|
Titel
3
|
KRAM
GEOGRAFI
Hvad kendetegner befolkningsudviklingen i et rigt land som Danmark og et fattigt land som Niger?
Hvad kendetegner den overordnede økonomiske situation samt erhversfordelingen i de to lande?
Hvad kendetegner kosten i rige og fattige lande?
I emnet har vi arbejdet med de to lande Danmark og Niger, så vi kunne sammenligne de demografiske forhold og levevilkår.
Vi startede med at snakke om hvorfor det er relevant at interesserer sig for befolkningsudvikling såvel på globalt som på lokalt plan. Vi arbejdede med den demografiske transitionsmodel og dens faser samt begreberne dødsrate, fødselsrate, naturlig og reel befolkningstilvækst. Dernæst arbejdede vi med befolkningspyramider, herunder de tre typer (den progressive, den stationære og den regressive).
Vi undersøgte dødsårsagerne i Danmark og Niger for at se om der var tale om endogene eller exogene årsager. Vi rettede derefter fokus mod økonomisk udvikling og erhvervsfordeling (BNP, BNP pr. indbygger, købekraft, HDI og de tre erhvervssektorer – den primære, den sekundære og den tertiære erhvervssektor).
Vi kiggede på hvordan kosten typisk er sammensat i rige og fattige lande.
Vi sammenlignede til sidst de klimatiske vilkår for landbrug i de to lande (klimazone, plantebælter og nedbørsforhold).
NF i HF s. 184-185, s. 186-187, s. 182-183, s. 188-189
https://www.youtube.com/watch?v=p0IO13zFjhM (Undervisningslokalet Den demografiske transition)
https://hungermap.wfp.org/
Praktisk
Øvelse: Diverse demografiske data for Danmark og Niger (Befolkningspyramider 1995, 2025 og 2100, befolkningstal, fertilitetsrate, forventet levealder, småbørnsdødelighed og dødsrate. Eleverne fandt selv data på https://www.census.gov/data-tools/demo/idb/#/country?YR_ANIM=2021
Øvelse: Skema med data (BNP pr. indbygger, BNP pr. indbygger PPP, HDI, skolegang samt den procentvise fordeling af arbejdsstyrken på de tre erhvervssektorer).
https://globalis.dk/Statistik
BIOLOGI
Sundhed med fokus på kost.
Gode begreber vi har arbejdet med, som I skal kende til:
Makronæringsstofferne (kaldes hovednærringsstoffer i bogen): Protein, fedtstof og carbohydrater med fokus på carbohydrater.
Energiprocentfordeling (af carbohydrater, proteiner og fedtstoffer), de nyeste kostråd, fordøjelse hvor vi kort kommer ind på fordøjelsesenzymerne med fokus på carbohydrater.
Blodsukkerregulering og i den forbindelse viden om hormonerne insulin og glukagons virkemåder, samt forskellige typer carbohydrateres påvirkning på blodsukkerets (blodglukose) svingninger.
I forbindelse med blodsukkerforsøget kommer vi kort omkring diabetes type 1 og diabetes type 2.
Inden kost forløbet er vi kort omkring kroppens organsystemer med fokus på blodkredsløbet og kort perspektivering til åreforkalkning og blodpropper.
NF i HF s. 166-171, 172-173 fokus på carbohydrater, 174-175, 180-181
Praktisk
Enzymforsøg (gærforsøg med forskellige temperaturer)
Blodsukker forsøg
KEMI
Hvad kendetegner alkoholer – og hvordan påvirker deres struktur deres egenskaber?
Hvordan er kulhydrater opbygget, og hvordan nedbrydes de i kroppen?
Hvad er fedtsyrer og fedtstoffer, og hvordan hænger deres struktur sammen med deres fysiske egenskaber og funktion i kroppen?
Der er arbejdet teoretisk med alkoholer som stofgruppe, herunder opbygningen af hydroxygrupper, navngivning af simple alkoholer og forskelle i egenskaber mellem alkoholer med én eller flere OH‑grupper. Vi har set på, hvordan polaritet og molekylstruktur påvirker alkoholvers viskositet og deres blandbarhed med vand og andre opløsningsmidler. Derudover er vi kommet ind på ethanols evne til at ødelægge cellemembraner gennem påvirkning af lipidlaget.
Vi har derudover arbejdet med carbohydrater, især saccharider, og gennemgået den kemiske opbygning af mono‑, di‑ og polysaccharider, herunder brug af molekylbyggesæt. Eleverne har set på glykosidbindinger og de tilhørende reaktionstyper kondensation og hydrolyse. Derudover har vi arbejdet med forskellen på stivelse og cellulose, og hvordan forskelle i bindingernes orientering giver meget forskellige strukturer og biologiske funktioner.
Vi har arbejdet med opbygningen af carboxylsyrer og fedtsyrer, herunder forskellen på mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer samt cis/trans‑forholdet for de umættede. Der er set på, hvordan graden af umættethed påvirker fedtsyrernes smeltepunkt, og hvordan dette hænger sammen med konsistensen af forskellige fedtstoffer. Vi har desuden gennemgået, hvordan dobbeltbindinger kan reagere ved additionsreaktioner med dibrom eller diiod, og snakket om iodtallet som et mål for graden af umættethed.
Endelig har vi arbejdet med fedtstoffer, særligt triglycerider og membranlipider, og deres opbygning. Der er arbejdet med esterbindingen mellem glycerol og fedtsyrer (bygget med molekylbyggesæt), samt hvordan fedtsyresammensætningen varierer i forskellige typer af fødevarer. Derudover har vi set nærmere på strukturen af det dobbelte lipidlag i cellemembraner, herunder betydningen af molekylernes polære og upolære dele for membranens opbygning og funktion.
Demonstrationsforsøg:
Afbrænding af propan‑1‑ol og propan‑1,2,3‑triol (sidstnævnte i reaktion med kaliumpermanganat)
Viskositet af propan‑2‑ol og propan‑1,2,3‑triol
Havregrødsforsøg (spaltning af amylose med spyt‑amylase)
Forskellige fedtsyrers egenskaber (duft og tilstandsform): eddikesyre, smørsyre og stearinsyre
Elevforsøg:
Rødbedeforsøg
Bestemmelse af sukkerindholdet i en Sprite
Fedt i chips (masseprocent og graden af umættethed)
|