Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Line Alberte Corneliussen
|
|
Hold
|
2024 ol/x (3x ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det athenske demokrati
Forløb om demokratiets opståen i det antikke Grækenland, herunder retorikkens betydning i og for demokratiet. Vi tager afsæt i moderne demokratiske problemstillinger og trækker tråde til Lincolns berømte "Gettysburg-tale" fra 1863.
Eleverne præsenteres for forskellige primærtekster, der belyser forskellige opfattelser af demokrati som styreform og ideologi samt de samfundsforhold, der gør sig gældende i Athen i klassisk tid.
Primærmateriale:
Thukydid: ”Perikles’ Gravtale” (s. 77-86 i Kilder til demokratiet i Athen)
Pseudo-Xenofon 'Athenernes statsforfatning' i uddrag
Platon: Hulebilledet (fra Mejer og Tortzen: Kend dig selv - et Platonudvalg)
Sekundærmateriale:
Om ”Thukydid: Perikles’ gravtale” (s. 27-30) i M. H. Hansen: Kilder til demokratiet i Athen (1994, Arnold Busck)
Om ”Pseudo-Xenofon: Athenernes Statsforfatning” (s. 22-25) i M. H. Hansen: Kilder til demokratiet i Athen (1994, Arnold Busck)
Andreasen og Poulsen: Paideia, Systime 2012:
Side 146-154 Om Sokrates, Platon og Hulebilledet
Dokumentar: Sandheden om det athenske demokrati (BBC, tilgængelig på CFU
Perspektivmateriale:
Abraham Lincoln: ”Gettysburg-talen” (1863)
Politiken: Debat - 'Kun oplyste folk bør stemme' 29/10 2016, af Jacob Christian Eriksen.
Videnskab.dk: "Hvorfor har vi ikke direkte demokrati?" (3/6 2013, Irene Berg Petersen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den græske tragedie - Antigone
Værklæsning: Sofokles' Antigone
Læsningen fokuserer på episoderne, mens korsangene læses samlet og mere ekstensivt.
Vi har fokus på, hvad værket fortæller om synet på individ og samfund, ret og uret samt civil ulydighed.
I forlængelse af forløbet har klassen desuden set Antigone af teatertruppen ZeBU.
Udvalgte centrale begreber i forløbet (men ikke udtømmende):
Tragediens opbygning og formtræk
Tragisk ironi
Fysis og nomos
Oikos og polis
Agon
Stikomyti
Dramaets tre enheder og retrospektiv teknik
Historisk kontekst for det græske drama
Aristoteles’ dramateori (fokus på begreberne peripeti, anagnorisis og katharsis)
Kernestof:
Sofokles' Antigone
Supplerende stof:
Paideia s. 101-111 + 115-116
https://www.youtube.com/watch?v=JzmZceG6eoo&ab_channel=NationalTheatre
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/sofokles/antigone.htm
Perspektiverende materiale:
Anouilh: Antigone (uddrag 1944)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Græske guder og helte - Odysseen
Forløbet er en tekstsøjle med litterært tema. Forløbet dækker Homer som kernestof, hvor uddrag af Odysséen læses som repræsentativ basistekst.
I læsningen af Homers epos Odysséen har vi fokuseret på Odysseus som helt, gudernes rolle, barbarisk vs. civiliseret samfund og Odysseus' forhold til kvinder på sin rejse.
Desuden har vi arbejdet med det episke formsprog og særlige genretræk, samt genrens mundtlige tradition.
Kernestof:
Homers Odyssé i Otto Steen Dues oversættelse (Klassikerforeningens kildehæfter 1999). Heraf læses i uddrag:
1. sang v. 1-95 - Intro (s. 7-9)
6. sang v. 1-331 - Nausikaa (s. 75-83)
9. sang v. 1-566 - Kyklopen (s. 107-121)
10. sang v. 133-475 - Kirke (s. ?-?)
23. sang v. 164-309 - Odysseus og Penelopeia genforenes (s. 294-297)
Supplerende stof:
Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, B. Andreasen og J. Refslund Poulsen, Systime 2012 s. 16-23.
Perspektiverende stof:
Madeleine Miller: Kirke (2018), uddrag af kapitel 14.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Antik skulptur
Forløbet introducerer antik skulptur med fokus på “den ideale krop” og stilistisk udvikling.
I læreplanen for oldtidskundskab (2013) opstilles det overordnede formål for faget:
- ”Gennem arbejdet med […] monumenter fra antikken og med […] monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke […] monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.”
Under ”Faglige mål” opstilles det endvidere, at eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
- vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
Desuden indgår ”arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid” i fagets kernestof, og dette stof organiseres som en af fagets fem søjler med et kunsthistorisk tema.
Forløbet organiseres gennem varierede arbejdsformer, herunder særligt projektarbejde med præsentationer i elektronisk form (powerpoint).
Gennemgåede værker:
1. Anavyssos-Kouros (ca. 530-520 f.Kr.)
2. Peplos-Koren (ca. 530 f.Kr.)
3. Kritios-drengen (ca 490-480 f.Kr.)
4. Zeus/Poseidon-bronzen (ca 460 f.Kr.)
5. Spydbæreren (ca. 440 f.Kr.)
6. Sandalbindende Nike fra Nike-templet (relief, ca. 410 f.Kr.)
7. Hermes og Dionysos-barnet (ca. 350 f.Kr.)
8. Afrodite fra Knidos (ca. 350 f.Kr.)
9. Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr. eller måske original e.Kr.)
10. Fuld, gammel kone (ca. 3-200 årh. f.Kr.)
11. Prima Porta-statuen (tidl. 1. årh. e.Kr.)
12. Marcus Aurelius rytterstatue (164-166 e.Kr.)
Som perspektivering til de antikke monumenter har klassen fokuseret på fem stilmæssige perioder: Renæssancen, barokken, nyklassicismen, vitalisme og “moderne eller nyere tid”.
https://docs.google.com/document/d/1_zADKxSeLpLjBpXjnXHYpsZJsfWw4jt-peRZjA9QPPk/edit?usp=sharing
Som baggrundsviden er brugt følgende litteratur:
- “Fra de nøgne grækere til de næsten nøgne modeller” (artikel, Kristeligt Dagblad 2006)
- Andreasen og Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Systime 2012
- http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/skulptur/fritstaaende.htm
- http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Graeskromerskskulptur.htm
- https://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Det gode liv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726772072",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726772072",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726772072"
}