Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Johan Kirkegaard, Marie Krarup, Michael Berg
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks-hi, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks, 2q ks-hi, 2q ks-re, 2q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra Romerriget til renæssancen
Titel 2 1. Verdenskrig
Titel 3 Politik og ideologier
Titel 4 Islam
Titel 5 Arbejderbevægelsen
Titel 6 Det onde samfund - Nazismens vej til magten
Titel 7 Nynazisme i Tyskland ( Det onde samfund)
Titel 8 RE Fællesfagligt KS1 Jødedom og etik
Titel 9 Jødedom og etik
Titel 10 Det gode samfund
Titel 11 Kristendom
Titel 12 Det gode liv - Velfærdsstatens historie
Titel 13 Senmoderne religiøsitet
Titel 14 Enkeltfaglig: Økonomi i Danmark
Titel 15 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra Romerriget til renæssancen

Forløbet introducerer eleverne til historiefaget og beskæftiger sig med lange linjer fra Romerriget over Renæssancen og vi diskuterer mulige betydninger for vores samfund i dag. Vi arbejder med anvendelsen af kilder, historiebrug og remediering af historie. I forløbet berøres følgende emner:

-Romerrigets opståen
- Det politiske system i Romerriget
- Senkejserriget og forklaringer på Romerrigets storhed og fald.
-Tanker fra renæssancen om samfundets opbygning
-Reformation, renæssance og videnskab

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ ̶ politiske og sociale revolutioner
̶ ̶ historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Verdenskrig

Forløbet beskæftiger sig med mulige forklaringer på udbruddet af første verdenskrig og herved berøres også begrebet imperialisme. Desuden beskæftiger vi os med teknologiens indflydelse på krigens udbrud og forløb og vi arbejder med at analysere kilder, samt at styrke vores historiebevidsthed.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof i fokus
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og ideologier

I forløbet stifter eleverne bekendtskab med ideologierne (liberalisme, konservatisme og socialisme) og ideologiske forgreninger, herunder populisme.  Eleverne får viden om danske partier, og hvordan de fordeler sig fordelings- og værdipolitisk samt indblik i dansk politik lige nu, der for første gang i mange år består af en flertalsregering over midten af dansk politik. Gennem forløbet har vi talt om aktuelle politiske problemstillinger ud fra øvelsen ”dagens tegning.”


I forløbet får eleverne indblik i politiske styreformer, med fokus på demokrati, herunder direkte og repræsentativt demokrati, og konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Som del af arbejdet med demokrati laver eleverne en innovativ øvelse i forhold til, om det danske demokrati er i krise og hvordan det kan styrkes.

Desuden ser vi på danske politiske beslutningsprocesser i Folketinget, og magtens tredeling og politiske deltagelsesmuligheder. Som del af forløbet indgår også påvirkningen af bl.a. EU på dansk politik.

Forløbet er enkeltfagligt i samfundsfag.

Fokuspunkter:
- Politiske ideologier og partier, herunder liberalisme, socialisme, konservatisme og ideologiske forgreninger, herunder populisme
- Fordelings- og værdipolitik
- Ligestilling mellem kønnene
- Kvalitativ metode med politisk portræt af en klassekammerat
- Politiske styreformer (demokrati og autokrati)
- Magt
- Politisk deltagelse
- Regering og Folketinget
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark

Kernestof i forløbet:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

I dette forløb arbejder vi med at opbygge en grundlæggende viden om islams formative periode (Muhammed i Mekka og Medina samt retur til Mekka). Derefter arbejder vi med de fem søjler, hvor vi især fokuserer på bøn og valfart. Vi arbejder med valfarten som et overgangsritual og anvender Van Genneps analysemodel.
Vi møder igennem forløbet flere forskellige former for islam, og ser nogle af de forskellige fortolkningstilgange der findes inden for religionen. Til det anvender vi Jan Hjärpes model til moderne islamformer med henblik på at opnå et sprog til at tale om muslimernes forskelligartethed.


CENTRALE BEGREBER FRA DETTE FORLØB:

De seks trosartikler: Allah, Koranen, Muhammed, Forudbestemmelsen, Dommedag, (%Engle (det har vi ikke arbejdet med).
Allah - gudsopfattelse
Muhammed - profeternes sejl, profeter
Abraham
Forudbestemmelsen, menneskeopfattelse
Sunna
Koranen
Sura
Frelse
De fem søjler: Trosbekendelse, bøn, ramadan, almisse, valfart
Hadj, Mekka, Medina, Kaba'en
Halal, haram
Sharia
Hellig, profan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arbejderbevægelsen

Forløbet beskæftiger sig med den danske arbejderbevægelses opståen herunder årsager hertil, samt arbejdernes levevilkår. Desuden berøres hvilken betydning bevægelsen får for det danske samfund.
Forløbet lægger sammen med forløbet om 1. verdenskrig op til historieopgaven og vi beskæftiger os derfor også med udvælgelse af materiale, taksonomiske niveauer skriftlig fremstilling i historie.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det onde samfund - Nazismens vej til magten

Historie:
Dette forløb indgår i et flerfagligt forløb med samfundsfag og religion.
Forløbet omhandler nazisternes vej til magten i mellemkrigstiden Tyskland og vi ser på eksterne og især interne forhold der medvirker til at dette sker. Vi beskæftiger os med med følgende problemstillinger:

- Optakten til og konsekvenserne af 1. Verdenskrig.
- De historiske, politiske, sociale og økonomiske forhold, som muliggjorde Hitlers vej til magten.
- Nazistismen som ideologi og samfundsopbygning.
- Et forsøg på at forklare de "mekanismer" som muliggjorde Holocaust
- Nynazismens vækst i dele af Europa i dag.


Faglige mål i fokus
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nynazisme i Tyskland ( Det onde samfund)

Forløbet beskæftiger sig med nutidens Tyskland med fokus på forklaringer på nynazismens og højreradikalismen fremvækst. Undervejs arbejdes der med:
- Fascisme, nazisme og nynazisme (forskelle og ligheder)
- Kendetegn ved demokrati og diktatur
- Kendetegn ved og forklaringer på holocaustbenægtelse.
- Kendetegn ved tysk økonomi og politik som forklaring på nynazisme og højre-nationalismens vækst: Stigende ulighed i Tyskland og forskel mellem øst og vest.
- Kendetegn ved og forklaringer på populisme og højre-nationalistiske partier (AFD)
- Nynazisme og gruppedannelse: Etnocentriske forestillinger, kollektive gensidige misforståelser, gruppepres, social kontro og Robert Caves socialpsykologiske eksperiment
- Senmoderniteten  som forklaring på nazismens fremvækst: Anthony Giddens og Thomas Ziehes begrebsapparat.


Faglige mål i fokus:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof i fokus:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Jødedom og etik

I forløbet fokuserer vi enkeltfagligt på ritualanalyse af Sabbat og Pesach og kobler ritualerne sammen med myterne bag: skabelsen og pagterne i Torahen/Mosebøgerne. Vi analyserer også guds- og menneskeopfattelse i jødedommen, som det kommer til udtryk i Torahen.

Vi studerer desuden jødedom som en lovreligion med fokus på kosher-reglerne.

Endelig ridser vi en tidslinje op fra jødedommens opståen med Abraham og frem til holocaust, hvor vi inddrager begrebet teodicé i et forsøg på at forstå, hvordan jøder forholder sig til holocaust.

Som en del af det tværfaglige KS-forløb Det onde samfund har vi gennemgået et grundkursus i etik med fokus på positionerne pligtetik (Kant) og konsekvensetik (Bentham) samt ondskabstypologierne (Händler Svendsen). Formålet har været at opnå et fagsprog til at analysere nazisternes begrundelse for holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund

I dette forløb vil vi arbejde med forudsætningerne for det gode liv i nutidens Danmark. Vi vil i denne forbindelse beskæftige os med kendetegn ved og udfordringer for den danske velfærdsmodel samt senmoderniteten og generations Z´s særlige udfordringer.

Undervejs vil der således arbejdes med:

- De tre klassiske velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsmodel.
- Den danske velfærdsstats udfordringer
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat
- Projekt med fokus på visioner for det gode liv og samfund
- Kendetegn ved det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
- Anthony Giddens og Ulrick Becks beskrivelse af det senmoderne samfund
- Kendetegn ved og udfordringer for generation Z

Faglige mål i fokus:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestof i fokus:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Det gode liv - Velfærdsstatens historie

I forløbet arbejder vi med velfærdsstatens rødder, udvikling og udfordringer. Vi begynder med at se på leveforholdene for den brede befolkning i sidste halvdel af 1800-tallet og undersøger tankegangen vedr. fattighjælp.

Begreber:
"værdigt trængende", "hjælp til selvhjælp", "skøn og ret" og "almisse eller faste takster", natvægterstat, velfærdsstat, aktiv velfærdsstat.

Vi læser om forandringer i tankegangen, som leder til fattighjælpens forandringer i slutningen af 1800-tallet og fortsætter med forandringerne i mellemkrigstiden over efterkrigstidens udvikling af den moderne velfærdsstat til den moderne velfærdsstat og dens udfordringer.


Materiale:
Grundbog: Andersen Lars mfl.: "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd". Gyldendal 2009. (s. 48-68)

Dokumentarfilm:
"Ludere, lommetyve og lirekassemænd - Der skal ydes før der kan nydes 1849-1880" (Liv Thomsen og DR)

Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden. (1908)
- Valgplakater (Socialdemokratiet)
- Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften. (1956)
- KK Steinke om Kanslergadeforliget
- Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966)
- Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og stabilitet (2005)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Senmoderne religiøsitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Enkeltfaglig: Økonomi i Danmark

I dette forløb vil vi arbejde med grundlæggende økonomiske sammenhænge og fokusere på den økonomiske ulighed i Danmark. Undervejs vil vi kommen ind på:
- Det økonomiske kredsløb
- Samfundsøkonomiske mål
- Finans-, penge og strukturpolitik
- Forskellige levevilkår i Danmark
- Forskellig former for magt og afmagt
- Fattigdom og rigdom i Danmark

Faglige mål i fokus

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestof i fokus:

- sociale og kulturelle forskelle
- identitetsdannelse og socialisering
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kristendom

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer