Holdet 2024 fy/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Finn Vesterdal
Hold 2024 fy/s (1s fy, 1s fyx)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til fysik C
Titel 2 Energi
Titel 3 Atom- og kernefysik
Titel 4 Bølger og lyd
Titel 5 Lys og atomer
Titel 6 Jorden og Solsystemet
Titel 7 Stjerner og galakser. Universet.
Titel 8 Uddybning og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til fysik C

Introduktion til faget. Vi kender kun ca. 4%  af Universet (stjerner, planeter, kosmisk støv og gas etc.).
Vi har opbygget Solsystemet fælles og har set samlingens meteorit, som stammer tilbage fra Solsystemets fødsel. Og så har vi set fotos af udvalgte himmellegemer (asteroider som Ceres, Pallas).
Vi har mødt den grundlæggende relation s=v*t mellem afstand, fart og tid.
Store og små tal beskrevet ved præfikser og 10'er-potenser.
Som eksemplarisk eksperiment har vi bestemt massefylde (densitet) for 15 beslægtede cylindre. Og vi har regnet på massen for Hoba-meteoritten.

Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 15-19,     20-24, 26øv. 29-33midt, 36.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Energi

Energiomdannelse og energikæder. Energibevarelse. Evighedsmaskier.
Grundlæggende energiformer.
Energi og effekt. Klassen har lavet øvelsen TRAPPELØB (m/ journal), hvorved enkeltelevers effekt skulle bestemmes.
Nyttevirkning. Klassen har lavet øvelsen NYTTEVIRKNING ved opvarmning af vand (m/ journal).
Kemisk energi og brændværdi. Klassen har lavet øvelsen BRÆNDVÆRDI AF PARAFFIN (m/ rapport).
Om potentiel og kinetisk energi. Om mekanisk energi og energibevarelse i det frie fald. Vi har set på Felix Baumgartners fald fra 39 km's højde og regnet på energierne.
Eleverne har regnet på energiforholdene ved fald af blyposer.
Kort om elektrisk energi og effekt til brug i opgaver.
Termisk energi. Tilstandsformer. Temperatur.

Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 59-67, 72-76øv., 81-82midt, 85-86, 109, 111midt-114midt, 117-118midt, 122.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Atom- og kernefysik

Stoffets opbygning. Atomkernens opdagelse.
Radioaktivitet. Strålingstyper.
Eleverne har vha. et nuklidkort fulgt de tre tunge radioaktive familiers henfaldskæde.
Vi har talt om Einsteins formel E=mc^2 og brugt den til at forstå Solens udstråling. Vi har desuden talt om, hvordan masse kan omdannes til energi ved fission af uran og har sat det ind i en samfundsmæssig sammenhæng.
Som fællesforsøg har vi dels lavet simulering af radioaktivt henfald (med terninger), dels bestemt halveringstiden for Ba*-137.

Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 124-125, 126midt-128øv., 130, 151-153, 156-158 (undtagen beta+-henfald), 159-160, 162-164midt, 168midt-169midt, 170midt-171midt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Bølger og lyd

Grundlæggende bølgebegreber. Vi skelner mellem rejsende bølger og stående bølger.
Vi har testet elevernes høregrænse.
Eleverne har set eksempler på almindelig skønsang, strubesang (Mongolian throat song) og overtonesang. Vi har desden set en video med Flaskedrengene. Vi har observeret resonans mellem ens stemmegafler og har også set Tacoma-broens endeligt.
Forskellige typer musikinstrumenter er diskuteret (strenge- og blæse-instrumenter). Overtonerne i et roterende plasticrør er forstået på baggrund af en gennemregning. Halvåbent resonansrør demonstreret.
Centrale bølgefænomener som interferens, bøjning og resonans er præsenteret.
Som fællesforsøg har vi bestemt lydens hastighed med klaptræ.
Doppler-effekt (uden formler).
Stående bølger på en streng er undersøgt eksperimentelt (rapport).


Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 192-195, 197-197midt, 198midt-201.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lys og atomer

Repetition af bølgeegenskaber. Lys som partikler eller bølger.
Hvorfor lyser Solen?
Det elektromagnetiske spektrum og synligt lys.
Vi har med håndspektroskoper undersøgt lyset fra forskellige lyskilder (glødepære, lysstofrør, spredt sollys, spektralrør).
To-spalteeksperimentet demonstreret og diskuteret ud fra Newton/Huygens.
Forskellige typer spektre.
Plancks formel for energien af en foton. Bohrs atommodel. Vi har i detaljer beregnet, at det røde lys fra brint stammer fra overgangen mellem 3. og 2. skal i brintatomet.

Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 210-212midt, 213midt-213ned, 218 (indtil Det optiske gitter), 221-222, 224-226.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Jorden og Solsystemet

Planeternes bevægelse set fra Jorden.
Det geocentriske verdensbillede. Vi har set, at det er snusfornuftens verdensbillede. Om Tycho Brahe, Kepler og Galilei.
Vi har diskuteret fortolkningen af Foucaults pendul.
Det heliocentriske verdensbillede. Keplers love. Vi har specielt undersøgt Keplers 3. lov og anvendt den på Jupiter-systemet og på Halleys komet.
Jordens bevægelse. Nat og dag, årstiderne. Månens faser. Formørkelser.
Overordnet om Solsystemet og dets historie.

Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 241-246, 248-249, 254, 256-260, 262-265midt, 269-273, 278.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Stjerner og galakser. Universet.

Stjerners udvikling (tunge hhv. lette stjerner), opdagelsen af andre galakser, Rødforskydning og galaksehastigheder. Universets udvidelse. Rosinbolle-modellen. Big Bang og den kosmologiske baggrundsstråling.
Vi har specielt regnet på, hvornår vi kolliderer med Andromeda-galaksen.

Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 287-295, 298-301.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Uddybning og repetition

Repetition af årets stof.

Supplerende har vi undersøgt, hvordan Einsteins formel E = m*c^2  kan anvendes til at forstå stjerners udstråling og forholdene i atomkerner. Vi har regnet på kerners bindingsenergier og har diskuteret, hvordan bindingsenergi betyder, at en atomkerne vejer mindre end summen af de nukleoner, den består af. Fusion og fission er sat ind i denne ramme.

Litteratur: Cramer Andersen et al.: BasisFysikC, Haases Forlag 2016, s. 154-155.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer