Holdet 2024 ol/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anita Hvonbech Pedersen
Hold 2024 ol/k (3k ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Helten og uhyrerne
Titel 2 Ødipus
Titel 3 Græsk-romersk skulptur
Titel 4 Skæbnens veje
Titel 5 Sådan bliver du lykkelig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Helten og uhyrerne

Vi læser uddrag af Homers Odyssé med særligt fokus på fremstillingen af Odysseus som helt og hans møde med forskellige "uhyrer" på sin rejse.  Sideløbende med tekstlæsningen snakker vi om eposgenren, guderne og det homeriske spørgsmål.

Læst tekst:
Homers Odyssé i Otto Steen Dues oversættelse (2012)
1. sang, vers 1-95
9. sang (det hele)
10. sang, vers 135-489
22. sang, vers 381-501
23. sang, vers 1-240

Perspektivtekst:
Madeline Miller: Kirke (2018), uddrag af kap. 14
Tegneserie: Odyssand (uddrag om kyklopen)
Filmklip: Troy: The Odyssey (2017) - Fighting The Cyclops Scene https://www.youtube.com/watch?v=2GvyC7s3RpU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ødipus

Vi læser tragedien, Ødipus, med fokus på Ødipus’ udvikling gennem historien. Undervejs diskuterer vi temaer som magt, skæbne, identitet og slægt. Derudover får eleverne viden om tragedien som genre og om baggrunden for opførelse af drama i antikken.

Tidligere på året har holdet deltaget i et fællesarrangement for alle skolens oldhold, hvor de så en moderne teateropførelse af Sofokles' tragedie, Antigone, sat op af Teater2tusind.

Antik tekst:
Sofokles: Ødipus (oversat af Marcel Lysgaard Lech, 2017)

Perspektivtekst
Sigmund Freud: uddrag af Drømmetydning  (1900)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Græsk-romersk skulptur

Som projektarbejde har eleverne arbejdet gruppevis med hver deres periode inden for den græsk-romerske skulpturkunst, som de har fremlagt for hinanden. Herefter har vi i fællesskab samlet op på udviklingen fra periode til periode samt kigget på efterantikke kunstværker, der er inspireret af antikken.

Til eksamen opgives ukendt skulptur.

Følgende skulpturer er analyseret af eleverne i deres projektarbejde:
Berliner-koren + Anavyssos-kouros
Kritios-drengen + metope fra Olympia-templet m. Athene, Herakles og Atlas
Karyatide fra Erechtheion + Spydbæreren
Apollon fra Belvedere + Afrodite fra Knidos
Laokoon + Fuld, gammel kone
Augustus fra Prima Porta + Marcus Aurelius' rytterstatue

Øvrige skulpturer, som er blevet berørt i løbet af undervisningen:
Sounion-kouros, Peplos-koren, Vognstyreren, Artemision-bronzen, Diskoskasteren, Riace-krigeren.

Efterantikke skulpturer brugt som perspektiv i undervisningen:
Michelangelo: David (1501-04)
Bernini: David (1623-1624)
Bertel Thorvaldsen: Hebe (1814)
Elmgreen & Dragset: Powerless Structures (2012)

Øvrigt materiale:
Artiklen "Antikkens hvide løgne bliver afsløret på Glyptoteket". Af Torben Weirup. 12.09.14, Berlingske
Udvalgte kapitler i Paideia om de kunsthistoriske perioder
Kap. 1, 3 og 7 i Kunsten at se på skulptur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skæbnens veje

I forløbet læser vi Herodots historie om Kong Kroisos med fokus på, hvad der afgør et menneskes liv – skæbnen (moira og tyke) eller ens egne handlinger og opførsel (sofrosyne). Vi har arbejdet med teksten både som litteratur, der trækker tråde tilbage til eposgenren, og som historieskrivning med en begyndende kildekritik. Overgangen fra mythos til logos er desuden inddraget for at forstå den tid, som Herodot er en del af, og som gør ham både nytænkende og gammeldags i sin måde at forklare historiens udvikling på.

Læst tekst:
Herodot: 1. bog, stk. 1-14, 26-46, 53-54 og 84-91, oversat af Hastrup, Hjortsø og Jorsal i Hellenere og barbarer, 1998

Perspektivtekst:
- Svend Brinkmann: Forordet til bogen Vi er det liv vi lever. En fortælling om skæbnen (s. 7-10), Politikens forlag, 2021

Baggrund:
Paideia: s. 59-71
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sådan bliver du lykkelig

Et filosofisk selvhjælpsforløb, hvor vi ud fra Platons erkendelsesteori og Senecas stoicisme formulerer en række leveregler for, hvordan man kan blive lykkelig. Forløbet indledes i nutiden, hvor eleverne har reflekteret over, hvad lykke er set i et moderne perspektiv. Herefter introduceres Platons idelære kort gennem Hulebilledet og herefter stoicismens grundtanker gennem læsning af udvalgte breve af Seneca. Størstedelen af forløbet bruges på stoicismen. Undervejs opfordres eleverne til at reflektere over, hvordan antikkens tanker om lykke stadig kan være relevante for det moderne menneskes liv og hvilken betydning lykke egentlig har i et moderne liv.

Læst tekst:
Platons hulebillede, 7. bog 514-518d, oversat af Harbsmeier, Jørgensen, Sevelsted og Tortzen, i Platon i Udvalg I, 2013.
Udvalgte breve af Seneca, oversat af Kell Commerau og Hans Gregersen i AIGIS
- brev 1 (fra 1. bog)
- brev 41 (fra 4. bog)
- brev 107 (fra 18. bog)
- brev 9 (fra 1. bog)

Øvrigt materiale:
Uddrag af filmen "The Matrix" af Lana og Lilly Wachowski, 1999
Artikel: "Hvordan lever du lykkeligt i en tid med klimakrise og krig. Interview med Niels Overgaard", 7. marts 2024, Zetland.
Niels Overgaard: "Stoisk filosofi for begyndere" fra "Det hele handler ikke om dig" (s. 31-36) fra People's, 2020
Paideia: s. 146-148, 150-152, 164
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer