Holdet 2t ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Claus Gudum Faaborg
Hold 2025 ng/t (2t ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pladetektonik, jordskælv, vulkaner og jordskælv
Titel 2 Klima
Titel 3 Musas situation i Niger
Titel 4 Danmarks vejr og vandets kredsløb
Titel 5 Oscars historie. Biogas, energi PTX
Titel 6 Det Cirkulære Plastlab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pladetektonik, jordskælv, vulkaner og jordskælv

Hvilke beviser havde Alfred Weger for hans teori om kontineldrift. (Ens geologi, fossiler,  skurestiber fra gletchere). Dengang kunne man ikke forklare hvordan kontinenterne drev rundt.
Da man gik fra Alfreds Wegeners "gamle" teori om kontineldrift til den nye teori om pladetektonik, som byggede på at kontinenterne driver afsted på magmastrømme. pladetektonik-terien byggede det på nye videnskabelige fund; Midtatlantiske oceanryg blev fundet da man kortlagde havbunden med ekkolokalisering fx kunen man måle at havbunden blev ældre desto længere væk man kommer fra den midtatlantiske oceanbunds ryg.

-Pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser.
Øvelse: Find pladegrænser i google earth og lav højdeprofiler igennem dem.

Geologiske kredsløb: sedimentær, metamorfe og magmatiske (dag- og dybdebjergart)

-Vulkaner afgøres af magmaens viskositet - især indhold af silicium.  
Demonstrationsforsøg af magmas viskositet med og uden silicium (sirup (magma) med salt (Silicium))

-Skjoldvulkaner ved konstruktive pladegrænser og hotspots.
-Keglevulkaner ved destruktive pladegrænser.
- VEI indeks hvor man måler eksplosiviteten af vulkaner.

Landbrug ved vulkaner: Indonesien - destruktiv pladegrænse (ris, te og grøntsager), Itailien, destruktiv pladegrænse (vin, tomater og citroner), Centralamerika (kaffe, sukkerrør og bananer). Island (geotermisk energi i grønne drivhuse)

Jordskælv ved bevarende pladegrænser.
Jordskælvsbølger, S og P bølger
Øvelse. Find jordskælvets epicenter: triangulerinsundersøgelse med 3 Seismografer.

Grimsvötn – vulkansystem på island: Hungersnød, franske revolution.

Tsumanibølger der opstår pga. jordskælv i dyb-havet: Så video "Jeg var der". Læst videnskab.dk artikel om Tsunami.
Eget forsøg (journal) : undersøgt bølge hastigheder på forskellig vanddybde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima

Albedo + forsøg

Globale vindsystem. Termiske tryk, dynamiske tryk. Fokus på ITK og vestenvindsbæltet.
Forsøg: Solens vinkel på jorden
Hydrotermfigurer
Klimabælte og plantebælter.

Fastlandsklima / kystklima
Søbrise og stigningsnedbør
Forsøg:  (opvarmning med lampe af sand og vand)

De tre nedbørstyper: Stigningsnedbør
Regneopgave. Stigningsnedbør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Musas situation i Niger

Case om Musa der er landmand i det nordlige Niger.

ITK bevæglese i Nordlige Niger

Klima og plantebælter i Niger
Hydrotermfigur.

Landbrug der er påvirket af ITK og subtropiske Højtryk.
Tørke og oversvømmelser.
Vegetations betydning for oversvømmelser.

Global opvarmnings betydning for Musa.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks vejr og vandets kredsløb

Hvordan påvirker golfstrømmen DK klima.

Vestenvindsbæltet i Danmark

Grønlandspumpen + forsøg med grønlandspumpe (saltvand og forskellig temperatur)

Drivhuseffekten gennemgået og elever tegnet selv.

Kulstofkredsløbbet gennemgået og elever tegnet selv. Fokus på tiden det tager at danne fossil brændstof og tiden vi bruger det på.

Hvordan påvirker af global opvarmning grønlandspumpen.

Positiv feedback af albedo i grønland der smelter mere is og danner ferskvand der bremser grønlandspumpen

Istiden (weichel) har dannet randmorænen vi kalder jyske højde ryg (eller hovedopholdslinjen - der går ned gennem jylland). Det har dannet sandet jorde i vestylylland på smeltevandssletterne, øst for hovedopholdslinjen er der lerede aflejringer.

Vestenvindsbæltet og Stigningsnedbør over den jyske højderyg, og fordelingen af sand og ler i DK har medført at der regner mere i vest end øst, og fordelingen af sand og ler i DK gør at der dannes mere underjordisk afstrømning i vestDK, og derfor er der mere grundvand i vest-DK og i øst-DK hvor der er ler og mindre nedbør dannes der mindre grundvand.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oscars historie. Biogas, energi PTX

Caseforløb om Oscar.

Solceller på oscars gård. placeres på kort. Strømproduktion udregnes.

Vindmøller pladseres på kortmateriale over Oscars gård. .
Vindkort over vindendergi i Danmark. Vestenvindsbæltet. Vindens styrke er stærkes på havet eller højt over jorden, da der her er mindst friktion.Effektivitet af vindmøller sammenlignes med solceller.

Problem man ikke kan gemme strømmen. Og vi regner på energitæthed i batterier og finder ud af at en El-traktor ikke er realistisk da den bliver for tung.

Kan Oscar gemme overskudsstrømmen som brint: PTX. Vi kan gemme vindenergi i brint. Brint laves ud fra vand. Elektrolyse forsøg med 9 volt batteri, og brintbiler oplades med brint fra solcelle. Problem med elektrolyse er stort enerigtab, og brint er besværligt at opbevare.

Oscar bygger et Biogas anlæg. Vi ser på biogas i kulstofkredsløbet og finder ud af det er co2-neutralt - da kredsløbet kun tager kort tid sammenlignet med "det lange kredsløb" på mio af år som fossil energi tager. Vi ser på gasnettet og lærer at 60 % af gassen i vores Danske gasnet er biogas.

Vi ser på alle PTX-teknologier som udspringer af biogas og elektrolyse - hele vejen til flybrændstof (e-SAF og e-methanol til containerskibe)

Vi diskutere problemer med PTX og det store energitab, samt hvorfor PTX-brændstoffer kun bør bruges i fx fly og containerskibe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det Cirkulære Plastlab

Danmarks affaldsproduktion
Earth overshoot day.

Linære og Cirkulære økonomiske ressourceflow. Med fokus på de tre cirkler genbrug, reperation og tilsidst genanvendelse

Plastiks livscyklus, fra alger til olie til raffinaderi til plastik til forbruger til affald.
Tegneserie opgave om Plastiks livscyklus (både linære og cirkulære)

Affalds hierakiet gennemgås med plastik. Deponi, forbrænding, genanvendelse og genbrug.

Geografiopgave om projekt " Ocean Clean up" af plastiksupperne der ligger i gyre, hvor de subtropiske højtryk ligger.
Design opgave om at designe et supermarked der mindsker engangsemballage.

Plastik værksted hvor vi laver en genanvendelsesproces. Knuse plastik dunke til pellets i knusemaksine, smelter pellets i smeltemaskine og støber nye produkter i aluminiumsforme.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer