Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Christian Dahl Christiansen, Christina Cramer, Kyung Christensen
Hold 2024 ks/p (1p ks-hi, 2p ks-hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 ENKELFAGLIGT HISTORIE: Romerriget
Titel 2 ENKELFAGLIGT HISTORIE: Overblik 500-1914
Titel 3 ENKELFAGLIGT HISTORIE: Første Verdenskrig
Titel 4 ENKELTFAGLIGT HISTORIE: Danmark ca. 1840-1915
Titel 5 KS1: Det onde samfund (historie)
Titel 6 KS2: Det gode liv (historie)
Titel 7 Det gode samfund
Titel 8 KS2: Det gode liv (Religion)
Titel 9 ENKELTFAGLIGT HISTORIE: Vietnamkrigen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 ENKELFAGLIGT HISTORIE: Romerriget

Formål:
I dette forløb beskæftiger vi os med Romerriget, som var et mægtigt rige i den historiske periode, man kalder for Antikken. Vi sætter særligt fokus på Romerrigets opståen og udvikling fra en republik til et kejserdømme, på Augustus som kejser, den romerske familie, slavernes betydning og Romerrigets fald. Derudover bliver I også introduceret til historisk metode, herunder kildekritikken - altså, hvordan får man viden om en historisk periode.

De centrale problemstillinger i forløbet er:
- Hvordan opstår Romerriget, og hvordan udvikler det sig fra at være en republik og til at blive et kejserdømme?
- Hvordan styres Romerriget?
- Hvem var Augustus, og hvorfor indtager han en særlig plads i Romerrigets historie?
- Hvordan fungerede den romerske familie?
- Hvilken betydning havde slaverne for Romerriget?
- Hvordan og hvorfor bryder Romerriget sammen i 395?

Materiale:
• Jepsen Steg, Kristian: "På sporet af Romerriget" (2015), kap. 1, 2, 3, 6, 7, 9, 10, heri kilderne:
o Primaportastatuen
o Res Gestæ
o Varro: Om landbrugets slaver
o Cato om slaverationer
o Grundplan for Villa Boscoreale
• Kort intro om Romerriget: ”How Rome shaped til Modern world”,
https://www.youtube.com/watch?v=7qTbPt-s4os  

Begreber:
• Romulus og Remus
• Pax Romana
• De puniske krige 264-241, 218-202, 149-146 f.v.t
• Mare Nostrum
• Klientsystemet: Patron, klient
• Den romerske republik: Konsul, Prætor, Ædil, Kvæstor
• Octavian/Augustus
• Pater familias
• Polyteisme
• Slavetyper og slavernes funktion
• Vestromerske og østromerske riges fald
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 ENKELFAGLIGT HISTORIE: Overblik 500-1914

Formål: Formålet med dette forløb er at skabe et overblik over perioden 500-1914 i Europa, og forløbet danner derfor en bro fra forløbet om Romerriget til det næste større forløb om Første Verdenskrig. I forløbet berøres følgende:

- Europæisk middelalder: Samfundets struktur og feudalisme, Kirken og Pavemagten, Den sorte død, Korstogene
- Renæssancen: Humanisme, sekularisering, bogtrykkerkunst, opdagelserne
- Reformationen i Danmark: Grevens Fejde
- Enevælden i Danmark
- Oplysningstiden ideer
- Den amerikanske (1776), franske (1789) og danske (1849) revolution
- Industrialiseringen, arbejderbevægelse og imperialisme

Materiale:
• Emkjær m.fl: Verdenshistorisk oversigt (2006), s. 23-25, 33-38, 42-44, 47-56, 57-63
• Om den amerikanske uafhængighedskrig
        https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-uafhaengighedskrig
• Om den franske revolution
        https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=166
• Om den danske revolution
        https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=185
• Maleri af Ludvig d. 14 og Frederik d. 4

• Film:
       - Om reformationen: https://www.youtube.com/watchv=Y6cdXMBjHPc
         https://www.youtube.com/watch?v=SI0ITRRNPMI
       - Om enevælden: https://www.youtube.com/watch?v=70vUaxdhBdI
       - Om oplysningstiden: https://www.youtube.com/watchv=IHlCCP7hH6I
        https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 ENKELFAGLIGT HISTORIE: Første Verdenskrig

Formål:
I dette forløb skal vi beskæftige os med Første Verdenskrig. Vi fokuserer på årsagerne til krigen, soldaternes oplevelse af livet i skyttegravene og konsekvenserne af krigen. Vi vender også blikket mod de dansksindede sønderjyder, der (ofte modvilligt) kæmpede for Tyskland under krigen. Vi fokuserer ikke på krigens gang, frontlinjernes bevægelse og heller ikke de store slag.

Forløbets overordnede problemstillinger er:
- Hvilke forudsætninger og årsager er der til Første Verdenskrig?
- Hvordan blev krigen udkæmpet?
- Hvordan oplevede soldaterne livet i skyttegravene?
- Hvad karakteriserede de dansksindede sønderjyder og hvorfor kæmpede de for Tyskland?
- Hvilke konsekvenser medførte krigen – både for Europa samlet set og i særdeleshed for Tyskland?

Materiale:
• Kompendium: Redigeret udgave af Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 (2013), s. 34-54
• Læreroplæg: Intro til Første Verdenskrig
• Kilder:
- Uddrag af: Kansler Bethmann-Hollwegs program 9. september 1914
- Uddrag af: A. J. P. Taylor: Første Verdenskrig (1963)
- Diverse breve fra soldater: livet i skyttegravene, gasangreb
• Om de dansksindede sønderjyder:
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-n/nannsen-julius-conrad-ernst-urban-1892-1914/
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/video-hoer-danskere-fortaelle-om-deltage-i-foerste-verdenskrigs-blodigste

Begreber:
• Imperialisme
• Industrialisering
• Nationalisme
• Stormagtspolitik – alliancer og oprustning
• Centralmagterne
• Entente-magterne/Triplealliancen
• Schlieffenplan
• Skuddet i Sarajevo
• Den russiske revolution 1917
• USA's indtræden i krigen
• Skyttegravskrig
• Livet i skyttegravene
• De dansksindede sønderjyder
• Danmarks neutralitet
• Wilsons 14 punkter
• Versaillestraktataten
• Folkeforbundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ENKELTFAGLIGT HISTORIE: Danmark ca. 1840-1915

Formål:
I dette forløb skal vi beskæftige os med Danmark ca. 1840-1915, og det læses parallelt med danskfaget. I perioden grundlægges den moderne danske velfærdsstat, hvilket er omdrejningspunktet for forløbet, og derfor fokuseres der kort på Grundloven 1849 og industrialiseringen og grundigere på arbejderbevægelsen, herunder børnearbejde.

Forløbets overordnede problemstillinger er:
- Hvad karakteriserer industrialiseringen i Danmark?
- Hvordan opstod den danske arbejderbevægelse og hvilke konsekvenser fik det?
- Hvilke levevilkår havde en arbejderfamilie, især børnene?
- Hvordan forholdt samtiden sig til børnearbejde?


Begreber:
- Feudalsamfund
- Landboreformerne
- Grundloven 1849, 1866, 1915, 1953
- Magtens tredeling
- Parlamentarismen 1901
- Industrialisering – årsager, forløb, konsekvenser
- Urbanisering
- Lavsvæsenet
- Kornsalgsperioden og andelsperioden
- Sociale klasser på landet: daglejere, husmænd, gårdmænd, godsejere
- Sociale klasser i byen blandt arbejderne: daglejere, faglærte, ufaglærte
- Liberalisme vs. socialisme
- Arbejderbevægelsens opståen herunder Socialdemokratiets grundlæggelse
- Slaget på fælleden 1872
- Louis Pio
- Septemberforliget 1899

Materiale
- Film: ”Sådan fik vi Grundloven”
- Om Grundloven https://faktalink.dk/emner/historiekanon-17-grundloven-1849, bearbejdet af KC
- Film: Løkkegård og Cato: ”Danmarks industrialisering 1” (1988) https://www.danmarkpaafilm.dk/film/danmarks-industrialisering-1
- Om industrialiseringen: Bearbejdet udgave af Rasmussen, Larsen, Lavtsen: Danmarks Historie, L&R (2014) s. 182-188
- Om arbejderklassen og arbejderbevægelsen
o https://danmark.systime.dk/index.php?id=519&MP=161-436
o https://industrialiseringen.systime.dk/?id=165
- Kilder:
o Statistik om arbejdsstyrke og mekanisk kraft 1839-1914
o Familiebudget 1872
o Billeder af leveforhold i København
o Uddrag af Debat ved det nordiske industrimøde om børn og unge menneskers anvendelse i fabrikker, 1872
o Uddrag af Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker, 23. maj 1873
o Louis Pio: Maalet er Fuldt (1872)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 KS1: Det onde samfund (historie)

Dette forløb er det første KS- forløb, hvor vi i historie beskæftiger os med Hitlers vej til magten og Holocaust. Vi arbejder primært med de bagvedliggende årsager til Hitlers magtovertagelse i perioden ca. 1918-1939. Der blev desuden også lavet et gruppearbejde med temaerne: "Ghettoer", "Einsatzgrupper" og "Nazificeringen af den tyske befolkning" med dertilhørende kilder.

Forløbets overordnede problemstillinger er:
- Hvilke bagvedliggende årsager er der til Hitlers magtovertagelse i 1933?
- Hvordan og hvilke begivenheder er med til at manifestere nazisternes og Hitlers vej til magten?
- Hvad er Holocaust og antisemitisme, og hvordan håndterer Hitler ”jødeproblemet” inden Anden Verdenskrig?  

Begreber:
- Otto von Bismarck
- Tyskland og Første Verdenskrig
- Versaillestraktaten
- Weimarrepublikken
- Dolkestødslegenden
- Magtens tredeling
- Tyskland økonomi i 1920´erne
- Dawesplanen
- Besættelsen af Ruhr
- Hyperinflationen
- DAP/NSDAP
- SA
- Ølstuekuppet
- Krakket på Wall Street
- Valgene 1930 og 1932
- Hindenburg og von Papen
- Kommunister (KPD), socialdemokrater (SPD), konservative, nazister
- Den nazistiske ideologi: Førerprincippet, individ vs. stat, racelæren, organismetanken, antidemokratisk, antikommunistisk
- Rigsdagsbranden
- Nødforordningen ”beskyttelse af folk og stat”
- Bemyndigelsesloven
- De lange knives nat
- Holocaust: 3 faser
- Socialdarwinisme
- Antisemitisme
- Racehygiejne
- Nürnberglovene: Rigsborgerloven, Lov til beskyttelse af tysk blod
- Krystalnatten
- Endlösung
- Wannseekonferencen

Materiale:
• Frederiksen, Peter: ”Det Tredje Rige”, Systime (2001), s. 15-29 + 31-32 + 37-48, 57-62 (gruppearbejde) + 75-81
• Gruppearbejde om ghettoer og einsatzgrupper: Berlau, Solvej og Stine Thuge: Vejen til Holocaust, Systime, i-bog, Afsnit: Ghettoer og Einsatzgrupper

• Film:
o Clarke, Isabelle: ”Hitlers vej til magten”, sendt på DRK d. 1/9-2014
o De lange knives nat https://www.youtube.com/watch?v=3a75NIi5l_Y

• Kilder:
o NSDAPs program 1920
o Bemyndigelsesloven
o Propagandaplakater: Hitler Jugend, familien, jøden

o Kilder til gruppearbejdet:
-  Nazificeringen af det tyske samfund: "Hitler om kunstens funktion"

-  Einstazgrupper: "Einsatzgruppe-medlem Kurt Werner om Babij Jar-massakren 29.  og 30. september 1941", "Tale for SS-officerer i Poznan, Polen, 4. oktober 1943."

-  Ghettoer: "Susanne von der Borsch: medlem af Hitlerjugends pigeafdeling, 1941", "Chaim Rumkowski (1877-1944), leder af jøderådet, tale i Lodz-ghettoen, 4. september 1942"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KS2: Det gode liv (historie)

Formål: I dette andet KS-forløb skal vi i historie undersøge, hvad der karakteriserer det gode liv med udgangspunkt i den danske velfærdsstat og dens udvikling fra ca. 1849-2020. Vi lægger vægt på statens rolle i forhold til individet og fokuserer især på fattigforsorgen før og efter Kanslergadeforliget og udbygningen af velfærdsstaten i 1960´erne og velfærdsstatens guldalder, hvor der i grupper arbejdes "Nye familieformer", "Rødstrømperne" og "Abort". Forløbet afsluttes med en kort undersøgelse af velfærdsstatens udfordringer fra 1980´erne frem til 2020.

Forløbets overordnede problemstillinger er:
1. Hvordan har synet på det gode liv og velfærdsstaten udviklet sig fra ca. 1849-2020?
2. Hvilke årsager er der til, at velfærdsstaten udbygges i 1960´erne?
3. Hvordan udvikler familielivet og kvinderollen sig under velfærdsstatens guldalder?
4. Hvilke udfordringer har velfærdsstaten stået over for fra ca. 1980´erne til 2020?

Materiale:
• Andersen m. fl.: ”Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal (2009), s. 48-59, 63-65, 66
• Bryld: ”Danmark – fra oldtid til nutid”, Munksgaard (2002), s. 270-275
• iBog: Historieportalen: Forløb ”Fra fattighjælp til velfærdsstat”, kap. 5 og 6 (læreroplæg)
• Film: Houkjær, Thomas: ”Historien om de fattige. 1950-1974” https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-de-fattige_-1950_1974_235535
• Film: Thomsen, Liv: "Ludere, lommetyve og lirekassemænd - Der skal ydes før der kan nydes 1849-1880" https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472
• Film SDU “Fra fattiggård til frit valg” https://www.youtube.com/watch?v=wbwXNWBm5dM
• Film: Aarhus Universitet “Velfærdsstaten” https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ&t=6s
Kilder:
• Jakob Knudsen: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden” (1908)
• En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
• Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
• (Socialdemokratiets partiprogram 1961)
• Socialdemokratiske valgplakater fra 1926 og 1950

Materiale til gruppearbejde om velfærdsstatens guldalder – alt står i kompendiet:
• Fælles – alle læser:
o Film: Lektion 8: Kvindeliv og kønsroller 1945-1973
https://www.youtube.com/watch?v=M-zfRbvBepE
o Løkke og Jacobsen: ”Familielivet i Danmark. 1550 til år 2000”, Systime (2018), s. 95-98

• Tema 1: Nye familieformer ca. 1960-1990
o Løkke og Jacobsen: ”Familielivet i Danmark. 1550 til år 2000”, Systime (2018), s. 109-110
o Chakravarty og Mortensen: ”De danske kvinders historie”, Systime (2014), s. 71-76
o Kilder: Statistik om skilsmisser og fertilitet

• Tema 2: Rødstrømperne
o Uddrag af: https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/520355899/Nyt+kvindeopr+r
o Kilder: Rødstrømpesang, ukendt forfatter + Rødstrømpernes alder

• Tema 3: Abort
o Uddrag af: https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/520093764/Abort
o Kilder: Meningsmåling Gallup 1969 + uddrag af Folketingsdebat 30. november 1972

Begreber:
- Grundloven 1849
- De fem F´er: fattiglemmer, fjolser, fruentimmere, folkehold, forbrydere
- Almisse
- Fattighjælp
- Hjælp til selvhjælp
- Sygeforsikring
- Værdigt og uværdigt trængende
- Natvægterstat
- Alderdomsunderstøttelse 1891
- Skønsprincip og retsprincip
- Aldersrente 1922
- Forsørgelseslinjen og forsikringslinjen
- Kanslergadeforliget
- Socialreformen 1933
- Velfærdsstatens guldalder ca. 1955-1975
- Folkepensionen 1956
- Bistandsloven 1974
- Overførselsindkomst
- Progressivt skattesystem
- Langtidsledighed
- Fattigfirserne
- B-holdet
- Flexicurity
- Workfare/work for welfare
- Fremtidens velfærd 2005
- Konkurrencestaten
- Vigtige personer: Thorvald Stauning, K. K. Stenicke, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 KS2: Det gode liv (Religion)

I "Det gode liv" beskæftiger vi os i religion med kristendommen og derefter religion i det senmoderne samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 ENKELTFAGLIGT HISTORIE: Vietnamkrigen

Formål: I dette forløb beskæftiger vi os med Vietnamkrigen med særligt henblik på soldaternes oplevelse af krigen og antikrigsbevægelsen i USA. Vi starter med at sætte krigen ind i en større politisk sammenhæng, idet vi kort forholder os til, hvordan afslutningen på Anden Verdenskrig og starten på Den Kolde Krig spiller en central rolle for Vietnamkrigen. Derefter danner vi os et overblik over krigens årsager og forløb med nedslag i den første indokinakrig, Geneveaftalen 1954, Tonkinbugtepisoden, TET-offensiven og Parisaftalen. Vi arbejder derefter grundigt med de amerikanske soldaters oplevelse af krigen og antikrigsbevægelsen og undersøger afslutningsvis, hvordan krigen blev afsluttet.

Forløbet overordnede problemstillinger er:
- Hvilke årsager er der til, at krigen starter, og hvordan udvikler den sig?
- Hvordan oplevede soldaterne krigen?
- Hvilke årsager er der til, at antikrigsbevægelsen opstår, og hvilke konsekvenser havde den?
- Hvordan afsluttes krigen og hvilke konsekvenser har krigen haft for Vietnam?


Materiale:
- Oplæg v. KC om sammenhængen mellem afslutningen på Anden Verdenskrig, Den Kolde krig og Vietnamkrigen.
- Frederiksen, Peter: ”Vietnam – fra drage til tiger, Systime, 2. udg. (2017), s. 23-26, 33-34, 42-45, 53-56, 73-75, 103-106, 127-130
- Film: Ken Burns og Lynn Novick:  "Vietnamkrigen - Et ildhav”, sendt på DRK d. 15/6-18

- Kilder:
o Ho Chi Minh udråber republikken Vietnam
o Tekst 19: Sydvietnameseres syn på FNL
o Tekst 21: Johnsons tv-tale 4. august 1964
o Tekst 35 og 36: Breve fra amerikanske soldater
o Diverse billeder fra Vietnamkrigen
o Tekst 43: Hvad kæmper vi for i Vietnam
o Tekst 44: Studenter mod krigen i Vietnam


Begreber:
• Indokinakrigen
• Ho Chi Minh
• Viet Minh
• Bao Dai
• Inddæmningspolitikken
• Dominoteorien (Eisenhower)
• Dien Bien Phu
• Diem
• FNL
• JFKs vietnampolitik
• Johnsons vietnampolitik
• Taylor Rostow
• Ho Chi Minh stien
• Tonkinbugtepisoden
• De fem historiebrugsformer
• Antikrigsbevægelsen
• Borgerrettighedsbevægelsen
• ”den hvide mands krig”
• Students for a democratic society (SDS)
• Nixon: Vietnamisering
• 1973: Parisaftalen
• PRG
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer