Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Anita Hvonbech Pedersen
|
|
Hold
|
2025 ol/x (3x ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Magt og køn i græsk drama
I dette forløb undersøger vi, hvordan temaerne magt og køn blev fremstillet i både tragedier og komedier i Athen omkring 400-tallet. Herunder hvordan de både afspejler og kritiserer datidens samfundsstrukturer og værdier. Størst vægt lægges på værklæsningen af Sofokles’ Antigone.
Efter forløbet skal eleverne:
- Have kendskab til de græske guder, gudsdyrkelsen og skæbnesynet i det antikke Grækenland (polyteisme, antropomorfisme, do ut des, moira m.m.)
- Kende genren tragedie og kunne analysere den vha. relevante fagbegreber (agon, stikomyti, tragisk ironi, episode, stasimon m.m.)
- Have overblik over tragedien Antigone og kunne reflektere over dens centrale problemstillinger (fysis vs. nomos, oikos vs. polis, mand vs. kvinde m.m.)
- Kende begreberne sofrosyne og ate og kunne bruge dem i en personkarakteristik af tragediens personer
- Have kendskab til Aristoteles’ dramateori med særligt fokus på begreberne peripeti og anagnorisis samt fobos, eleos, katarsis og mimesis.
- Kende genren komedie i mindre grad og kunne analysere den med fokus på personkarakteristik og humor.
- Have kendskab til opførelsen af drama i Athen i klassisk tid samt forfatterne, Sofokles og Aristofanes, og deres særlige kendetegn som forfattere.
- Have en basal forståelse for sammenhængen mellem drama og demokrati i Athen i 400-tallet. Vi arbejder videre med demokratiet i det efterfølgende forløb.
Antikke basistekster:
Sofokles: "Antigone" (oversat af Otto Steen Due), 2004
Aristofanes: scene 1-3 af "Al magt til kvinden" (oversat af Kai Møller Nielsen), 2011
Perspektivtekst:
Anne Carson: uddrag 2 af "Antigonick" (2012) fra bogen "Nye perspektiver", Systime, 2024
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Retorik og demokrati
Platons Hulebillede, stk. 514-520 (fra Platon i udvalg, bind 1)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Græsk-romersk skulptur
Som projektarbejde har eleverne arbejdet gruppevis med hver deres periode inden for den græsk-romerske skulpturkunst, som de har fremlagt for hinanden. Herefter har vi i fællesskab samlet op på udviklingen fra periode til periode samt kigget på efterantikke kunstværker, der er inspireret af antikken.
Til eksamen opgives ukendt skulptur.
Følgende skulpturer er analyseret af eleverne i deres projektarbejde:
Berliner-koren + Anavyssos-kouros
Kritios-drengen + metope fra Olympia-templet m. Athene, Herakles og Atlas
Karyatide fra Erechtheion + Spydbæreren
Apollon fra Belvedere + Afrodite fra Knidos
Laokoon + Fuld, gammel kone
Augustus fra Prima Porta + Marcus Aurelius' rytterstatue
Øvrige skulpturer, som er blevet berørt i løbet af undervisningen:
Sounion-kouros, Peplos-koren, Vognstyreren, Artemision-bronzen, Diskoskasteren, Riace-krigeren.
Efterantikke skulpturer brugt i større eller mindre omfang som perspektiv i undervisningen:
Michelangelo: David (1501-04)
Bertel Thorvaldsen: Hebe (1814)
Elmgreen & Dragset: Powerless Structures (2012)
Bjørn Nørgaard: Det forjættede land (2005)
Antonio Canova: Perseus med Medusas hoved (1804-06)
Alexander Liberman: Laokoon (1982)
Kai Nielsen: Venus med æblet (1919)
Øvrigt materiale:
Artiklen "Antikkens hvide løgne bliver afsløret på Glyptoteket". Af Torben Weirup. 12.09.14, Berlingske
Udvalgte kapitler i Paideia om de kunsthistoriske perioder
Kap. 1, 3 og 7 i Kunsten at se på skulptur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Achilleus' vrede
I forløbet læser vi Homers Iliade med fokus på den stolte kriger Achilleus og hans deltagelse i den trojanske krig. Vi har fokus på den vrede, som han optændes af to gange i løbet af værket og som får store konsekvenser for den græske hær.
Efter forløbet skal eleverne:
- kunne forklare Achilleus’ vrede. Herunder hvornår og hvorfor den opstår i værket.
- have kendskab til det homeriske helteideal (time, kleos, oikos) og kunne perspektivere det til et moderne helteideal.
- kende til gudernes indblanding i menneskenes verden og deres indflydelse på begivenhederne i Iliaden. Herunder æblestriden som årsagsforklaring på den trojanske krig.
- kunne reflektere over fremstillingen af mænd og kvinder i Iliaden og sætte dem i perspektiv til moderne tids kønsidealer (jf. den læste perspektivtekst)
- kende epos-genren og beskrive den både indholdsmæssigt og sprogligt med genrens kendetegn så som epiteter, patronymer, homeriske lignelser m.m.
- kende til eposgenrens mundtlige oprindelse. Herunder det homeriske spørgsmål.
Homers Iliade i Otto Steen Dues oversættelse. Heraf læses i uddrag:
1. sang, vers 1-430, 488-611
22. sang 131-429
Perspektivtekst:
Pat Barker: uddrag af kap. 5 af ”De tavse piger” (2018)
Baggrundslitteratur:
Paideia, s. 11-17, 23-27
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan bliver jeg lykkelig?
Forløbet indledes i nutiden, hvor eleverne har reflekteret over, hvad lykke er set i et moderne perspektiv. Herefter repeteres Platons idelære kort gennem Hulebilledet, som er læst i et tidligere forløb og derefter stoicismens grundtanker gennem læsning af udvalgte breve af Seneca. Størstedelen af forløbet bruges på stoicismen. Undervejs opfordres eleverne til at reflektere over, hvordan antikkens tanker om lykke stadig kan være relevante for det moderne menneskes liv og hvilken betydning lykke egentlig har i et moderne liv.
Antikke tekster:
Platons hulebillede, 7. bog 514-518d, oversat af Harbsmeier, Jørgensen, Sevelsted og Tortzen, i Platon i Udvalg I, 2013.
Breve af Seneca, oversat af Kell Commerau og Hans Gregersen i AIGIS
- brev 2
- brev 41
- brev 107
Baggrundslitteratur:
Artikel: "Niels Overgaard brugte store dele af sit liv på at jagte lykken – så fandt han en særlig opskrift", 30. juli 2025, www.alt.dk (forkortet version).
Niels Overgaard: "Stoisk filosofi for begyndere" fra "Det hele handler ikke om dig" (s. 31-36) fra People's, 2020
Paideia: s. 160-163
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70349184930",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70349184930",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70349184930"
}