Holdet 3kmt Ng/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Malene Schultz
Hold 2025 Ng/kmt/1 (3kmt Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bæredygtige byer
Titel 2 Klimaforandringer - før, nu og i fremtiden
Titel 3 Geologi og bjergarter og Bornholm
Titel 4 Stillehavsatoller

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bæredygtige byer

Hvilke udfordringer har de store byer og hvordan kan byerne gøres mere bæredygtige?

Vi startede forløbet med at definere hvad bæredygtighed er hvilke af FNs verdensmål, der er aktuelle i forhold til ’bæredygtige byer’. Dernæst megacities og hvad der overordnet er udfordringerne. Vi arbejdede dernæst med byens energibalance og hvordan den afviger fra energibalancen på landet. Vi gik videre til at repetere nedbørsdannelse og arbejdede med byens vandbalance. Vi fortsatte med at stille ind på byens materialer samt hvilke udfordringer det fører med sig og hvad cirkulære materialestrømme betyder.
For at kunne arbejde med bæredygtig energi, repeterede vi kort gas- og oliedannelse, energiforbrug og energi. Vi undersøgte det danske og globale energiforbrug samt hvilke energikilder der anvendes. Da en stor del af energien globalt dækkes af fossile energikilder, repeterede vi drivhuseffekten samt kulstoffets kredsløb og hvordan energiforbruget påvirker disse. Vi så på hvad en international aftale som Paris-aftalen går ud på og hvad Danmarks og EU's klimamål er. Hvordan kan vi nedbringe udledningen af CO2? Ud over at omlægge til grøn energi, anvender EU drivhusgaskvoter og man kan anvende afgifter, som vi fx gør i Danmark. En anden måde er CCS (Carbon Capture and Storage), hvordan virker det og hvad er perspektiverne for CO2 som løsning?
I forhold til at gøre byerne og deres energiforbrug mere bæredygtigt, fokuserede vi på elektrificering som en vej til grøn energi ved at undersøge de to vedvarende energiformer: vindenergi og solenergi. Da der i vindmøller indgår det sjældne jordartsmetal neodymium, arbejdede vi med hvad et sjældent jordartsmetal er samt hvordan værdikæden fra mine til magnet ser ud. Hvordan indgår solenergi som middel til i Danmark at nå mål om grøn omstilling? Vi så bl.a. første afsnit i den aktuelle dokumentar ”Ikke i min baghave”, om lokal modstand mod opstilling af store solcelleanlæg.
Vi sluttede af med at arbejde med hvordan den producerede energi fra især vind og sol kan lagres, herunder hvad Power-to-X er. Eleverne prøvede at få gang i skolens små brintbiler.
Vi rundede af med at eleverne i små grupper skrev en artikel om en selvvalgt problemstilling i en selvvalgt storby.

https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=728#c7597 (bæredygtighed)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=728#c7591 (FNs verdensmål)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=755 (Megacities)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=748 (strålings- og energibalancen)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=748#c7887 (den urbane varmeø)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=748#c7885 (den urbane varmeø)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10978 (tryk)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10987 (tryk)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=646#c10960 (tør- og fugtadiabatisk afkøling)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=873#c11027 (nedbørsdannelse)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=757#c7985 (byens vandbalance)
https://www.laridanmark.dk/lar-anlaeg-i-danmark/26509 (LAR-løsninger i Danmark)
https://www.gec.dk/pf/lokal-udnyttelse-regnvand/ (LUR-løsninger i Danmark)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=751 (drikkevand i byer)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=751#c7906 (spildevandshåndtering)
https://dm.dk/bio/alle-artikler/raastoffer-og-ressourcer/sand-som-draeber/
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=753#c7937 (råstoffers klimapåvirkning)
Kap 8 i Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, MiMa og GEUS, 2020 (cirkulær økonomi)
https://www.youtube.com/watch?v=kEPpOGyvCmc (The world is running out of sand)
https://www.bolius.dk/isolering-og-varmetab-17834 (isolering og varmetab)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=802#c8794 (drivhuseffekten)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=803#c8833(kulstoffets (kulstoffets kredsløb)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=799 (Paris-aftalen samt Danmarks og EU's klimamålsætning)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=780#c11495 (CO2 kvoter)
https://www.eu.dk/da/temaer/klima-og-groen-omstilling/handel-med-co2-kvoter
https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/en-ny-co2-afgift-i-industrien-er-en-realitet
Geoviden nr. 1 2024, s. 4-7, 8-11, 26-27 (CO2 lagring)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=789#c8489 (vindenergi)
Geoviden ne. 1 2021, s. 4-9 og 24-27
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=790 (solenergi)
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-kan-der-vaere-solceller-og-vindmoeller-paa-vej-se-de-32-steder
https://www.dr.dk/drtv/se/ikke-i-min-baghave_-landsbyens-kamp-mod-solceller_543971
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=782#c8381 (lagring af energi)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=783 (Power-to-x)

Små øvelser:
• Måling af den aktuelle energibalance
• Undersøgelse af råstofindvinding i Danmark (https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MapAnalyser.asp?Maintable=RST01&PLanguage=0&R%C3%85STOFTYPE=TOTLAND&OMR%C3%85DE=000)
• Bæredygtighedstiltag i København samt et enkelt eksempel i Hillerød
• Find 2-3 figurer på https://ourworldindata.org/co2-and-greenhouse-gas-emissions der viser CO2 udledning
• Global vindenergi https://globalwindatlas.info/en/ . Eleverne undersøgte energipotentiale, hvor der er stor overfladeruhed og hvor der kan opsættes havvindmøller.

Øvelser, forsøg, opgaver:
• Den urbane varmeø (undersøgelse af den lokale varmeø samt sammenligning af København med selvvalgt megacity ved hjælp af analyse af satellitfotos fra:  https://yceo.users.earthengine.app/view/uhimap)
• Forsøg: isoleringsmaterialer (i grupper undersøgte de 6 isoleringsmaterialers effektivitet samt bæredygtighed)
• Forsøg: optagelse af CO2 i vand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den urbane varmeø 31-08-2025
Isoleringsforsøg 08-09-2025
Fremlæggelser bæredygtighedstiltag 11-09-2025
Forsøg optagelse af CO2 i vand 22-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klimaforandringer - før, nu og i fremtiden

Til at starte med var vi nødt til at få styr på hvad forskellen på vejr og klima er, herunder begrebet en klimatisk normalperiode.
Hvordan ændrer klimaet sig på den lange bane? For at svare på det arbejdede vi med Milankovitch-teorien og de tre orbitale parametre samt solpletteorien.
Vi arbejdede dernæst med hvordan klimaforandringer også påvirkede gamle civilisationer, særligt hvorfor Det gamle Ægypten kollapsede og Romerriget efterfølgende blomstrede op i forbindelse med den såkaldte 4,2 KA-event (tørkeperiode). De klimatiske forklaringer var bl.a.  El Niño, AMOC (the Atlantic meridional overturning circulation) og monsunen.
Hvordan kan man overhovedet undersøge fortidens klima? Vi var på Institut for Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr. Vi arbejdede også med hvad proxydata er og hvad det kan bruges til, herunder undersøgelser af bakterier, sedimenter, DNA og selvfølgelig data fra iskerner.
Vi zoomede ind på Arktis, hvor vi bl.a. arbejdede med hvordan strålings- og energibalancen afviger på Arktis. Særligt er albedo vigtig og vi undersøgte hvor stor en betydning isens overfladefarve har for afsmeltningshastigheden.
Hvordan kommer klimaet til at udvikle sig? For at kunne svare på det arbejdede vi med IPCCs nye scenarier og klimamodellering. I grupper arbejdede eleverne med at dokumentere kommende ændringer ved hjælp af IPCCs interaktive klimaatlas.

Holdet deltog (sammen med de øvrige Ng-hold samt Samf A) i gymnasiets klimatopmøde, hvor de repræsenterede forskellige lande og var tildelt forskellige roller (fx forhandlere eller journalister).

Forsøg:
-Albedo
-Ren og beskidt is

Øvelse:
-Måling af gletsjerafsmeltning i programmet Ice Frontiers

Ekskursion til Institut for Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr instituttet. Vi hørte om forskning i iskerner

https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=836 (Milankovitch-teorien)
https://www.youtube.com/watch?v=iA788usYNWA (Milankovitch-teorien)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=735&L=0 (Solpletteorien)
Første afsnit af serien ”Civilisationerne storhed og forfald – katastrofen i bronzealderen” 2022, på DR
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=858#c10468 (El Niño)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=866#c10758 (Monsunen)
Geoviden nr. 2, sep 2024 (Fortidens klima)
Artiklerne  ”Hvor istiden aldrig endte” og ”Da Grønland rent faktisk var grøn” fra Geoviden 14.10.2019  
https://www.youtube.com/watch?v=r1d472MwGiQ&t=33s (Arctic Sea Ice Minimum Volumes 1979-2021)
“Hvorfor bliver indlandsisen sort?”, Videnskab.dk
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/groenland-smelter-sneen-er-sort-som-kul#!/
https://klimatilpasning.dk/fremtidens-klima/fns-klimapanel-ipcc
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=801 (klimamodellering)
https://www.youtube.com/watch?v=Pn3ZKB1XLiQ&t=2s (klimamodellering)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=805#c8886 (Klimaændringer i de forskellige klimazoner)
https://interactive-atlas.ipcc.ch/

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Albedo 19-12-2025
Test afrunding klimaforandringer 19-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Geologi og bjergarter og Bornholm

Vi startede forløbet med at arbejde med dannelse af foldebjerge samt hvad der sker efter dannelse af bjergene (FETA, forvitring, erosion, transpirt og aflejring). I takt med forvitringen nedslides bjergene og der sker isostatisk landhævning. Vi arbejdede med de tre typer af bjergarter: sedimentære, magmatiske og metamorfe. Eleverne arbejdede trinvist med deres egen model af det geologiske kredsløb.
Vi arbejdede dernæst med at få styr på de mest centrale geologiske begivenheder i form af tegneserier (Prækambrium-Kridt). Som forberedelse til ekskursionen til Bornholm, arbejdede vi med Bornholms geologi samt aldersdatering af bjergarter. Vi undersøgte råstofindvindingen på Bornholm. Til sidst i forløbet arbejdede vi med hvad der kendetegner klimaet på Bornholm.

Forsøg:
-Densitet af bjergarter (granit, basalt og eklogit)
-Hav og land (hvordan sand og vand optager samt afgiver varme)

Øvelser:
-Højdeprofiler af unge, modne og gamle bjerge
-Mineralbestemmelse
-Videoaflevering, gennemgang af mineralbestemmelsesøvelsen samt det geologiske
Kredsløb
-Bornholm set fra oven og fra siden (https://miljoegis.mim.dk samt højdeprofiler lavet i Google Earth)
-Råstofindvinding på Bornholm

Opgave:
- Feltrapport Bornholm

Ekskursion: Tre dages tur til Bornholm på cykel

Scannede sider fra Naturgeografi – Jorden og mennesket s. 90-91 (stop inden ’Andesbjergkæden……’ midt i venstre spalte side 91), desuden s. 93 (mineraler) og s. 30-31 (oversigt over Jordens og livets udvikling)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=880#c11353 (det geologiske kredsløb)
Undervisningslokalet, Det geologiske kredsløb: https://www.youtube.com/watch?v=hReZE6fCupI
Bjergarter: https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=880#c11361 (mineraler)
https://media.hhmi.org/biointeractive/earthviewer_web/earthviewer.html
”Geoviden” n2. 2, 2010
”Geodetektiven”, Forlaget Praxis, 2019, kap. 7
https://www.youtube.com/watch?v=9Iif_dl0seI&t=1s (aldersdatering) + dokument om aldersdatering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
GeoNyt oplæg 06-02-2026
Mineraler og geologisk kredsløb 08-03-2026
Erstatningsopgave Bornholm 12-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Stillehavsatoller

Vi startede med hvordan atoller bliver dannet og dernæst hvordan og hvorfor de mon er blevet beboet, herunder passatvindene og El Niño. Det næste vi arbejdede med, var klimaet, hvor særligt ITK-zonen og dens bevægelse gennem året er relevant. Dernæst var fokus på tropiske orkaner, hvordan de opstår og hvordan de kan påvirke atollerne. Vi arbejdede med vandbalanceligningens elementer og udfordringer med at skaffe drikkevand på øerne. Hvordan overlever de egentligt på øerne? I den sammenhæng arbejdede vi med landbruget og så på andre indtægtsmuligheder. Hvordan vil den globale opvarmning påvirke atollerne? Hvilke overlevelsesmuligheder har beboerne?

Geodetektiven, Praxis, 2019, kapitel 2
https://climvis.org/content/anim/ltm/globe/pme_globe_1991-2020_ltm/pme_globe_1991-2020_ltm.html (nettonedbør)
https://www.climate.gov/media/15576 (havtemperaturerne)
https://www.youtube.com/watch?v=WB43LnE6f6M (kort film om Kwajalein)
https://video.ku.dk/video/12458269/overlevelse-pa-kanten-af-verden (Andreas Egelund Christensen fortæller om globaliseringens indtog på den lille stillehavsø Ontong)
https://sealevel.nasa.gov/ipcc-ar6-sea-level-projection-tool (havniveaustigninger)

Øvelser:
-Højdeprofiler af 7 Stillehavsatoller med henblik på at vurdere hvilket udviklingstrin øerne repræsenterede
-Analyse af 4 hydrotermfigurer fra Stillehavsatoller
-Hvilke landbrugsprodukter producerer de mest på Stillehavsatollerne? https://www.fao.org/faostat/en/#home
-To grafer baseret på data fra perioden 1880-2018: Ændringer i havniveauet samt Global middel havniveau med referenceværdien 1990.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bornholm 03-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer