Holdet 3g PsB/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Helle Sehested
Hold 2025 Ps/3g PsB/2 (3g PsB/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 repetition af Ungdom
Titel 2 Unge-fokemødet
Titel 3 Lykke - betydningen for det gode liv
Titel 4 Partnervalg og partnervold
Titel 5 Partnervalg
Titel 6 PARTNERVOLD - GÆLDENDE STUDIEPLAN FOR DETTE TEMA
Titel 7 Hukommelse og falske erindringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 repetition af Ungdom

I har i dette forløb repeteret c-niveauets læringer om udfordringer for unge i senmoderniteten.

I har genopfrisket Ziehe, Giddens, Bourdieu, Rosa, Erikson's blikke på identitet og de udfordringer, der kan være forbundet med at skulle "finde sig selv" og "finde sin vej" ud i voksenlivet. Særligt mistrivsel generelt og ensomhed mere specifikt har været i fokus.

I har desuden selvstændigt opsøgt litteratur til belysning af den problemstilling I har valgt at arbejde med på UngeFolkemødet. - ligesom I har arbejdet i et projektforløb med at identificere, undersøge og formidle en psykologifaglig problemstilling.

I har dermed bla. arbejdet med disse kompetencer fra læreplanen:

- ”inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”
- ”argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”
”Eleverne udvikler deres viden, kundskaber og færdigheder i fagets metoder gennem inddragelse af undersøgelser i undervisningen og mulighed for selv at udføre små undersøgelser”.
”Undervisningen på psykologi B skal omfatte udarbejdelsen af mindst ét større produktorienteret projektarbejde, hvor eleverne selvstændigt fordyber sig i en faglig problemstilling og gennemfører, bearbejder og formidler resultatet af mindre former for feltundersøgelser, f.eks. i forbindelse med innovative projekter eller praktikforløb”.

SE DESUDEN UNDER FORLØBET FRA FOLKEMØDET......

Unge i senmoderniteten: PV 3. udg s. 321-326 + 338-341
Bourdieu: PV 3 s. 326-328 (kapitalformer og habitus)
Erikson: PV 3, s. 328-329 ( Identitet: - søgen, - forvirring, identitetens inder-/yderside)
Giddens: PV 3: s. 335-336 + ill 19.9 (Identitet som et refleksivt projekt)
Ziehe kopi fra Celle t Selfie; (potensering, ontologisering, subjektivering, kulturel frisættelse, zapperkultur)
Ensomhed - SE MODULET 15/5
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Lykke - betydningen for det gode liv

Igennem de senere år har Danmark placeret sig højt i ”World Happiness Report” -  FN’s Bæredygtige Udviklingsløsningsnetværk’s (!!:) ) årlige lykkeberegning. – Og de fleste af os vil nok mene, at Danmark er et dejligt land, fri for meget og meget voldsom kriminalitet, bestikkelse og med et, trods alt, velfungerende sundheds- og ikke mindst skolevæsen, med fri ret til behandling og uddannelse for alle.

Ikke desto mindre er Danmark også et af de lande, hvor der ordineres mest lykkemedicin.

I dette forløb arbejdes med at indkredse begrebet ”lykke” ved dels at undersøge begrebets historie og dels at se på ”hvad det vil sige at være lykkelig”. Begrebet anskues fra forskellige vinkler; bla humanistisk, biologisk og socialpsykologisk.

Der dykkes ned i hvordan ”lykke” undersøges, og i en kritik af den hyppigt brugte vinkel på begrebet, der handler om ”det følelsesmæssige” frem for også at inddrage perspektiverne ”personlig vækst” og ”udvikling”’.

Med afsæt i forskellige undersøgelser om/af lykke, er der i forløbet gennemført et selvstændigt projektarbejde, hvor der gruppevis er arbejdet med at opstille et undersøgelsesspørgsmål, lave et undersøgelsesdesign, gennemføre og fremlægge det gennemførte projekt.

Desuden har holdet været på ekskursion til ”Danmarks Lykkemuseum"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Partnervalg og partnervold

Dette er oversigten over det oprindelige forløb - inden det blev opdelt i et
PARTNERVALG  og et PARTNERVOLD.

De studieplaner, der gælder for temaerne PARTNERVALG OG  PARTNERVOLD har nu selvstændige forløb. (sommer ligger parallelt med denne plan, når du åbner studieplanen)




Dette forløb giver bud på, hvorfor vi forelsker os, hvorfor vi bliver tiltrukket af en partner, og hvorfor det kan være så svært at være i et parforhold, at det udvikler sig voldeligt.

Der arbejdes med psykologiske begreber, teorier og undersøgelser, der omhandler begreber som: tilknytning, partnervalg og evolution. Der arbejdes desuden med psykologiske begreber, teorier og undersøgelser, forklarer vold i nære relationer typisk i forhold til kvinder.
forløbet omhandler begreber som fysisk, psykisk, seksualiseret, økonomisk og materiel vold.

Forløbet kommer omkring en bred vifte af psykologisk viden og metode. Kernestof fra udviklingspsykologien lægger grunden i dette forløb. Viden fra biologisk psykologi og kulturpsykologi inddrages undervejs. Der afsluttes med eksamenstræning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Partnervalg

Dette forløb indkredser forklaringer på hvorfor vi tiltrækkes og forelsker os i en partner.

Forklaringerne tager afsæt i forskellige psykologiske vinkler - biologiske, evolutionære, humanistiske og socialpsykologiske modeller.

Kernestof fra udviklingspsykologien lægger grunden i dette forløb. Viden fra evolutionspsykologien samt biologisk psykologi, humanistisk psykologi og socialpsykologi inddrages undervejs.

Forløbet er samtidig afsæt for næste forløb om partnervold.

https://docs.google.com/presentation/d/1xjUFfAhOZ7Fs5_ayPxseFcf5Gtkpt8mG/edit?usp=sharing&ouid=102727851861162864935&rtpof=true&sd=true
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 PARTNERVOLD - GÆLDENDE STUDIEPLAN FOR DETTE TEMA

Med afsæt i det forrige forløb om Partnervalg, hvor fokus var at forstå partnervalget ud fra evolutionær, biologisk, sociologisk og humanistisk forklaringsramme, har dette forløb fokus på at indkredse og belyse fænomenet PARTNERVOLD. Omfang,  form og psykologiske forklaringer på at nogle tiltrækkes af en voldelig partner har været i fokus. Desuden undersøges vanskeligheder ved og muligheder for at komme ud af en voldelig relation.

Der arbejdes med psykologiske begreber, teorier og undersøgelser, der forklarer vold i nære relationer, typisk i forhold til kvinder. Forløbet omhandler bl.a. begreber som fysisk, psykisk, seksualiseret, økonomisk og materiel vold, parforholdets trekantsdrama, voldsnormalisering, Initiativer og indsatser til personer der lever med vold i nære relationer, samt forskellige undersøgelser om partnervold.

Forløbet kommer omkring en bred vifte af psykologisk viden og metode. Kernestof fra udviklingspsykologien lægger grunden i dette forløb. Viden fra biologisk psykologi og kulturpsykologi inddrages undervejs. Der afsluttes med eksamenstræning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hukommelse og falske erindringer

I dette forløb skal I lære om hukommelse - og om hvordan vores hukommelse fra tid til anden spiller os et puds - og giver os indtryk af at vi husker noget, som vi end ikke har oplevet.

Hvordan kan det ske? - og hvilke udfordringer giver det det moderne menneske?

Det forventes,
- at du er bekendt med den tidlige hukommelsesforskning (Ebbinghaus/Bartlett) PV s.167-172
- forskellige typer af hukommelse, perception, genkaldelse og kognitive skemaer (PV s. 189-199)
- Evolutionspsykologi /systime: Kan vi glemme traumatiske oplevelser?

Fra artikler på Videnskab.dk/Forskningsnyt
- rekonstrueret hukommelse
- træning af hukommelsen
- falske minder. Hvorfor kan man huske noget, som ikke er sket?
- hacking af hukommelsen
- indplantning af falske barndomsminder


film:
Bliv bedre til at huske, TV2,2009
Hacking af hukommelsen (CFU)
Jagten - spillefilm  - Thosmas Vinterberg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer