Holdet 3g ps/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Helle Sehested
Hold 2025 ps/3g/1 (3g ps/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 OPDRAGELSE
Titel 2 ONDSKAB
Titel 3 RELATIONER VENNER ENSOMHED
Titel 4 DEN GODE BARNDOM
Titel 5 HVORDAN BLIR MAN GOD I SKOLEN?
Titel 6 REPETITION

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 OPDRAGELSE

I dette forløb er der fokus på hvordan forældres opdragelse er med til at forme barnet. Ud fra en indkredsning af begrebet opdragelse, arbejder I med forskellige opdragelsesmetoders karakteristika og konsekvenser for individet.
Der opnås indblik i forskellige psykologiske teoriers forskellige perspektiver på dét at være menneske, hvilke forventninger kan man have til hvad et menneske SELV er ansvarlig for ligesom vi taler om hvad teorierne siger om, hvad der former - og hvornår et menneske formes af sine omgivelser.

Du forventes at kunne
- redegøre for forskellige opdragelsesformer
- redegøre for viden om opdragelsesformers betydning
- demonstrere viden om forskellige psykologiske perspektiver og deres betydning for hvilke forventninger der er til opdragelse
- bruge begreberne kvalificeret i analyse og diskussion
. herunder besvare spørgsmål som
* Hvad er god opdragelse?
* Hvordan kan vi "slippe fri" af vores opdragelse?
* Hvilken betydning kan opdragelse have for et menneske på lang sigt?

ANVENDT STOF - DET ER ET RESUME AF STUDIEPLANEN - DET ER STUDIEPLANEN, DER ER GÆLDENDE:
video: Den mangfoldige psykologi
cases: Opdragelse - Frederik og Mary//Karen Hans Lasse// Modgang gør svag// Når børn bliver projekter//Børn og forpligtende fællesskaber i skolen
PV3: 155-164 - Opdragelse, familie og daginstitution
metode: egen us om opdragelsesidealer
Rapport fra VIVE om opdragelse i DK
TV: Den perfekte opdragelse? 1. udsendelse - vores metode TV2, 2017
Artikler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 ONDSKAB

I dette forløb skal I lære om, hvordan mennesker og de sociale miljøer og grupper de er en del af gensidigt påvirker hinanden. I vil lære om forskellige forklaringer, både socialpsykologiske og individuelle, på at normale mennesker kan begå ondskabsfulde handlinger. Det inkluderer viden om "gruppebegrebet" (definition og forskellige gruppetyper) samt rollebegrebet og de dynamikker, der knytter sig til det.
Omdrejningspunktet vil være årsager til at mennesker begår ondskab

I forventes at kunne redegøre for:
• "hvad en gruppe er?" (definition, primær/sekundær gruppe, formelle/uformelle grupper, ind-/udgrupper)
• Rollebegrebet, rolleforventninger og betydningen af disse forventninger
• gruppedynamiske processer; gruppepres, - tænkning og -polarisering
• opvækstens betydning
• stereotyper og fordomme
• moralsk frakobling og kognitiv dissonans
• årsager til og typer af ondskab (Svendsen)

Du skal kende til de store klassiske eksperimenter og betydningen af deres konklusion
• Aschs konformitetsforsøg
• Milgrams lydighedsforsøg
• Zimbardos fængselsforsøg
• Sherifs ind-/ud-gruppe-forsøg
• Banduras Bobo-doll-experiment

På den baggrund forventes det, at du kan diskutere
• hvad der karakteriserer ”onde handlinger”
• hvorfor nogle bliver medlem af en bande
• hvorfor nogle mobber andre
• forskellige forklaringer på hvor ondskaben kommer fra
• hvilken betydning individuelle faktorer og gruppen har for om individet udfører ondskab

ANVENDT STOF - DET ER ET RESUME AF STUDIEPLANEN - DET ER STUDIEPLANEN, DER ER GÆLDENDE:

Celle til Selfie: Ondskab 230-232; Milgram s. 226-228, Zimbardo 195-200,
PV 3.udg: 378-386 (socialpsykologi),  (hvad er en gruppe, gruppepåvirkning, Asch's forsøg), s. 394-404( SIT og rollebegrebet)
s. 412-413 (kognitiv dissonans), s. 477 -481(moralsk frakobling)

pptx: opvækst empati og selvkontrol - individuelle faktorers betydning for risikoen for at begå ondskab

Kopi: tilskuerligegyldighed (fra Socialpsykologi),  Moralsk frakobling (PV3.udg),
artikler: Kritik af Milgram, kritik af Stanford, Gaden giver accept og fællesskab, Bobodoll (PV4 udg), moralsk frakobling (s. 477)

youtube-klip/dok: Stanford, Asch, Milgram, Robbers Cave, Social indlæringsteori, Bobodoll, Lydighedens dilemma, Jonestown (Life and Death of Peoples Temple)

Artikler: ond, ondere, ondest, Soldaters ondskab, Kastede sten fra motorvejsbro og smadrede famliie,

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 RELATIONER VENNER ENSOMHED

Forløbet tager udgangspunkt i betydningen af at være TILKNYTTET en eller nogle andre mennesker
Fra tilknytning og dens betydning bevæger vi os over begrebet VENNER. Vi ser på Dunbars venskabscirkel, tal og -søjler. Og på hvordan kvaliteten i barndommens tilknytningsmønstre betydningsfuldt for årene senere i livet (op til voksenalderen) for vores muligheder for at knytte kontakt til jævnaldrende,; partnere og venner. Herfra går turen hen over SOCIALE MEDIERS betydning og begrebet ENSOMHED. Hvad gør det ved mennesket - med en problematiserende afslutning om, HVAD KAN JEG GØRE FOR AT DÆMME OP FOR ENSOMHED. HOS MIG SELV OG ANDRE?

Der er arbejdet med METODE (ppt + 7-trinsguiden) som oplæg til egen undersøgelse om venskaber.

ANVENDT STOF - DET ER ET RESUME AF STUDIEPLANEN - DET ER STUDIEPLANEN, DER ER GÆLDENDE:

PV3: s. 100-105 (Bowlby/Ainsworth  om tilknytning), s. 310-312 (risikovillig og forsigtig type)
Temaer til psyk: 110-118 (venskaber, venskabscirkel, Dunbars tal, venskab og personlighed, venskab og køn, us om venskaber, venskabssøjler), s. 118-122 (Ensomhed), s. 122-125 (Virtuelt samvær), kap 1 om metode
VIVE rapport: 6 måder at føle sig ensom på


video/dok: Klip om Konrad Lorenz, Strange Situation-test, Harlows aber, How friendship affects your brain, Du har brug for dine venner, The Big Five, Ensomhed blandt unge, 3 klip om ensomhed, Ung og Ensom 1. afsnit, De Unge Ensomme (DR)

artikler: om tilknytning hos voksne, Børns tidligste tilknytning har kæmpe betydning gennem hele livet, Samvirke: Ensomhed, unges fællesskaber, Unges fællesskaber har kanter så skarpe,.... , Virtuelt samvær forværrer - men forårsager ikke ensomhed, Cacioppo: Ensomhedens Biologi

pptx om Metode på Psyk C

Eksamenstræning: Fomo Ensomhed, Nicklas, Emely blev mobbet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DEN GODE BARNDOM

I dette forløb arbejder vi frem mod at kunne besvare spørgsmålet om hvordan børn får et godt liv, og hvilke konskvenser der er af at de ikke får en god start på livet.

Du skal kunne redegøre for teori om børns udvikling:
• Erikson (livslang udvikling, ”hver-fase-sin-krise”, moratorium, psykosocial udvikling)
• Stern (lagdelt udviklingsmodel, det kompetente barn), ansigtsduetter, affektiv afstemning, RIG'er
• Bowlby (tilknytning) /Ainsworth (tilknytningstyper)

Du skal kunne redegøre for og analysere konsekvenserne af en barndom, hvor forældre ikke har været i stand til at tage sig godt nok af deres børn – dér hvor vi taler om omsorgssvigt.
Som forudsætning for dette forventes det at du kender til:
• De forhold og betingelser, der giver en ”god” udvikling (jfr teorierne om børns udvikling)
• Typer af omsorgssvigt
• Reaktioner på omsorgssvigt
• Beskyttelses- og risikofaktorer
• Tilknytningsmønstre og betydningen af at have oplevet voldsomme svigt i barndommen

Det forventes, at du kan besvare og diskutere bla disse spørgsmål:
• Hvad karakteriserer den gode og hensigtsmæssige udvikling i barndommen?
• Hvad er konsekvenser af omsorgssvigt?
• Hvilke muligheder er der for at gøre noget for omsorgssvigtede børn – påvirke negativ social arv?


