Holdet 2i ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anne Andersen
Hold 2025 ng/i (2i ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Et klima i forandring
Titel 2 Tøjets fodaftryk
Titel 3 Regenerativt jordbrug
Titel 4 Energiressourcen
Titel 5 Geologien - Jordskælv og Vulkaner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Et klima i forandring

Undervisningsbeskrivelse:
Dette forløb handler om klimaets betydning for menneskets grundlæggende livsvilkår. Vi starter med en afklaring af forskellen mellem vejr og klima, samt de vigtigste processer der påvirker klimaet forskellige steder på Jorden, nemlig strålingsbalancen, det globale tryk- og vindsystem, vandets kredsløb samt den termohaline cirkulation. Vi undersøger hvilke tegn der er på forandringer i klimaet samt konsekvenserne af disse for mennesker og naturlige økosystemer. Til sidst fokuserer vi på klimatiske ændringer over lange tidsperioder med istider og mellemistider, og hvordan istiderne har dannet det danske landskab.

Centrale begrebsmodeller:
Vandets kredsløb, dugpunktskurven, vandbalanceligning, nedbørstyper, grundvandsdannelse, det globale tryk- og vindsystem, corioliseffekten, strålingsbalancen, drivhuseffekt, atmosfærens opbygning, Jordens klimazoner og plantebælter, den termohaline cirkulation, grønlandspumpen, tilbagekoblingsmekanismer, Milankovitch cykler, istidslandskaber: tunneldale, randmoræne, smeltevandsslette, bundmoræne, åse, dødishuller, bakkeøer.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
skydannelse (miniforsøg), højden til skyerne (feltarbejde), windy.com (kortanalyse), isafsmeltning og havniveau (forsøg), forsuring af verdenshavene (forsøg), strålingsbalancen (feltarbejde), atlasøvelse (kortanalyse), analyse af iskernedata (andet empiribaseret arbejde), istidslandskaber (kortanalyse).

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Strålingsbalancen 18-09-2025
Klima-evaluering 01-10-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tøjets fodaftryk

Undervisningsbeskrivelse:
I dette forløb undersøger vi vores aftryk på Jorden. Vi starter med en begrebsafklaring af bæredygtig udvikling (social, miljømæssig/økologisk, økonomisk) og andre mål for en holdbar samfundsudvikling. Derefter undersøger vi den globale ulighed samt de grundlæggende årsager til denne, før vi vender blikket mod os selv og undersøger, hvad vores forbrug af tøj har af betydning for naturen og mennesker andre steder på kloden, samt hvad vi kan gøre for at mindske vores sociale, miljømæssige og økonomiske fodaftryk.

Centrale begrebsmodeller og begreber:
vandets kredsløb, affaldshierarkiet, lineær og cirkulær økonomi, bæredygtig udvikling, FN’s verdensmål, planetære grænser, doughnut-modellen, økologisk fodaftryk, erhvervsfordeling, global arbejdsdeling, globalisering, forsyningskæder, sporbarhed.  

Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
affaldshierarkiet (praktisk øvelse), undersøgelse af forskellige ulighedsparametre (andet empiribaseret arbejde), analyse af Aralsøens forsvinding (kortanalyse), forsyningskæde for tøj (andet empiribaseret arbejde).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering - Aralsøens forsvinden 25-11-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Regenerativt jordbrug

Undervisningsbeskrivelse:
I dette forløb beskæftiger vi os med landbrugets påvirkning af naturgrundlaget. Vi starter med et fokus på mainstreamlandbruget og særligt dets klima-, natur- og miljøpåvirkninger. Derefter lærer vi om det regenerative jordbrugs dyrkningsformer som et muligt svar på de udfordringer landbruget står overfor. Vi undersøger jordens sammensætning og betydning for planter og mikroliv, betydningen af et artsrigt (høj biodiversitet) kontinuerligt plantedække for jordens sundhed og robusthed overfor klimaforandringer. Dernæst fokuserer vi på vandets kredsløb og kvælstofkredsløbet i relation til landbruget i Danmark nu og i fremtiden med ændrede klimatiske forhold. Vi undersøger forskellige landbrugsformers påvirkning af kulstofmængden i jorden og hvilke tiltag man kan gøre for at øge kulstoflagringen. Forløbet afsluttes med et fokus på hvad vi dyrker, mad til mennesker eller dyr og på lokale fødevarekæder som alternativ til det nuværende globale fødevaresystem. I sidste modul undersøger vi hvordan dyr via holistisk afgræsning kan integreres i et fødevaresystem der lagrer mere kulstof end det udleder.

Centrale begrebsmodeller og begreber
Jordens opbygning og egenskaber, krummestruktur, permeabilitet og porøsitet, mikrolivets betydning for jordens sundhed, vandets kredsløb, kvælstofkredsløbet, kulstofkredsløbet, fødevarekæder, biodiversitet, klimaforandringer, fødevareproduktion.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
Demonstrationsforsøg med udvaskning af sund og usund jord (forsøg), undersøgelse af sukkerindholdet i enårige afgrøder vs. flerårige planter (forsøg), undersøgelse af mængden af kulstof og næringsstoffer (N,P,K) i forskellige jordtyper (forsøg), undersøgelse af forskellige fødevarers vand- og CO2-belastning (andet empiribaseret arbejde), undersøgelse af hvor fødevarer er produceret (hjemmeopgave).  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Regenerativt jordbrug 06-02-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energiressourcen

Vi startede med at se på energiforbruget i Danmark og globalt (fornybare- og ikke fornybare energikilder). Særligt globalt set, men også i Danmark, spiller de fossile brændstoffer stadig en stor rolle. Vi arbejdede derfor med dannelse af og forudsætninger for olie- og gas (Kilde-, reservoir- og seglbjergart, permeabilitet, porøsitet, oliefælder). Vi repeterede kort drivhuseffekten og gennemgik kulstoffets kredsløb med fokus på evt. påvirkninger ved valg af energikilder. I grupper undersøgte eleverne en alternativ energikilde til fossilebrændsler, som anvendes i Danmark (vind, sol, vand og geotermi). Klassen blev lavet om til en konferencesal, hvor eleverne hørte om alle energikilder med fokus på anvendelse, fordele og ulemper. Vi afsluttede forløbet med et modul om atomkraft, og hvorfor det er så debatterede. Som opsamling snakkede vi om fordele og ulemper ved energiformerne, herunder problematikkerne med energilagering.

Materialer:
- Naturgeografi – Vores Verden 1. udgave:
     o Oliedannelse (s.63-66).
     o Kulstofkredsløbet (s.283-284).
- Artikler: Energiforsyning. Tekst - Atomkraft.
- Scannet sider fra Naturgeografi C og Geodetektiven:
     o Sol s. 109-110 i Naturgeografi C
     o Vand s. 110-112 i Naturgeografi C
     o Vind s. 113-115 i Naturgeografi C
     o Geotermi s. 127-130 i Geodetektiven
        Kernekraft s.106 i Geodetektiven  

Eksperimentelt arbejde:  
- Forsøg: Oliemigration.
- Projektarbejde, vedvarende energikilde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oliemigration 08-03-2026
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Geologien - Jordskælv og Vulkaner

Vi startede med at undersøge Jordens udvikling fra opståen til i dag (aldersbestemmelsesmetoder), samt dens opbygning (kerne, kappe, skorpe). Vi arbejdede med det geologiske kredsløb og dannelsen af forskellige typer bjergarter (sedimentære-, metamorfe-, magmatiske bjergarter og erosion, diagenese, metamorfose, opsmeltning). I forlængelse af det arbejdede vi med pladetektonikken og de forskellige pladegrænser (teorien om kontinentaldrift, teorien om oceanbundsspredning, den pladetektoniske model, termale konventionsstrømme, konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser). De forskellige pladegrænser og skorpetyper blev undersøgt nærmere vha. et densitetsforsøg (kontinental- og oceanbundsskorpe).
Til sidst arbejdede vi med hvorfor det kan være farligt at bo ved en pladegrænse, og zoomede ind på jordskælv og vulkaner. Vulkanerne blev undersøgt vha. et forsøg om viskositet, hvor vi snakkede om betydningen af dette for vulkanernes udseende og eksplotivitet. Jordskælvene blev ligeledes arbejdet med vha. et forsøg, hvor jordskælvsbølgerne og deres betydning for at lokalisere epicenteret blev undersøgt.

Materiale:
- Naturgeografi - Vores Verden (1. udgave) s.188-192 / 193-197 / 197-202
- Undervisningslokalets videoer om Vulkaner og Jordskælv.


Eksperimentelt arbejde:
- Bjergartsøvelse: Bestemmelse af bjergarter i det geologiske kredsløb.
- Forsøg: Pladetektonik og bjergarternes densitet.
- Forsøg: Lavas viskositet
- Forsøg: Jordskælvsbølger
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jordskælv 15-05-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer