|
Titel
1
|
Politik: Ideologier, skillelinjer og spilleregler
Grundforløbet (14 moduler)
Forud for undervisningen i studieretningsklassen (1.x) har skolens lærere i samfundsfag aftalt, at følgende begreber bliver gennemgået i grundforløbet: De politiske ideologier, Molins model, Minervamodellen, Bourdieu og social arv, Maslows behovspyramide og velværdsmodellerne. Som fælles lærebog anvendes "Luk samfundet op" (2017).
I selve undervisningen omtales indledningsvis, hvilken del af virkeligheden samfundsfag arbejder med (genstandsfelt), og hvordan man bruger både fortolkning af tekst og beregninger af tal (metoder). Genstandsfeltet ligger i ordet "samfund" = "at finde sammen" = menneskelige fællesskaber. Ordet samfund konkretiseres herefter vha. begreberne stat, marked og civilt samfund. Efterfølgende defineres ordet "begreb" (et abstrakt ord, som er præcist defineret), og begreberne "deskriptivt" (er) og "normativt" (bør) defineres.
En ideologi defineres som sammenhængende tanker om, hvordan samfundet er og bør være. Der indgår altså både noget deskriptivt (= "er") og noget normativt (= "bør være") i definitionen. Centrale begreber til forståelse af forskelle mellem ideologier er forskellen på proceslighed og resultatlighed. Efter gennemgangen af disse begreber arbejdes der med de tre klassiske ideologier: liberalismen, konservatismen og socialismen. Centrale stikord til de tre ideologiers syn på individet, staten og markedet samles i en oversigt. Begreberne fordelingspolitik og værdipolitik omtales, og eleverne stifter bekendtskab med en del af partierne i Folketinget. Molins model inddrages til at forklare et partis adfærd.
Ét modul afsættes til tabellæsning. Med udgangspunkt i s. 58-62 i lærebogen "Fold dig ud" arbejdes der med en svær tabel. Begreberne absolutte og relative tal gennemgås, og det understreges, at en procent altid er en procent af noget. Ligeledes understreges forskellen mellem procent og procentpoint.
I omtalen af skillelinjer i befolkningen gennemgås Minervamodellen og Bourdieus begreber kapitaler og habitus samt social arv.
I samarbejde med matematik gennemføres et PT-forløb på i alt fire moduler (to moduler til hvert fag). Her gennemgås vækstrate, udregning af procentandele, fremskrivningsfaktor, procent og procentpoint samt absolutte og relative tal. Desuden omtales forskellige former for sammenhænge, nemlig tilfældige (statistiske) og årsagssammenhænge (kausale). Forskelle og ligheder mellem en teori og en model inddrages, og afslutningsvis prøver eleverne at opstille en hypotese og afprøve den på et statistisk materiale.
Afslutningsvis omtales Maslows behovspyramide, og eleverne arbejder som udgangspunkt selv med, hvilken type behov der opfyldes vha. hhv. stat, marked og civilt samfund i det danske samfund. I den efterfølgende gennemgang påvises det, hvordan på den ene side behovsopfyldelse og på den anden side stat, marked og civilt samfund i andre landes kombineres på en anden måde, og hvordan der herved opstår andre velfærdsmodeller.
Studieretningen (8 moduler)
Noget forsimplet kan politik sammenlignes med et spil, hvor forskellige spillere kæmper mod hinanden. "Spillerne" hedder i samfundsfag "aktører", og "spillereglerne" kaldes "politisk system".
Indledningsvis ses der nærmere på det politiske system, hvor centrale begreber er direkte og repræsentativt demokrati samt deltagelses- og konkurrencedemokrati. Undervisningsfilm fra Folketinget (ft.dk) inddrages. I forlængelse heraf behandles dét, der i et repræsentativt demokrati kaldes "den parlamentariske styringskæde", som båder kan beskrives normativt og deskriptivt, og "mink-sagen" inddrages som et aktuelt eksempel. Det omtales, hvordan ønsket om en svækket statsmagt i 1700-tallet via magtens tredeling og individuelle rettigheder hænger sammen med den politiske ideologi liberalismen. Eleverne ser herefter på de tre statsmagter i hhv. Danmark og USA. I omtalen af magt inddrages kun direkte og indirekte magt. Endelig omtales kort forskellen på flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg.
Herefter vendes opmærksomheden mod "spillerne" eller aktørerne. I et repræsentativt demokrati er vælgerne udgangspunktet, men der er mange andre aktører. Det belyses bl.a. ved filmen "Politisk påvirkning" på Folketingets hjemmeside (ft.dk). Forskelle og ligheder mellem politiske partier, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser omtales grundigt. Desuden omtales partiernes historiske udvikling fra klassepartier til catch all-partier. De tre taksonomiske niveauer introduceres (redegørelse, undersøgelse og diskussion), og eleverne løser opgaver om politiske aktører på de to øverste niveauer. Med udgangspunkt i valgresultatet ved Folketingsvalget den 1. november gennemgås følgende begreber grundigt: regering, opposition, støtteparti og parlamentarisme. Herefter omtales med inddragelse af film fra Folketingets hjemmeside (ft.dk) Folketingets to hovedopgaver, nemlig lovgivning og parlamentarisk kontrol. I et modul arbejder eleverne selv med et lovforslags vej gennem Folketinget fra ide til vedtagelse. Opgaverne knytter sig til et lovforslag fra 2008 om indgreb over for fodboldbøller, og eleverne besvarer opgaverne vha. oplysninger på Folketingets hjemmeside. I sammenhæng med den dømmende magt omtales kriminalitet ganske kort, og herefter ser klassen dokumentarfilmen "Med døden til følge" fra 2011, der viser forløbet af en straffesag i byretten. Med udgangspunkt i, at Danmark er en retsstat, hvor demokratisk vedtagne lave håndhæves af regeringen, ses ganske kort på Danmarks forhold til FN og til EU. I det første tilfælde er der ikke overdraget suverænitet, og regler kan derfor heller ikke håndhæves. Det gælder derimod i forhold til EU, idet Danmark hér har overdraget en del af sin suverænitet. Det omtales, hvordan man både kan hævde, at Danmark gennem EU-medlemskabet har afgivet (formel) suverænitet og udvidet sin (reelle) suverænitet. Endelig inddrages medier som politisk aktør. Der skelnes mellem nyhedsmedier og sociale medier, og udgangspunktet er, at nyhedsmedier ikke leverer 100 pct. objektiv information pga. nyhedskriterier (AVISK) og medialisering (FKIP). Desuden kan der være forskel på befolkningens, mediernes og politikernes dagsorden. Selv om nyhedsmedierne ikke er 100 pct. objektive - og altså leverer en form for misinformation pga. menneskelige valg, fejl og mangler - så er nyhedsdækningen i nyhedsmedierne langt, langt bedre for demokratiet end desinformation - eller fake news - som trives på de sociale medier.
Forløbet afsluttes med en kort skriftlig test uden hjælpemidler.
|