Trump lurer” i Børsen d. 7. februar 2025
- Peter Nederaard: ”Novo Nordisk har længe været motoren i dansk økonomi. Men er festen snart slut?” i Kristeligt Dagblad d. 5. marts 2025
- Uddrag af Clement kalder Jorden: Er verdensøkonomien retfærdig?, DR udsendelse fra 01.12.2020
- Bent Winther: “Topøkonom bryder tabu: Globaliseringen er gået for stærkt” I Berlingske.dk d. 24.08.2018
- Folketingets EU-oplysning: "Klima og grøn omstilling", https://www.eu.dk/da/temaer/klima-og-groen-omstilling

Omfang: 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokratiets udfordringer

Forløbet beskæftiger sig med kendetegn ved og aktuelle udfordringer knyttet til nutidens demokrati.
Ydermere arbejder forløbet med EU og denne internationale institutions betydning for demokratiet i Danmark.

Forløbet arbejder med:
- Betragtninger om begrebet politik?
- David Eastons model for det politiske kredsløb?
- Demokratiet i en snæver og en bred forstand?
- Robert Dahl´s kriterier for et velfungerende demokrati?
- De tre idealer for et demokrati: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati.
- Magtformer og magtens fordeling i Danmark
- Kendetegn ved det politiske system i Danmark
- Den parlamentariske styringskæde (formelt og reelt)
- Menneskerettigheder som forudsætning for demokratiet
- Mediernes betydning for demokratiet (medierne som 4. statsmagt og betydningen af medialiseringen)
- Kendetegn ved demokratiet i EU og debatten om EU´s demokratiske underskud.


Faglige mål i fokus:
̶- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶̶-  påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
-̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶-  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i fokus:
̶-  magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
̶ - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
̶ - komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:
- Oliver Skov (m.fl): "Samf. på B". Columbus. 2 udgaven (2018): side 87-96, 98-111, 115-119, 123-135, 189-190
- Søren Schultz Hansen "Sociale medier er en forudsætning for de unges demokrati" i Avisen Danmark d.  27. nov. 2023
- DR- udsendelse: Socialrådgiverne. Afsnit 1. (21-08-2014)
- Kristine Lykke Roed og Mathias Skovgaard-Holm: "Partierne behøver da ikke medlemmer" i Politiken.d 21.07.2012
-  Lisbeth Knudsen: ”Partiernes medlemskrise kan være lokaldemokratiets dødsstød”, i Altinget.dk d. 22.11.2024
- Folketinget.dk: "Udviklingen i partiernes medlemstal", https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/partier/om-politiske-partier/tal-og-fakta-om-partier/partiernes-medlemstal-fra-1960.ashx?la=da
- Jakob Nielsen: ”Demokratiet er i krise – bare ikke i Danmark”, i Altinget 13. august 2021
- Folketingets EU-oplysning: "EU´s institutioner", https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner
- Morten Messerschmidt: Europa er blevet taget som gidsel af en supermagt, der uden skrupler misbruger sin magt til egen fordel, Politiken d. 9.01.2025
- Martin Lidegaard "Europa skal blive selvforsynende på alle punkter, hvis vi skal bibeholde vores indflydelse i verdenssamfundet", I Raeson.dk 24.01.2025
- Malene Fenger-Grøndahl:  Populisme, polarisering og manglende tillid truer demokratiet,16-12-2021
- Center for sociale medier, tech og demokrati: ”Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme”, 24.01.2024, udvalgte figurer
- Pernille Munch Toldam: ”Demokrati er at give taletid til dem, vi er uenige med.” Det Humanistiske Fakultet, d. 28.04.2024

Herudover er følgende materiale gennemgået som matrixarbejde:
- Folketingets EU-oplysning: "EU-borgere på SU - gæld eller gevinst?" https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/velfaerdsturisme
- Folketingets EU-oplysning: "Skal EU gå forrest i klimakampen?"
https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/klima
Folketingets EU-oplysning: "Social dumping eller fair konkurrence?"
https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping

Omfang: 95 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer