Holdet 2024 ol/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anna Sofie Schjødt Ahlén
Hold 2024 ol/v (3v ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.Søjle: Antigone
Titel 2 2.søjle: Odysséen
Titel 3 3.Søjle: styreformer
Titel 4 4. søjle Græsk og romersk arkitektur
Titel 5 5.søjle: Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.Søjle: Antigone

Formål: I undervisningen er eleverne blevet præsenteret for rammerne om den græske tragedie, herunder Dionysos festerne, tragedie konkurrencer, det græske teaters arkitektoniske rammer, samt opbygningen af det græske drama i stasima og epeisódia. I læsningen af tragedien er der fokuseret på temaerne polis/oikos, religiøs/juridisk lov, nomos/ fysis, mand/kvinde, individ/stat. Eleverne har endvidere fået kendskab til Aristoteles begreber peripeti, anagnorisis, khatarsis og de er anvendt i analysen af tragedien.   
Som perspektiv tekst læses uddrag af  Kamila Shamsie,s Roman 'Vores elskede' (2017)som eksempel på hvordan historien og dens tematikker kan anvendes i dag.

Som indledning til faget og til selve forløbet har eleverne lavet en række oplæg vedrørende Athen(Grækenland) i 400 tallet, omhandlende samfundsforhold, krige, religiøse institutioner og Filosofi.

Efter tragedie forløbet har vi set stykket "Antigone" opført af ZeBU på gymnasiet.

• Kernetekst:
Sofokles Antigone, ved Otto Foss, 2 udgave 9 oplag, Hans Reitzels forlag 1977.

• Perspektivtekster:
Uddrag af Kamila Shamsie, Vores elskede (2017), kap 8. s.208-210


Supplerende materiale:                                                                                                         
  PAIDEIA, Andreasen, Brian; Poulsen, Jens Refslund, SYSTIME: side 101-116
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2.søjle: Odysséen

Formål: Gennem læsningen af kerneteksterne har eleverne fået kendskab til den episke genre og hvordan den bliver anvendt i den græske verden. Under analysen af den homeriske tekst er eleverne blevet gjort bekendt med karakteristikaene: prooimion, musepåkaldelsen, patronymikon, epiteter, formelvers, homeriske lignelser, metrum = det daktyliske heksameter. Fokus har været helte rollen/typen, herunder begreber som Kleos, Timé, Areté, betydning af henholdsvis Polis og Oikos, gæstevenskab og skæbne begrebet, samt forholdet mellem mennesker og guder.

Sideløbende med tekstlæsningen har eleverne holdt oplæg med powerpoint i grupper af to om de græske guder og helte. Fremlæggelserne er efterfølgende blevet samlet i et fælles mytologisk leksikon

• Kernetekst:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 2002/2010,
1. sang, vers 1 – 95, 6. sang, 9.sang, 21. sang.

• Perspektivtekster:
1) Uddrag af Magaret Atwood: Penelopiaden
2) Uddrag af filmen "The Odyssey" (1997) af Francis Ford Coppola: (Fra starten til Trojas fald og mødet med Poseidon, og fra Odysseus hos Kirke til og med slutningen).

Supplerende Materiale:
Andreasen, Brian; Poulsen, Jens Refslund.: Paidea, Systime, s.19-30.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3.Søjle: styreformer

Formål(moderne udgangspunkt): Med afsæt i artiklen om Gaiakrati, 'Gymnasieleder: Demokratiet er en forældet styreform' (Kronik, Politiken 4. juni 2022), der foreslår et alternativ til det moderne demokrati, diskuteredes svaghederne ved vores moderne danske demokrati(også set i lyset af seneste folketingsvalg) som optakt til at arbejde med antikkens forskellige styreformer. Eleverne har opnået kendskab til det athenske demokrati og dets demokratiske organer: 500mandsrådet, folkeforsamlingen, embedsmændene og folkedomstolen, samt diskuteret definitionen af ´en borger`. Det athenske demokrati som eksempel på oldtidens direkte demokrati undersøges med Perikles' Gravtale og eleverne er gennem læsning af gravtalen blevet præsenteret for en hyldest til demokratiet og Perikles’ argumenter for denne styreform. Idealer som frihed og lighed som grundlag for også senere demokratier er blevet fremhævet. Ved læsningen af Herodots forfatningsdebat om de tre styreformer blev der lagt op til diskussion om fordele og ulemper ved monarki, oligarki og demokrati.  Republikken fremhæves som en blanding af disse tre styreformer i uddraget af Ciceros ’de re publica’ og den romerske republiks udformning og de politiske forhold og krise under sen republikken behandles.

Kernetekster:
1) Thukydid: Perikles`gravtale (II. 34-46), i Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007, 77-86.                                                                              
2) Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd(3.bog 79-83) i Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007, s.73-77.
3) Cicero: de re publica uddrag – tekst 14 i Johnny Thiedecke, Drømme eller mareridt. Antikkens samfundstanker og deres efterliv, Pantheon 2006, s. 49-52.

• Perspektiv tekst:
'Gymnasieleder: Demokratiet er en forældet styreform' (Kronik, Politiken 4. juni 2022)

Supplerende materiale:
TedED film om det athenske demokrati https://www.youtube.com/watch?v=0fivQUlC7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. søjle Græsk og romersk arkitektur

Formål: Eleverne har i grupper skulle lave en præsentation af et antikt bygningsværk, samt en nyere, perspektiverende bygning.  
Eleverne er igennem forløbet blevet gjort bekendt den græske arkitekturs formsprog, herunder søjle ordner og tempel grundplaner. Eleverne har arbejdet med at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter og diskuteret deres brug og betydning i deres antikke kontekst.


• Arkitektoniske monumenter som elevpræsentationer:

Græsk arkitektur:  1) Parthenon templet (Athens Akropolis)
                              2) Erechteion templet (Athens Akropolis)
                              3) Athena-Nike-templet (Athens Akropolis)  
                              4) Afaia templet på Aigina
                              5) Zeus templet i Olympia
                              6) Hefaistos templet på Agora
                
Romersk arkitektur behandlet i undervisningen:
                             7) Nimes: Maison Carrée
                             8) Pantheon i Rom

• Litteratur: SusanWoodford: GRÆSK OG ROMERSK KUNST, Systime 1985, s. 23-37, 76-82, 103-114.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5.søjle: Filosofi

Formål: Efter en kort introduktion til den tidlige græske filosofi, førsokratikerne, introduceres eleverne til Sokrates og Platon og arbejder med et uddrag af dialogen Gorgias. Ved læsningen af Gorgias teksten bliver eleverne præsenteret for den sokratiske metode og dialoggenren og Sokrates forhold til sofisterne og hans mening om retorik belyses. I undervisningen diskuteres forholdet mellem Platon og Sokrates, og det sokratiske problem. Hulebillede er læses i forlængelse af forløbet om styreformer og der er fokuseres dels på Platons kritik af det Athenske samfund, styreform og uddannelsesniveau, og dels på det dualistiske verdenssyn/menneskesyn og idélære.
I læsningen af Senecas brev om slaveri arbejder eleverne med at identificere det stoiske tankegods og betydningen af slaver for det romerske samfund, slavernes muligheder, samt Senecas tanker om det at være slave diskuteres.

Kernebegreber: mytos/logos, fysis/nomos, fænomener/idéer, dialektik, dualistisk verdens- og menneskesyn, doxa/aporia/episteme, elenchos, absolut/relativt, fata, fortuna, affectus/'affektfrihed', ratio, commune jus animatium.

Kernetekster:
1) 1) Platon, Gorgias 449a-467a (Otto Foss) i: Platons Skrifter 2, v/ Høeg & Ræder, Reitzel 1933, s. 123-146 (kopi).
2) Hulelignelsen + introduktion til samme, fra  J. Mejer og Chr. G. Tortzen 'Kend dig selv', s. 159, 163-170.
3)Seneca: Brev 47 (Slaveri) overs. H. Gregersen og K. C. Madsen, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010.

• Perspektiv tekster
Artikel om Meghan Markle fra The Spectator (20, marts 2021) : https://www.spectator.co.uk/article/the-stoics-would-have-had-little-sympathy-for-meghan/

Supplerende materiale:
Andreasen, Brian; Poulsen, Jens Refslund.: Paidea, Systime, s.137-154, 159-166.

TedEd-video om stoicismen: https://www.youtube.com/watch?v=R9OCA6UFE-0

TedEd-video om Platons hulelignelse: https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer