Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Emil Kofoed Westh, Sophia Blitz, Tine Rahbek Krog
Hold 2024 nf/q (1q nf, 1q nf-bi, 1q nf-bix, 1q nf-ge, 1q nf-ke, 1q nf-kex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandkvalitet i vandløb
Titel 2 Kost, sundhed og levevilkår
Titel 3 Særfaglig kemi: Syrer og baser
Titel 4 Særfaglig kemi: Kemisk binding
Titel 5 Klimaforandringer og tilpasning
Titel 6 Særfaglig kemi: Stofmængdeberegning
Titel 7 Frem mod særfaglig kemi-eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandkvalitet i vandløb

Menneskelig aktivitet, især i forbindelse med landbrugets og industriens udvikling, har gennem tiden givet forringet vandkvalitet i søer, vandløb og åer. Dette har primært ført til ændringer af de fysiske (geografiske), kemiske og biologiske forhold, og i de senere år har der fra politisk side været stor fokus på at forbedre vandkvaliteten i grundvandet og vandløbene. Dette kan f.eks. ske gennem forbedring af spildevandsrensning, reetablering af de fysiske forhold, samt stop for flade- og punktforurening som f.eks. landbrugets forbrug af gødningsstoffer og pesticider.

I dette projekt skal I med 3 fag undersøge hvordan man kan undersøge vandkvaliteten, hvordan mennesker har påvirket vandkvaliteten, og hvad der kan gøres for at vi kan få genoprettet en god vandkvalitet i de danske vandløb.

BIOLOGI
Eleverne har gennem dette forløb fået kendskab til cellers opbygning med fokus på plante og dyreceller. Bakterieceller berøres.
Processer som diffusion, osmose, fotosyntese og respiration skal kendes og der er arbejdet med økosystemers strukturer: Abiotiske (herunder bl.a. næringsioner, lys, temperatur, vind og vejr) samt biotiske faktorer, (organisk materiale, fødekæder og fødenet, producenter og konsumenter) er vigtige i dette forløb.
Herudover har eleverne arbejdet vandløbet, forurening heraf og dyrs tilpasninger med fokus på tilpasninger til iltforholdende i vandet.

Biologi-forsøg:
Mikroskopiering af celler
Fotosyntese og respiration i vandpest
Makroindeks i Føntrup Bæk

GEOGRAFI
Vi har gennem forløbet overordnet arbejdet med vandforbrug, vandets kredsløb og jordbunden i DK. Forløbet startede med forståelse af vandets kredsløb samt skydannelse og nedbørsdannelse, som bliver undersøgt via. et forsøg. Herefter zoomede vi ind på dannelsen af jordbunden i DK og i forlængelse heraf dens betydning for grundvandsdannelse, også via. et forsøg. Til sidst arbejde vi med den del af kredsløbet som omhandler vandløbet, herunder naturlig dannelse og menneskelige påvirkninger.
Forløbet blev rundet af med en felttur til Føntrup Bæk, hvor vandføringen blev undersøgt.

Geografi-forsøg:
- Nedbørsdannelse
- Nedsivningsforsøg
- Vandføring i Føntrup Bæk


KEMI
I dette forløb har eleverne arbejdet med vandkvalitet ud fra et kemisk perspektiv. Der har været fokus på ioner i vandmiljøet og deres betydning for forurening og vandrensning. Eleverne har opnået forståelse for fældningsreaktioner og ioners tilstedeværelse i vandprøver, herunder hvordan man kan identificere og kvantificere forskellige stoffer i vandet.

Der er arbejdet med analyser af vandprøver, hvor eleverne har målt pH med pH-papir og bestemt chloridindholdet ved hjælp af Mohr-titrering. Desuden er indholdet af nitrat, ammonium og phosphat blevet undersøgt ved farvereaktioner med tilsatte reagenser. I forlængelse heraf har eleverne fået indsigt i, hvordan næringsstoffer fra landbruget – særligt NPK-gødning – kan påvirke vandmiljøet, og hvordan phosphat kan fjernes kemisk ved fældning med jern(III)nitrat.

Kemi-forsøg:
Lav en opløsning af et salt
Minifældninger
pH-måling med pH-papir
Mohr-titrering af chlorid
Analyse af nitrat-, ammonium- og phosphat-indhold vha. farve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kost, sundhed og levevilkår

BIOLOGI
Eleverne har gennem dette forløb fået kendskab til begrebet sundhed herunder kostråd og energibalance. Elevernes har fået viden om kulhydraters, proteiners og fedtstoffers opbygning og funktion i kroppen, samt gennemgået fordøjelsessystemet med fokus på nedbrydning af de forskellige makronæringsstoffer. I forlængelse heraf er blodsukkerreguleringen gennemgået og eleverne har lavet blodsukkerforsøg med indtagelse af forskellige kulhydrater, samt øvelse om gæraktivitet med fokus på enzymers funktion.
Eleverne har derudover arbejdet med KRAM faktorerne med afsæt i blodkredsløbet og livstilssygdomme. I forlængelse heraf har eleverne udført øvelse om puls og blodtryk.


GEOGRAFI
Forløbet har haft fokus på klimaets påvirkning af befolkningens levevilkår, og herunder fødevareproduktionen. Det indebærer temperaturforskelle på Jorden, vejr- og klima og Klima- og plantebælter i relation til dyrkningsgrundlaget. Vi startede med at arbejde med hvorfor temperaturen er forskellig på Jorden og lavede et forsøg om albedo samt hvilken betydning solvinklen har for den mængde energi der overføres fra Solen til Jorden. I forlængelse af det arbejdede vi med klimazoner og plantebælter samt det globale tryk og vindsystem.
Vi zoomede i resten af forløbet ind på de to lande Danmark og Niger. Hvordan er de klimatiske betingelser for landbrug i Danmark (tempereret klima, vestenvindsbæltet, nedbørstyperne stigningsregn, konvektionsregn og frontregn)? Hvordan er de klimatiske betingelser for landbrug i Niger (ITK-zonen, konvektionsregn)? Hvordan er de jordbundsmæssige betingelser for landbrug i de to lande? Hvilke dyrkningssystemer findes der? Vi rundede landbrugsdelen af med at se en kort film om The Green Wall i Sahel. Forløbet blev sluttede af med at zoome ind på befolkningsgeografien i de to lande, herunder demografi (fødsels- og dødsrate, befolkningstilvækst, den domgrafiske transition, befolkningspyramider). Og koblede det til erhvervsstruktur og BNP og sundhed. TIl sidst sluttede vi af med at undersøge fødevareproduktionen globalt, og hvordan man kan sikre nok mad til alle i fremtiden.

Materiale:
- ”NF i HF”, Astrid Leick Siegumfeldt m.fl., Gymnasieforlaget 2024: s. 26, 28, 94-95, 132, 182-183, 184-185, 188-189
- Tekstuddrag om jorde og plantenæringsstoffer i Danmark samt i troperne fra https://naturgeografiportalen.systime.dk
- Tekster: Tekst - Kyst og fastlandsklima. Tekst - ITKzonen. Tekst - Jordbund i DK.

Geografi-forsøg:
- Albedo og solvinkel.
- Varmekapacitet (vand og sand).
- Befolkningspyramider og -udvikling.


KEMI
I dette forløb har eleverne arbejdet med organisk kemi med fokus på de kemiske forbindelser, der indgår i vores kost. På baggrund af viden om simple organiske forbindelser (alkaner og alkener), har eleverne opnået viden om opbygningen af fedtstoffer og carbohydrater herunder forskellen på mono-, di- og polysaccharider samt stivelse og cellulose. Derudover er triglyceriders struktur og fedtsyrers mæthedsgrad blevet gennemgået, og vi har set hvor de forskellige typer af fedtsyrer især forekommer i vores fødevarer.

Eleverne har undersøgt enzymers funktion ved at analysere spytamylases nedbrydning af stivelse i havregrød. Sukkerindholdet i en sodavand er blevet bestemt ved hjælp af densitetsmålinger og standardkurve, og fedtindholdet i chips er blevet analyseret ved ekstraktion. Desuden har eleverne undersøgt graden af umættethed i forskellige olier ved hjælp af bromaddition til dobbeltbindinger.

Kemi-forsøg:
Spytamylase og nedbrydning af stivelse
Bestemmelse af sukkerindhold i sodavand
Undersøgelse af umættede fedtsyrer i olier (Br₂-addition)
Fedtudtrækning fra chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Særfaglig kemi: Kemisk binding

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Klimaforandringer og tilpasning

BIOLOGI
Eleverne har gennem dette forløb arbejdet med klimaforandringer, dets konsekvenser og mulige løsninger med afsæt i genetikken. I forløbet har eleverne fået kendskab til DNA’s opbygning og funktion, mitose og meiose og nedarvning med inddragelse af krydsningskemaer og stamtræsanalyse. Der er arbejdet med evolution og hvordan mennesket har tilpasset sig klimaforandringer gennem tiden. Herudover har eleverne fået kendskab til de basale mekanismer i gensplejsning, hvilket er blevet anvendt i udtænkning af løsninger til klimatilpasning af afgrøder, produktion af bioethanol og afhjælpning til truslen mod koralrev. Under dette er kulstofs kredsløb inddraget.

Biologi-forsøg:
Menneskedyret
Mikroskopi af løgrodscelle
Udtræk af DNA fra menneskecelle
Forsurings påvirkning af kalkdannede dyr
Gensplejsning (tør øvelse)


GEOGRAFI
Forløbet tager udgangspunkt i de globale klimaforandringer med fokus på påvirkningen fra energiforbrug- og produktion. Vi startede med at undersøge Danmarks- og verdens energiforbrug med vægt på fossile- og grønne energiformer. Derefter arbejdede vi med hvordan olie dannes og dens relation til kulstofkredsløbet, bl.a. via et forsøg. I forlængelse af det undersøgte vi sol- og vindenergi i DK. Og koblede energikilderne til hvad strålingsbalancen og drivhuseffekten er, med forståelse af drivhusgassers effekt på temperaturen. Til sidst undersøgte vi hvordan klimaforandringer påvirker Jordens befolkning og økosystemer. Og zoomede til sidst ind på en af konsekvenserne i form af Grønlandspumpen via. forsøg.

Materialer:
- NF i HF: s. 26-27, 30-31, 32-33, 126-127, 128-129, 134-135, 147.
- Tekster: Tekst - Vedvarende energi i Danmark.

Geografi-forsøg:
- Oliemigration.
- Grønlandspumpen.


KEMI
I dette forløb har eleverne arbejdet med kemiske perspektiver på energiproduktion og klimaforandringer. Der har været fokus på forbrændingsreaktioner, især fuldstændig forbrænding af fossile og alternative brændstoffer, samt CO₂-udledning. Eleverne har opnået forståelse for forskellen mellem fossile brændsler og biobrændsler, herunder hvorfor bioethanol betragtes som CO₂-neutralt.

Der er desuden arbejdet med de kulhydrater, der kan anvendes i produktionen af bioethanol. Eleverne har undersøgt forskellen på mono-, di- og polysaccharider, og hvilke af disse gær kan omdanne til ethanol. Dette blev koblet til diskussionen om 1. og 2. generations biobrændsler og deres råmaterialer, herunder betydningen af hydrolyse for at kunne udnytte stivelses- og celluloseholdigt plantemateriale.

Kemi-forsøg:
Fremstilling af bioethanol ved gæring
Destillation på gæringsblanding
Bestemmelse af ethanolindhold (densitet og standardkurve)
Forbrænding af ethanol og heptan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Frem mod særfaglig kemi-eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer