Holdet 2024 ol/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Signe Søborg
Hold 2024 ol/i (3i ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos: Helten, damer og bedrifter
Titel 2 Tragedie: Antigone
Titel 3 Den Bedste Stat
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Køn, Kærlighed og Seksualitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos: Helten, damer og bedrifter

I dette forløb beskæftiger vi os med eposgenren og dens særegne kendetegn. Eleverne forventes at kunne anvende termer som epitet, patronymikon, homerisk lignelse, arete, time, kleos, formelvers, rapsode, musepåkaldelse og prooimion og andre relevante termer for genren - herunder de romerske.
Eleverne forventes i udpræget grad at kunne analysere teksterne sprogligt, stilistisk og indholdsmæssigt og kunne udpege relevante tematikker i teksten.
Rent indholdsmæssigt har vi haft fokus på heltefremstillingen og forskellen mellem den græske og romerske helteopfattelse og kultur.

læste tekster:

Odysseen:
1. sang vv 1-251
5. sang vv 28-227
9. sang
22. sang


Æneiden
2. sang

Læste sider i Paideia:
11-37

Perspektiv:
The Perils of Penelope ( uddrag af The Penelopiad)
Odysseus and Telemachos Snuff the Maids (uddrag af The Penelopiad)
Penelope på Ithaka (digt af Rifbjerg)
Calypso (sang)
Nyhavns-Odyssee (digt af Tom Kristensen)
Odyssand (tegneserie)
Menelaus and Helen (digt af Rupert Brooke)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tragedie: Antigone

I dette forløb har eleverne arbejdet tværfagligt med samfundsfag om tragedien Antigone og civil ulydighed. Herefter har vi opsamlet på dramaet sammen.
Eleverne forventes at have kendskab til og kunne anvende dramaet tekniske termer, både hvad angår form (prologos, stasimon, episode, stichomythi, distichomythi, rhesis osv), og indhold (metafor, sofrosyne, hybris, nemesis, fysis og nomos, peripeti, anagnorisis osv) samt at kunne indsætte dramaet i sin rette kulturhistoriske sammenhæng.

Som optakt til dette emne har vi også set stykket "Antigone" opført af ZeBU.

Læste værker:
Antigone (I Otto Steen Dues oversættelse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den Bedste Stat

Vi ser på forskellige syn på "Den Bedste Stat" og runder Athens demokrati (Perikles' gravtale), Platons utopiske statsopbygning i Staten og Ciceros syn på staten og statsmandens rolle. Herudover har vi også berørt Polybs cykliske statsteori og dens forbindelse til den romerske republik.
Vi har arbejdet med Platon-Sokrates' dialogform og erkendelseslæren (som blandt andet udtrykt i hulebilledet).
Det forventes at eleverne har kendskab til og kan anvende begreber så som doxa, apori og episteme, har kendskab til stoisk og epikuræiske grundtanker, og at de kan analysere teksterne indholdsmæssigt såvel som sprogligt/stilistisk.
I forløbet har vi desuden arbejdet kreativt i og med, at eleverne har brugt de antikke tanker til at udforme deres egne bud på "Den Bedste Stat".

Tekststykker, der opgives:

Perikles' gravtale (læst efter uddraget i Drømme eller Mareridt)

Platon Staten (i Hans Ræders oversættelse fra 1981):
bog 1: s. 38 - 48
bog 2: s. 78 - 89
bog 3-4: s. 137-147
bog 7: s. 264 - 267

Cicero :
Forord til de re publica (i pfd)
De re publica bog 1 afsnit 34-44 (i pdf)

Læste sider i Paideia:
137-138, 142-154, 159-166

Perspektivtekster brugt i undervisningen:
The Matrix
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arkitektur

I dette forløb, som er kørt sideløbende med tekstsøjler, har vi kigget på antik arkitektur. Vi har set på udviklingen i tempelbyggeriet og analyseret de doriske, ioniske og korintiske ordner. Derudover har vi beskæftiget os med templets/bygningernes funktion og plads i samfundet.  


Analyserede templer:
Hefaistostemplet i Athen
Athene Polias
Venus-Tholos ved Hadrians Villa (Tivoli)
Fiesole-teatret


I powerpoints:
Basilikaen i Pæstum
Aphaiatemplet på Aegina
Ilissostemplet
Colosseum
Augustus-Romatemplet i Pula
Titusbuen
Pantheon
Dionysosteatret i Athen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn, Kærlighed og Seksualitet

Vi kigger på kærlighed og seksualnormer i den græske verden (mest fokus på Athen) og Rom.
Uddragene fra Symposion er først og fremmest læst for det de direkte siger om kærlighed og seksualmoral (deriblandt erastes eromenos-forhold), og er altså ikke læst som filosofi.
Udover det rent indholdsmæssige har vi i dette forløb også lagt vægt på brugen af myter i poesi og retoriske virkemidler/stilfigurer.  
Vi har sammenlignet datidens seksualmoral med den vi har i dag, og derved lagt en moderne vinkel på emnet.

Læste tekster (mulige eksamenstekster):

Sappho fragment 31
Uddrag fra Platons Symposion:
               Pausanias' tale
               Aristofanes' tale
Uddrag fra Ovids Metamorfoser:
               Iphis
Uddrag fra Ovids Elskovskunsten/Ars Amatoria (i Romersk Antologi)
               Bog 1, vv 1-66 og 505-630
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer