Holdet 2024 fy/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Susanne Arens
Hold 2024 fy/a (1a fy, 1a fyx)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Planeter og Exo-Planeter
Titel 2 Bølger og lyd
Titel 3 Lys og atomer
Titel 4 Universet
Titel 5 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Planeter og Exo-Planeter

Vi starter fysik c forløbet ud med et tema om planeter og exoplaneter. Vi undersøger densiteten af vand, saltvand og sten og kigger på densitetens afhængighed af dybden/højden for Jordens indre, havet og atmosfæren.  En beboelig planet findes i en afstand fra stjernen hvor 0-100 grader C er realistisk, pga vand og vands faser. Sammenhængen mellem energi, effekt/luminositet og intensitet undersøges (afstandskvadratloven). Temperaturbegrebet og temperaturskaler introduceres og sammenhængen mellem energitilførsel og temperaturændring/faseændringer undersøges. Specifik varmekapacitet knyttes til temperaturændringer på overfladen af en planet.

Læringsmål:
en generel introduktion af fysiske størrelser, enheder, prefix og 10'er-potenser, og håndtering heraf i matematiske sammenhænge, aflæsning af grafer, samt kontinuitet ift. NV (lineær regression, variabelkontrol). Potensregression ifm. afstandskvadratloven og betydningen af negative potenser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Bølger og lyd

Vi starter med en generel introduktion til periodiske fænomener. Herunder begreberne periode og frekvens.
Vi ser derefter på bølger og introducerer begreberne længdebølge, tværbølge, amplitude, bølgelængde og ser på hvordan man kan beregne en bølges udbredelseshastighed ved brug af bølgeligningen.
Vi arbejder med begreberne interferens og diffraktion og oplever hvordan interferens mellem lyden fra to højtalere kan skabe steder i lokalet hvor lyden forstærkes og steder hvor den formindskes.
Vi ser nærmere på lydbølger, lydens hastighed og hvad frekvens, bølgelængde og amplitude betyder for vores opfattelse af lyd.
Vi ser på hvordan der kan opstå stående bølger på en snor. Herunder fænomenerne grundtone og overtoner og hvordan man kan beregne bølgelængde og frekvens for grundtonen og overtonerne. De stående bølger på en snor bruges til at forklare hvordan strengeinstrumenter virker.

Forsøg:
Lydens hastighed
Stående bølger på en snor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Lys og atomer

I dette forløb, skal vi stifte bekendtskab med modeller for lys:
Den geometriske model, bølgemodellen og partikelmodellen
Refleksion af lys og lysets brydning
Ikke alt lys er synligt - Det elektromagnetiske spektrum
Udviklingen af atommodeller
emission og absorption af lys og Bohrs atommodel, Fraunhoferlinjer,
emissionsspektre og absorptionsspektre, Termiske intensitetskurver.
Bølgeligningen for lys, lysets hastighed, fotoner og foton-energi.


Læringsmål:
Tegne Bohr's atommodel, forståelse af modelbegrebet, beregninger med bølgeligningen og af foton-energien. At knytte diagrammer og matematiske modeller til begreber og fysiske størrelser. Identificere grundstoffer ud fra emissions- og absorptionsspektre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Universet

I dette forløb skal vi se på universet som helhed. Hvad ved vi egentlig om universets historie og hvordan det opfører sig på store skalaer?
Lysår som afstandsenhed og lysets tilbagelagte afstand som funktion af tiden. Det kosmologiske princip, Universets udvidelse, Hubbles lov, Kosmologisk rødforskydning, Termiske lyskilder, bestemmelse af hastighed og afstand ud fra rødforskydning og Hubbles lov. Mikrobølgebaggrundsstrålingen og universets sammensætning.
Vi slutter af med en diskussion om Big Bang og universets udvikling.

Læringsmål:
- forståelse af rummets udvidelse, at vi kigger tilbage i tiden, når vi kigger ud i rummet. At universets endelige alder begrænser, hvor meget vi kan se. At det ældste lys er fra 380.000 år efter Big Bang, og hvordan dette hænger sammen med Bohrs atommodel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer