Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Thomas Voergaard
|
|
Hold
|
2025 MA/fmz (3fjmz MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Trigonometriske funktioner
Definition af radianer.
Definition af trigonometriske funktioner herunder sinussvingningen og konstanternes betydning for grafens udseende.
Differentiation af trigonometriske funktioner.
Gyldendals gymnasiematematik B2
Clausen, Schomacker, Tolnø
Side 68 til 76
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Funktioner- Differential, inverse og forskydning
Definition af differentialkvotient.
Kunne bruge produkt og kæderegel.
Bevis for produktreglen.
Bevis for differentiering af x^2 , x^3.
Noter udleveret om differentiering af kvadratrod x og 1/x.
Gyldendals gymnasiematematik B2
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø.
Side 180 til 191
Gyldendals gymnasiematematik B til A
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø.
Side 8 til14
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Integralregning
Definition af stamfunktion og ubestemt integral.
Regler for sum, differens, gange med konstant.
Integration ved substitution.
Arealfunktion.
Bestemt integral og areal. Bevis for at arealfunktionen er en stamfunktion.
Areal mellem grafen for to funktioner, og areal under x aksen.
Omdrejningslegemer om x aksen. (Ikke bevist)
Kurvelængde (Ikke bevist)
Gyldendals gymnasiematematik B til A
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø.
Side 16 til 46 og 172 til 176
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lektie: Læs side 16 til 18 i B til A grundbogen. Tag begge B til A bøger med.
-
Stamfunktioner og ubestemte integraler.pptx
-
Lektie: Læs beviserne på side 19.
-
Lektie: Læs side 19 til og med side 23 om hvordan man kan bestemme konstanten k, når der stilles krav til at stamfunktionen skal gå gennem et bestemt punkt, eller have en bestemt tangent.
-
Integralregning bestemmelse af k.pptx
-
Læs eksempel 209 og 219 på side 20 til 22, og side 29 og 30 om regneregler for integraler. Beviserne for disse regneregler står på side 172 i B til A grundbogen, og det er muligt vi når at gennemgå dem i dette modul. Husk begge bøger.
-
Ingen læselektie. Vi skal lære at lave en funktion der kan beskrive arealet mellem en graf og x aksen.
-
Lektie: Læs fra nederst side 23 til side toppen af side 29 i B til A grundbogen. Tag begge B til A bøger med.
-
Integralregning Areal under graf.pptx
-
Lektie: Læs første halvdel af side 31 og det tilhørende bevis på øverste halvdel af side 173. Vi skal også gennemgå beviset fra afsnit 8.2 side 173 til 175, det kan være vi først når det næste gang.
-
Opgaver med bestemte integraler.docx
-
Læs afsnit afsnit 8.2 side 173 til 175 med beviset for sammenhængen mellem arealer og bestemte integraler og læs fra midt side 31 til øverst side 36. På side 31 til 36 behøver du ikke læse beviserne, da vi nok ikke når dem denne gang. Husk begge bøge
-
Arealer mellem grafer.pptx
-
Prøve på papir, kun med formelsamling.
-
Lektie: Genlæs fra midt side 31 til midt side 36 i B til A grundbogen. Husk begge bøger.
-
I får prøven tilbage og så skal i øve beviser på tavler (hvis vi kan finde nogen). Beviserne i skal øve er beviset for at arealfunktionen er en stamfunktionen, som findes i kapitel 8.2 og beviset for formlen for arealet mellem to grafer, sætning 2.4
-
Lektie: Læs fra midt side 36 til start side 40 om integration ved substistution i B til A grundbogen. Husk at have B til A arbejdsbogen med.
-
Integration ved substitution.pptx
-
Vi kommer til at arbejde videre med integration ved substitution og skal se hvordan man bruger det i et bestemt integral.
-
Lektie: Læs afsnit 2.6 fra side 40 til side 46 i B til A grundbogen om anvendelse af integralregning. Husk at tage arbejdsbogen med.
-
Anvendelser af integralregning.pptx
-
Lektie: Genlæs side 43 til 46 om rumfang i B til A grundbogen. Tag begge bøger og formelsamlingen med.
-
Lektie: Læs følgende dokument om kurvelængde. Da de lavede B til A bogen glemte de at dette kapitel skulle have være med, derfor får i det som PDF.
-
Opgaver kurvelængde.docx
-
Kurvelængde.pptx
-
Vi skal se beviser for formlerne for volumen af omdrejningslegeme og kurve længde.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Differentialligninger
Definition af differentialligning.
Definition af eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst og logistisk vækst, og bestemmelse af løsningerne til disse ud fra differentialligning.
Test af løsning ved at gøre prøve.
Opstilling af differentialligning ud fra tekst.
Tegning af linjeelementer, bestemmelse af tangenthældning og løsninger ud fra disse.
Gennemgang af beviserne for eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst og logistisk vækst.
Gyldendals Gymnasiematematik B til A E-bog
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø.
Side 48-74 og 82-90 og 175-179
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lektie: Læs side 48 til 55 i B til A grundbogen. Husk begge bøger.
-
Differentialligninger.pptx
-
Opgaver Gøre prøve differentialligninger.docx
-
Vi arbejder videre med opgaver hvor man skal gøre prøve. Husk arbejdsbogen.
-
I modulet fortalte jeg om Georg Mohr konkurrencen, opgaverne fra sidste års runde 1 kan findes her:mc25opg.pdf
-
Lektie: Læs side 56 til 59 i B til A grundbogen. Tag arbejdsbogen med.
-
Tangentligninger ud fra differentialligninger.pptx
-
Linjeelementer og hældningsfelter.pptx
-
Vi gennemgår aflevering 7. Derefter arbejder vi videre med linjeelementer og hældningsfelter, som vi startede på sidste gang, side 58 til 60 i grundbogen. Husk at tage arbejdsbogen med.
-
Lektie: Læs side 61 til midt side 63 i B til A grundbogen. Det tilhørende bevis er nederst på side 175 og toppen af side 176. Husk at tage arbejdsbogen med.
-
Eksponentiel vækst.pptx
-
Ting man kan læse op på: Alt vi har haft om integralregning.Afleveringer der er gode at kigge på: 4, 5, 6 og 7.Jeg forventer der vil være ca. 6 opgaver, hvor én er med nspire og resten er på papir. Omkring 10 delopgaver i alt.
-
Da der stadig er 8 der mangler at lave prøven, er det muligt i andre får lov til at lave aflevering. Ellers er det meningen vi skal have om forskudt eksponentiel vækst som man kan læse om fra nederst side 63 til toppen af side 66 i B til A grundbogen
-
Lektie: Læs side 63 til 66 i B til A grundbogen om forskudt eksponentiel vækst. Husk at tage arbejdsbogen med.
-
Forskudt eksponentiel vækst.pptx
-
Lektie: Læs beviset for sætning 8.5 på side 175 og 176, og beviset for sætning 8.6 på side 177 i B til A grundbogen. Husk begge bøger.
-
Lektie: I skal være forberedt på at kunne lave beviset vi øvede i mandags. Dvs. beviset for at samtlige løsninger til (formel) er (formel). Tag grundbogen med hvor beviset står.
-
Mens man venter på man potentielt skal fremlægge, kan man øve beviset for eksponentiel vækst side 175 og 176.
-
Lektie: Læs side 66 til 71 om logistisk vækst i B til A grundbogen. Husk arbejdsbogen!
-
Hvis nogen af jer tænker på at skrive SRP i matematik vil jeg gerne vide det. Hvis man går i f, u eller z skal det kombineres med biologi eller kemi. Hvis man går i j-klassen skal det kombineres med engelsk eller samfundsfag. Hvis man går i m-klassen
-
Logistisk vækst.pptx
-
Opgaver Logistisk vækst.docx
-
Lektie: Læs side 177 til 179 i B til A grundbogen. Husk begge bøger.
-
Vi skal se beviset for løsningerne til differentialligningen af typen logistisk vækst.
-
Lektie: Læs side 80 til 82 i B til A grundbogen. Husk begge bøger.
-
Tekst til differentialligning.pptx
-
Lektie: Læs side 92 til 97 i B til A grundbogen. Tag begge bøger med.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vektorfunktioner
Definition af vektorfunktion
Tegning af banekurve.
Skæringer med akser og dobbeltpunkter.
Tangentvektor og tangentens ligning, lodret og vandret tangent.
Hastighedsvektor, fart og accelerationsvektor.
Gyldendals Gymnasiematematik B til A
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø.
Side 92-110
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Normalfordelingen
Normalfordeling.
Definition af Tæthedsfunktion og fordelingsfunktion, bestemmelse af sandsynligheder ud fra disse.
Grafens placering og sammenhæng med middelværdi og spredning.
Bestemmelse af om residualer er normalfordelte.
Bestemme 95%-konfidensinterval for hældning vha. nspire.
Gyldendals Gymnasiematematik B til A E-bog
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø.
Side 138-152
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Funktioner af to variable
Funktioner af to variable og flader
- Kunne genkende og regne med funktioner af to variable, samt tegne grafen i nspire.
Niveau og snitkurver
- Kunne bestemme ligning for niveaukurver og forskrifter for snitkurver, givet, z,x eller y værdi.
Partielle afledede
- Kunne differentiere en funktion af to variable, enten mht. x eller y, i hånden og i nspire.
Gradient
- Udregning af gradient, samt betydningen.
Stationære punkter og type
- Brug af partielle afledede til at finde stationære punkter. Brug af dobbelt og blandet afledede til at kunne bestemme om det stationære punkt er et maksimum, minimum eller saddelpunkt.
Gyldendals Gymnasiematematik B til A
Flemming Clausen, Gert Schomacker, Jesper Tolnø.
Side 120-136
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forberedelsesmateriale: Polære funktioner
Selvstændigt arbejde med forberelsesmaterialet om polære funktioner, med vejledning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Numerisk integration
Definition af venstresum, højresum og trapezsum skrevet op vha. sumtegn og udregning af disse summer.
Bevis for at venstresum og højresum begge nærmer sig det bestemte integral, når f er en kontinuert , ikke-negativ funktion som antages at være voksende.
Noter lavet af Jakob Bøje Pedersen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Repitition og øve beviser
Repitition med fokus på at øve beviser i forbindelse med mundtlig eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71015121361",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71015121361",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71015121361"
}