Holdet 2024 ol/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Line Alberte Corneliussen
Hold 2024 ol/t (3t ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det athenske demokrati
Titel 2 Den græske tragedie - Ødipus
Titel 3 Antik skulptur og dens efterliv
Titel 4 Græske guder og helte - Iliaden
Titel 5 Det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det athenske demokrati

Forløb om demokratiets opståen i det antikke Grækenland, herunder retorikkens betydning i og for demokratiet. Vi tager afsæt i moderne demokratiske problemstillinger og trækker tråde til Lincolns berømte "Gettysburg-tale" fra 1863.

Eleverne præsenteres for forskellige primærtekster, der belyser forskellige opfattelser af demokrati som styreform og ideologi samt de samfundsforhold, der gør sig gældende i Athen i klassisk tid.

Forløbet har desuden fungeret som optakt til et tværfagligt forløb med samfundsfag (A).

Primærmateriale:

Thukydid: ”Perikles’ Gravtale” (s. 77-86 i Kilder til demokratiet i Athen)

Pseudo-Xenofon 'Athenernes statsforfatning' i uddrag

Platon: Hulebilledet (fra Mejer og Tortzen: Kend dig selv - et Platonudvalg)

Sekundærmateriale:

Om ”Thukydid: Perikles’ gravtale” (s. 27-30) i M. H. Hansen: Kilder til demokratiet i Athen (1994, Arnold Busck)

Om ”Pseudo-Xenofon: Athenernes Statsforfatning” (s. 22-25) i M. H. Hansen: Kilder til demokratiet i Athen (1994, Arnold Busck)

Andreasen og Poulsen: Paideia, Systime 2012:
Side 146-154 Om Sokrates, Platon og Hulebilledet


Dokumentar: Sandheden om det athenske demokrati (BBC, tilgængelig på CFU

Perspektivmateriale:

Abraham Lincoln: ”Gettysburg-talen” (1863)

Politiken: Debat - 'Kun oplyste folk bør stemme' 29/10 2016, af Jacob Christian Eriksen.

Videnskab.dk: "Hvorfor har vi ikke direkte demokrati?" (3/6 2013, Irene Berg Petersen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den græske tragedie - Ødipus

Værklæsning: Sofokles' Ødipus

Forløbet tager udgangspunkt i Freuds anvendelse af myten i et uddrag af Drømmetydning. Vi diskuterer, hvad Freud bruger myten til og vender løbende tilbage til Freuds tolkning.
Læsningen fokuserer på episoderne, mens korsangene læses samlet og mere ekstensivt.
Vi har fokus på temaerne: guder overfor mennesker, skæbne og skyld, klarsyn og forblindelse.

I forlængelse af forløbet har klassen desuden set Antigone af teatertruppen ZeBU.

Udvalgte centrale begreber i forløbet (men ikke udtømmende):
Tragediens opbygning og formtræk
Tragisk ironi
Historisk kontekst for det græske drama
Aristoteles’ dramateori (fokus på begreberne peripeti, anagnorisis og katharsis)

Kernestof:
Sofokles: Ødipus (oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels forlag 2017)

Supplerende stof:
Paideia s. 101-111 + 115-116

Perspektiverende materiale:
Freud, Sigmund: af Drømmetydning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antik skulptur og dens efterliv

Forløbsbeskrivelse
Forløbet introducerer antik skulptur med fokus på “den ideale krop” og stilistisk udvikling.

Under ”Faglige mål” i læreplanen opstilles det, at eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
- vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

Desuden indgår ”arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid” i fagets kernestof, og dette stof organiseres som en af fagets fem søjler med et kunsthistorisk tema.

Forløbet organiseres gennem varierede arbejdsformer, herunder særligt projektarbejde med præsentationer i elektronisk form (powerpoint).

Gennemgåede antikke værker:

1. Anavyssos-Kouros (ca. 530-520 f.Kr.)
2. Peplos-Koren (ca. 530 f.Kr.)
3. Kritios-drengen (ca. 490-480 f.Kr.)
4. Artemision-bronzen (ca. 460 f.kr.)
5. Spydbæreren (ca. 440 f.Kr.)
6. Sandalbindende Nike fra Nike-templet (relief, ca. 410 f.Kr.)
7. Hermes og Dionysos-barnet (ca. 350 f.Kr.)
8. Afrodite fra Knidos (ca. 350 f.Kr.)
9. Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr. eller måske original e.Kr.)
10. Fuld, gammel kone (ca. 3-200 årh. f.Kr.)
11. Prima Porta-statuen (tidl. 1.årh e.Kr.)
12. Marcus Aurelius rytterstatue (164-166 e.Kr.)


Som perspektivering til de antikke monumenter har klassen fokuseret på fem stilmæssige perioder: Renæssancen, barokken, nyklassicismen, vitalisme og “moderne eller nyere tid”.



Som baggrundsviden er brugt følgende litteratur:
- “Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne modeller” (artikel, Kristeligt Dagblad 2006)
- Andreasen og Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Systime 2012 (kunstsiderne i bogen)
-http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/skulptur/fritstaaende.htm
- https://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Græske guder og helte - Iliaden

Forløbsplan: Græske guder og helte (Iliaden)

Forløbet med litterært tema. Forløbet dækker Homer som kernestof, hvor uddrag af Iliaden læses som repræsentativ basistekst.

I læsningen af Homers epos Iliaden har vi fokuseret på den homeriske helt, gudernes rolle og krigen som temaer.
Desuden har vi arbejdet med det episke formsprog og særlige genretræk, samt genrens mundtlige tradition, herunder det homeriske spørgsmål.

Kernestof:
Homers Iliade i Otto Steen Dues oversættelse. Heraf læses i uddrag:
1. sang vers 1- 611
6. sang vers 237-529
22. sang vers 1-515

Supplerende stof:
Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, B. Andreasen og J. Refslund Poulsen, Systime 2012, s. 11-29

Perspektiverende stof:
Wolfgang Petersen: Troy (2004)
Halfdan Rasmussen: "Noget om helte" (digt, 1976)
Patrick Shaw-Stewart: "Achilleus i skyttegraven" (digt, 1915)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det gode liv

DET GODE LIV

Hvordan skal man leve sit liv, hvis man vil være lykkelig? Hvad er det gode liv?

I forløbet undersøger vi den stoiske livsfilosofi og dens principper ved at læse tre breve af Seneca. Vi sammenligner med epikuræismen og læser udvalgte et uddrag af Horats’ tekster. Der har været fokus på at forstå de antikke filosofiske tanker og begreber og reflektere over, hvordan de kan være relevante i dag.

Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver et brev til dem selv, hvor de giver gode råd til deres fremtidige jeg ud fra de stoiske grundtanker.

Primærtekster:

Lucius Annaeus Seneca: ”Brev nr. 1 – Om Tiden”
Lucius Annaeus Seneca: ”Brev nr. 41 – Det hellige”
Lucius Annaeus Seneca: ”Brev nr. 47 – Slavebrevet”

Horats: Ode 2.3 ”Til Dellius” og 1.11: ”Carpe diem”

Perspektivstof og supplerende stof:

Oscar Cordes Hvass: ”Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme” (læserbrev Berlingske 7/4-202)

Niels Overgaard: "Stoisk filosofi for begyndere" i: Det hele handler ikke om dig (2020) uddrag s. 31-36 (pdf)

Paideia s. 159-166

s. 215-218 Pluk dagen af Ole Thomsen. (Seneca baggrundsstof)

Clientela-systemet: https://lex.dk/Clientela-systemet

Knud Romer: ”Få en god karakter? Nej, bliv en god karakter!” https://www.facebook.com/watch/?v=370222023803156

Niels Overgaard: "Livet handler om at blive lykkelig" (https://www.youtube.com/watch?v=c4JkQwhCaqM&ab_channel=GyldendalForlag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer