Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Anders Bergholdt
|
|
Hold
|
2025 sa/z (1z sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ungdomsliv
Ungdomsliv
I forløbet vil der være fokus på forholdet mellem individ og samfund. Der arbejdes der med normer, roller, socialisering, identitetsdannelse, familietyper, livsstil (herunder Minervamodellen), forskellige samfundstyper samt sociales medier. I forlængelse heraf fokuseres der på fordele og ulemper knyttet til det senmoderne samfund. Teoretikerne Anthony Giddens, Hartmut Rosa og Byung- Chul Han inddrages undervejs.
Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Faglige mål:
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Materiale anvendt:
- Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus (2024), s. 73-110
- Sanne Østergaard Nissen: ”Jagten på det perfekte får de unge til at mistrives (uddrag)” i Berlingske.dk d. 21.02. 2018
- Svend Brinkmann: ”Tro dem ikke, når de siger, at I har alle muligheder - det har I ikke”, i Belingske.dk d. 29.04.2017
- Tena Ida Udesen: "Min generation savner et ’vi’. I information d. 17. Juli 2015
- Ulla Hinge Thomsen: ”Et ungdomsliv opfattes som noget, man kan blive hægtet af”
- Afsnit 6 (sæson 1) af "Alt for kliken", www.dr.dk
- Eksamensspørgsmål - "ungdomsliv", fra www.voressamfund.dk
Derudover er der i forløbets første tre undervisningsgange arbejdet sideløbende med det danske kommunalvalg nov 2026 med særlig fokus på Hillerød Byråd
Materiale anvendt:
- uddrag af kapitel 1 i "Byrådet" af Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm, Columbus
- Hillerød byråd/kommunalbestyrelse: https://www.hillerod.dk/demokrati-og-indflydelse/kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelsens-medlemmer/
- kandidattest på altinget.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Grundforløb: Ulighed og velfærd
Formål med forløbet:
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i ulighed i Danmark. Forløbet introducerer centrale begreber som velfærd og velfærdsmodeller, og der arbejdes med at undersøge den danske velfærdsmodel, herunder de udfordringer modellen står over for, samt mulige løsninger. Eleverne skal desuden vurdere, om fremtidens velfærd vil skabe mere eller mindre ulighed.
Konkret kommer vi ind på følgende:
- Kendetegn ved ulighed og lighedsbegreber.
- Forklaringer på ulighed i Danmark
- Ulighed og køn
- Social arv og klasserne.
- Terier om ulighed med særlig fokus på Pierre Bourdieu.
- Ideologierne og deres syn på ulighed
- Velfærdsmodellerne
- Velfærdsstatens udfordringer
Faglige mål i fokus:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i fokus
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Materiale anvendt:
- Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus (2024), s. 11-44, 48-57, 60-65
- DR Ultra-dokumentar, "Ik’ så mange penge" (2023). Link: https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404
- Podcast om ulighed og velfærd: https://www.buzzsprout.com/2367406/episodes/15123088-ulighed-og-velfaerd-nina-smith-kapitel-1
- Artikel: "Portræt af Hellerup: Penge taler, velstand hvisker" af Morten Reimer i Euroman, 13/2-201
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Demokrati og magt
Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil vi berøre forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), de forskellige politiske partier i Dk samt fordelings- og værdipolitik. Vi arbejder også med parti- og vælgertyper, samt generelt hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og mediernes rolle i politik. Vi arbejder med den parlamentariske styringskæde og med Down's og Molins modeller. Slutteligt arbejder vi med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.
Sideløbende med dette har der siden folketingsvalgets udskrivelse ultimo februar været stor fokus på meningsmålinger, politiske debatter og selve valget d.24.marts
De faglige mål, der er i spil:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Materiale anvendt:
- Bog: Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus (2024): s. 113-168
- Artikel: Emma Holst og Marie Munksgaard: ”Mette Frederiksen præsenterer ny regering over midten: "Hvis Danmark skal forblive det bedste land i verden, har vi brug for reformer"” i Altinget.dk d. 14. december 2022
- Artikel: ”SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat” nyheder.tv2.dk 10.03.24
- Artikel: Mathias Osmundsen: ”Hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had?”, i Videnskab.dk d. 7.03 2019
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økonomi og klimakrise
Formål
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil eleverne blive klogere
på, hvad der kendetegner deres egen privatøkonomi og privatøkonomiske adfærd - og de vil lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro- og makroøkonomi. Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske
kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan
vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.
De faglige mål der er i spil
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Materiale anvendt:
- Bog: Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus (2024): s.171-175, 178-181, 184-220
- Artikel af Signe Stoumann Fosgrau: "Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner" i Berlingske d. 23. maj 2023
- Artikel af Jørgen Steen Nielsen: ”Nu kommer opgøret med BNP som altings mål” i Information d. 8. maj 2026
- Vismandsspillet: https://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75305002963",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75305002963",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75305002963"
}