Holdet 2tv ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Stine Vestbjerg Valentin
Hold 2025 ps/2tv ps (2tv ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den udfordrede hjerne
Titel 2 Institutioner fra helvede
Titel 3 Mennesket i gruppen - gruppen i mennesket
Titel 4 Læring om læring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den udfordrede hjerne

I dette forløb arbejder vi med hjernen og dens forskellige funktioner. Vi lærer om hjernens opbygning, frontallapperne og den emotionelle hjerne. Vi undersøger hjernens belønningssystem og betydningen af dopamin, som styrer vores motivation og kan være med til at skabe afhængighed. Vi undersøger TikTok, og hvordan belønninger, er med til at fastholde vores opmærksomhed og påvirke vores adfærd.

Vi arbejder også med behavioristiske teorier om belønning og straf og undersøger, hvordan vores adfærd formes af ydre konsekvenser. Her ser vi på klassisk og operant betingning, og hvordan adfærdsterapi kan hjælpe med at ændre uønskede reaktioner.

Endelig ser vi på opmærksomhed og hvordan den kan blive udfordret i en verden med mange stimuli, søvnunderskud og sociale forventninger. Vi arbejder med begrebet selektiv opmærksomhed og diskuterer, hvordan moderne livsstil kan påvirke vores evne til at koncentrere os.

Forløbet giver jer en forståelse af, hvordan hjernen fungerer, og hvordan den påvirkes af både indre og ydre faktorer i vores moderne samfund. Det kobler neuropsykologi, læringsteori og aktuelle problemstillinger, som I kan genkende fra jeres hverdag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Institutioner fra helvede

I dette forløb arbejder vi med kernestof inden for udviklingspsykologi, herunder menneskets udvikling fra barn til voksen, tilknytning og identitetsdannelse. Forløbet har fokus på, hvordan individets udvikling formes i samspil med sociale relationer og samfundsmæssige rammer gennem forskellige livsfaser.

Undervisningen er tematiseret omkring menneskets møde med forskellige sociale institutioner og livsarenaer i et livsforløbsperspektiv, herunder daginstitution, skole, ungdomsuddannelse, arbejdsmarked og familieliv. Disse institutioner analyseres i forhold til deres betydning for socialisering, personlig udvikling og identitetsdannelse.

Som gennemgående teoretisk ramme anvendes Erik H. Eriksons teori om de psykosociale udviklingsfaser, til at forstå udviklingsmæssige kriser og identitetsprocesser gennem livet.

Forløbet inddrager centrale teorier om tidlig udvikling og tilknytning, herunder Daniel Sterns teori om spædbarnets selvudvikling samt John Bowlby og Mary Ainsworths tilknytningsteori. Endvidere anvendes Kari Killens perspektiver på omsorgssvigt til at belyse betydningen af tidlige relationer for barnets udvikling.

I arbejdet med familiens betydning for barnets udvikling har eleverne arbejdet med Diana Baumrinds teori om opdragelsesstile.

Forløbet inddrager også perspektiver fra socialpsykologi og kulturpsykologi i arbejdet med ungdom, identitet og samfundsforhold gennem Thomas Ziehes analyser af ungdomskultur samt Hartmut Rosas teori om social acceleration. Endvidere bruges Henrik Høgh-Olesens teori om personlighedstyper og optimalt stimulationsniveau.

Forløbet berører samtidig temaer inden for stress og trivsel, med Richard Lazarus’ teori om stress og Aaron Antonovskys perspektiv og begrebet oplevelse af sammenhæng samt Martin Seligmans indlærte hjælpeløshed.

Gennem forløbet skal eleverne arbejde med at anvende psykologiske begreber og teorier til at analysere menneskers udvikling, identitetsdannelse og trivsel i et samspil mellem individ, omverden og institutioner fra helvede!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mennesket i gruppen - gruppen i mennesket

Dette forløb tager afsæt i det man ville betegne som socialpsykologien. Denne psykologiske disciplin er en krydsning mellem psykologi (studiet af individet) og sociologi (studiet af samfundet). Socialpsykologien søger svar på hvordan mennesker i deres sociale netværk, miljøer og grupper både påvirker og påvirkes af hinanden. Vi skal sammen undersøge, hvorfor vi handler anderledes når vi er i fællesskabet end når vi er alene? Måske laver jeg et lille eksperiment med jer som gruppe. Vi skal først og fremmest forstå, hvad en gruppe er. Hvordan og hvorfor opstår den, og hvad betyder det, at vi får en ‘rolle’ når vi indgår i en gruppe? Hvorfor siger man at mennesket er et flokdyr og i så fald, hvad kan flokken få os til at gøre? Med hvilke psykologiske begreber kan vi forklare hvorfor det enkelte menneske kan overskride egne grænser, blot for en plads i gruppen? Som vi bevæger os frem i forløbet får vi mere og mere begreb om hvilken effekt gruppen kan få for individets oplevede handlemuligheder, og teoretikere som Philip Zimbardo og Stanley Milgram vil vise os hvor nemt det er for gode mennesker at gøre onde ting. Deres forskning afslørede nemlig hvordan omstændigheder kunne påvirke og få deltagerne til at opføre sig på foruroligende måder! Vi kommer til at koble denne nye erhvervede viden, med alt vores viden om tilknytningens betydning for at gøre onde handlinger og til slut i forløbet arbejde med temaet "ondskab"  

Teoretikere i forløbet:
Solomon Ash - Konformitet
Muzafer Sherif - Robbers Cave og → Den realistiske konflikteori
Henri Tajfel & John Turner Minimalgruppeeksperimenterne → Den sociale identitetsteori  
Stanley Milgram - Lydighedens dilemma
Philip Zimbardo - Stanford Prison
Albert Bandura - Bobo-doll
Carl Goldberg  - 5 Faktorer knyttet til omsorgssvigt
Lars Svendsen - 4 Ondskabstypologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer