Holdet 2r ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Camilla Bindslev
Hold 2025 ps/2r (2r ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskabens i os
Titel 2 bander, kort fagpakke projekt
Titel 3 Udsatte børn og unge - opvækstens betydning
Titel 4 Udfordringer i ungdomslivet i senmoderniteten
Titel 5 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskabens i os

Indenfor temaet Ondskaben i os skal vi bl.a. beskæftige os med spørgsmålet, hvorfor vi begår onde handlinger. Vi skal belyse de psykologiske forklaringer på ondskab og diskuterer om alle mennesker under de rette omstændigheder, kan udøve onde handlinger.

Vi starter med at arbejde med, hvordan stereotyper og fordomme kan føre til racisme og forskelsbehandling og bl.a. se klip fra TV2racismeeksperimentet. Vi skal også arbejde med gruppedynamik og gruppepres samt autoritetens betydning i forhold til casen Herlufsholm.
Vi skal også beskæftige os med psykopati og psykopaters manglende empati, samt årsager til, hvorfor man har psykopati og arbejde med cases med Lundin. I den forbindelse skal vi også se på Baron Cohens teori og se på årsager til, at vi mennesker har mere eller mindre empati og hvorfor vi i særlige tilfælde kan slukke for empatien. Til slut sætter vi alle teorierne i spil ved at arbejde med casen Peoples Temple, hvor en sekt begår massemord, bl.a. presset af en karismatisk, men også psykopatisk leder, Jim Jones.



PSV primært kap 21 og 24 3. udgave.:

• s. 170-171, 205 (Kognitive skemaer)
• 186-187 (stereotyper og fordomme)
• s. 375 (om social psykologiske metoder)
• 380 (nederst)- 386, 387 (grupper, gruppepres, mobning,  ikke Sunstein)
• 391-392 (sherif, intergruppekonflikter)
• 387 (nederst)- til s. 389 (2 perspektiver på mobning)
• 412-414 (holdninger, kognitiv dissonans)
• 470 – 472, 474-481. (Milgram, Zimabardo, moralsk frakobling)
• Baron Cohens teori og empati s. 465-467

-Artikel om mobning, Mobning er et symptom på social angst
•Scan Normalitetshypotesen
•Scan Psykopati s. 23-26 (ikke narcissisme)
-bobo doll-eksperimentet klip

Dokumentarer i uddrag: Massakren i Jones Town,  Eksperiment mobning, Herlufsholm, racismeeksperimentet, Lundin – en morder vender hjem, bedraget i Helmand, Why we hate (kun nazist).

centrale begreber:
kognitive skemaer, moralsk frakobling, gruppekonformitet, dehumanisering, ind-udgruppe, fordomme og stereotyper, gruppepres, normalitetshypotesen, kognitiv dissonans, autoritet og lydighed/ansvarsfralæggelse, empatikurven,   Asch, sherif, Milgram, Stanford Prison, Bobo doll,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 bander, kort fagpakke projekt

Fagpakkeprojekt: Bander (3 moduler)

I samarbejde med samfundsfag, skal vi arbejde med emnet unge og bander og undersøge, hvorfor unge vælger at blive en del af en bande.

doks/cases: Farvel til bandelivet

begreber/teori:
Ziehe- 3 reaktionsmåder (ontologisering, subjektivering, potensering) fra Celle til Selfie s. 100-102
artikel Politiken: Marginaliserede unge søger bander, kriminalforsorgen
-ontologisk sikkerhed s. 336
-ind-og udgrupper, gruppepolarisering, autoritet og lydighed (socialpsykologi PSV)
-mønsterbrud og resiliens fra DFI, dokument om resiliens
-artikler om bandeliv

dette forløb kan genanvende mange begreber fra forløbet Ondskaben i os ( socialpsykologien)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udsatte børn og unge - opvækstens betydning

Vi skal arbejde med temaet- udsatte børn og unge og bl.a. teorier fra især udviklingspsykologien, herunder fx Erikson, John Bowlby, Daniel Stern, Mary Ainsworth, der viser, hvordan en tryg tilknytning kan skabe en positiv udgangspunkt for barnet videre i livet, men omvendt også, at omsorgssvigt kan skade et barn og skade dets videre udvikling.

Vi skal i den forbindelse arbejde med en af de mest forfærdelige cases i psykologihistorien, nemlig de rumænske børnehjemsbørn, der blev massivt omsorgssvigtet,  og se på om det er muligt at rette op på en sådan massivt omsorgssvigt.

Vi skal også arbejde med mønsterbrud og resiliensbegrebet og se på, hvad det er der gør at nogle unge, der har svære opvækstvilkår, alligevel får et godt liv og klarer sig på trods. Vi skal se på om det hjælper at anbringe udsatte børn i plejefamilier, og om dette kan bryde den sociale arv og mønstret.


Celle til selfie s. 32-33, 34-35, 36-38(fokus kun basic trust, ontologisk sikkerhed, ungdom og identitetsforvirring)
Kap. 6 Udviklingspsykologi (Stern-læs fra s.83-85 (lidt metode), 85-86, 87, 88-92, 96 og om falsk selv s. 98.
Kap. 8, Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt, Bowlby, Ainsworth, rumænske bh, Spitz   læs 101 nederst -104, 106,  123-124
Kari Killen, omsorgssvgt  typer, reaktioner på svigt, s. 126- 129,
dok om resiliens psyk C og B, systime
scan resiliens, mønsterbrud, DFI 26-29, se også skema i bog134.
rumænske børnehjemsbørn 123-124,
Harlows abeforsøg s. 119


vigtige begreber/forsøg:
Erikson: jeg-identitet, social identitet, identitetsforvirring og krise, ontologisk sikkerhed (basic trust),
Bowlby, selektiv tilknytning
Harlows abeforsøg
Ainsworth tilknytningstyper og fremmedsituationstesten
rumænske børnehjemsbørn og adoptionsundersøgelser
omsorgssvigttyper, reaktioner på omsorgsvigt/Kari Killen
resiliens, risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer
Stern: affektiv afstemning, ansigtsduetter, understimulering/overstimulering, fejlafstemning, RIGer mm

dokumentarer:
fri mig fra min far- Ida,  Simona overlever, Er du mors lille dreng

case: Mohammed (artikel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Udfordringer i ungdomslivet i senmoderniteten



Vi skal i dette tema arbejde med nogle af de udfordringer unge kan møde i ungdomslivet og vi skal arbejde med teori, der belyser identitetsdannelsesprocessen i ungdomslivet i senmoderniteten.

Vi starter med at undersøge, hvad det særlige ved teenagehjernen er og hvorfor teenagere siges 'at have en mere risikobetonet adfærd.
Vi skal også arbejde med senmoderne psykologiske teori, der fokuserer på, at de unge, i lyset af den kulturelle frisættelse, er blevet mere individualiserede og må forme deres eget liv. Hermed har de unge en masse valgmuligheder, men den selvsamme frihed kan også skabe angst, mistrivsel, usikkerhed og pres. Medierne er fyldt med historier og undersøgelser om unges mistrivsel, og vi skal undersøge, hvorfor eksperterne mener, at denne mistrivsel er stigende.   

Vi skal se Hård udenpå, hvor vi følger unge mænd der fitnesstræner og måske udadtil virker som om de har styr på tingene, men indadtil slås med mindreværd og vi skal se
Prinsesserne på blokken 8 år senere, som handler om en gruppe kvinder, som alle har kæmpet med den sociale arv, men i dag håndterer voksenlivet på forskellig vis.

Vi skal også arbejde med digital krænkelse og høre om foraer, hvor intime billeder deles mod de krænkede pigers vilje, men også høre lidt om, hvordan deling af intime billeder i stigende grad er en del af ungdomskulturen.

Kap. 19 i psykologiens veje, Ungdom og senmodernitet. 3 udgave
• Læs om teenagehjernen og risiko s.160-163 i scan (psykC)
• s. 323-324 en flodbølge af muligheder
• 326-328 (Bourdieu)
• 328-332 (krop, køn og seksualitet)
• 334 (kun sociale arenaer)
-      335 nederst til s 336 (Giddens)
• 336-338 (narcissisme)
• 447-448 (OSN)
• Vigtigt: Ziehe: senmodernitetsfaktorer scan (subjektivering, ontologisering og potensering)

Dokumentarer i uddrag: Ung nøgen og udstillet, Prinsesserne på blokken- 8 år senere, Hård udenpå,

• Artikler om digital krænkelse
• Artikler om unge og mistrivsel artikler
      Case: Jakob Mark (politiker der bliver blind), stress


Begreber/fokus:

kulturel frisættelse, sit eget livs arkitekt,
Bourdieu: habitus og kapitalformer,
Erikson: identitetsforvirring, basic trust, ontologisk sikkerhed, jeg-og social identitet,
OSN
Giddens: identiteten som et refleksivt projekt, fortælling om os selv
unges mistrivsel, selvrealisering og pres  
nynarcissisme, narcissisme, medier og iscenesættelse
Ziehe: Potensering, ontologisering, subjektivering    
Digital krænkelse, unges deling af intime billeder,   

Dokumentar: Ung nøgen og udstillet, Hård udenpå, Prinsesserne 8 år efter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 kriser, PTSD og den emotionelle hjerne

I dette forløb skal vi arbejde med bl.a. kriser og krisehåndtering, især traumatiske kriser. Centrale omdrejningspunkter vil bl.a. være, hvordan bearbejdes kriser, hvordan undgår man at “sidde fast” i traumet, og hvilke faktorer gør et menneske mere modstandsdygtigt/resilient eller sårbart overfor kriser.

Vi skal bl.a. se filmklip fra Utøya -katastrofen og  arbejde med Daniel Ryes case (fange hos ISIS). Vi skal også arbejde med et filmklip med hjemvendte soldater, der har  PTSD. I slutningen af forløbet fokuserer  vi på, hvordan den kognitive adfærdsterapi kan hjælpe folk med PTSD og angst og vi skal arbejde med, hvad der sker i sindt/hjernen, når vi er udsat for en traumatisk hændelse (chokindlæring).

Kap om kriser fra Systime 2. udgave, s. 1-10 (se scan om kriser)

• Se scan fra Systime om kriser og PTSD
• Kognitiv adfærdsterapi s. 200 -204
• Kognitive skemaer, assimilation og akkommodation s. 170 nederst, 205
• Vigtigt: Scan Chokindlæring, i fra celle til selfie s.268-270/271
• Artikel: Daniel Rye
• Diverse PTSD historier fra Psykiatri-information  

Dokumentarer i uddrag:
-De hjemvendte
-Tragedien på Utøya  
-tvunget af tanker (behandlingsforløb i sommerhus),

Vigtige begreber og teorier:
-     Johan Cullbergs defintion af en krise.
-  udviklingskrise, traumatisk og kronisk krise  
- forskel individuelle og kollektive katastrofer
-Culbergs Kriseforløb
-PTSD
-kognitive skemaer 170, 205
-kognitiv adfærdsterapi, systematisk desensibilisering, sokratisk dialog
-eksperiment: Albert og rotten, klassisk betingning, stimulus generalisering, chokindlæring (scan i celle til selfie)
- triggere, undgåelsesadfærd
-OSN, resiliens, sårbarhed

HUSK METODE- se 7trins guide
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer