|
Titel
2
|
Retorik og demokrati
Forløbet undersøger retorikkens kraft som potentielt demokratisk problem set over for Platons filosofiske krav om sand viden – en problemstilling i det klassiske Athen såvel som i dag.
Efter forløbet skal eleverne:
- Have kendskab til det athenske demokrati i 400-tallet. Herunder folkeforsamlingen og retssystemet samt inddelingen i de forskellige borgergrupper (borgere, metøker, slaver) samt deres rettigheder eller mangel på samme.
- Kunne se ligheder og forskelle mellem det athenske, direkte demokrati og det moderne, repræsentative demokrati.
- Kunne analysere retstaler ved hjælp af det retoriske pentagram, appelformer og sproglige virkemidler
- Have kendskab til Lysias’ særlige skrivestil (safeneia, ethopoiia) samt brugen af tekniske og ikke-tekniske beviser i en retstale
- Kende de historiske personer Platon og Sokrates. Herunder Sokrates’ særlige samtaleteknik (maieutik) og Platons brug af dialogen som genre.
- Have en forståelse for Platons idelære (ideer og fænomener, doxa og episteme)
- Kunne forklare, hvorfor Platon forholder sig kritisk til demokrati og retorik og hvem han i stedet mener bør lede et samfund
- Kunne reflektere over, hvorvidt det er et problem, at man bruger retorikken til at påvirke demokratiske beslutninger – både dengang og nu.
Antikke tekster:
Lysias’ taler i oversættelse af Mogens Herman Hansen, 1982
- I: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
- XXIV: Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse
Platons hulebillede fra Kend dig selv (s. 163-170) i Mejer og Tortzens oversættelse
Efterantik perspektivtekst:
Artikel: Thorsten Asbjørn Lauritsen: ”Retorik er mere end indpakning”, 22. april 2013, Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/retorik-er-mere-end-indpakning
uddrag af filmen Matrix af Lana og Lilly Wachowski, 1999
Baggrundslitteratur:
Paideia, s. 179-180, 184-185, 137-138, 142-143, 146-148, 150-152
|