Holdet 3f ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anita Hvonbech Pedersen
Hold 2025 ol/f (3f ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Alletiders helt, Herakles
Titel 2 Achilleus' vrede
Titel 3 Græsk-romersk skulptur
Titel 4 Hvordan bliver jeg lykkelig?
Titel 5 Ovids Metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Alletiders helt, Herakles

Herakles (eller Herkules) er alletiders helt. Bogstaveligt talt. Han har til alle tider nydt en stor popularitet – både i den antikke verden og i eftertiden, men hvorfor? Det vil vi undersøge i dette forløb, hvor vi læser os igennem dele af hans liv. Størst vægt lægges på værklæsningen af Euripides’ tragedie, Herakles.  

Efter forløbet skal eleverne:
- Have kendskab til de græske guder og gudsdyrkelsen i det antikke Grækenland (polyteisme, halvguder, antropomorfisme, do ut des m.m.)
- Have kendskab til myten om Herakles’ undfangelse, barndom, liv og død
- Kunne perspektivere myten om Herakles til nyere tids fortolkning af helten og helteidealet med udgangspunkt i Disneys’ Hercules (1998)
- Kende genren tragedie og kunne analysere den vha. relevante fagbegreber (agon, stikomyti, fobos, eleos, katharsis m.m.)
- Have kendskab til opførelsen af tragedier i Athen i klassisk tid samt forfatteren, Euripides, og hans særlige kendetegn som tragediedigter

Antikke basistekster:
Euripides: Herakles (oversat af Niels Jørgen Green-Pedersen, 2019)
Hesiod: Skjoldet, vers 1-56 (læst ekstensivt)
Theokrit: Herakles’ første bedrift

Efterantik perspektivfilm:
Disneys Hercules (1998)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Achilleus' vrede

I forløbet læser vi Homers Iliade med fokus på den stolte kriger Achilleus og hans deltagelse i den trojanske krig. Vi har fokus på den vrede, som han optændes af to gange i løbet af værket og som får store konsekvenser for den græske hær.

Efter forløbet skal eleverne:
- kunne forklare Achilleus’ vrede. Herunder hvornår og hvorfor den opstår i værket.
- have kendskab til det homeriske helteideal (time, kleos, oikos) og kunne perspektivere det til et moderne helteideal.
- kende til gudernes indblanding i menneskenes verden og deres indflydelse på begivenhederne i Iliaden. Herunder æblestriden som årsagsforklaring på den trojanske krig.
- kunne reflektere over fremstillingen af mænd og kvinder i Iliaden og sætte dem i perspektiv til moderne tids kønsidealer (jf. den læste perspektivtekst)
- kende epos-genren og beskrive den både indholdsmæssigt og sprogligt med genrens kendetegn så som epiteter, patronymer, homeriske lignelser m.m.
- kende til eposgenrens mundtlige oprindelse. Herunder det homeriske spørgsmål.

Homers Iliade i Otto Steen Dues oversættelse. Heraf læses i uddrag:
1. sang, vers 1-430, 488-611
22. sang 131-429
24. sang vers 448-595

Perspektivtekst:
Pat Barker: uddrag af kap. 5 af ”De tavse piger” (2018)
Klip fra filmen Troy med Priamos og Achilleus (2004) : https://www.youtube.com/watch?v=mWXC1_Fbvz8&t=298s

Baggrundslitteratur:
Paideia, s. 11-17, 23-27
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk-romersk skulptur

Som projektarbejde har eleverne arbejdet gruppevis med hver deres periode inden for den græsk-romerske skulpturkunst, som de har fremlagt for hinanden. Herefter har vi i fællesskab samlet op på udviklingen fra periode til periode samt kigget på efterantikke kunstværker, der er inspireret af antikken.

Til eksamen opgives ukendt skulptur.

Følgende skulpturer er analyseret af eleverne i deres projektarbejde:
Berliner-koren + Anavyssos-kouros
Kritios-drengen + metope fra Olympia-templet m. Athene, Herakles og Atlas
Karyatide fra Erechtheion + Spydbæreren
Apollon fra Belvedere + Afrodite fra Knidos
Laokoon + Fuld, gammel kone
Augustus fra Prima Porta + Marcus Aurelius' rytterstatue

Øvrige skulpturer, som er blevet berørt i løbet af undervisningen:
Sounion-kouros, Peplos-koren, Vognstyreren, Artemision-bronzen, Diskoskasteren, Riace-krigeren.

Efterantikke skulpturer brugt i større eller mindre omfang som perspektiv i undervisningen:
Michelangelo: David (1501-04)
Bertel Thorvaldsen: Hebe (1814)
Elmgreen & Dragset: Powerless Structures (2012)
Bjørn Nørgaard: Det forjættede land (2005)
Antonio Canova: Perseus med Medusas hoved (1804-06)
Alexander Liberman: Laokoon (1982)
Kai Nielsen: Venus med æblet (1919)

Øvrigt materiale:
Artiklen "Antikkens hvide løgne bliver afsløret på Glyptoteket". Af Torben Weirup. 12.09.14, Berlingske
Udvalgte kapitler i Paideia om de kunsthistoriske perioder
Kap. 1, 3 og 7 i Kunsten at se på skulptur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan bliver jeg lykkelig?

Forløbet indledes i nutiden, hvor eleverne har reflekteret over, hvad lykke er set i et moderne perspektiv. Herefter repeteres Platons idelære kort gennem Hulebilledet, som er læst i et tidligere forløb og derefter stoicismens grundtanker gennem læsning af udvalgte breve af Seneca. Størstedelen af forløbet bruges på stoicismen. Undervejs opfordres eleverne til at reflektere over, hvordan antikkens tanker om lykke stadig kan være relevante for det moderne menneskes liv og hvilken betydning lykke egentlig har i et moderne liv.

Antikke tekster:
Platons hulebillede, 7. bog 514-518d, oversat af Harbsmeier, Jørgensen, Sevelsted og Tortzen, i Platon i Udvalg I, 2013.
Breve af Seneca, oversat af Kell Commerau og Hans Gregersen i AIGIS
- brev 2
- brev 41
- brev 107

Baggrundslitteratur:
Artikel: "Niels Overgaard brugte store dele af sit liv på at jagte lykken – så fandt han en særlig opskrift", 30. juli 2025, www.alt.dk (forkortet version).
Niels Overgaard: "Stoisk filosofi for begyndere" fra "Det hele handler ikke om dig" (s. 31-36) fra People's, 2020
Paideia: s. 160-163
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ovids Metamorfoser

I dette korte forløb undersøger vi værket Metamorfoser af den romerske forfatter Ovid. Vi læser et sammenhængende uddrag af 3. bog med størst fokus på myterne "Actaeon & Diana" og "Semele". Undervejs ser vi på Ovids portrættering af guderne i myterne og sammenligner det med tekster læst i andre forløb.

Anvendte begreber i forløbet:
- epos, daktylisk heksameter og patronymer
- sproglige virkemidler så som ironi, fortællerkommentarer og billedsprog
- ætiologisk myte, deskriptiv, normativ

Antikke tekster:
Ovids Metamorfoser i Otto Steen Dues oversættelse, 2005 (3. bog vers 131-510).
- Actaeon og Diana
- Semele
- Tiresias (kun læst overfladisk)
- Ekko & Narcissus (kun læst overfladisk)

Efterantik perspektivtekst:
Klaus Høeck: Der var engang (1992) (kun læst overfladisk)

Baggrundslitteratur:
Paideia, s. 30, 37-38
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer