Holdet 2024 re/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Marie Krarup
Hold 2024 re/t (2t re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religionsfaglige grundbegreber
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Asatro
Titel 5 Religionskritik og etik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religionsfaglige grundbegreber

Religionsfaglige grundbegreber, miniforløb på 3 moduler

Materiale: Camilla Jacobsens kompendium ”Introduktion til religionsfaget”
BAGGRUND


BEGREBER

Myter, ritualer, klassifikation, helligt, profant, aksis mundi

KILDETEKSTER

3. Mosebog, kapitel  11,1-12: Om rene og urene dyr  

1. mos. 1,34-2,4: Verdens skabelse

+ 1. mos. 2,5-2,25: Adam og Eva

Valfarten til Mekka – uddrag. I: Jan Hjärpe: Islam – lære og livsmønstre (1982)

NB: Kildeteksterne er i det udleverede kompendium

1.modul – s.1-3 i kompendiet
Begreber: verdensreligioner, indefra og udefra (øvelse) Smarts dimensioner (kopi)

2.modul – s. 4-7 i kompendiet + kildetekster i kompendiet s.11-15
Begreber: klassifikationer, myte (øvelse)

3.modul – s. 7-10 i kompendiet + kildetekst s. 15-16 i kompendiet
Begreber: ritualer, helligt, profant, aksis mundi (øvelse om ritual-analyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Islam

Islam forløb 2024
Bøger:
”Muslimernes religion”, Jens Forman, Systime 2006, s. 9-14, 19-24, 25-29, 35, 49-56,
Tekster i Muslimernes Religion:68-69, 70-72, 77-79, 91, 81-82, 111-112
”Grundbogen til Religion C”, Systime 2013, 97-103 (De fem søjler)
”Religioner lever. Grundbog til religion”, Lindhart og Ringhof 2002, Om Sharia – s.112-115, Om tekstanalyse s. 27-28
Gads leksikon om islam, 2008 – opslagsord til emner til gruppeoplæg: Shia, kvinder i islam, jødedom og islam, demokrati i islam, de sataniske vers, natterejsen, Klippemoskeen, kalifatet, kalif, Hizb ut-Tahrir.
Tekster til samme emner i Muslimernes religion
Film:
Dokumentar om valfarten til Mekka: Hajj – min pilgrimsfærd til Mekka (2003)
Dokumentar/TV2: Victors hellige krig (2016)
Klip: Det slører stadig, om svinekød, 2013

Andet:
Hjemmeside:  www.islamsvar.dk.
Islam startpakke + kvindedragter (kasser med beklædning, bedetæppe, kompas osv)
Besøg i moskeen på Dortheavej med foredrag og rundvisning og overværelse af bøn.

Modul1 Introduktion til islam – Arabien og Muhammed
Læs:  Muslimernes religion s.9-14 og Tekst 8. Muhammed som sand profet (s.70-72)
Arbejdsspørgsmål:
1) Hvad betyder ordet ’Islam’? (s.9-10)
2) Beskriv religionen i Mekka i den periode, hvor Muhammed bliver født og vokser op (s.10).  
3) Følgende årstal er vigtige i islam – hvad sker der?  570 e.v.t., 610 e.v.t., 622 e.v.t., 630 e.v.t., 632 e.v.t:  (tallene står spredt over siderne)
4) Hvad kendetegner de åbenbaringerne, som Muhammed får i hhv. Mekka og Medina? (s.12)

5) Redegør for Muhammeds relation til jødedommen. Kom ind på de grundlæggende forskelle mellem Abraham-traditionen i jødedommen og Ibrahim-traditionen i islam. (s.13)

Tekst 8 side 70-72: Muhammed som sand profet. Gennemgå argumenterne et ad gangen. Find modargumenter.

Modul 2 Troens seks punkter: Gud, engle og Koranen
Læs: Muslimernes religion s.19-24+ Tekst 12, Muslimsk koranforståelse s. 77-79
1. Troens 6 punkter. (s. 19 øverst) Der er 6 centrale forhold, man som muslim skal tro på. Skriv dem op på en liste.
2. Troens 6 punkter. (s. 19 øverst) Der er 6 centrale forhold, man som muslim skal tro på. Skriv dem op på en liste.
3. Gør rede for Allahs væsen og for Allahs rolle i forhold til mennesket. (s.19)
4. Hvad har englene, djinnerne og Iblis som opgave? (s.20)
5. Hvilke skrifter har Allah sendt ned til menneskene før Koranen? Og hvad er der sket med dem? (s. 21 øverst)
6. Hvad betyder ordet Koran? Og hvordan er Koranen blevet til?(s.21)
7. Hvad består Koranens enestående stilling i ? (s.21) Og hvilke problemer kan denne stilling også siges at give?
8. Hvordan kan muslimer hævde, at islam er den ældste i forhold til Abrahamsreligionerne dvs. jødedom og kristendom? (s.21)
9. Når man ser på skemaet s. 23-24 om, hvordan Muhammed er blevet påvirket af andre religioner, kan man så sige, hvilken religion islam ligner mest?
10. Tekst 11 s. 77 Sura 3,11-8. Hvad siger denne tekst fra Koranen om Koranen?
11. Tekst 11 s. 77 Sura 10,37-38. Hvad siger denne tekst fra Koranen om Koranen?
12. Tekst 11 s. 78 Sura 4,80 Hvad siger denne tekst fra Koranen om Koranen? Og hvordan forklarer Madsen, der har lavet en tidligere oversættelse af Koranen til dansk, teksten? Fodnote 1.

Modul 3 Troens seks punkter: Profeterne, dommedag og forudbestemmelsen
Læs: Muslimernes religion s.25-29 + Tekst 14. Koranen om dommedag s. 81-82
1.Muhammed er den sidste profet. Hvem har der været før ham? Hvor mange har der været? Hvad er der sket med deres budskaber? Er der nogen profeter efter Muhammed? (s.25)
2.Hvem er ”bogens folk”? Hvorfor kaldes de sådan? Hvad er ”dhimma” og hvad går den ud på? (s.25-26)
3.Muhammed er en rollemodel for alle muslimer, men der er en række problematiske sider af hans liv set med ikke-muslimske øjne. I hans biografi fra 700-tallet er de beskrevet. De nævnes øverst på side 27. Hvad går de ud på?
4.Hvad er profetens sunna? Og hvad er hadith? (s.27)
5.Hvordan får Allahs fjender det efter dommedag? Og hvad med Allahs venner? Hvordan kan man blive regnet for Allahs ven efter døden? Hvad vil med sikkerhed føre til at blive Allahs fjende? Hvad sker der med hinduister og buddhister efter døden? Og hvad med jøder og kristne? (s.27-28)
6.Hvad betyder ”inshallah”? Og hvorfor er det et udbredt udtryk i den muslimske verden? Har mennesket en fri vilje i islam? (s.28-29)
7.Sura 56,1-56. Hvordan er der i lyksalighedens haver? Hvordan er der for dem til højre? Og dem til venstre? (s.81-82)
8.Sura 23,102-105 Hvordan er det for dem med tunge vægtskåle? Og hvad med dem med lette vægtskåle? Hvad mon det betyder at have lette/tunge vægtskåle? (s.82)
9.Sura 4,115-117 Hvad sker der for dem, der sætter sig op imod ”udsendingen”? Hvad sker der med dem, der sætter andre guder ved siden af Allah? (s.82)

Modul  4  De fem (seks?) søjler1.Trosbekendelsen, 2.Bønnen,3. Almissen, 4.Fasten, 5.Valfarten (6. Jihad) + film om Victor (Jihad)
Lektie: Grundbog til Religion C, 97-103 (De fem søjler) + s. 35 i Muslimernes religion
Dokumentar/TV2: Victors hellige krig (2016) 44 min
1.Hvad er de 5 søjler? Hvordan finder muslimerne ud af, hvordan søjlerne konkret skal leves ud i livet?  
2.Gør rede for 1. og 2. søjle. Indhold og udførelse. Hvilke funktioner har den for den enkelte muslim og det muslimske fællesskab? Prøv at finde indefra og udefra argumenter
3. Gør rede for de 3 søjle. Indhold og udførelse. Hvilke funktioner har den for den enkelte muslim og det muslimske fællesskab? Prøv at finde indefra og udefra argumenter
4.Gør rede for de 4 søjle. Indhold og udførelse. Hvilke funktioner har den for den enkelte muslim og det muslimske fællesskab? Prøv at finde indefra og udefra argumenter
5.Gør rede for de 5 søjle. Indhold og udførelse. Hvilke funktioner har den for den enkelte muslim og det muslimske fællesskab? Prøv at finde indefra og udefra argumenter
6. Hvad er den store jihad og den lille jihad? (s. 35 i Muslimernes religion)

Modul 5, sharia + film om valfarten (Religioner lever s.112-115 – kopi)
Hvad betyder ordet sharia? Hvad betyder halal og haram?
Hvad bygger sharia på? (sharias kilder)
Dokumentar om valfarten til Mekka: Hajj – min pilgrimsfærd til Mekka (2003) 60 min Link i PPT

Modul 6 Moderne Sharia, Muslimernes religion s.49-56 Læs kun det med stor skrift.
Klip: Det slører stadig
Hjærpes sharia-model
1.Hvad går traditionalisme ud på? (49-51)
2.Hvad går sekularisme ud på? (s. 51-52)
3.Hvad går modernisme ud på? (s.52-54)
4.Hvad går fundamentalisme ud på? (s.54 – 55)
Alle spørgsmål: Gå ind på www.islamsvar.dk. Personen bag udlægger sharia, idet han argumenterer vha. Koranen og Hadith = eksempel på Sharia i praksis i en moderne kontekst. Tilhører hjemmesiden traditionalisme, sekularisme, modernisme eller fundamentalisme? Begrund dit svar?

Fordel gruppearbejdet for modul 7 og 8.

Modul 7 Emner og gruppearbejde
Alle grupper bruger grundbogen ”Muslimernes religion” og startpakken (hvis relevant). Dertil kommer opslag i Gads leksikon om islam – opslagsordene scannes og lægges på lectio. Oplægget må vare 7 minutter og give tid til spørgsmål. Brug mange billeder. Mundtlig fremlæggelse. I skal på forhånd have aftalt, hvem der siger hvad. Oplægget lægges på lectio, så alle kan se det.
1. Sunni og shia islam – Hvorfor splittelsen? Hvilke forskelle og ligheder er der i dag? (Opslagsord: Shia-islam, Kerbala) Bogen side 17-18
2. Kvindens stilling i islam – Er kvinden undertrykt i islam? (Opslagsord: Kvinder i islam) Bogen s. 150-151 og artikel om ”Islamforskere foreslåer…”
3. Jøder og islam – Er islam antisemitisk? (Opslagsord: Jødedom, Aber og svin) Bogen s. 13, 14, 23-24
4. Islamisk demokrati – Er et demokrati muligt i et islamisk land? (opslagsord: demokrati) Bogen s. 161 og artikel om Broderisme
5. De sataniske vers – Redegør for, hvad de sataniske vers er. Har de haft nogen betydning for islam og synet på Muhammed? Har de betydning i moderne tid? (Opslagsord: sataniske vers) Bogen 12, 14, 27
6. Natterejsen – Hvad går myten om natterejsen ud på? Hvilken betydning har den fået for islamisk tro og praksis samt for de politiske forhold i den moderne verden? T6 i Muslimernes religion, Koranen 17;1 (Opslagsord: Isra, Klippemoskeen, Jerusalem)
7. Kalifatet – Hvad er kalifatet, og hvilken betydning har det i moderne islam? F.eks. for bevægelsen Hizb ut-Tahrir?  (Opslagsord: kalif, Hizb ut-Tahrir) Bogen s. 14-16

Modul 8 Fremlæggelser

Modul 9 Tekstanalyse s. 27-28 i Religioner lever + Tekst 7 s. 68-69 i ”Muslimernes religion” : Hadith om Profetens forbøn.
1.Hvad går redegørelse/karakteristik og kontekstualisering ud på ? (s.27)
2.Hvad går analyse og fortolkning ud på? (s.27)
3.Hvad går perspektivering/diskussion ud på? (s.28)
4. Lav en tekstanalyse i de tre trin på tekst 7.

Modul 10 Test og prøveeksamen
Test. Skriftlig. Uden brug af hjælpemidler.
Prøveeksamen. Tekst-analyse. Tekst 29 s. 111-112, Osama bin Ladens krigserklæring
Evaluering af undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom

Kristendom 2024-25
Religion og kultur – en grundbog, Systime 2006, 2. udg. = Grundbog s. 143-161, 166-72,
Investerings og provokationskristendom s.156-158, Den kristne religion, Jens Formann, Musagetes 1992
De kristnes religion af Jens Forman, Systime 2008, Opstandelsestro.  s. 71 – 73.  Nutidens danske kristendom. Danskerne og Gud. s. 30-35 Kristne retninger i Danmark.  s. 35 - 39

Skabelsen og Syndefaldet 1. Mosebog kapitel 1-3
Herrens lidende tjener, Esajas 53

Bjergprædikenen, Mattæusevangeliet kapitel 5-7
Fillipperhymnen, Fillipperbrevet kapitel 2 v.5-11.
Markusevangeliet om Jesu opstandelse: Kapitel 16
Den barmhjertige samaritaner, Lukas kapitel 10 vers 25-37
Missionsbefalingen Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 16-20

Trosbekendelsen

Film:
Danskernes religion fra 2005, CFU, 29 minutter
De første 20 min af The Passion of Christ
5 skarpe om Luther CFU 19 minutter
5 skarpe om dansk kristendom, CFU 19 min

1. Historiske baggrund. Jødedom, Jesus. Grundbog 143-150
1. Gør rede for jødedommen grundhistorie pagten mellem Gud og Abraham og Kanaans Land. Hvilken rolle spiller Moses derefter? S. 144-145
2. Der er tre elementer i jødedommen på Jesu tid. Tempelkulten, Loven og Messias. Hvad går de tre ting ud på? S.146-147
3.Hvad sker der med landet Israel og hvordan er den politiske situation i Israel på Jesu tid? 145-146
4.Er Jesus en historisk person? Hvad sker der i hans liv ifølge de beretninger, vi har i Det Nye Testamente? Genfortæl kort hans liv147-148
5. Hvad sker der i påskeugen? Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag? S. 149-150

2. Jesus som opfyldelsen af profetier fra Det Gamle Testamente.
Tekster:
Fillipperhymnen, (Fillipperbrevet 2.5-11),
Herrens lidende tjener (Esajas 53),
Markusevangeliet 15.28.

1. Læs teksten fra Esajas, som var du kristen, og argumentér for, at teksten er en profeti (en forudsigelse), som opfyldes i Det Nye Testamente med Jesu komme.
Kom med så mange argumenter som muligt.
2. Find henvisningerne til Esajas i de to andre tekster.
3. Sæt teksterne i sammenhæng indholdsmæssigt. Argumenter igen for en kristen sammenhæng.
4. Hvilke argumenter er der imod den kristne sammenhæng?

3. Den kristne kirke. Grundbog 150 – 156
1. Hvad sker der efter Jesu opstandelse? Hvorfor kaldes pinse for kirkens fødselsdag? S. 150-151
2. Hvordan beskrives jøderne i Det Nye Testamente? S. 151
3. Hvordan udvikler forholdet mellem kristendom og jødedom sig? Hvad gør Paulus for kristendommen? S. 152
4. Hvornår anerkendes kristendommen som Romerrigets officielle statsreligion? Hvilken position har den kristne kirken i Europa i middelalderen? S. 152
5. Hvilke tre kristne hovedretninger findes der i dag? Hvad er de vigtigste forskelle?


4. Den kristne lære. Grundbog 156-161
1. Gør rede for det kristne verdensbillede og gudsbegreb. S. 156-157
2. Gør rede for ”problemmyten” og ”løsningsmyten”. 157-158
3. Hvordan bliver man frelst ifølge kristendommen? Hvad er frelse og dom?  160-161
4. Hvad har sekularisering betydet for kristendommen og læsningen af Bibelen? S. 161

Film: 20 min af The Passion of Christ.


5. De kristne ritualer og etik Grundbog side 166-172
1. Hvad er dåb og hvordan kan man argumentere for at døbe spædbørn? S. 166
2. Hvad er ideen i den kristne nadver? 166-167
3. Hvilke overgangsritualer er der i kristendommen? Hvilke kristne ideer kædes sammen med dem?
4.Hvad er det dobbelte kærlighedsbud? Og hvad er næstekærlighed S. 168-169
5. Hvad er den gyldne regel? Og hvad siger Jesus i bjergprædikenen ifølge bogen? S. 169.
6. Grundbogen argumenterer s. 169-170 for, at kristendommen ikke er en regel-religion. Hvordan kommer bogen frem til det?


6. Investerings og provokationskristendom (kopi) samt Den barmhjertige samaritaner og Bjergprædikenen
1. Gør rede for begreberne investeringskristendom.
2. Gør rede for begrebet provokationskristendom.
3. Læs Bjergprædikenen og find argumenter for investeringskristendom. Er der også nogen for provokationskristendom?
4. Læs Den barmhjertige samaritaner og find argumenter for investeringskristendom. Er der også nogen for provokationskristendom?


7. Opstandelsestro. Fra bogen: De kristnes religion af Jens Forman  s. 71 – 73. (spring den grå boks på side 71 over) Markusevangeliet om Jesu opstandelse: Kapitel 16
1. Hvad er argumenterne for, at Jesu opstandelse fandt sted? Sammenhold med Markusevangeliet kapitel 16.
2.Uden tro på Jesu opstandelse falder urkirkens kristendom fra hinanden, står der på side 71 nederst. Opstandelsestroens betydning kan resumeres i 4 punkter. Hvad går de ud på? s. 71-72
3. Jesu opstandelse er en forsoning ifølge en indefra kristen tankegang. Hvad går den klassiske forsoningslære ud på? Er den dramatisk, juridisk eller psykologisk? Hvor er den mest udbredt?
4. Hvad går den objektive forsoningslære ud på? Er den dramatisk, juridisk eller psykologisk? Hvor er den mest udbredt?
5. Hvad går den subjektive forsoningslære ud på? Er den dramatisk, juridisk eller psykologisk? Hvor er den mest udbredt?
6. Hvilken betydning har det for den enkelte troende, hvordan vedkommende ser opstandelsens betydning?

Film 5 skarpe om Luther – 19 minutter


8. Nutidens danske kristendom. Danskerne og Gud. Fra bogen: De kristnes religion af Jens Forman  s. 30-35
1. Hvordan var forholdet til den kristne gud i henholdsvis det traditionelle samfund og i tiden efter oplysningstiden, hvor de store vækkelser (Indre Mission og grundtvigianismen) opstod? S. 30
2. Hvordan har medlemstallet i Folkekirken udviklet sig? S. 30 Og hvor meget bruger danskernes folkekirkens overgangsritualer? S. 31
3. Hvordan adskiller danskernes kristne tro sig fra amerikanernes? S. 31
4. Bogen beskriver 4 typer kristentro i dagens Danmark. Hvad går a. Ingen gud (ateisme) ud på? Brug også tabellen side 32.
5. Bogen beskriver 4 typer kristentro i dagens Danmark. Hvad går a. Gud i mennesket (panteisme) ud på? Brug også tabellen side 324.
6.Bogen beskriver 4 typer kristentro i dagens Danmark. Hvad går a. Gud som menneske (agnosticisme) ud på? Brug også tabellen side 32
7. Bogen beskriver 4 typer kristentro i dagens Danmark. Hvad går a. Gud som Gud (teisme) ud på? Brug også tabellen side 32
8. Lav din egen undersøgelse blandt kristne venner og bekendte (hvis du har nogen). Hvad tror de på og kan deres tro beskrives med nogen af disse begreber?

Trosbekendelse.docx

Øvelse: Hvilke former for kristendom kan I finde i nedenstående tekster og links?

(tekst: "Præsten tror ikke på Gud.",
Link: CrossYoga i Virum Kirke,
Link til video på Folkekirken.dk: "Mie og Aleksander var uenige om barnedåb)

Præsten tror ikke på Gud.pdf
Præsten tror ikke på Gud.pdf
CrossYoga | Virum Kirke



9. Nutidens danske kristendom. Kirkelige retninger i Danmark. Fra bogen: De kristnes religion s. 35 - 39
1. Gør rede for Indre Missions historie og indhold. S. 35-36
2. Gør rede for grundtvigianismens historie og indhold. S. 37
3. Gør rede for Tidehvervs historie og indhold. S. 38
4. Læs teksten i den grå boks s. 36. Hvordan kan du se, hvilken kirkelig retning denne teksts forfatter tilhører?
5. Læs teksten i den grå boks s. 39. Hvordan kan du se, hvilken kirkelig retning denne teksts forfatter tilhører?
6. Hvilke spørgsmål vil du stille den eller de præster, vi kommer til at møde på vores ekskursion for at afdække, hvilken kirkelig retning, de tilhører, - hvis de tilhører nogen?

5 skarpe om kristendommens danske historie, DR2, CFU, 19 min


10. Nutidens debatter i dansk kristendom, Homoseksuelle vielser i folkekirken

1-Carsten vil ikke vie homoseksuelle, når han bliver præst, 26. oktober 2024, Fyens Stiftstidende
2- Sognepræst og studerende: Henrik Gade Jensens forsvar for vielse af samkønnede er uden teologisk substans. 25. september 2024, Kristeligt Dagblad Sektion (Debat) Carsten I. Seindal Eilertzen Katrine Winkel Holm.
3.  Teologisk forsvar for at vie mennesker af samme køn.  23. september 2024 Kristeligt Dagblad (Debat) Henrik Gade Jensen Sognepræst på Lolland
4. Hykleri. Konservativ præst lever i fortiden, 30.august, 2024 Jydske Vestkysten Kolding, Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt, SF
5.Indre Mission vil ud af folkekirken, 25.8.2004, Ekstrabladet

Uddrag af vielsesritualer: Vielse - samme køn.pdf og Vielse.pdf
1.Hvilke argumenter er der FOR homoseksuelle vielser i Folkekirken?
2.Hvilke argumenter er der IMOD homoseksuelle vielser i Folkekirken?
3.Hvilke kirkelige retninger tilhører debattørerne?
4.Sammenlign de to ritualer.



11. Nutidens debatter i dansk kristendom, Næstekærlighed

Grundbog til Religion C, Systime, 2013, s. 79: ”Næstekærlighed – en individuel pligt, eller en social forpligtelse?”
Tekster fra:Danske verdensreligioner. Kristendom. Annika Hvithamar, Gyldendal, 2007, s. 136-138:
”Florence Nightingale-instinktet sidder i kirker”;
”Kirken er ordets forkyndelse.Punktum”;
Fra Kristensom.dk: ”Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til”, september 2015,
Lukasevangeliet 10, 25-37 Den barmhjertige samaritaner.

1.Teksten: ”Næstekærlighed – en individuel pligt eller social forpligtelse” beskriver to måder at forhold sig til næstekærlighedsbegrebet på. Beskriv dem.
2. Hvordan beskriver Jesus næstekærlighed i lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner?
3.Gennemgå de øvrige tekster og se, hvilken måde de tolker næstekærlighed på. Hvilke af dem er tættest på individuel pligt og hvilke på social forpligtelse?
4. Hvordan mener du selv, at kristne bør tolke næstekærlighedsbegrebet?



12.Test, prøveeksamen

Tekst til prøveeksamen:
Johannes kapitel 8. v.1-11.

13-14. Besøg i en kirke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Asatro

Asatro i Danmark – polyteistisk religion i det senmoderne samfund
Grundbog: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime 2008 s. 16-51.
Begrebsnøglen til religion: religionstyper, teodice, mystik, ritualteori
Vikingernes religion, af Allan Ahle og Christian Vollmond, Columbus 2023, s. 140-143: Gudrun Gotved. At være vølve, 2019.pdf
Univers, afsnit 19: Gudrun Gotved og asatro, DR2 2009 (29 min.)
Gåden om Odin 1 og 2, DR TV (29 min).
Hedning på høje hæle, DR

Modul 1 Religionstyper og intro til asatro
Lektier: Sammenligning mellem islam og Kristendom, Muslimernes religion s.88-91
Teodice s. 146-147 og Religionstyper s. 115-116 i Begrebsnøglen til religion

1.Hvilke religioner kaldes for Abraham-religionerne? Hvorfor? S.88 Hvilke ligheder og forskelle er der på Abraham-religionerne? S. 89
2.Hvad er forskellen på menneskeopfattelsen i Abraham-religionerne og i østlig religion? 88
3.Se i skemaet over forskelle og ligheder mellem islam og kristendom på rubrikkerne ”optagelse” og ”satan”. Hvad er forskellene her?
4. Hvad er teodice-problemet? Og hvilke religioner har dette problem? (teodice-teksten)
5. Hvilken form for religion er asatro? Hvad er målet for sådan en form for religion til forskel fra de religioner, vi har gennemgået indtil nu?


Modul 2 Historie, organisation
Grundbog s. 16-18, 27, asatro godkendt i DK 44-45
1.Gør rede for asa-religionens genfødsel i det moderne Danmark.  16-18+27
2.Hvorfor blev Asatroen godkendt i Danmark i 2003 ifølge artiklen s. 44-45?
3. Find billeder af de omtalte nordiske guder på internettet og læg dem på elevfeedback med en lille beskrivelse af, hvem de er: Odin, Frigg, Tor, Freja, Brage, Idun, Balder, Njord, Loke. S. 17

Se ”Gåden om Odin 1” 29 min DR2

Modul 3 Tro s. 18-20, trosgrundlag tekster 32-34
1.Hvilke kilder er der til den førkristne religion i Danmark? 18-19.
2.Hvordan forholder de moderne asatroende sig til den gamle førkristne religion?18-19
3.Gør rede for de kosmogoniske og antropgoniske myter i nordisk mytologi. S.19
4.Gør rede for begivenhederne under Ragnarok. 19
5. Hvordan adskiller trosgrundlaget s.32-34 sig fra det vi kender fra kristendom og islam?
Se ”Univers” 19, 29 min

Modul 4 Etik og ritualer – begynd gruppearbejde
1.Hvordan beskrives asatroens etik? 20-22
2.Gør rede for naturens rolle i asatroen. 22-23
3.Hvad betyder blot, og hvordan udføres de? 23-25
4.Gør rede for de forskellige offertyper. Hvilke typer udføres ved blot?23-25
Gruppearbejde om følgende emner:
Klassen deles op i 10 grupper. Dvs 2 og 3 elever, der arebjder med nedenstående 5 emner. To grupper om hvert emne.
1.Knæsætning. Beskriv ritualet. Kan ritualet analyseres efter modellerne? Er der en myte bag? Indgår der andre elementer, der kan analyseres med religionsfaglige begreber? Foregår det ens i alle asatrossamfund?
2.Ynglinge-ritual. (NB. FInd selv beskrivelse på Kirkeministereiets hjemmeside under anerkendte trossamfund.) Beskriv ritualet. Kan ritualet analyseres efter modellerne? Er der en myte bag? Indgår der andre elementer, der kan analyseres med religionsfaglige begreber?Foregår det ens i alle asatrossamfund?
3. Vielse. Beskriv ritualet. Kan ritualet analyseres efter modellerne? Er der en myte bag? Indgår der andre elementer, der kan analyseres med religionsfaglige begreber?Foregår det ens i alle asatrossamfund?
4. Begravelse. Beskriv ritualet. Kan ritualet analyseres efter modellerne? Er der en myte bag? Indgår der andre elementer, der kan analyseres med religionsfaglige begreber?Foregår det ens i alle asatrossamfund?
5.Årstidsritualer. Jævndøgnsblot. Findes der andre. Beskriv ritualet. Kan ritualet analyseres efter modellerne? Er der en myte bag? Indgår der andre elementer, der kan analyseres med religionsfaglige begreber?Foregår det ens i alle asatrossamfund?
Produktkrav - en PPT, der lægges på Lectio
Et oplæg på max 7 min.
Tid - Oplæg holdes i modul 6. Vi har modul 4 i dag. I arbejder selvstændigt i modul 5.
Materiale til emnerne: Se scannede tekster fra bogen og søg på nettet. Brug Infomedia. Brug Kirkeministeriets oversigt over anerkendte trossamfund, der har beskrivelse af to asatro-samfund.Se på de forskellige trossamfunds hjemmesider: Forn Sidr (anerkendt i 2003), Harreskovens Blotgilde (anerkendt i 2010), https://www.blkm.dk/andre-trossamfund/trossamfundsregistret/liste-over-anerkendte-trossamfund-og-tilknyttede-menigheder
Men søg også på nettet efter andre asa-trossamfund f.eks: Nordisk Tingfællig, Blotlaug Nordsjælland, Hefjendur, Byrjendur eller andre.
Læs : Ritualteorier (pdf)Ritualtyper, Begrebsnøglen til religion 125-129.pdf
Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland | Information
Scannede tekster fra bogen:
Knæsætning, Senmoderne r, 35-36.pdf
Begravelse, Semoderne r, 48-51.pdf
Jævndøgn, Senmoderne r, 39-41.pdf
Vielse, Senmoderne r, 36-39.pdf



Materiale til emnerne: Find i bogen og på nettet. Brug Infomedia. Se på de forskellige trossamfunds hjemmesider: Forn Sidr (anerkendt i 2003), Harreskovens Blotgilde (anerkendt i 2010), Nordisk Tingfællig, Blotlaug Nordsjælland, Hefjendur, Byrjendur eller andre
Læs : Mystik (pdf) Ritualteorier (pdf)

Modul 5 – arbejde med emne
Modul 6 - fremlæggelse
Modul 7 Besøg af to asatroende – Brian og Ulla fra Nordsjællands Blotlaug, foredrag
Modul 8 Test og prøveeksamen
Tekst: Gudrun Gotved. At være vølve, 2019.pdf  fra: Vikingernes religion, af Allan Ahle og Christian Vollmond, Columbus 2023, s. 140-143
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Religionskritik og etik

Religionskritik og etik 2025.
s. 235-263, Kapitel 12, ”Religion og etik efter Guds død”, i ”Religion og kultur – en grundbog” 2. udgave, Systime 2006.

Tekster om aktiv dødshjælp fra DR tema om aktiv dødshjælp. https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringens-udvalg-foreslaar-aktiv-doedshjaelp-indfoert-i-danmark
https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-netvaerk-retter-skarp-kritik-af-regeringens-udvalg-det-er-statsassisteret
Tekst fra Ateistisk Selskab:Fra Ateistisk Selskabs hjemmeside.docx, https://ateist.dk/om-foreningen/ set 2.4.2025


Modul 1. s. 235-244. Sekularisering og modernitet, Feuerbach, Marx, Freud, Nietzsche.
1. Hvad betyder sekularisering og afsekularisering?
1. Hvad mener Feuerbach om religion? Hvad mener han med, at religion er en projektion? (241)
2. Hvad mener Marx om religion? Hvad mener han med, at religion er opium for folket? (241-241)
2. Hvad mener Freud, at religion er? (242)
3. Hvad mener Nietzsche om kristendommen?(242-243)
4. Hvad er det svage punkt i religionskritikken generelt? (243-244)

Modul 2. s. 244-249 Evolutionisme, Durkheim, Eliade, Luhmann.
4. Hvordan opfattes religionerne i evolutionismen? (244-245)
5. Gør rede for Durkheims opfattelse af religion. (245-246)
6. Gør rede for Eliades opfattelse af religion. (246-247)
7. Gør rede for Luhmanns opfattelse af religion (247-249)

Modul 3. s. 249-256. Etik på baggrund af sekulariseringen.
1.Hvad er etik og hvordan har man traditionelt begrundet etikken? (249-250)
2. Gør rede for Satres syn på etik. (250-252)
3. Gør rede for Benthams og Mills nytteetik. (252-253)
4. Gør rede for Kants pligtetik. (253-254)                                                                                      
5. Giv eksempler på, hvornår du selv handler nytteetisk og pligtetisk. Hvilken etik skal man følge i det danske sundhedsvæsen? Hvilken etik går de tre religioner, vi har gennemgået, ind for?

Modul 4. s.256-263 Løgstrup, Habermas og moderne udfordringer
1.Gør rede for Løgstrups interdependens-etik. 256-257
2.Gør rede for Habermas´s diskursetik. 257-258
3.Hvad er forskellen på et etisk dilemma og en fristelse? 259-261
4. Hvad er årsagerne til, at debatten om etiske problemstillinger i dag er mere levende og intens end tidligere? 261-262

Modul 5. Aktiv dødshjælp
https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringens-udvalg-foreslaar-aktiv-doedshjaelp-indfoert-i-danmark
https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-netvaerk-retter-skarp-kritik-af-regeringens-udvalg-det-er-statsassisteret
1.Er spørgsmålet om aktiv dødshjælp et dilemma eller en fristelse?
2.Hvilke holdninger til aktiv dødshjælp har Etisk Råd, ”Udvalget for en mere værdig død” og Netværket?
3.Prøv at bruge de etiske teorier, vi har gennemgået på spørgsmålet. Giver konsekvensetik, pligtetik, Løgstrup, Habermas eller Satre et svar, der kan bruges? Eller gør religionerne?
4.Hvad er din egen holdning?


Modul 6
Prøveeksamen, tekst:
Fra Ateistisk Selskabs hjemmeside.docx



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer