Holdet 2025 Ke/3isy - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Tine Rahbek Krog
Hold 2025 Ke/3isy (3isy Ke, 3isy Kex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Repetition, redox og ideale gasser
Titel 2 Reaktionsmekanismer og -hastighed
Titel 3 Kemisk ligevægt
Titel 4 Hvordan hænger det sammen?
Titel 5 Organisk kemi
Titel 6 Syrebaseligevægte
Titel 7 Organisk kemi i praksis
Titel 8 Farvet kemi
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Repetition, redox og ideale gasser

Ved at tage udgangspunkt i forsøget "Kobber og dibrom" genintroduceres faget kemi, samt en stor del af de faglige emner der lå på C-niveauet.
Forsøget blev desuden brugt som afsæt til at snakke om mere komplicerede redoxreaktioner, og vi lærte at tildele ox-tal, samt afstemme redoxreaktioner i hhv. sure, basiske og neutrale opløsninger.

Herefter tog vi fat på idealgasligningen, og lavede en historisk gennemgang af hvordan den er opstået, og hvornår den egentlig gælder. Herunder behandlede vi Daltons lov.

Elevforsøg:
Kobber og dibrom
Mangan - en redoxkamæleon
Lightergas
Stjernekastere (udført 12. december)

Demonstrationsforsøg:
Kobber i salpetersyre (inkl. kobber i saltsyre samt kobber i natriumnitrat)

OBS: Da flere elever ikke længere var i besiddelse af undervisningsbogen fra C-niveauet har dette forløb i høj grad baseret sig på tavlenoter, samt .ppt-præsentationer med det vigtigste indhold. Desuden har vi anvendt en undervisningsvideo fra Gymnasiekemi.dk omhandlende ideale gasser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Reaktionsmekanismer og -hastighed

I forhold til de læste sider, er enthalpi-begrebet blot kort berørt.

Demonstrationsforsøg:
Spontan endoterm reaktion (bariumhydroxid og ammoniumnitrat)
Spontan exoterm reaktion (afbrænding af heptan)
Hurtige og langsomme kemiske reaktioner

Elevforsøg:
Reaktionshastighed med zink og syre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kemisk ligevægt

I forløbet er relevante begreber vedr. kemisk ligevægt præsenteret.
Gennem Gladstones forsøg med thiocyanojern(III)-komplekset har eleverne "selv" opdaget Le Chateliers princip. Herefter er der arbejdet med at forudsige effekten af diverse indgreb, og trænet i at argumentere både med Le Chateliers princip, og med reaktionsbrøkens størrelse (ligevægtslov).

Eksempler fra bogen med diverse SÆL-skemaer (side 66-67, 68, 73 og 84-85) er IKKE gennemgået.

Demonstrationsforsøg:
Diiod i vand
Dibrom som (l), (aq) og (g)
Kulsyreligevægt (sodastreamforsøg)
Overmættet opløsning af natriumacetat
Temperaturafhængighed af ligevægtens beliggenhed (dinitrogentetraoxid <-> nitrogendioxid)

Elevforsøg:
Undersøgelse af et ligevægtssystem (Gladstones forsøg)
Opløselighedsprodukt for sølv(I)sulfat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan hænger det sammen?

I forløbet er der arbejdet med, hvordan energien i en kemisk binding og typen af kemiske bindinger (ionbinding og elektronparbinding) kan forklares ud fra atomers elektronstruktur og oktetreglen. Der blev fokus på elektronegativitet og polære elektronparbindinger samt, hvordan molekylers former kan forudsiges ved hjælp af VSEPR-modellen. Forløbet behandlede desuden intermolekylære kræfter, herunder dipol-dipolkræfter, London- og dispersionskræfter samt hydrogenbindinger. Eleverne undersøgte sammenhængen mellem disse kræfter og stoffers koge- og smeltepunkter samt anvendelsen af emulgatorer som eksempel på kemisk struktur i praksis. I den forbindelse er de forskellige typer emulsioner berørt (O/V samt V/O).

Demonstrationsforsøg:
Plaststangs afbøjning af vandstråle
Dressingforsøg
Sublimation af diiod

Elevforsøg:
Fremstilling af fugtighedscreme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Organisk kemi

I forløbet har vi arbejdet med carbonhydrider, herunder alkaner, alkener, alkyner og cykliske forbindelser, samt navngivning af disse, inklusive simple forgrenede strukturer. Der blev fokuseret på stoffernes egenskaber, strukturisomeri (kæde‑, stillings‑ og funktionsisomeri) samt stereoisomeri, herunder E/Z‑isomeri (og cis/trans) og spejlbilledisomeri. Eleverne lærte om chirale molekyler og optisk aktivitet med inddragelse af R/S‑systemet og Thalidomid‑sagen som historisk eksempel.

Alkoholers navngivning samt fysiske og kemiske egenskaber blev behandlet, herunder hydrofil og hydrofob struktur, redoxreaktioner for primære, sekundære og tertiære alkoholer samt ethanolens omsætning i kroppen og virkningen af antabus. I denne sammenhæng har vi blandt andet set en video om, hvordan ethanol påvirker cellemembraner, som kobling mellem molekylstruktur og biologisk virkning. Som eksempel på fremstilling af en alkohol bryggede eleverne deres egen øl.

Forløbet omfattede desuden aromatiske forbindelser, carbonylforbindelser samt navngivning og karakteristiske reaktioner for aldehyder og ketoner, og hvordan disse kan anvendes til at identificere en alkohol.

Gennem hele forløbet har vi arbejdet aktivt med brugen af molekylbyggesæt for at understøtte den rumlige forståelse af molekylers opbygning, struktur og isomeri, ligesom vi ad flere omgange har besøgt siden https://www.compoundchem.com/ for at finde eksempler fra hverdagen på, hvor de forskellige typer af stoffer kan findes.

Som supplement til lærebogen har vi i forbindelse med ølbrygningen læst et uddrag af bogen Alkoholer: Kemi, Teknologi, Miljø af Cederberg og Kristiansen, udleveret som pdf‑fil.


Demonstrationsforsøg:
Afbrænding af heptan
Fremstilling og afbrænding af ethyn
Sukkers evne til at dreje lys (polaritmeterundersøgelse)
Benzaldehyd (en aromatisk forbindelse)
Oxidation af ethanol med Beckmanns blanding
Reaktion med 2,4-DNPH
Tollens reagens

Elevforsøg:
Fotokemisk substitution i en alkan
Ølbrygning
Identifikation af alkoholer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syrebaseligevægte

I forløbet har vi arbejdet med Brønsteds definition af syrer og baser, herunder korresponderende syre‑basepar, flerhydrone syrer og amfolytter. De generelle reaktioner for syrer og basers reaktion med vand blev behandlet, herunder vands selvionisering samt dannelse af oxonium‑ og hydroxidioner. Eleverne arbejdede med syrer og basers styrkekonstanter og styrkeeksponenter og så sammenhængen mellem pKs‑ og pKb‑værdier for korresponderende syre‑basepar.

Forløbet omfattede S.P.L. Sørensens indførelse af pH‑begrebet, den moderne definition af pH og pOH, samt pH‑beregninger i opløsninger af stærke og ikke‑stærke syrer og baser. Der blev desuden arbejdet med puffersystemer og pufferligningen samt teoretiske titreringskurver baseret på potentiometriske titreringer, herunder stærk syre med stærk base, svag syre med stærk base og flerhydrone syrer med stærk base. I denne forbindelse blev betydningen af pKs‑værdier, ækvivalensområder samt valg af indikator ved kolorimetrisk titrering behandlet.

Afslutningsvis blev carboxylsyrer inddraget som et eksempel på svage syrer med direkte kobling til det tidligere forløb om organisk kemi, herunder navngivning samt fysiske og kemiske egenskaber. Herved blev syre‑basekemi sat i relation til organiske funktionelle grupper og deres reaktioner og anvendelser.


Demonstrationsforsøg:
Reaktionen mellem saltsyre og ammoniak
Forskellige syrer og baser
NaOH i fast form
Afbrænding af magnesium og påvisning af dannet oxid-ion vha. phenolphtalein
Effekten af et puffersystem (dihydrogenphosphat/hydrogenphosphat)


Elevforsøg:
pH i vandige opløsninger af salte
Titrering af ukendt svag syre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Organisk kemi i praksis

I dette forløb arbejdede eleverne videre med organisk kemi med fokus på funktionelle grupper og deres rolle i syre base kemiske sammenhænge. Der blev arbejdet med estere som reaktionsprodukter mellem carboxylsyrer og alkoholer samt navngivning af estere med udgangspunkt i syrens korresponderende base. Esterdannelse blev sat i relation til ligevægtskemien, og basisk hydrolyse blev behandlet som en central reaktion i forbindelse med forsæbning af fedtstoffer.

Forløbet omfattede desuden triglycerider og fedtsyrer, herunder mættede, mono  og polyumættede fedtsyrer samt betydningen af cis/trans  (og E/Z ) isomeri for molekylstruktur og fysiske egenskaber.

Afslutningsvis arbejdede eleverne med aminer, herunder primære, sekundære og tertiære aminer samt aminers baseegenskaber. Aminernes funktion som Brønsted baser og deres anvendelse, herunder som emulgatorer, tydeliggjorde sammenhængen mellem molekylstruktur, syre base egenskaber og praktisk anvendelse.


Demonstrationsforsøg
Dufter det af ananas? Dannelse af ethylbutanoat – både med og uden katalysator

Elevforsøg
Sæbefremstilling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Farvet kemi

I forløbet har vi arbejdet med sammenhængen mellem lys og stoffers farve, herunder absorption, emission, refleksion og transmission af lys i det synlige spektrum. Der blev arbejdet med excitation af elektroner, absorberet lys samt begreberne transmittans, absorbans og absorptionsspektrum, og farver blev forklaret ved brug af komplementærfarver.

Forløbet omfattede desuden organiske farvestoffer med fokus på konjugerede systemer samt chromofore og auxochrome grupper som forklaring på stoffers farveegenskaber. Der blev arbejdet med Lambert Beers lov og anvendelsen af standardkurver til kvantitativ bestemmelse af koncentrationer ved absorptionsmålinger.

Forløbet blev gennemført ved en kombination af undervisningsvideoer fra Gymnasiekemi.com og læsning af et .pdf-uddrag af bogen ”Aurum 3 – Kemi for Gymansiet” af Cederberg og Kristiansen (side 81 – 84).

Der er lagt vægt på sammenhængen mellem molekylstruktur og observerbare farvefænomener, mens de mere kvantemekaniske og fysiske forklaringer på lys og elektronovergange ikke er behandlet i dybden.

Links til videoer:
Absorption, emmission og refleksion: https://www.youtube.com/watch?v=G4yCQf4RmFw&t=11s
Farvestoffer: https://www.youtube.com/watch?v=NQcMvSUuA3U
Lambert Beers lov: https://www.youtube.com/watch?v=C8OtdKVqBEc

Demonstrationsforsøg:
Betydning af lysvejens længde, samt koncentration af stof for absorbansen (illustreret med kaliumpermanganat i opløsning)
Fuldspektrum af kaliumpermanganat og quinolingul

Elevforsøg:
Farvestof i sodavand (Breezers)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer