|
Titel
4
|
EKSAMENSPROJEKT OG REPETITION
I dette afsluttende forløb skal I skabe en forestilling, som I skal vise/bruge til en evt eksamen. I har stor frihed, hvad angår manuskriptet og realiseringen. I må bruge færdigt materiale, omdigte, skære ned, digte til eller skrive manus selv. I må remediere fra andre medier, bruge karakterer fra kendte værker eller handlingsskeletter fra skrevne værker og selv finde på/udvikle karakterer.
Det er vigtigt, at I laver aftaler og sætter delmål og deadlines, så I kommer i mål og bruger tiden målrettet og godt. LK lægger aktiviteter og møder ind i forløbet, vejleder og kommer med indspark, når I ønsker eller mangler det. I må altid spørge og ringe, når I har spørgsmål.
I slutningen af april måned (mandag d. 27.4) har vi visninger for hinanden og publikum. Dette foregår normalt som en dramaaften, hvor vi inviterer publikum (feks. kammerater/familie og venner). Efter jeres visning af det færdige produkt, laver I en analyse af jeres egen forestilling, der indgår i en rapport over jeres projekt, som afleveres. Rapporten skal indeholde præsentation af jeres valg og hensigter med projektet, anvendelse af teori til perspektivering og begrundelse af dramaturgiske valg (bearbejdelse af manus, arbejde med skuespilteknik og scenografi)
Jeres vigtige arbejds- og styringsredskab er eksamenslogbogen, hvor I efter hvert modul skriver, hvad I har nået, overvejet, reflekteret over, diskuteret og aftalt at gøre hver især til næste gang.
I skal hjælpe/støtte med hinanden både rent teknisk/praktisk med lys, lyd og evt. sceneskift samt med feedback undervejs i processen. Jeg opretter derfor support-grupper, så I ved, hvem der ansvar for at hjælpe hvem.
VIGTIGT: I skal være indstillet på at bruge noget tid på dette projekt udenfor modulerne. Der kommer til at være lektier og hjemmearbejde, og I skal til dels selv aftale disse. LK hjælper og støtter gerne og løbende med en arbejdsplan/struktur.
|