|
Titel
3
|
Politik: Spillere og spilleregler
Forløbet fokuserer på politiske aktører, institutioner og procedurer i primært Danmark, men med inddragelse af EU. Forløbet er opbygget som en gennemgang af tema 4 og tema 6 i den anvendte lærebog, "Samf på B" (2018). Som introduktion vises en lille film fra Folketingets hjemmeside (ft.dk): "Styreformer". Andre film fra denne hjemmeside vises desuden løbende under gennemgangen af stoffet nævnt nedenfor.
Politik defineres som "fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund" (Erik Rasmussen), og begreberne fordelingspolitik og værdipolitik nævnes. Ordet demokrati er for upræcist til at kunne kaldes et begreb, men følgende begreber ifm. demokrati gennemgåes grundigt: Direkte demokrati, indirekte demokrati, deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati. De to sidste begreber er primært normative. Desuden omtales det omvendt proportionale forhold mellem antallet af deltagere i en beslutning og graden af politisk styring. I forbindelse med magt anvendes følgende begreber: direkte magt, indirekte magt (styre valgmuligheder), bevidsthedskontrollerende/diskursiv magt (overtalelse) og institutionel magt (vanens magt). Grundloven omtales, og magtens tredeling behandles grundigt. Med hensyn til den udøvende magt gennemgås forskellen på parlamentarisme og præsidentialisme, og forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt illustreres via den parlamentariske styringskæde. Valg til den lovgivende magt i form af repræsentative forsamlinger omtales med inddragelse af flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg.
Folketingets to hovedopgaver - lovgivning og parlamentarisk kontrol - omtales nærmere. Det gennemgås mere grundigt, hvad der ifm. lovgivning sker i forberedelsesfasen og beslutningsfasen, hvorimod der gøres mindre ud af implementeringsfasen. De politiske partier er de helt centrale - men ikke de eneste - aktører, og forskelle og ligheder mellem partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser bliver gennemgået. Herefter arbejder eleverne i et modul selv med spørgsmål til et konkret lovforslag (L 38, 2007-08, 2. samling); spørgsmålene bliver besvaret vha. oplysninger på Folketingets hjemmeside (ft.dk). Efterfølgende behandles parlamentarisk kontrol.
Gennemgangen af nyhedsmediernes rolle i politik inddrager kort begreber som nyhedskriterier (AVISK) og medialisering (FKIP). I omtalen af falske nyheder betones det, at den bedste måde at undgå dem på er at gøre det til en vane at få sine nyheder fra et nyhedsmedie, hvor professionelle i form af en journalist og en redaktør har medvirket. Spørgsmålet om mediernes påvirkning af modtagerne behandles kort ved at gennemgå tre teorier: Kanyleteorien, totrinshypotesen og markedsteorien.
Institutioner og spilleregler i EU er en del af dansk politik, og den historiske udvikling belyses bl.a. vha. en film på Folketingets hjemmeside (ft.dk). Den vanskelige diskussion om staters reelle selvbestemmelse uden for og i EU belyses vha. en parallel til det at leve som single sammenlignet med det at leve i et (selvvalgt) parforhold. Herefter omtales begreberne mellemstatsligt samarbejde og overstatsligt samarbejde grundigt, og Jacques Delors påstand om, at EU er en UPO, præsenteres (Unidentified Political Object). Med udgangspunkt i magtens tredeling omtales opgaver og sammensætning for Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-domstolen. Spørgsmålet om demokrati inddrages, og på grundlag af uddrag af tre artikler om EU og demokrati arbejder eleverne i undervisningstiden med at fremstille en overordnet problemformulering og tre problemstillinger på hhv. det redegørende, det undersøgende og det diskuterende taksonomiske niveau.
Globalisering er omtalt tidligere ifm. gennemgang af økonomi. Begrebet globalisering defineres som verdensomspændende påvirkning og/eller samarbejde, der er drevet frem af først og fremmest den teknologiske udvikling med containertransport og internet. Der skelnes mellem økonomisk, politisk og kulturel globalisering, og en optimistisk og mere skeptisk holdning til globalisering nævnes. Menneskerettigheder omtales med inddragelse af formelle rettigheder og rettigheder mht. resultat (jf. tidligere gennemgåede lighedsbegreber). Ved at koble rettighederne med ordene "formelle" og "resultat" bliver det desuden muligt at se to generationer af menneskerettigheder, som er knyttet til hver sin ideologi. Det planlægges at inddrage en aktuel nyhedsartikel om krænkelser af menneskerettigheder ét eller flere steder på verdensplan.
Partier og vælgere udgør sidste del af forløbet. Blandt de politiske aktører fokuseres der specielt på de politiske partier. Udviklingen i erhvervsstrukturen de sidste godt 100 år gennemgås med udgangspunkt i begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv. Denne udvikling i erhvervsstrukturen kobles med de politiske partiers udvikling med inddragelse af begreber som massepartier, firepartisystem, fordelingspolitik, kernevælgere, catch all-partier, værdipolitik og marginalvælgere. Herudover omtales partiernes funktioner i dag som det at sammensætte de "pakkeløsninger", som befolkningen kan vælge mellem ved valgene. Baggrunden for, at partierne indtager de holdninger, de gør (partiadfærd), belyses vha. Downs medianvælgerteori, Molins model og Kaare Strøms begreber. Disse begreber illustreres vha. et nyhedsklip fra 30/1-2014, hvor SF trådte ud af Helle Thornings regering pga. DONG-sagen. I gennemgangen af vælgeradfærden inddrages bl.a. begreberne class voting, issue voting samt fordelingspolitik og værdipolitik. Afslutningsvis omtales Minervamodellens blå, grønne, rosa og violette segmenter kort, da denne model er i stand til at fange nogle skillelinjer - som også er politiske - mellem de ca. 80 pct. af befolkningen på arbejdsmarkedet, der i dag arbejder inden for den tertiære sektor (eller sagt lidt mere præcist: Som arbejder med produktion af serviceydelser inden for den private og offentlige sektor).
|