Holdet 3kmt Ng/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Kristian Thule Windfeld
Hold 2025 Ng/kmt/2 (3kmt Ng/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvornår må Tuvalus befolkning flytte?
Titel 2 Hvor svært kan det være at bygge bæredygtigt?
Titel 3 Er der mineraler nok til den grønne omstilling?
Titel 4 Hvordan påvirker klimaforandringerne i Arktis os?
Titel 5 Hvorfor er Bornholm geologisk interessant?
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvornår må Tuvalus befolkning flytte?

Vi starter året med at rejse en tur til Stillehavet, nærmere bestemt Tuvalu som er et ørige der består af flere atoller. Vi ser på dannelsen af atoller og hvordan de kan danne grundlag for at mennesker kan bo på øerne, med udgangspunkt i hovedøen og hovenstaden Funafuti. Beboernes eksistensgrundlag er truet af klimaforandringer, som forårsager oversvømmelser, orkaner og koralblegning. Det lægger op til en debat om Tuvalus fremtid og om vi har et medansvar.

Empiribaseret arbejde
- Højdeprofil i Google Earh over forskellige øer i Stillehavet
- Stillehavspladens hastighed - beregning
- Arbejde med data - ændringer i globalt havniveau
- Forsøg: Filteranalyse
- Forsøg med kulsyre og koralkalk
- Forsøg: Energi i en tropisk orkan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvor svært kan det være at bygge bæredygtigt?

I dette forløb ser vi nærmere på bæredygtighed i byer med fokus på store byer, som er særligt udsatte for varmeøeffekt og skybrud. Derudover er det meget vigtigt at der træffes fornuftige valg i forhold til byggematerialer, transportformer og energiforsyning, samt skabes plads til rekreative områder.

Empiribaseret arbejde:
- Vandretur i Hillerød - fotografering af områder og vurdering af bæredygtighed.
- Brintbiler - få en brintbil til at køre og forklar, hvad der får den til at køre
- Varmeø set fra satellit. Arbejde med satellitdata.
- Forsøg: Er biomasse byernes redning
- Forsøg: Isoleringsforsøg
- Forsøg: 2 forsøg om sand og grus til byggeri, tryk-test og mikroskopering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er der mineraler nok til den grønne omstilling?

I dette forløb ser vi nærmere på produktionen af de mineralske råstoffer som er afgørende for en bred global udbredelse af den grønne omstilling, eksempelvis batterier og vindmøller.
De grundlæggende processer i minedrift gennemgås og der ses på konsekvenserne af minedrift, både i forhold til miljø og lokalsamfund. Især Grønland men også Dem. Rep. Congo inddrages som cases.

Empiribaseret arbejde
- Regneopgave om neudymium til vindmøller
- Køb ind til en mine - gruppeopgave, hvor I skal købe ind til at opstarte et mineprojekt i Grønland.
- Fremlæggelser om batterier - her består det empiribaserede arbejde især i anvendelsen af hjemmesiden https://resourcetrade.earth/
- Forsøg: Bestemmelse af mineraler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan påvirker klimaforandringerne i Arktis os?

I dette forløb undersøges klimaforandringer i Arktis og hvordan disse regionale klimaforandringer kan have globale konsekvenser, når permafrosten tør og havstrømmene ændrer sig. Forløbet blev indledt med et demoforsøg, hvor afsmeltningen af land- og havis blev undersøgt. Dette blev perspektiveret til Grønlandspumpen, som blev arbejdet med via et forsøg. I forlængelse af det snakkede vi om tipping points, som er særlig aktuelt ift. afsmeltningen af is. I den sidste halvdel af forløbet arbejdede vi med permafrosten og kulstofkredsløbet. Vi startede med at fokusere på det arktiske kulstofkredsløb, og zoomede ind på hvordan permafrosten kan udlede og optage forskellige drivhusgasser, herunder lattergas, metan og CO2. I forlængelse af det lavede vi et forsøg, hvor vi undersøgte mængden af kulstof i to forskellige jordprøver, og snakkede om betydningen af vandindholdet for ophobning af kulstof i jorden. Til sidst undersøgte vi hvilke nye muligheder forandringerne i Arktis kan give globalt og lokalt. Især zoomede vi ind på muligheden for nye sejlruter, og arbejdede med det i Klimaforskernes Fodspor.  

Empiribaseret arbejde
- Forsøg: Grønlandspumpens afhængighed af saltkoncentration.
- Forsøg: Kulstof i jord
- Empiribaseret arbejde: Klimaforskernes Fodspor – Nye sejlruter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arktis fremtid 08-04-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvorfor er Bornholm geologisk interessant?

I dette forløb undersøges hvorfor Bornholm er geologisk interessant. Forløbet blev skudt i gang med en tre dags tur til Bornholm, hvor syv lokaliteter blev besøgt og undersøgt. Da vi kom hjem startede vi med at samle op på de ting vi havde lavet og indsamlet på Bornholm, bl.a. vha. et forsøg af densiteten af indsamlede bjergarter. I forlængelse af det arbejdede vi med dannelsen af de tre typer bjergartstyper ved at zoome helt ind på det geologiske kredsløb. Og dertil lavet et forsøg om mineralbestemmelse, så eleverne fik en forståelse af hvad bjergarter og mineraler kan bruges til. Det blev perspektiveret til minedrift på Bornholm, og om der er fremtid i industrien på øen. Til sidst arbejdede vi med klimaet på Bornholm vha. et forsøg, og perspektiveret det til Energi-ø Bornholm.

Empiribaseret arbejde
- Forsøg: Densitet af bjergarter
- Forsøg: Mineralbestemmelse
- Forsøg: Land og hav (varmekapacitet)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Erstatningsopgave for Bornholm 12-04-2026
Bornholms geologi 04-05-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer