Titel
2
|
Inuit
Dette forløb giver en introduktion til inuitterne på Grønland og deres religion og kultur. Vi starter med at læse myter for derigennem at få indblik i inuitternes verdensopfattelse, gudsopfattelse og menneskeopfattelse. Vi arbejder med sjælelæren og prøver at få hold på begreberne inua, tarneq, ateq mm. Herefter ser vi nærmere på forskellige ritualer med særligt fokus på fangstritualer og angakokens shamanistiske rejser. Vi bruger begreberne mana og tabu for at prøve at forstå de mange rituelle regler og forbud. I denne forbindelse ser vi også nærmere på brugen af magi, amuletter og tupilakker. Til sidst ser vi på kristendommens indtog på Grønland, og inuitreligionens forskellige former i dag.
Forløbet har fokus på:
- Verdensopfattelse
- Gudsopfattelse
- Menneskeopfattelse
- Sjælelæren (inua, tarneq, ateq mm.)
- Forholdet til dyrene og fangstritualer
- Angakokens træning, rejser og rolle i samfundet
- Brugen af amuletter, tupilakker og magi
- Inuitreligionen i dag
Desuden arbejder vi med:
- Animisme
- Shamanisme
- Magi
- Mana og tabu
- Synkretisme
Tekster:
”De første mennesker”, s. 115
”Jordens skabelse og menneskets oprindelse”, s. 116
”Inuits kosmologi”, s. 117
”Havdyrenes oprindelse”, s. 122
”Dyresjælens vandring”, s. 145
”Fangstritualerne for en bjørn”, s. 158
”Førstefangstsritualet”, s. 160
”Bryllupsritualet”, s. 161
De ovenstående tekster er taget fra Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: ”Inuitisk religion og mytologi”, Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag, 2013
”Rejsen til havets moder”, fra ”Myter og Sagn fra Grønland”. Bind I. Gyldendal, 1921, s. 99.
” Mitsivarnianga-familiens tupilakér” og ” Qujaavaarsuks amuletter” fra Anders Bjørn: ”Sila – Grønlandsk religion”, Pantheon, 1992, s. 77-80
”Nanoraq´s helbredelse”, fra Brandstrup og Josephsen: ”Eskimoerne – en tekstcollage om religion og eksistens”, Gyldendal, 1996, s. 145
”Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland”, artikel fra https://www.religion.dk/tvaerreligiost/kristendom-inuit-religion-tre-unge-fortaeller-om-troen-i-gronland, d. 25. marts 2021, Ann-Sophie Greve Møller
Baggrundsmateriale:
Klaus Engelbrechtsen og Mikkel Jørgensen: ”Silamiut – Grønlands forhistorie”, Departementet for Uddannelse, Gymnasieafdelingen, 2016, s. 157-162, 182-186
Rasmus Augustesen og Krister Hansen: ”Grønland – historie, samfund, religion”, Systime, ebog, https://groenland.systime.dk/?id=1. Afsnit om ritualer, tabu og magi.
|