Holdet 2024 ng/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anne Andersen
Hold 2024 ng/s (2s ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jorden bærer dit aftryk
Titel 2 Jordens udvikling
Titel 3 Efter fossil festen
Titel 4 Et klima i forandring
Titel 5 Naturgrundlag og arealanvendelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jorden bærer dit aftryk

Undervisningsbeskrivelse
Dette forløb leder op til et tværfagligt projekt med dansk under titlen ”Hvorfor dyrke kaffe i Kenya?”.  Vi undersøger i forløbet forskellige ulighedsparametre i global ulighed, arven fra kolonitiden og betydningen af globalisering, samt klimatiske og jordbundsforhold der gør det muligt at dyrke kaffe i Kenya. Vi afslutter med at kigge frem af mod Afrikas århundrede og en begrebsafklaring af bæredygtig udvikling (social, miljømæssig, økonomisk) og andre mål for en holdbar samfundsudvikling.

Centrale begrebsmodeller og begreber
Klimazoner og plantebælter, konvektionsregn, ITK-zonen, vandets kredsløb, bæredygtig udvikling, FNs verdensmål, planetære grænser, doughnut-modellen, økologisk fodaftryk, erhvervsfordeling, global arbejdsdeling, globalisering, sporbarhed, erhvervsfordeling, forsynings- og værdikæde.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Undersøgelse af forskellige ulighedsparametre (andet empiribaseret arbejde), forsyningskæde for kaffe (andet empiribaseret arbejde), atlasøvelse (kortanalyse), konvektionsforsøg (kvalitativt forsøg), højden til skyerne - dugpunkt (feltarbejde), skydannelse (kvalitativt forsøg), vulkanske jorde (kortanalyse), undersøgelse af Kenyas eksport af landbrugsvarer (andet empiribaseret arbejde), undersøgelse af landeparametre for Kenya (andet empiribaseret arbejde).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvorfor dyrke kaffe i Kenya? 02-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Jordens udvikling

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb handler om Jordens opbygning og udvikling. Vi startede med at visualisere Jordens historie fra hadal til i dag og tegnede Jordens opbygning. Derefter fokuserede vi på det geologiske kredsløb herunder magmatiske, metamorfe og sedimentære processer samt bjergarter (magmatiske, sedimentære og metamorfe). Vi gennemgik den pladetektoniske model, herunder pladegrænser, samt jordskælv og vulkaner. Afslutningsvis fokuserede vi på højtemperaturdannelser af metalliske mineraler i geologiske stormiljøer ved riftdannelser, subduktionszoner og spredningszoner.  

Centrale begrebsmodeller og begreber
Jordens opbygning, et geologiske kredsløb, bjergarter (magmatiske, metamorfe og sedimentære), den pladetektoniske model, konvektionsstrømme, pladeskub og pladetræk, destruktive, konstruktive og bevarende pladegrænser, jordskælvsbølger (p, s og l-bølger), richterskala, skyggezoner, vulkantyper (skjold, kegle, spalte, super, eksplosionsvulkan), magma, malmdannelse, riftdannelse, intrusion, black-smokers, hydrotermale åre, resurse-reserve begrebet.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Det geologiske kredsløb (iagttagelse og klassificering af bjergarter), bjergarters densitet (forsøg), tværsnit af pladegrænser vha. Google Earth (andet empiribaseret arbejde/kortanalyse), triangulering af jordskælv vha. Rings og Google Earth (andet empiribaseret arbejde/kortanalyse), tværsnit af skjold- og keglevulkaner vha. Google Earth (andet empiribaseret arbejde/kortanalyse)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De tektoniske plader 06-01-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Efter fossil festen

Undervisningsbeskrivelse
Dette forløb tager udgangspunkt i menneskets påvirkning af det globale kulstofkredsløb med fokus på konsekvenserne af vores energiproduktion og -forbrug. Vores samfundsudvikling og velstand er i høj grad bygget på den lettilgængelige fossile energi, men festen er ved at være slut og vi må finde alternativer til de fossile brændstoffer. Vi undersøger først vores energiforbrug og produktion. Vi beskæftiger os med oliedannelse og hvordan afbrænding af fossile brændsler påvirker drivhuseffekten. Afslutningsvist undersøger vi af fire alternative energiteknologier, nemlig geotermi, vindenergi, vandenergi og solenergi. Deres fordele og ulemper og deres potentiale i en grøn omstilling.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Kulstofkredsløbet, drivhuseffekt (strålingsbalancen), oliedannelse, olievindue, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, porøsitet, permeabilitet, geotermi, vandenergi, vindenergi og solenergi.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Drivhuseffekt (forsøg)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drivhuseffekt 05-02-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Et klima i forandring

Undervisningsbeskrivelse
Dette forløb handler om klimaets betydning for menneskets grundlæggende livsvilkår. Vi starter med en afklaring af forskellen mellem vejr og klima, samt de vigtigste processer der påvirker klimaet forskellige steder på Jorden, nemlig strålingsbalancen, det globale tryk- og vindsystem, vandets kredsløb samt den termohaline cirkulation. Vi undersøger hvilke tegn der er på forandringer i klimaet samt konsekvenserne af disse for mennesker og naturlige økosystemer.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Vejr og klima, atmosfærens opbygning, det globale tryk- og vindsystem, corioliseffekt, strålingsbalancen, vandrende lavtryk, den termohaline cirkulation, grønlandspumpen, is-albedo-tilbagekoblingsmekanisme, havstigninger, forsuring af verdenshavene

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Strålingsbalancen (feltarbejde), windy.com (kortanalyse), isafsmeltning og havniveau (kvalitativt forsøg), forsuring af verdenshavene (forsøg), grønlandspumpe (kvalitativt forsøg)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Strålingsbalancen 17-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Naturgrundlag og arealanvendelse

Undervisningsbeskrivelse
Dette forløb handler om naturgrundlaget og arealanvendelsen i Danmark. Vi startede med en tur i Præstevangen hvor vi så på at landskabsformer dannet under sidste istid. Herefter analyserede vha. kort på Danmarks Geologiportal, Gribskovbuernes dannelse. På vores ekskursion til Søborg Sø analyserede vi natur- og kulturlandskabet i området, der er en tidligere fjord i litorinahavet, og har været drænet til landbrugsformål, men nu undergår en naturgenopretning for at genetablere søen. Vi tog jordbundsprøver af lavbunds- og højbundsjorde som vi har analyseret for kulstofindhold for at forstå hvorfor vi skal tage lavbundsjorde ud af landbrugsproduktionen. Afslutningsvist har vi fokuseret på jorddannelse og jordens egenskaber i form af porøsitet og permeabilitet i relation til grundvandsdannelse og landbrug.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Weischel istiden, ledeblokke, hovedstilstandslinjen, littorinahavet, isostasi og eustasi, landskabsformer: tunneldale, tunnelåse, randmoræner, inderlavning, dødishul, smeltevandsslette,  natur- og kulturlandskaber, lavbundsjorde, kulstofkredsløb, grundvandsdannelse, porøsitet, permeabilitet, vandets kredsløb, grundvandsforurening (punkt, linje og flade), naturgrundlag.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Landskabsanalyse af istidslandskab (feltarbejde), Gribskovbuerne (kortanalyse), ekskursion til Søborg sø (feltarbejde), kulstof i jorden (forsøg) permeabilitet og porøsitet (forsøg)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Naturgrundlag og arealanvendelse 04-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer