Holdet 3is Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Anne Andersen
Hold 2025 Ng/is (3is Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Anomali - hvad er normalt vejr?
Titel 2 Vandet kommer!
Titel 3 Veje til grøn omstilling
Titel 4 Alle elsker soja
Titel 5 En verden af beton
Titel 6 Bornholms geologi
Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Anomali - hvad er normalt vejr?

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb arbejder vi med vejr og klimas betydning for menneskets livsvilkår på Jorden og ændringer over forskellige tidsskalaer. Vi har analyserer og klassificerer skyer for at kunne forudsige vejret, vi analyserer vejrkort og ændringer i klimanormalerne over tid. Vi undersøger hvordan vinde opstår og blæser, samt betydningen af overfladen for strålingsbalancen.
Vi inddrager klimavariationer som ENSO, NAO og Milankovitch-cykler, og arbejder med hvordan man kan bruge direkte målinger og proxydata til at analysere fortidens klima, samt klimamodeller og scenarier. Afslutningsvist arbejder vi med klimaforandringer relateret til havet, havstigninger, forsuring af verdenshavet, svækkelse af golfstrømmen og øgning af stormfloder.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Det globale tryk- og vindsystem, corioliseffekt, vandrende lavtryk, frontregn, varmfront, koldfront, isobarer, atmosfærens opbygning, lokale vinde (sø- og landbrise, føhnvind, dal- og bjergvind), strålingsbalance, klimanormaler, anomali, Milankovitch cykler, istider og mellemistider, klimavariationer (NAO og ENSO), klimascenarier og klimamodeller, den termohaline cirkulation, golfstrømmen, atol-øer, havstigninger, 20- og 100-års hændelser, stormflod.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Iagttagelse og klassificering af skyer (feltarbejde), analyse af aktuelle vejrkort (windy.com), studentergildet (kortanalyse), strålingsbalance (forsøg), hvordan opstår vinde? (konvektionskammer, forsøg), analyse af iskernedata fra Vokstok og Dome C (https://sites.google.com/view/iskerner/home , andet empiribaseret arbejde), analyse af iskerner (forsøg), Build your own world (http://www.buildyourownearth.com/, model), havet kommer (design og udførsel af forsøg), grønlandspumpe (kvalitativt forsøg).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvad fortæller iskernerne? 24-09-2025
Individuel genaflevering - Iskerner 02-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vandet kommer!

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb har vi arbejdet med klimasystemet og havet, herunder havstrømme og stormfloder. Vi har haft fokus på årsager til og konsekvenser af globale havstigninger (også over lange tidsskalaer), en mulig svækkelse af AMOC (Golfstrømmen) og dennes betydning for klimaet i Nordeuropa. Derudover har vi arbejdet med grundvandsdannelse og jordens betydning for denne, grundvandsforurening (særligt fokus på nitrat, pesticider og PFAS), samt hvordan klimaforandringerne påvirker grundvandsressourcen i Danmark.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Den termohaline cirkulation, Grønlandspumpen, AMOC (Golfstrømmen), dybhavsstrømme, overfladestrømme, stormflod, 100-årshændelser, isostasi, eustasi, grundvandsdannelse, topografisk opland, vandskel, overjordisk- og underjordisk afstrømning, nedsivning (jordvand-grundvand), grundvandsspejl, primære og sekundære grundvandsmagasiner, porøsitet, permeabilitet, sand- og lerjord, sorteret vs. usorteret sediment, punkt-, linje- og fladeforurening.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
1) Forsøg: Grønlandspumpen (både temperatur og saltholdighed)
2) Design og udførsel af egne simple forsøg om klimaforandringernes påvirkning af havet (havstigninger, som følge af afsmeltning af landis vs. havis, termisk udvidelse: varmt vand fylder mere end koldt vand, forsuring af verdenshavene m.fl.)
3) Analyse af fremtidens grundvandsniveau (klimatilpasning.dk)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Havet kommer 22-10-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Veje til grøn omstilling

Undervisningsbeskrivelse
Dette forløb fokuserer på den grønne omstilling af samfundet med særligt fokus på energi. Det er bygget op om udfordringen ”Hvordan skal vi løse fremtidens energibehov?”, med et benspænd der lød på at vi skal sige farvel til fossile brændstoffer pga. deres påvirkning af drivhuseffekten. Vi startede med at undersøge det nuværende globale energiforbrug og -produktion og hvordan kul, olie og gas er dannet og hvordan de indgår i kulstofkredsløbet. Derefter undersøgte vi potentialet af en række energiteknologier: solenergi, vindenergi, power-to-x, atomkraft og geotermi til at dække energibehovet i Danmark og finde et passende energimix. Vi undersøgte også udfordringerne i forhold til energi til og CO2-belastning af transport – både hverdagspendling, flyveturen og transport af varer. Afslutningsvist undersøgte vi hvad vi kan gøre for at mindske vores energiforbrug, på både varme, strøm og privat forbrug, og hvordan økonomisk ulighed og muligheder i den grønne omstilling hænger sammen.

Forløbet ledet op til et tværfagligt klimatopmøde med samfundsfag. Klimatopmødet efterlignede et COP-møde hvor verdens lande skulle blive enige om at afsætte penge til omstillingen af energisektoren og fordelingen af støtte til forskellige energiformer.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Kulstofkredsløb, drivhuseffekten, olie, kul og gasdannelse, dominerende vindretning, overfladeruhed, friktion, vindrose, solindstrålingsvinkel, fossil energi, vedvarende energi, pålidelig energikilde, geotermi, porøsitet, gassum formationen, power-to-x, elektrolyse, brændselsceller, atomkraft (fissionsenergi), radioaktivt, uran, hydrotermal forekomst, halveringstid, livscyklus, CO2-belastning.  

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
Undersøgelse af hvor vi skal stille vindmøllerne (energidata.maps.arcgid.com og globalwindatlas.info, kortanalyse), Betydningen af solindstrålingsvinklen for solenergien (forsøg), elektrolyse og brændselsceller (forsøg), undersøgelse af geotermipotentialet i Hillerød (data.geus.dk/geoterm/, andet empiribaseret arbejde), klimatopmøde (rollespil), beregninger af CO2-belastning af klassens studietur, undersøgelse af hvordan vi kan mindske energiforbruget (spar sparenergi.dk og ourworldindata.org, andet empiribaseret arbejde), ulighed og løsninger i den grønne omstilling (rollespil).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Alle elsker soja

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb har vi arbejdet med årsager til og konsekvenser af rydning af Amazonas, samt løsninger på både årsager og konsekvenser. Vi har haft fokus på hvad en regnskov er, udvaskning, udpining af jorden, ITK-zonen, skovens betydning for klimaet, samt hvilke konsekvenser skovrydningen har for vandets kredsløb, kulstofkredsløbet og strålingsbalancen. Vi har undersøgt umiddelbare og bagvedliggende årsager til skovrydningen, sojabønneproduktionen og fulgt sojaens vej fra marken i Brasilien til svineproduktionen Danmark. Vi har også undersøgt de forskellige interesser i skoven, og hvordan certificeringsordninger, ændrede dyrkningsformer og valg af fødevarer kan finde løsninger der afhjælper skovrydningen.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Strålingsbalancen, kulstofkredsløbet, vandets kredsløb, ITK-zonen, regnskovens interne nedbørssystem, konvektionsregn, konvergensregn, erosion, tørke, oversvømmelse, forsyningskæder, globale fødevarekæder, certificeringsordninger, sporbarhed, dyrkningsformer (konventionel monokultur, skovagerbrug, skovgræsning, flyttemarksbrug, pløjefri, allédyrkning).

Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
1) Kortanalyse: identifikation af rumlige mønstre i temperatur, nedbør og vegetation (Dierckes internationale atlas)
2) Dataanalyse af afskovningens størrelse og årsager (globalforestwatch.org).
3) Forsøg: vegetationens betydning for erosion.
4) Beregninger af kuldioxidudledning ved afskovning og omlægning til sojabønnemarker.
5) Identifikation af forsyningskæder for soja (https://supplychains.trase.earth).
6) Beregninger af kuldioxidudledning ved transport af soja fra Brasilien til Danmark.
7) Undersøgelse af forskellige fødevarers ressourceaftryk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave - Alle elsker soja 20-01-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 En verden af beton

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb har vi arbejdet med befolkningsudvikling og urbanisering, samt de ressourcemæssige og klimatiske aftryk af udviklingen. Vi har haft fokus på den demografiske transition, erhvervsfordeling, urbaniseringsfaser, push- og pullfaktorer, byudvikling i København, urbanisering i Kina, global efterspørgsel på sand til beton og illegale marked herfor, sand som begrænset ressource, betonproduktionens påvirkning af kulstofkredsløbet, drivhuseffekten og global opvarmning, albedo, tilbagekoblingsmekanismer, deltadannelse i Grønland, FETA-modellen og afsmeltning af permafrost og frigivelse af drivhusgasser.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Den demografiske transitionsmodel, erhvervsfordeling (primær, sekundær og tertiær erhverv), urbaniseringsfaser (generel, differentieret, re- og des-), gentrificering, push- og pullfaktorer, kulstofkredsløb, drivhuseffekt, drivhusgasser (metan, lattergas, kuldioxid), permafrost, is-albedo tilbagekoblingsmekanisme, positive og negative tilbagekoblingsmekanismer, FETA-modellen, deltadannelse, kysterosion, mineraler (kvarts, alkalifeldspat, kalk, mørke mineraler: pyroxen, amfibol, biotit)), kornstørrelse, sorteringsgrad, sandkornsformer (kantet, subkantet, subafrundet, afrundet).

Forsøg og andet empiribaseret arbejde:
1) Kortanalyse af befolkningstilvækst, BNP og byudvikling i Kina (Google Earth).
2) Undersøgelser af forskellige typer af sand. Bestemmelse af mineraler og form, sandkornsstørrelse og sorteringsgrad i forskellige sandprøver.
3) Forsøg: Mæandrering, sammenhængen mellem strømhastighed og kornstørrelse samt deltaaflejringer.
4) Forsøg: Drivhuseffekt.
5) Opmåling af grønlandske gletsjerfronter i ICEfrontiers (http://icefrontiers-tool.dk/).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave - En verden af beton 03-03-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bornholms geologi

Undervisningsbeskrivelse
Dette forløb handler om Bornholms geologi. Vi har arbejdet med pladetektonik, det geologiske kredsløb, dannelse af sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter, geologisk tidsskala, absolut og relativ aldersbestemmelse, samt Bornholm og Danmarks geologiske udvikling, herunder jordskælv, vulkaner og ændringer i havniveau.

Centrale begreber og begrebsmodeller
Pladetektonik, sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter, geologiske dannelsesmiljøer, det geologiske kredsløb, mineraler, absolut og relativ aldersbestemmelse, jordskælv, vulkaner.

Eksperimentelt arbejde:
Feltarbejde på Bornholm (3 dage) med fokus på sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarters dannelse, herunder aflejringsmiljøer, den geologiske udvikling, samt relativ aldersbestemmelse.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oplæg til Bornholm 08-04-2026
Afløsningsopgave - Bornholm 12-04-2026
Bornholms geologi 04-05-2026
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer