Holdet 2d ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Peter Hansen
Hold 2025 ng/d (2d ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimaet på dinferie
Titel 2 Geologiske Naturkatastrofer
Titel 3 Klimaændringer i storbyer
Titel 4 Energi og bæredygighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimaet på dinferie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Geologiske Naturkatastrofer

Geologiske naturkatastrofer
Eleverne har i forløbet arbejdet hen imod at svare på følgende problemformuleringer:

Hvorfor kan det være farligt at bo nær jordens pladegrænser?


Faglige mål:
I dette forløb har klassen arbejdet med alle faglige mål.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Særlige fokuspunkter:
Jordens dannelse, mineraler, bjergarter (herunder magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter), den geologiske cyklus, jordens opbygning, kontinentaldrift, pladetektonik (herunder konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser), bjergkædedannelse, opsplitning af et kontinent, vulkanisme (herunder skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner samt hot spot) og jordskælv samt tsunami.

Empiribaseret arbejde og forsøg:
- Bestemmelse af richtertal og hypocenter af jordskælv
- Densitet af bjergarter
- Viskositet og vulkaner
- Pladegrænser (google earth)

Materiale:
Naturgeografi – vores verden:
s. 187-211
 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pladegrænser 04-09-2025
Jordskælv 11-09-2025
Bjergarter 24-09-2025
Viskositet 02-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimaændringer i storbyer

Klimaændringer i storbyer


Forløbet kort fortalt:
Eleverne får et overblik over, hvordan det globale vejr fungerer og hvordan forskellige nedbørstyper dannes. Dertil komme et særligt fokus på hvordan storbyer påvirkes af klimaet lokalt og hvordan storbyer i sig selv er medvirkende til det lokale klima.
Med udgangspunkt i viden om vandbalanceligningen og viden fra klimatologien, hvor klimaændringer er et centralt begreb, arbejdes der videre med den Urban-varmø-effekt og globalopvarmning og klimatilpasning i storbyer - og om hvordan man blandt andet håndterer skybrud i storbyer.

Problemstilling:
Hvordan tackler man klimaændringernes effekt i storbyer?

Faglige mål:
– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv
– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler
– kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist
– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling
– kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse.

Særlige fokuspunkter og vigtige fagbegreber:
- Termisk lavtryk og højtryk
- Corioliseffekten
- Albedo
- Strålingsbalancen
- Luftfugtighed og temperatur
- Det globale vindsystem
- Atmosfærens sammensætning
- Skybrudsdannelse
- Nedbørsdannelse
- Vandbalanceligningen
- Vandets kredsløb
- Grundvandsdannelse
- Drivhuseffekten
- Global opvarmning
- Klimaændringer
- Albedo
- Urban varmeø  

Forsøg:
Albedo
Varmekapacitet
Indstrålingsvinklen
Dugpunkt
Nedsivning


Produkt:
Fremlæggelse af plancher
Problemstilling:
Hvordan håndterer vi klimaændringernes effekt i storbyen?


Materiale:
Læst i Naturgeografi – vores verden:
s.239-273

Om klimatilpasning i storbyer
file:///C:/Users/PEH/Downloads/Den%20urbane%20varme%C3%98.pdf
file:///C:/Users/PEH/Downloads/Klimatilpasning%20i%20byen%20(1).pdf
 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Albedo 07-11-2025
Indstrålingsvinkel 07-11-2025
Sø og landbrise 26-11-2025
Dugpunktet 12-12-2025
Nedsivning 19-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi og bæredygighed

Energi og Bæredygtighed

Forløbet kort fortalt:
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse af kernestofområdet omkring energi vil der arbejdes med særligt fokus på dannelsesprocesserne ifbm. Kul, olie og gasdannelse. Dette gøres for at give eleverne en forståelse af, hvor den fossile energi kommer fra og hvordan eleverne får opvarmet deres huse og kan køre i deres biler. Der vil til denne forståelse arbejdes med et forsøg omkring olieindvinding og migration. Der arbejdes endvidere med at give et indblik i kulstofkredsløbet og konsekvenserne ved forbrænding af fossile brændsler med udgangspunkt i et CO2-forsøg. Efterfølgende arbejdes der med vedvarende energikilder for at give eleverne en forståelse for fremtidens energiforsyning.

Eleverne skal kunne:
Redegøre kort for olie- og gasdannelsesprocessen og for hvordan forbruget af disse fossile brændsler påvirker drivhuseffekten og klimaet.
(Inddrag resultaterne fra CO2-forsøget)
Analysere hvordan forbruget (inddrag relevante statistik) af disse fossile brændsler påvirker drivhuseffekten og klimaet med inddragelse af resultaterne fra CO2-forsøget.
Diskutere og vurder hvordan fremtidens energiforsyning kan se ud med udgangspunkt bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

Faglige mål:
· Eleverne skal kunne redegøre for dannelsen af ikke vedvarende energikilder
· Eleverne skal kunne redegøre for udnyttelsen af vedvarende energikilder
· Eleverne skal kunne redegøre for forureningen fra fossile brændstoffer.
· Eleverne skal kunne diskutere, hvorledes forskellige energikilder kan prioriteres ift. forskellige geografiske lokaliteter.
· Eleverne skal kunne diskutere og argumentere for fremtidens energiforsyning
· Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
Bæredygtighed og ressourceforvaltning:
• Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
• Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Særlige fokuspunkter:
Ressourcer, reserver samt kulstofkredsløb og følgende energikilder er behandlet: kul (herunder kulrækken), olie og naturgas, kernekraft, solenergi, vandkraft samt vindenergi.

Eksperimentelt arbejde:
CO2-forsøg
Oliemigration

Fagligt indhold:
Der vil arbejdes med følgende emner:
Bæredygtighed
Dannelse af ikke vedvarende energikilder:
· Kul
· Olie
· Gas
Energiforbrug
Vedvarende energikilder:
· Solenergi
· Vandkraft
· Vindenergi
· Bølgeenergi
· Geotermisk energi og jordvarme
· Bioenergi

Materiale:
Naturgeografi – vores verden
s. 295-297 + s.61-66 + s.279-286
https://ens.dk/energikilder
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi
https://www.worldometers.info/da/energi/
https://ourworldindata.org/energy
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
CO2 er en drivhusgas 13-03-2026
Olies migration 24-03-2026
Energikilder 15-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer