Holdet 2024 ng/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sophia Blitz
Hold 2024 ng/i (2i ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks landskab og vand
Titel 2 Menneskers aftryk
Titel 3 Sahel - Et klima i forandring
Titel 4 Energiressourcen
Titel 5 Hvorfor skælver Jorden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks landskab og vand

Vi startede med at gennemgå det danske landskab. Undersøgte hvad der primært har skabt landskabets udformning i Danmark og hvornår det er forgået (geomorfologi, glacialmorfologi, Weichel- og Saale istiderne). Vi undersøgte Milankovitheorien om hvorfor istider opstår. Hertil snakkede vi om hvordan kulde- og varmeperioder i sen Weichel har stor betydning for landskabet i DK i dag (glaciale landskabsformer i det sub-, pro- og ranglacialemiljø, isfremstød). I forlængelse af det undersøgte eleverne selvstændigt vha. en screencast og højdemodeller Odsherredbuernes dannelse og landskabsformer (randmoræne, smeltevandsslette, inderlavning, gletsjerporte) og koblede det til jordbundstyper og grundvandsdannelse i vest- kontra øst Danmark vha. et nedsivningsforsøg (porøsitet, permeabilitet, kornstørrelse, sortering af sedimenter). Herefter undersøgte vi vandets kredsløb og dertil hvorfor det regner bl.a vha. forsøg (herunder luftens mætningskurve, absolut og relativ luftfugtighed, dugpunkt). Som afslutning undersøgte vi vandressourcen i Danmark, herunder forståelse for regionale forskelle i vandbalancen. Og til sidst koblede det til de trusler som vandressourcen i DK står overfor (Forurening af grundvand, forurening af overfladevand, Klimaforandringer og forbrug).

Materialer:
- Naturgeografi – Vores Verden 1. udgave (s.212-218 / s.266-277).

Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg: Bestemmelse af relativ luftfugtighed. Nedsivning af vand i to jordprøver.
- Screencast om dannelse og landskabsbestemmelse af Odsherredbuerne.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screencast - Danmarks landskab og grundvand 30-09-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Menneskers aftryk

Vi startede med at forstå hvad bæredygtighed er (social-, økonomisk- og økologisk bæredygtighed, bæreevne, befolkningstilvækst), med fokus på FNs verdensmål og ulighed (BNP, erhvervsudvikling), herunder ulighed i adgang til ressourcer, rettigheder og muligheder inden for forskellige områder (levealder, sundhed, uddannelse, energi mv.). Dernæst arbejdede vi med bæredygtig fødevareproduktion i en lokal og global kontekst (virtuelt vand, CO2-aftryk, arealbehov, madspild). Vi undersøgte det globale plastikforbrug og produktion, og hertil dannelsen af plastiksupper i verdenshavene. I forlængelse af det arbejdede vi med affald som skrald eller en ressource. Til det undersøgte vi brugen af råstoffer og kritiske mineraler i vores mobiltelefoner med fokus på forståelsen af forsyningskæder og hertil ansvarsplacering.

Materialer:
- Naturgeografi – Vores Verden 1. udgave (s.295-297).
- Artikler: Spiser vi for meget kød?, Affald - Danmarks naturfredningsforening, Tekst - Plastik i havet, Kritiske mineraler.
- Film: Blod i mobilen.

Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg: Golfstrømmen og plastik.  
- På ourworldindata.org skulle eleverne i grupper undersøge forskellige ulighedsområder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Golfstrømmen og plastik i verdenshavene 17-11-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sahel - Et klima i forandring

Forløbet undersøger forskellige dele af vores klimasystem og de ændringer der sker, med fokus på Sahelregionen. Vi startede derfor med at undersøge livet i Sahel (Nomader, Agerbrug, Befolkningen). Herefter arbejdede vi med de grundlæggende elementer i klimasystemet, herunder strålingsbalancen, solindstråling og årstider, tryk, vinde og klimazoner. Solindstrålingen og årstiderne blev også undersøgt via et forsøg. Herefter arbejdede vi med nedbør i regionen, dvs. forståelse af ITK-zonen. Herefter undersøgte vi nedbørens betydning for greening eller ørkendannelse i Sahelregionen vha. empiribaseret arbejde med satellitdata. Til sidst zoomede vi ud og undersøgte klimaforandringerne, herunder drivhuseffekten og forståelsen af udledningen af drivhusgasser. Vi sluttede af med at forstå hvilke konsekvenser klimaforandringerne har bl.a. for havet - ved forsuring af verdenshavene og smeltende iskapper.

Materialer:
- Naturgeografi – Vores Verden 1. udgave (s.240-249 / s.16-21)
- Artikler: Tekst - Strålingsbalancen, Tekst - Livet i Sahel, Tekst - ITKzonen, Artikel - Drivhusgasser og deres betydning for klimaet.

Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg: Strålingsbalancen.
- Forsøg: Intensitet og solhøjde.
- Forsøg: Grønhed ved Bamako.
- Forsøg: Forsuring af verdenshavene.
- Forsøg: Isen smelter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sahel - Et klima i forandring 30-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Energiressourcen

Vi startede med at se på energiforbruget i Danmark og globalt (fornybare- og ikke fornybare energikilder). Særligt globalt set, men også i Danmark, spiller de fossile brændstoffer stadig en stor rolle. Vi arbejdede derfor med dannelse af og forudsætninger for olie- og gas (Kilde-, reservoir- og seglbjergart, permeabilitet, porøsitet, oliefælder). Vi repeterede kort drivhuseffekten og gennemgik kulstoffets kredsløb med fokus på evt. påvirkninger ved valg af energikilder. I grupper undersøgte eleverne en alternativ energikilde til fossilebrændsler, som anvendes i Danmark (vind, sol, vand og geotermi). Klassen blevet lavet om til en konferencesal, hvor eleverne hørte om alle energikilder med fokus på anvendelse, fordele og ulemper. Vi afsluttede forløbet med et modul om atomkraft, og hvorfor det er så debatterede. Som opsamling snakkede vi om fordele og ulemper ved energiformerne, herunder problematikkerne med energilagering.

Materialer:
- Naturgeografi – Vores Verden 1. udgave:
     o Oliedannelse (s.63-66).
     o Kulstofkredsløbet (s.283-284).
- Artikler: Energiforsyning. Tekst - Atomkraft.
- Scannet sider fra Naturgeografi C og Geodetektiven:
     o Sol s. 109-110 i Naturgeografi C
     o Vand s. 110-112 i Naturgeografi C
     o Vind s. 113-115 i Naturgeografi C
     o Geotermi s. 127-130 i Geodetektiven
        Kernekraft s.106 i Geodetektiven  

Eksperimentelt arbejde:  
- Forsøg: Oliemigration.
- Projektarbejde, vedvarende energikilde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor skælver Jorden?

Vi startede med at undersøge Jordens udvikling fra opståen til i dag (aldersbestemmelsesmetoder), samt dens opbygning (kerne, kappe, skorpe). Vi arbejdede med det geologiske kredsløb og dannelsen af forskellige typer bjergarter (sedimentære-, metamorfe-, magmatiske bjergarter og erosion, diagenese, metamorfose, opsmeltning). I forlængelse af det arbejdede vi med pladetektonikken og de forskellige pladegrænser (teorien om kontinentaldrift, teorien om oceanbundsspredning, den pladetektoniske model, termale konventionsstrømme, konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser). De forskellige pladegrænser og skorpetyper blev undersøgt nærmere vha. et densitetsforsøg (kontinental- og oceanbundsskorpe).
Jordskælv
Vulkaner
Geologiske ressourcer

Materiale:
- Naturgeografi - Vores Verden (1. udgave) s.188-192 / 193-197 / 197-202


Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg: Pladetektonik og bjergarternes densitet.
- Bjergartsøvelse: Bestemmelse af bjergarter i det geologiske kredsløb.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tema-fremlæggelser 14-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer