Holdet 3j ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anita Hvonbech Pedersen
Hold 2025 ol/j (3j ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magt og køn i græsk drama
Titel 2 Retorik og demokrati
Titel 3 Græsk-romersk skulptur
Titel 4 Achilleus' vrede
Titel 5 Hvordan bliver jeg lykkelig?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magt og køn i græsk drama

I dette forløb undersøger vi, hvordan temaerne magt og køn blev fremstillet i både tragedier og komedier i Athen omkring 400-tallet. Størst vægt lægges på værklæsningen af Sofokles’ Antigone.

Efter forløbet skal eleverne:
- Have kendskab til de græske guder, gudsdyrkelsen og skæbnesynet i det antikke Grækenland (polyteisme, antropomorfisme, do ut des, moira m.m.)
- Kende genren tragedie og kunne analysere den vha. relevante fagbegreber (agon, stikomyti, tragisk ironi, episode, stasimon m.m.)
- Have overblik over tragedien Antigone og kunne reflektere over dens centrale problemstillinger (fysis vs. nomos, oikos vs. polis, mand vs. kvinde m.m.)
- Kende begreberne sofrosyne og ate og kunne bruge dem i en personkarakteristik af tragediens personer
- Have kendskab til Aristoteles’ dramateori med særligt fokus på begreberne peripeti og anagnorisis samt fobos, eleos, katarsis og mimesis.
- Kende genren komedie i mindre grad og kunne analysere den med fokus på personkarakteristik og humor.
- Have kendskab til opførelsen af drama i Athen i klassisk tid samt forfatterne, Sofokles og Aristofanes, og deres særlige kendetegn som forfattere.
- Have en basal forståelse for sammenhængen mellem drama og demokrati i Athen i 400-tallet. Vi arbejder videre med demokratiet i det efterfølgende forløb.

Antikke basistekster:
Sofokles: "Antigone" (oversat af Otto Steen Due), 2004
Aristofanes: scene 1-3 af "Al magt til kvinden" (oversat af Kai Møller Nielsen), 2011

Perspektivtekst:
Anne Carson: uddrag 2 af "Antigonick" (2012) fra bogen "Nye perspektiver", Systime, 2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og demokrati

Forløbet undersøger retorikkens kraft som potentielt demokratisk problem set over for Platons filosofiske krav om sand viden – en problemstilling i det klassiske Athen såvel som i dag.

Efter forløbet skal eleverne:
- Have kendskab til det athenske demokrati i 400-tallet. Herunder folkeforsamlingen og retssystemet samt inddelingen i de forskellige borgergrupper (borgere, metøker, slaver) samt deres rettigheder eller mangel på samme.
- Kunne se ligheder og forskelle mellem det athenske, direkte demokrati og det moderne, repræsentative demokrati.
- Kunne analysere retstaler ved hjælp af det retoriske pentagram, appelformer og sproglige virkemidler
- Have kendskab til Lysias’ særlige skrivestil (safeneia, ethopoiia) samt brugen af tekniske og ikke-tekniske beviser i en retstale
- Kende de historiske personer Platon og Sokrates. Herunder Sokrates’ særlige samtaleteknik (maieutik) og Platons brug af dialogen som genre.
- Have en forståelse for Platons idelære (ideer og fænomener, doxa og episteme)
- Kunne forklare, hvorfor Platon forholder sig kritisk til demokrati og retorik og hvem han i stedet mener bør lede et samfund
- Kunne reflektere over, hvorvidt det er et problem, at man bruger retorikken til at påvirke demokratiske beslutninger – både dengang og nu.

Antikke tekster:
Lysias’ taler i oversættelse af Mogens Herman Hansen, 1982
- I: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
- XXIV: Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse
Platons hulebillede fra Kend dig selv (s. 163-170) i Mejer og Tortzens oversættelse

Efterantik perspektivtekst:
Artikel: Thorsten Asbjørn Lauritsen: ”Retorik er mere end indpakning”, 22. april 2013, Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/retorik-er-mere-end-indpakning
uddrag af filmen Matrix af Lana og Lilly Wachowski, 1999

Baggrundslitteratur:
Paideia, s. 179-180, 184-185, 137-138, 142-143, 146-148, 150-152
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk-romersk skulptur

Som projektarbejde har eleverne arbejdet gruppevis med hver deres periode inden for den græsk-romerske skulpturkunst, som de har fremlagt for hinanden. Herefter har vi i fællesskab samlet op på udviklingen fra periode til periode samt kigget på efterantikke kunstværker, der er inspireret af antikken.

Til eksamen opgives ukendt skulptur.

Følgende skulpturer er analyseret af eleverne i deres projektarbejde:
Berliner-koren + Anavyssos-kouros
Kritios-drengen + metope fra Olympia-templet m. Athene, Herakles og Atlas
Karyatide fra Erechtheion + Spydbæreren
Apollon fra Belvedere + Afrodite fra Knidos
Laokoon + Fuld, gammel kone
Augustus fra Prima Porta + Marcus Aurelius' rytterstatue

Øvrige skulpturer, som er blevet berørt i løbet af undervisningen:
Sounion-kouros, Peplos-koren, Vognstyreren, Artemision-bronzen, Diskoskasteren, Riace-krigeren.

Efterantikke skulpturer brugt i større eller mindre omfang som perspektiv i undervisningen:
Michelangelo: David (1501-04)
Bertel Thorvaldsen: Hebe (1814)
Elmgreen & Dragset: Powerless Structures (2012)
Bjørn Nørgaard: Det forjættede land (2005)
Antonio Canova: Perseus med Medusas hoved (1804-06)
Alexander Liberman: Laokoon (1982)
Kai Nielsen: Venus med æblet (1919)

Øvrigt materiale:
Artiklen "Antikkens hvide løgne bliver afsløret på Glyptoteket". Af Torben Weirup. 12.09.14, Berlingske
Udvalgte kapitler i Paideia om de kunsthistoriske perioder
Kap. 1, 3 og 7 i Kunsten at se på skulptur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Achilleus' vrede

I forløbet læser vi Homers Iliade med fokus på den stolte kriger Achilleus og hans deltagelse i den trojanske krig. Vi har fokus på den vrede, som han optændes af to gange i løbet af værket og som får store konsekvenser for den græske hær.

Efter forløbet skal eleverne:
- kunne forklare Achilleus’ vrede. Herunder hvornår og hvorfor den opstår i værket.
- have kendskab til det homeriske helteideal (time, kleos, oikos) og kunne perspektivere det til et moderne helteideal.
- kende til gudernes indblanding i menneskenes verden og deres indflydelse på begivenhederne i Iliaden. Herunder æblestriden som årsagsforklaring på den trojanske krig.
- kunne reflektere over fremstillingen af mænd og kvinder i Iliaden og sætte dem i perspektiv til moderne tids kønsidealer (jf. den læste perspektivtekst)
- kende epos-genren og beskrive den både indholdsmæssigt og sprogligt med genrens kendetegn så som epiteter, patronymer, homeriske lignelser m.m.
- kende til eposgenrens mundtlige oprindelse. Herunder det homeriske spørgsmål.

Homers Iliade i Otto Steen Dues oversættelse. Heraf læses i uddrag:
1. sang, vers 1-430, 488-611
22. sang 131-429

Perspektivtekst:
Pat Barker: uddrag af kap. 5 af ”De tavse piger” (2018)

Baggrundslitteratur:
Paideia, s. 11-17, 23-27
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan bliver jeg lykkelig?

Forløbet indledes i nutiden, hvor eleverne har reflekteret over, hvad lykke er set i et moderne perspektiv. Herefter repeteres Platons idelære kort gennem Hulebilledet, som er læst i et tidligere forløb og derefter stoicismens grundtanker gennem læsning af udvalgte breve af Seneca. Størstedelen af forløbet bruges på stoicismen. Undervejs opfordres eleverne til at reflektere over, hvordan antikkens tanker om lykke stadig kan være relevante for det moderne menneskes liv og hvilken betydning lykke egentlig har i et moderne liv.

Antikke tekster:
Platons hulebillede fra Kend dig selv (s. 163-170) i Mejer og Tortzens oversættelse
Breve af Seneca, oversat af Kell Commerau og Hans Gregersen i AIGIS
- brev 2
- brev 41
- brev 107

Baggrundslitteratur:
Artikel: "Niels Overgaard brugte store dele af sit liv på at jagte lykken – så fandt han en særlig opskrift", 30. juli 2025, www.alt.dk (forkortet version).
Niels Overgaard: "Stoisk filosofi for begyndere" fra "Det hele handler ikke om dig" (s. 31-36) fra People's, 2020
Paideia: s. 160-163
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer