|
Titel
7
|
7. Normal People and Ireland [EKSAMEN]
I dette forløb arbejdede eleverne med romanen Normal People af Sally Rooney med fokus på identitetsdannelse, relationer, sociale hierarkier og overgangen fra ungdom til voksenliv. Romanen blev analyseret som en *bildungsroman* med særligt fokus på temaer som coming of age, identitet, kærlighed, familie, sociale klasser, selvværd, magt og tilhørsforhold. Eleverne arbejdede med, hvordan karakterernes selvforståelse formes i samspillet mellem egne oplevelser, sociale relationer og omgivelsernes forventninger.
Der blev arbejdet med romananalyse med fokus på fortællerforhold, synsvinkel, struktur, miljø og stemning, karakterudvikling samt sproglige og stilistiske virkemidler. Derudover blev romanen perspektiveret til irske kulturforhold og moderne samfundsforhold, herunder sociale normer, generationsforskelle, uddannelsessystem og sociale udfordringer i Irland.
Primære materialer (udvalg):
* Normal People af Sally Rooney
* BBC/Hulu-serieadaptionen Normal People
* Materiale om bildungsroman
* Artikler om irsk kultur og samfundsforhold
* Materiale om Irlands boligkrise
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, romananalyse, karakteranalyse, filmanalyse, researchopgaver, skriftligt arbejde og mundtlige aktiviteter.
Faglige mål:
Eleverne arbejdede med at analysere og fortolke engelsksprogede tekster, anvende litterære analysebegreber, perspektivere litteratur til kulturelle og samfundsmæssige forhold samt udvikle mundtlige og skriftlige engelsksproglige kompetencer.
Litteratur:
Normal People (2018) – Sally Rooney
Normal People (BBC/Hulu TV adaptation, 2020) – udvalgte afsnit og scener
“How a TV Adaptation of Normal People Took Over Ireland’s Airwaves” (artikel)
“10 Things Sally Rooney’s Normal People Irish People Will Understand” (artikel)
Youtube video: "How did Ireland's Housing Crisis get so bad?" https://www.youtube.com/watch?v=7XqyHw-RXvc&t=447s
The Catholic church is ‘shocked’ at the hundreds of children buried at Tuam. Really? Tuesday 7 March 2017 17.35 by Emer O'Toole
Omfang: Ca 350 normalsider
|