ANVENDT STOF - DET ER ET RESUME AF STUDIEPLANEN - DET ER STUDIEPLANEN, DER ER GÆLDENDE:

Celle til Selfie: s. 11-18 (god omsorg, typer af omsorg, omsorgssvigt, rumænske børnehjem, risiko- og beskyttelsesfaktorer, s. 28-29 (Stern),
Temaer til psykologi: s. 91-96 (tilknytning og udviklingen og mønstre i tilknytningen Bowlby og Ainsworth.
PV/3: s. 75-77(Erikson), , s. 132-134 (Kauai-undersøgelsen) s. 135 (Os og hjernen)
kopi: Sterns domæner,
pptx: Sterns teori, Omsorgssvigt og hjernen,

Klip: Still Face Experiment,  Er du mors lille dreng?,  0-2 mdr ("smil, gråd og klyngen sig til"), fra og om rumænske børnehjem, Neuroaffektiv udviklingspsyk - et klip om Stern hos  ældre børn, Lisbeth Zornig: Mine brødres omsorg gjorde mig til mønsterbryder
Case: Heidi 2år, Pia blev misbrugt som barn,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 HVORDAN BLIR MAN GOD I SKOLEN?

I dag begynder et nyt (og sidste) tema i psykologi. Det er døbt "Hvordan bliver man god i skolen?" - Ud over en undersøgelse af hvordan man lærer i skolen, - både de faglige og det sociale, åbner det også for spørgsmålet om HVORFOR man skal være god i skolen?
Forløbet vil ud over udvalgte læringsteorier også berøre forhold, som har betydning for OM, eller HVORDAN  et individ er eller kan blive interesseret i at lære - altså MOTIVATION - og om hvornår man har lært noget, og hvordan man husker dét man har lært.
Desuden berøres piger og drenges ofte forskellige tilgang til læring samt AI's betydning for læring i skolen.
De læringsteorier og -teoretikere I vil møde i forløbet er:
Piaget, som taler om "kognitive skemaer", assimilation og akkommodation
Bandura, som beskæftiger sig med social indlæring - hvordan vi lærer ved at iagttage andre (BOBO-doll) og
Vygotsky, som mener at man lærer AF andre ved at man udfordres netop dér hvor man næsten kan løse opgaverne selv - med lidt hjælp.

ANVENDT STOF - DET ER ET RESUME AF STUDIEPLANEN - DET ER STUDIEPLANEN, DER ER GÆLDENDE:
PV/3: s. 135 - om hvordan omsorgssvigt påvirker hjernen
PV/3:225-227( behavioristisk læringsteori), s. 303-306(Maslow)
Celle til Selfie: s. 278-279 (Piaget, skema-begrebet)
Temaer til psyk: 60-64 (motivation, selvbestemmelse og samvittighedsfuldhed)
Psyk C: s. 132-133 (smligning Piaget og Vygotsky)

Undersøgelse: Hvilke forskelle er der på piger og drenges brug af AI på FG - Fokus på konklusion, metode og design, brug af 7-trinsguiden.

Artikler :AI i skolen, Dummere eller klogere med AI? Drenge kan ikke se meningen med at læse lektier, Drenge larmer-piger er ordetnlige

pptx: Intor til hvordan bliver du god i skolen
pptx: Flow, motivation, selvbestemmelse og samvittighedsfuldhed
pptx: Drengene efter pigerne
pptx; Vidensformer

klip: om klassisk og operant betingning, Introduktion til Vygotsky (Kolding Karnøe), Den lærende hjerne  (Raab), Basketball Awareness test, Bobodoll-experimentte,

case: Sofies hverdag (AI-gen.træningscase), Alder I skole til tiden, eksamenstræning x2cases, Hvordan lærer man noget (om net-zapperi), Gymnasielærer om læring, AI i skolen, Drenge larmer - piger er ordentlige, S vil gøre folkeskolen mere praktisk,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer